Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skolens profil Den lille skole er et trygt og udfordrende læringsmiljø for elever 0 til 9 klasse, hvor den faglige og sociale læring er forankret i en.
Advertisements

Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Effekt af e-læring Certificering som e-underviser
Digitalisering og medialisering
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Hierarki for styringsredskaber
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER
Folkeskole-reformen August 2014.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Inklusion i Børneinstitution Højme
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Ledelse af skoleledelse 11. februar 2010 Klaus Majgaard.
Opsamling på gruppearbejde på SIP2. Tema SIP 3: ”At skolerne udvikler deres undervisningspraksis, undervisningsorganisering og årsplanlægning med henblik.
Brug af progressionstræ i fagteam og netværk Martin K. Sillasen
IT i naturfagsundervisningen 28.marts 2012 Visioner for IT i undervisningen Ikke et ord om udstyr.
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
Mission - Vision – Strategi Udkast for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Centerledelsen - Herning 6. marts 2007.
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Lærermiddelkultur(er)?
Mål og metoder i filmpædagogisk arbejde. Den filmpædagogiske trekant.
MÅL OG METODER I MEDIEPÆDAGOGISK ARBEJDE Kultur og mediekultur Medialisering: mediepædagogik og didaktik Receptionsteori: tekst og kontekst Æstetik og.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Ipads i en skole i bevægelse Bente Meyer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet, København,
Læring og inklusion i skolen
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Oplæg til koordinerings- gruppen Transfer
Et fagligt løft af folkeskolen.
Konference om efteruddannelse og kompetenceudvikling
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
DEN DIGITALE SKOLE Hvordan kan tablets indgå i undervisningen for at tilgodese differentiering?
Fra kursus til lokal skoleudvikling – om og med medier 13. marts 2012.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Børneområdet blev kommunalt – åbner det for en spændende ny fortælling Socialrådgiverdage d. 25. september 2007 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Efteruddannelse og kompetenceudvikling. Efteruddannelse før reformen Eksterne faglige kurser Kurser for hele faggrupper Skolebaserede kurser Pædagogiske.
ÅRSMØDE 2011 NETVÆRK maja bødtcher-hansen. KULT 4 KØBENHAVNSKE GYMNASIER EKSPERIMENTERENDE UNDERVISNING NY EFTERUDDANNELSE SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SKOLER.
Kompetencerejsen netværksmøde den 17. august 2002.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
LÆRING, DER SES!.
Drømmeskolen i fremtiden fra et lederperspektiv 10. Juni 2015 Thomas Smidt, skoleleder.
At gøre virksomhedens ambitioner synlige
KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.
Lederskab og organisering - Om at skabe dynamiske rammer Børnechef Kirsten Pamperin.
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
Bedre udbytte af it i skolen Undersøgelse af erfaringer og perspektiver.
Program for læringsledelse Ved Birgit Lindberg, Sekretariats- og dagtilbudschef 12. januar 2016.
GODT I GANG MED TEGN PÅ LÆRING At evaluere læring.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Direktørgruppen SAMlær Odense. Hvad er der gang i? Arbejdstidsaftaler Undervisningsdifferentiering og IKT IKT Blended Learning God undervisning.
Lundehusskolens Værdigrundlag. Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 SIP4 Pædagogisk ledelse i praksis – fra ord til handling.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
OPLÆG TIL PRAKTIKVEJLEDERTRÆF SOSU NORD, EFTERÅR 2016.
Vidensbaseret praksis i botilbud
Introduktion til det tværsektorielle samarbejde om kompetenceudvikling
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Udkast til principper for forældresamarbejde Et stærkt samarbejde mellem forældre og personale skal styrke vores fælles indsats for børn og unges trivsel.
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Udviklingsdag Udgangspunktet er, at alle har de bedste intentioner. Lad os gå på opdagelse.
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Præsentationens transcript:

Hvilke lærere vil jeg have på mit lærerværelse i morgen ? Oplæg på Sorø-mødet 2009 Martin Tinning, Skolechef, Rudersdal Kommune

