Brugerdeltagelse i psykiatrien Konference den 26. august 2013 1

Tre præsentationsrunder Kompetence- og kulturudvikling Samarbejde og fælles beslutninger Familie- og netværksinddragelse 2

Kompetence- og kulturudvikling - Recoveryundervisning - Recoverymentorer - Patientambassadører i EN AF OS-kampagnen

Konference om brugerdeltagelse i Region H Psykiatri Kompetence- og kulturudvikling RECOVERY UNDERVISNING Mads Lange, Projektmedarbejder Konference om brugerdeltagelse i Region H Psykiatri 26. august 2013 4

FORSKELLIGE BAGGRUNDE FÆLLES MÅL Forankre recovery orienteret kultur Underviser-team HÅB MULIGHEDER EMPOWERMENT Sundhedsfaglig baggrund Bruger baggrund 5

Situationer fra dagligdagen VI GØR EN FORSKEL + Levede erfaringer Situationer fra dagligdagen Teori Sundhedsfaglig baggrund Bruger baggrund Deltager på workshop 6

+ VI GØR EN FORSKEL Teori Begge sider bliver belyst En tilgang der ikke er så klinisk + Levede erfaringer Teori Højere troværdig-hed Større bredde Sundhedsfaglig baggrund Bruger baggrund Deltager på workshop 7

VI GØR EN FORSKEL Håb Muligheder Empowerment Pårørende Brugere Deltager på workshop 8

VI GØR EN FORSKEL Håb Muligheder Empowerment Pårørende Brugere Deltager på workshop 9

At det er kompliceret at måle på en recovery proces UDFORDRINGER At det er kompliceret at måle på en recovery proces 10

UDFORDRINGER At det er kompliceret at måle på en recovery proces At omsætte den nye viden til daglige arbejdsgange 11

UDFORDRINGER At det er kompliceret at måle på en recovery proces At omsætte den nye viden til daglige arbejdsgange At sikre at recovery fokus bliver fastholdt 12

TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED 13

Recoverymentorer 14

Hvad er det særlige ved recoverymentor-projektet? 15

Hvordan har projektet gjort en forskel? 16

Hvilke udfordringer har vi mødt?

Hvad fører projektet med sig?

Patientambassadører i EN AF OS kampagnen Axelborg d. 26. august 2013 19

EN AF OS kampagnen Væk med tavshed, tvivl og tabu om psykisk sygdom Med oplysning, aktiviteter og debat vil EN AF OS skabe større åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom Landskampagnen EN AF OS varer fra 2011-2015 20

21

22

23

24

25

Lidt ”kuk kuk” til kaffen? Personlige oplæg med humor, varme, kreativitet, sårbarhed, styrke og stof til eftertanke Uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, i radioen, i fjernsynet, for andre bruger/pårørende organisationer og i psykiatrien (som led i kultur og kompetenceudvikling) 26

Hvad virker særlig afstigmatiserende? Forskning viser, at social kontakt virker særlig afstigmatiserende: “It has been repeatedly shown that direct social contact (with people with mental illness) is the most active ingredient for stigma reduction” Professor Graham Thornicroft, Kings College London 27

Social kontakt afstigmatiserer Forskning viser, at social kontakt virker særlig afstigmatiserende: “It has been repeatedly shown that direct social contact (with people with mental illness) is the most active ingredient for stigma reduction” Professor Graham Thornicroft, Kings College London 28

29

Fortællingen om ”det gode liv” Personalet ser ofte kun ser patienterne når de har det allerværst Kan skabe negative forvrænget billeder af hvordan livet efterfølgende leves og føre til stigmatisering At se den gode historie i kød og blod afstigmatiserer Som en sygeplejerske sagde ”gode historier kan vi ikke få nok af” 30

Drøftelser ved bordene Hvad bliver du optaget af? Hvad inspirerer det dig til?

Samarbejde & fælles beslutninger - Patienter med på tværfaglige behandlings- konferencer - App til fælles beslutninger - Din gode udskrivning – en recoveryorienteret tilgang til brugerinddragelse 32

Patienter med på tværfaglige behandlingskonferencer Jeppe Krat Perrild, 1. Reservelæge Ida Fraas Thomsen, afdelingssygeplejerske Psykiatrisk Center Nordsjælland

Medinddragelse af patienter i psykiatrien Revurdering af behandlingsplan (REGIONH skema) Tilføjelse af flere punkter: UKU - Bivirkningsskema KAT – Kognitiv adfærdsterapi FYS Psykolog

Medinddragelse af patienter i psykiatrien Fordele: Patienterne føler sig hørt Medbestemmelse 360 grader rundt om patienten Forventningsafstemning Øget patienttilfredshed Accelererede patientforløb

