De fællesoffentlige samarbejder inden for geodataområdet Kåre Clemmesen, KMS 9. juni 2011

Kort & Matrikelstyrelsens strategiske grundlag

Eksempler på samarbejde Grønt danmarkskort

Fælles Offentlig geografisk Administrations- grundlag - FOT – 94 kommunale medlemmer Frederiksberg Kommune har meldt sig ind i medio april

Koordinationsfora for hhv. stat og kommuner Hovedfokus er hhv. statsaftalen og kommuneaftalen for geodata samt fælles udbud Udvalg for hhv. staten og for kommunerne med KMS’ sekretariatsbetjening Skal drøfte og beslutte rent statslige hhv. kommunale forhold om KMS’ data og tjenester Drøfter ex. afklaring af interesser i anskaffelse af geodata / tjenester og fælles indkøb/udbud KMS har opgave med koordinere tværgående mellem udvalgene

Realisering af potentialet Accepteret og aftalte arbejds- og byrdefordeling med tilhørende spilleregler Beslutningsstruktur hvor der kan træffes forpligtende aftaler, herunder om finansiering

Fælles data og fælleskomponenter Fra KMS’ strategiske grundlag om fællesoffentlige geodata: ”Det forudsætter, at der etableres accept blandt de offentlige parter om fælles standarder, funktionalitet, indhold og arbejdsdeling med tilhørende ansvar for og forpligtelser til indsamling, vedligeholdelse, distribution og anvendelse af geografiske data”. Fra KMS’ strategiske grundlag om fælleskomponenter: ”Det er derfor centralt, at der udvikles velfungerende og sammenhængende fælleskomponenter, der kan understøtte adgangen til geografiske data samt funktionaliteten i den offentlige digitale forvaltning”.

Fællesoffentlige tjenester og fælleskomponenter Løser opgaver, som er fælles for en række anvendelser Typisk en byggesten – en komponent Kan bruges i en række forskellige sammenhænge og slutbrugerløsninger Reducerer udviklingsomkostninger Understøtter adgangen til data samt funktionalitet i offentlig digital forvaltning Borgeren opnår større genkendelighed og sammenhæng på tværs af myndigheder Fælleskomponenter:

Fælles komponenter, tjenester og tilgængelighed

Danmarks Højdemodel i kommunerne 88 kommuner bruger Danmarks Højdemodel

Den private sektors rolle og betydning Innovationen i den private sektor skal bidrage til at udvikle og effektivisere både den offentlige og private sektor Den private sektors viden, kompetencer og ressourcer skal udnyttes til fælles fordel Opgaver forbundet med udvikling af data og nettjenester skal udbydes til løsning på det private marked. Den offentlige sektor er afhængig af synergi med den private sektor, så data for alvor kan bringes i spil

Natur- og miljøområdet

Det fælles krisebillede Værktøjer og menuer On-line brugere Datalag Tekstbeskeder Logning af brugeraktivitet Information om datalag Skrivefelt Aktuel information Journal Informationsfællesskab på beredskabsområdet

Maritim infrastruktur for geografisk information Der er et stigende behov for et fælles grundlag for opgavevaretagelsen på havområdet. Det drejer sig om opgaver med miljø- og naturbeskyttelse, planlægning, rettighedsregistrering og andre administrative opgaver.

Ejendomsområdet

Dataindsamling og aktualitet

Den offentlige infrastruktur for geografisk infrastruktur bør stilles til rådighed for borgere og virksomheder

Nye forretningsområder for den private sektor En veludviklet infrastruktur for geografisk information vil give private virksomheder et standardiseret og veldokumenteret udgangspunkt for udvikling af løsninger og hermed give grundlag for innovation og forretningsudvikling. Mulighed for genbrug af det offentliges information Dette vil give nye og bedre forretningsmuligheder for virksomheder og bidrage til økonomisk vækst.

Borgerinddragelse og demokratisering Borgerens muligheder for at sikre sine individuelle rettigheder og for at deltage i den samfundsmæssige debat vil blive styrket, ligesom borgerens interaktion med det offentlige, fx gennem selvbetjeningsløsninger, vil blive lettere.

Processen i geodata-sektoren Fokus på: Kort - som grundlag for analyser og beslutninger Data (+ kort) Fokus på etablering af data, kvalitetssikring, samt opbevaring af data i fællesskab (fælles objekttyper) Data og funktionaliteter / services (+kort) Fokus på at kunne -tilgå data let/smart, -redigere i data, -distribuere data, -få data i spil til andre brugere Fokus på infrastruktur (fælles offentligt administrat.grundlag) Infrastruktur er både data, services og aftaler !