Fokusområder i Skoleudviklingen i Rudersdal Kommune Ledelsen har ansvaret for at skabe rammerne for den gode skole – med tydelige mål og retning. Etablerer skolens organisation og rammerne for medarbejdernes arbejde Ledelse Medarbejderne indgår i et professionelt udviklende miljø om udvikling af egen og kollegaers undervisning via systematisk erfarings indsamling om det der virker Professionelle miljø Læringsgrundlag (undervisningen) Udvikling af undervisning via organisationsformer og didaktiske metoder, valg af læremidler og brugen af det fysiske rum Martin Tinning, Skolechef, Rudersdal Kommune

I dag skal vi lære at klatre i træer !

Udvikling af undervisningen Mål: At give alle elever det bedst mulige undervisningstilbud, hvor elevernes udfordres på det niveau de er. (kravet om undervisningsdifferentiering. Midler: Organisering af undervisningen, således at lærerressourcen anvendes bedst mulig og der bygges på elevernes egne kompetencer. Udvikling af lærermidler, der kan understøtte elevernes individuelle træning. Indretning af læringsmiljøet, således at det let tilgodeser forskellige arbejdsformer. Systematisk indsamling af viden om, hvornår undervisningen virker for den enkelte elev, Martin Tinning, Skolechef, Rudersdal Kommune

Lærernes kompetencer Relationskompetence (god kontakt med eleverne) Stolte af at være lærere, kan lide børn og unge og at undervise. Er ambitiøse på egne og elevernes vegne. Arbejder med tydelige mål for eleverne, arbejder med bevidste metodiker og følger løbende op på elevernes præstationer og korrigerer i forhold til dette. Giver præcise og skriftlige tilbagemeldinger til eleverne Relationskompetence (god kontakt med eleverne) Fagfaglig kompetence (stor viden om fagets indhold) fagdidaktisk kompetence (viden om læringsprocesser og metoder) Evalueringskompetence (anvende viden om elevernes udbytte af undervisningen) Kompetencen til at indgå i et udviklende læringsmiljø Martin Tinning, Skolechef, Rudersdal Kommune

Faggruppens arbejde indhold, mål og metoder) Afklaring af fagets struktur (forudsætter stor indsigt i fagets indhold, mål og metoder) Udvikling af metoder til afdækning af elevernes udbytte af undervisningen Udvikling af det fysiske læringsrum til understøttelse af elever- nes læring Afdækning af fagets tværfaglige dimension (hvor skabes der synergi via samarbejdet med andre fag) Udvikling af læremidler Afdækning af faggruppens kompetencer med henblik på fortsat kompetenceudvikling. Udvikling af hinandens og egen undervisning. Martin Tinning, Skolechef, Rudersdal Kommune

Undervisningsvejlederens rolle Hvem ? Undervisningsvejlederen er den bedste praktiker i faget, der er udstyret med en teoretisk overbygning på minimum pædagogisk diplomniveau. Giver den enkelte lærer direkte sparring eller supervision i forhold til lærens egen undervisnings- praksis Understøtte udviklingsforsøg i faget Omdrejningspunkt for faggruppens arbejde og udvikling Drøfter udviklingstiltag med ledelsen Indgår i det fælleskommunale netværk Martin Tinning, Skolechef, Rudersdal Kommune

læringskultur i forhold til udvikling af undervisningen Ledelse Skabe rammer for medarbejdernes Organisering, understøtte metode- udvikling og redskaber, fagfordeling Sikre sparring, opfølgning osv. Uddannelse Faglige ressource- personer Kompetenceudviklende fagligt miljø Materialer Rammer for faget Registrering af resultater Følge det enkelte barn Beskrive indsats Dokumentation Kvalitets-udvikling (det der skaber kvaliteten) Martin Tinning, Skolechef, Rudersdal Kommune

Videnstragten til udvikling af undervisningen A + N T . T. Fælles kommunale nationale, inter- nationale netværk Forskning K O M Faglige konsulent Kommunale netværk Ressourcelæreren S K O L E N Fagteamet læreren Undervisningen 6.b Martin Tinning, Skolechef, Rudersdal Kommune