Medinddragelse af patienter i psykiatrien Udfordringer: Koordinering af konferencerne Inddrage relevante tværfaglige medarbejdere Sikre at patienterne bliver informeret forinden, og at de kender til baggrunden

Medinddragelse af patienter i psykiatrien Opstart: LEAN Mål til målstyringstavlen 80% af alle patienter skal have tilbud om tværfaglig konference 2 uger efter indlæggelse

Medinddragelse af patienter i psykiatrien Perspektivering: Inddrage pårørende i behandlingskonferencen Inddrage Distriktspsykiatri, OP-team og andre ambulante enheder Inddrage kommunen, bostøtte mm. Opfølgning på plan efter udskrivelse

Momentum - fælles beslutninger og recovery Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery 39

Hvad kan app’en bruges til? 40

Mobilen har man altid ved hånden 41

Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Projektleder: Klavs Serup Rasmussen Oplæg ved Kirsten Elise Hove Din Gode Udskrivning – en recovery-orienteret tilgang til brugerinddragelse Projektleder: Klavs Serup Rasmussen Oplæg ved Kirsten Elise Hove Formand for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden 44

Støttet af Trygfonden med 2 mio. kr. Når du skal udskrives – til dig, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling Udskrivningsguide 36 sider Skrevet af frivillige Støttet af Trygfonden med 2 mio. kr. Udleveres til alle patienter der er indlagt på et psykiatrisk afsnit i Region Hovestaden siden 2011

Indlagte borgere ønsker at vide: Hvem følger op på min behandling? Hvilke muligheder er der for efterfølgende psykiatrisk behandling? Og hvor foregår den? Hvordan får jeg styr på boligen, økonomien, uddannelsen, arbejdet og min dagligdag? Hvor kan jeg henvende mig?

Og at tale om det, der fylder: Hvad betyder det for mig at have en diagnose? Hvem skal jeg sige hvad til? ”Tanker og følelser i forbindelse med udskrivelsen” Hvad kan jeg selv gøre? ”Forkæl dig selv” Hvem har brug for mig og hvor er der andre i samme situation, jeg kan tale med? ”Foreninger for dig—hvis du har lyst” Hvem kan jeg snakke med eller ringe til, hvis jeg får det skidt? ”Akut hjælp – nogen at tale med” ”En håndfuld vigtige adresser og telefonnumre”

Mål Indlagte borgere skal systematisk og konsekvent informeres om, hvad der skal og kan foregå i forbindelse med udskrivning og perioden efter. Guiden skal være et konkret værktøj i den kliniske praksis, der understøtter sam- arbejdet mellem medarbejdere og den indlagte borger med henblik på at tilrette- lægge en udskrivning, der understøtter borgerens recovery bedst muligt.

Guiden er produceret – nu skal den implementeres Udskrivningsguiden ligger i patientens velkomst- mappe ved indlæggelse. Guidens indhold er særdeles relevant, informativt og brugbart for patientens recovery-proces. Guiden fungerer bedst, når den gennemgås i samtale med medarbejdere. Guiden giver også pårørende god og relevant viden. .

Hvordan arbejder vi med implementering? Vi aftaler med centerledelsen i hvilke sammenhænge UdskrivningsGuiden kan være relevant f.eks.: Lean – f.eks. PC Hvidovre Psykoeducationsgrupper Recovery-mentorerne Patient-workshops på afsnittene Recovery-undervisning for medarbejdere og patienter Medarbejderuddannelse – nye og erfarne

i klinisk praksis i psykiatrien Evalueringen skal dokumentere hvordan og i hvilket omfang UdskrivningsGuiden er implementeret i klinisk praksis i psykiatrien


Evalueringen omhandler succeskriterier for implementering, dvs.: Hvorvidt udskrevne patienter: får udleveret pjecen læser den finder den læsevenlig og læseværdig taler med medarbejdere og netværk/ pårørende om det, der skal og kan ske i forbindelse med udskrivning fortæller hvilke oplysninger, de fandt nyttige og hvad der mangler

Effektmåling - af i hvilket omfang UdskrivningsGuiden understøtter borgerens recovery efter indlæggelse på de psykiatriske centre

Udskrevne patienters vurdering af hvorvidt det var muligt og nyttigt (1): selv at deltage i det, der skal ske omkring udskrivningen – og at sætte ord på det, den enkelte har brug for at skabe et overblik og se handlemuligheder ved at have en tjekliste for hvad den enkelte har brug for før udskrivningen at være opmærkning på behandlingplanen og udskrivningssamtalen

Udskrevne patienters vurdering hvorvidt det var muligt og nyttigt (2): at få øje på ens eget netværk ved at lave et relationskort at kende egne tegn på en psykisk krise, udarbejde en kriseplan og lære at tage en krise i opløbet at læse materiale skrevet af mennesker, der selv har været i samme situation

