Www.socialkvalitetsmodel.dk ▪ www.sip.dk Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Advertisements

Den Danske Kvalitetsmodel
3. seminar om afklaring og vurdering af realkompetencer 20.maj 2010 Silkeborg Ulla Nistrup Velkommen.
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
”Sæt viden i bevægelse og …” Tema eftermiddag Udvikling af samarbejde, vidensdeling og koordinering • Udvikling af samarbejde, koordinering og vidensdeling.
22. juni 2014 Status på projektet ’Kvalitetssikret IKV – et bidrag til løft fra ufaglært til faglært’
Implementering Kvalitetsmodel på socialområdet v. socialchef Charlotte Josefsen.
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
20. august Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger Velfærd kræver arbejde.
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
1 Sundhedsprojektet. 2 Sundhedsprojekt •Projektansøgning 2006 udarbejdet i samarbejde med CVU 2.8mio. fra Familieministeriets pulje til kvalitetsudvikling.
Date :31 1.
Trivselsundersøgelse og Ledelsesevaluering i Region Midtjylland
Organisatorisk brugerinddragelse
Serviceloven Serviceloven er en rammelov
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
Den Danske Kvalitetsmodel og relationen til øvrigt kvalitetsarbejde Præsentation ved cheflæge Hans Peder Graversen, afdelingschef.
Den Danske Kvalitetsmodel
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
På vej mod en region Nye muligheder Harmonisering. Kvalitet – effektivisering Den fremtidige specialeplanlægning Kompetencebehov i fremtidens hospitalsvæsen,
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
ICF Rønnegården i Gørløse i Nordsjælland.
Evaluering af dagtilbud Oplæg til DLO’s konference København 25. april 2007 Anne Kjær Olsen og Pia Vinther Dyrby konsulenter på Danmarks Evalueringsinstitut.
Kulturpolitisk temamøde, Struer Byråd, 20. november 2007 STRUER KOMMUNE Møde den 29. november 2007 Til første møde om Udviklingsprojekt på Dagtilbudsområdet.
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
1 Folkebibliotekernes it-læringsaktiviteter set fra staten Internat 29. november 2012 for Digitale kontaktpersoner i Roskildes CB område Jonna Holmgaard.
ICF-projektet forår 2008 – december 2009 Evaluering Afsluttende konference Torvehallerne i Vejle Marianne Engberg,
Intro til TAK Aulum den 26. august Hvad er TAK? IT-system der understøtter den: Tværgående Akkreditering og Kvalitetsudvikling i sundhedssektoren.
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal & Peter Vedsted.
HelsingørModellen var nøglen
Introduktion til Region Hovedstaden - Handicap Introseminar den 6. april 2010 v/Direktør Søren Torpegaard Bech.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Oplæg fra EPOS på Augustseminar 2014 Nyborg 15. august
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Faglig høring november/december 2008.
”De bedste arbejdspladser” kan rekruttere, fastholde og kompetenceudvikle tilfredse medarbejdere – men hvordan? Personalepolitisk Messe 2010 – Bella Center.
Tekstniveauer: 1.For at skifte mellem de forskellige tekstniveauer, brug "Forøg list niveau"- knappen i værktøjslinjen "Formatering". 2.For at komme tilbage.
KVIK Kvalitet og evaluering Centre selvevaulerer Dec. inst. i gang Centre forbedrer Øget fokus på resultater og dokumentation Centre selvevaulerer.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Forandringsprogrammet/Organisationsudvikling 9. Maj 2007 Bilag 2 BUF’s strategiske grundlag.
Oplæg til LO Torsdag den 30. august 2007 Bedre vejledning og rådgivning.
Velkommen Første seminardag om RKV Den 23. februar 2010 i Silkeborg.
Temaer for mødet Aktuelle kommunale udfordringer Formålet med det fælleskommunale kvalitetsprojekt Forventninger til regeringens kvalitetsreform Det videre.
Børneområdet blev kommunalt – åbner det for en spændende ny fortælling Socialrådgiverdage d. 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Generelle udfordringer og perspektiver i kommunernes arbejde med kvalitet, effektivitet og styring  Oplæg ved Børne- og Kulturdirektør Per B. Christensen,
1 Møde i Sundhedspolitisk Dialogforum 23. oktober 2014 Genoptræning og rehabilitering – indsatsområde 3.
Implementering i Region Midt
Introduktion til KVIK KvalitetsVærkøj til udvikling af Innovation og Kompetence Standardoplæg til hele organisationen.
De Bedste Arbejdspladser Personalepolitisk Messe 2010 Direktør Lars Mathiesen.
Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb Compliance Kommunikation Kvalitetssikring.
Nytænkning, konkurrence og mest kvalitet for pengene Temamøde Regionsrådet, 14. marts 2007.
Lederkonferencen 9. juni 2010
1 Sigtelinjer for arbejdet På baggrund af budgetmaterialet (inkl. bagvedliggende notater og viden i øvrigt): Udarbejde formuleringer til sigtelinjer for.
©SCKK 2005 Excellence Netværk 2004/2005 KVIK vs. Excellence – kan de kombineres og hvordan?
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Ledelses- og Styringsgrundlag. Oplæg v. Bo Johansen – 20. aug
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Introduktion til KVIK Selvevaluering fra start til slut 27. september 2007 SCKK temadag.
Socialtilsyn Nords årsrapport En vurdering af tilbuddenes kvalitet
Vejlederkonference Randers Tirsdag den Voksenvejledning.
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel Indhold: Formål Omfang og temaer Opbygning af standarder Sammenhæng til PDSA og processer Lektion 5.
Kvalitetsudvikling og forskningsmæssig forankring
Kvalitetsudvikling hvordan
Vidensbaseret praksis i botilbud
Velkommen til: Seminar for medarbejdere der gennemfører Realkompetencevurderinger (RKV) Torsdag den 6. november 2014.
Ny kvalitetsdagsorden og pakkeforløb
DDKM – Den Danske Kvalitetsmodel
Program d. 19. aug Audit som metode til kvalitetsudvikling v. Lars Oberländer Kaffe – Planlægning,
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Præsentationens transcript:

▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Forberedende møder august 2008

2 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kvalitet og dokumentation på det sociale område  Begrænset viden om kvaliteten  Begrænset viden om indsats, resultater og effekt  Begrænset viden om metoder og deres anvendelse

3 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kvalitet og dokumentation på det sociale område  Tendens mod dokumentation og kvalitetsudvikling  Regeringens Kvalitetsreform  Det fælleskommunale kvalitetsprojekt  Dansk kvalitetsreform på det sociale område

4 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

5 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Baggrund  Dansk kvalitetsmodel på det sociale område vedtaget af Danske Regioner i december 2007  Styres og finansieres af de 5 regioner i fællesskab

6 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Baggrund og formål  Sikre systematisk dokumentation – synlighed og gennemsigtighed  Kontinuitet og sammenhæng i tilbud på tværs af tilbud og sektorer  Systematisk styrkelse af bruger- og pårørendeinddragelse og medindflydelse

7 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Baggrund og formål  Kontinuerlig faglig udvikling og læring i de faglige miljøer  Dokumentation for indsats, resultater og effekt – og muligheder for at sammenligne  Jobtilfredshed, personlige og faglige udviklingsmuligheder og generelt fokus på arbejdsforhold og kompetenceudvikling

8 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kvalitetsmodellens grundlag  Samarbejde  Lovgivning - tilsyn og kontrol  Evidensbaseret grundlag  Det sociale områdes særlige karakteristika  Ambitioner: trinvis implementering (vi skal nu udvikle 1. generation)

9 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kvalitetsmodellens indhold Akkrediteringslignende model Akkreditering er procedure, hvor en ekstern organisation vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller organisation lever op til et sæt af fælles standarder. Ved akkreditering gives en formel anerkendelse af, at personer eller organisationer er kompetente til at udføre deres opgaver og der gives et afsæt til videre kvalitetsudvikling.