Forskellige typer funktionaliteter Behov for services til håndtering af data: Opbevaring Søgning Visning Redigering Distribution Validering Mange opgaver Stor forvirring Spørgsmål: Hvordan arbejde struktureret med dette, når der er mange interessenter ? Og der skal sikres finansiering… Indtænke services som fælleskomponenter (passer godt med ”service-orienteret arkitektur”)

FOT-systemunderstøttelse – FASE 1 Fokus på håndtering af fælles data - FOT som kortgrundlag –System til opbevaring af data –Simpel distribution af data via GML-download og WMS-/WFS-services –Browser med simpel funktionalitet (Ændringsudpeg- ning, Fejl / Mangler, editering af attributter) –Indledende udfordring at skaffe finansiering til systemet Kommunalt krav, at der ikke blev brugt ressourcer på LSA-tilkobling Integration med værktøjer udenfor FOTdk’s ansvarsområde (f.eks. KL-knappen)

FOT-systemunderstøttelse – FASE 2 Fokus på funktionalitet - FOT som administrationsgrundlag –Servicebaseret / interaktiv adgang til data (høj tilgængelighed – ”on-line”) –Services der understøtter smidig vedligeholdelse af data (LSA) Integration med fagsystemer, upload af data, entydige forretningsprocesser, validering af data mv. –Deling af data med andre systemer og løsninger Nøgler, koblingstabeller Indledende arkitekturproces gennemført med bistand fra Devoteam Consulting Rapport med anbefalinger foreligger

Spørgsmål og problemstillinger Hvem har ansvar ? (både data og tjenester) Hvem skal finansiere ? (både data og tjenester) Hvem skal styre/beslutte ? Hvem skal udføre ? (både etablering og drift) Ofte ”høste-så”-problematik: Nogen står for etablering data/tjenester Mens … … andre er store brugere af disse data/tjenester Afgørende: Hvem har brug for at dele hvad med hvem ? Hvem har brug for at arbejde med de samme data ? Hvem har brug for at gøre noget parallelt med andre ? Skelne mellem data og funktionaliteter/services

Forskellige typer krav til samarbejde 1)Data bruges af både kommuner og stat [herunder integreret brug – dvs. flere arbejder med samme data] Stiller krav om fælles funktionaliteter Fælles offentlig opgave på tværs af stat og kommuner [Eksempel FOT, DMP] 2) Data bruges på samme måde i kommunerne, men ikke i staten [parallel brug af funktionaliteter, men ikke fælles brug af data] En række fælles servicekrav for kommunerne Fælles kommunal opgave Brug for at aftale spilleregler – også på tværs Fælleskomponenter: Brugeradgang, distribution, visning, udsøgning, redigering Klarhed om ”governance” !

Forskellige krav til samarbejdsfora 3) Data bruges af statsinstitutioner i fællesskab [herunder integreret brug – dvs. flere arbejder med samme data] Stiller krav om dataspecifikationer og fælles funktionaliteter [Eksempel: Maritim SDI – bruges af FRV, SFS, NST, ENS, KDI, KMS, FD] 4) Data bruges på tværs af fagområder i den enkelte kommune Stiller krav om dataspecifikationer og fælles funktionaliteter Dermed ”høste-så”-problematik Kræver klare aftaler internt i kommunerne

Hvordan sikre medspil ? Hvis andre skal være brugere, skal det være lettere at tilgå data (web-services / brugervenlighed / klar genkendelighed) Klar kommunikation om fordele Klare simple aftaler (”standardaftaler”) Skal have committed direktører/chefer i forvaltningerne Generel udfordring: Hvordan prioritere, hvad der skal udvikles først ? Arkitekturen skal gennemtænkes ! Mulighed for trinvis implementering Og klar forventningsningsafstemning !

FOT-systemunderstøttelse – Overgangsfase Fokus på bedre tilgængelighed til data i FOT2007 indtil nyt system i fase 2 er klar –Mulighed for vedligeholdelse af FOT-data med GIS- værktøjer via GML-upload/GML-download Ekstern vurdering af om FOT2007 er tilstrækkelig robust som grundlag for en ny systemløsning Videre forretningsmæssige og arkitekturmæssige afklaringer med udvalgte sektorer (bygning, vej og vandløb) som grundlag for udformning af krav til nyt system. Afklaring af servicekrav til nyt system (SLA behov) –svartider, oppetid, servicedesk, fejlrettelser mv.