Udskrevne patienters vurdering hvorvidt det var muligt og nyttigt (3): at få et overblik over hvilken psykiatrisk behand- ling, den enkelte kan benytte efter udskrivning og at få kontakt til den opfølgende behandling at få et overblik over hvilke praktiske og sociale forhold, den enkelte ønsker at få styr på inden udskrivning og få kontakt til socialforvaltning, psykosociale tilbud og/eller jobcenter at blive klar over hvilke oplysninger eller støtte den enkelte har brug for

Tak for ordet www.udskrevet.dk

Familie- og netværksinddragelse - Familieinddragelse i børne- og ungdomspsykiatrien - Netværksinddragelse i botilbuddet Orion

Netværksinddragelse i bo- og rehabiliteringstilbuddet Orion Kim Schou, beboer på Orion Lisbeth Madsen, socialpædagog på Orion Lars Andersen, socialpædagog på Orion 59

FORÆLDREINDDRAGELSE - I DAGBEHANDLING AF BØRN OG UNGE MED SPISEFORSTYRRELSE Ved sygeplejerske John Dietz, psykolog Anne Lydolff og forælder Eva Elle 60

Hvorfor forældreinddragelse? Behandling af en ung med en spiseforstyrrelse kræver en indsats, hvor den unge får støtte døgnet rundt, til at spise tilstrækkeligt og til alle de svære tanker, der plager vedkommende At være forældre til en ung med en spiseforstyrrelse sætter vedkommende under et ekstremt pres af skyld, stress, angst, magtesløshed, vrede og frustration Vi opnår de bedste resultater, hvis vi tilbyder forældrene vores viden og kompetencer mht. til at klare presset og give den unge den mest hensigtsmæssige støtte John

Forældrene tilbydes Familiedage onsdage fra 11.30-15, herunder 2 fælles familiemåltider Forældregruppe 2 fælles aftensmåltider mandag og torsdag 16.45- 17.30 Familiesamtaler 1 x ugentligt At behandlerne er til rådighed dagligt for aftaler, gode råd og førstehjælp

FÆLLES FAMILIEMÅLTID Forberedelse af det kommende måltid med forældrene Hvad skal vi have og spise, og hvis børn vil have svært ved at spise det? Er der nogen der tror, at de får brug for hjælp, og hvem kan bedst hjælpe, behandlere eller andre forældre? Ud og se på den varme mad i køkkenet Hvad er en normal portion/ en portion man indhenter vægt af? Fælles forberedelse vigtig i forhold til at motivere forældrene til at tage ansvar og turde at udfordre spiseforstyrrelsen

Selve måltidet Forældrene spiser med deres barn i familiegruppen og er ansvarlig for, at deres barn får, hvad det skal have, bla. i forhold til hvad de har besluttet lige inden måltidet. Ved tvivl hos den enkelte familie, inddrages de andre forældre med henblik på at bidrage med deres erfaringer og opbakning

FORÆLDREGRUPPE Undervisning om spiseforstyrrelsen og de tanker og følelser, der driver den unge. Undervisning i hvordan man bedst håndterer svære tanker, følelser og reaktioner hos sig selv og hos den unge. Mulighed for at sparre med andre forældre med lignende erfaringer

HVAD OPNÅR FORÆLDRENE? Større åbenhed og mere mod til at udfordre spiseforstyrrelsen Større sikkerhed i bedømmelse af madmængder Større ansvarlighed i forhold til hinanden – ikke kun hensynet til eget barn

HVAD OPNÅR FORÆLDRENE, fortsat? Normalisering De øvrige forældre i gruppen er ganske almindelige mennesker, så måske er jeg ikke helt unormal Mindsker skyld Når ”eksperterne” og de andre forældre kan beskrive voldsomme reaktioner, der ligner mine, er jeg måske ikke et monster Større forståelse for sygdommen ”Det var da jeg forstod, at hun ikke kunne gøre for det” ”Det var, da jeg forstod, at hun var angst” Større selvtillid og sikkerhed i egen rolle

Forældre hjælper forældre Det gør større indtryk at høre om andre forældres levede erfaringer frem for at modtage behandleres og andre eksperters gode råd Det styrker forældrene, at give deres erfaringer videre til andre forældre

MULIGHED FOR EN SNAK ”I DØREN” Skaber tryghed Behandlerne er aldrig langt væk Små og store problemer kan vendes med det samme

”THE SPIRIT OF THE MODEL” Vi er modeller for forældrene mht. en anerkendende og respektfuld tilgang Hvis forældrene føler sig mødt med anerkendelse og respekt, tør de også fortælle om det, der er svært, og de situationer, hvor de har handlet mindre kompetent