10 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kvalitetsmodellens indhold  Et sæt fælles nationale standarder  Et sæt fælles nationale indikatorer  Nationale retningslinjer og regionale/lokale vejledninger  Selvevalueringsmodel  Fælles nationalt eksternt evalueringssystem til akkrediteringen

11 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Selvevaluering  Ved selvevaluering forstås en systematisk vurdering af det enkelte sociale tilbuds aktiviteter og resultater foretaget af den enkelte enhed selv  Selvevalueringen sker med henblik på at vurdere graden af målopfyldelse for de fastlagte standarder samt at fastlægge initiativer til at fastholde eller forbedre målopfyldelsen  Selvevalueringen foretages årligt

12 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ekstern evaluering  Udefrakommende fagpersoner foretager, sammen med udefrakommende brugere og pårørende, en ekstern evaluering af det enkelte sociale tilbud på de valgte indsatsområder  Formålet er både læring - at blive udfordret – og et tilsyns- og kontrolperspektiv  Den eksterne evaluering foretages hvert 3. år (for 1. generation efter 1½ år)

13 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Implementeringsproces  Er der udarbejdet vejledninger?  Er vejledningerne kendt og anvendes de i organisationen?  Er vejledningerne kendt og kvalitetsovervåges de?  Arbejdes der systematisk med kvalitetsudvikling?

14 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Implementeringsproces 1. generation af kvalitetsmodellen: Der evalueres alene ud fra de 2 første trin – dvs. udarbejdede vejledninger og kendskab og anvendelse i organisationen

15 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Den sociale kvalitetsmodel Selvevaluering De organisatoriske temaer: Ledelse Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling De målgruppesspecifikke temaer: Brugerinddragelse Individuelle pædagogiske planer Kommunikation Ekstern vurdering TilbagemeldingOffentliggørelse StandarderEvaluering Rapportering

16 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kvalitetsmodellen:  Botilbud for børn og unge (SEL § 67)  Botilbud for voksne (SEL §§ 107 og 108)  121 regionale botilbud er omfattet

17 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionernes dokumentations- programmer i kvalitetsmodellen  De sociale indikatorprogrammer - SIP-sikret - SIP-ungepsyk - SIP-handicap (hjerneskade og autisme er i gang)  Bruger- og pårørendeundersøgelserne, herunder projekt om tilfredstilkendegivelser fra de svageste brugere

18 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionernes pilotprojekter i kvalitetsmodellen  ICF – et klassifikationssystem  Utilsigtede hændelser - fejlmedicinering - overgreb på personale eller brugere - magtanvendelse

19 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område  Den organisatoriske kvalitet (det fælles)  Den målgruppe og ydelsesspecifikke kvalitet (det der kan være forskelligt) Tilgange

20 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Fastlæggelse af standarder  3 standarder inden for det organisatoriske område  3 standarder inden for det målgruppe- og ydelsesspecifikke område

21 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Det organisatoriske område Organisatoriske og mere generelle forhold, der er fælles for alle sociale tilbud Kvalitetsmodellens 1. generation:  Arbejdsmiljø  Ledelse  Kompetenceudvikling Andre eksempler:  Rekruttering  Hygiejne  Samarbejde med kommunen

22 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Målgruppe- og ydelsesspecifikke område Forhold, der er rettet mod forskellige typer af sociale tilbud og ydelser Kvalitetsmodellens 1. generation:  Brugerinddragelse  Individuelle pædagogiske planer  Kommunikation Andre eksempler:  Modtagelse og indslusning  Information til brugere og pårørende  Koordinering og kontinuitet

23 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Organisering  Styregruppe (socialdirektørkredsen i Danske Regioner)  Koordinationsgruppe (2 repr. fra hver region)  Faglige arbejdsgrupper  Organisering i regionerne ________________________________________________  Nationale sekretariat i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

24 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Tidsplan  Foråret Nedsættelse af arbejdsgrupper og indsaml. af materiale og viden  Sensommer Arbejdsgrupper udarbejder standarder  Årsskiftet 2008/ Kvalitetsmodellens 1. generation er klar til implementering  Foråret Vejledninger udarbejdes i regionerne  Sommeren Selvevaluering gennemføres  Sommeren Eksterne evaluering gennemføres for 1. generation  Sensommeren generation af kvalitetsmodellen klar til implementering