Styring i beskæftigelsesindsatsen – en decentral centralisering? Socialdirektør Ebbe Holm

Statslig styring af kommunerne Det kommunale selvstyre fastlægges i grundlovens § 82, hvorefter ”kommunernes ret til, under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender, ordnes ved lov” Statslig styring kræver lovhjemmel Kommunernes oplevelse af en tendens til øget statslig procesregulering blev underbygget i Finansministeriets undersøgelse: ”Statens forskriftstyring af kommunerne” fra 2000 I aftalen om kommunalreformen indgik det, at større og mere bæredygtige kommuner giver mulighed for, at centrale styringsinitiativer kan hvile på fastsættelse af mål, rammer og resultatkrav frem for detaljeret styring af kommunerne

Detail- og procesregulering I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2005 blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe med det formål at undersøge mulighederne for at forenkle reguleringen af kommunernes administrative processer Styrende princip for arbejdsgruppens arbejde: Mest mulig frihed til kommuner og amtskommuner/regioner i de administrative processer – medmindre tungtvejende hensyn taler for andet. Sådanne hensyn kan eksempelvis være retssikkerhed, ligebehandling af borgerne, kvalitetssikring af afgørelser med afgørende betydning for borgernes liv, statens mulighed for at gennemføre overordnede, tværgående initiativer samt en hensigtsmæssig udgiftsstyring Arbejdsgruppen blev nedsat under Finansministeriet med deltagelse af de berørte ministerier og de kommunale organisationer

Detail- og procesregulering Rapporten blev udgivet den 24. Juni 2005 og fortjener efter min og Socialchefforeningens opfattelse langt mere opmærksomhed, end den har fået Rapporten bygger på kvantitative oplysninger fra en spørgeskemaundersøgelse i alle kommuner over 15.000 indbyggere og alle amtskommuner samt kvalitative interviews i 24 kommuner og 4 amtskommuner Rapporten er omfattende (262 sider), men det må den nødvendigvis også blive, hvis den bare i kort form skal beskrive statens procesregulering af kommunerne på følgende områder: Ældre, udsatte børn og unge, handicappede, beskæftigelsesområdet og sundhedsområdet Rapporten underbygger kommunernes oplevelse af øget procesregulering gennem 1990´erne til i dag

Detail- og procesregulering Tendensen gør sig særligt gældende på beskæftigelsesområdet Der er tale om statslige retningslinier for bruger-inddragelse, udarbejdelse af handleplaner, opfølgning, bestemte visitations- og sagsbehandlingsmetoder Hvordan ser jeg og mine kolleger på denne tendens? Procesregulering ikke nødvendigvis af det onde Anvendt på den rette måde kan procesregulering medvirke til større retssikkerhed, bedre systematik, effektivitet og kvalitet Vi anvender selv processtyring som ledelsesværktøj i vores forvaltninger

Detail- og procesregulering Vi har som forening også været med i centralt initierede procesreguleringsprojekter, f.eks. i forbindelse med førtidspensionsreformen og ”Flere i arbejde” Vi har imidlertid også peget på svaghederne ved procesregulering både i vores høringssvar i forbindelse med lovforslag og i vores skriftlige årsberetninger Efter vores opfattelse indebærer detail- og procesregulering i lovgivningen en risiko for at sagsbehandlerens fokus flyttes fra opgavens indhold Midlet bliver målet, så det f.eks. bliver mere væsentligt at sætte flueben ved, at der er gennemført en kontaktsamtale eller udarbejdet en jobplan frem for, om samtalen var konstruktiv eller planen realistisk

Detail- og procesregulering Procesregulering skal derfor være målrettet det resultat, man vil opnå og spille sammen med de øvrige styringsværktøjer på området Hvorfor forlange 3 måneders opfølgning i forbindelse med en borgers deltagelse i et mellemlangt revalideringsforløb? Hvorfor forlange 3 månders opfølgning under barsel-orlov? Hvorfor ikke give arbejdsgivere mulighed for at være med til at beslutte opfølgningsterminer, som passer ind i jobtræningsforløbet? Hvorfor overhovedet fastsætte standardiserede frister for opfølgning i forhold til personer i tilbud eller behandling, når der kan fastsættes en rimelig opfølgningstermin i den gode individuelle handleplan, som der også er pligt til at udarbejde?

Detail- og procesregulering Hvorfor forlange opfølgning hver 8. uge i en sygedagpengesag, hvor borgeren er sikret efterfølgende beskæftigelse, og borgerens tilbagevenden til arbejdspladsen er umiddelbart forestående Hvorfor forlange opfølgning hver 8. Uge i en sygedagpengesag, hvor borgeren er alvorligt syg eller er i behandling for et misbrugsproblem? Da kommunerne medfinansierer både kontanthjælp og sygedagpenge, bør kommunerne have frihed til selv at prioritere ressourceanvendelsen på opfølgning i de forskellige typer aktiverings- og sygedagpengesager, således at kommunerne alene skal kunne dokumentere, at der er fulgt op i overensstemmelse med sagens handleplan!

Detail- og procesregulering Overdreven procesregulering kan desuden begrænse kreativitet og metodeudvikling Vi er i Socialchefforeningen derfor meget enige i de 10 principper for fremtidig procesregulering af kommunerne, som arbejdsgruppen om proces-regulering har udarbejdet:

Detail- og procesregulering Overvej om behovet for regulering følger af et generelt problem Overvej hvad de reelle problemer og mål med reguleringen er Overvej om der kan anvendes alternativer til procesregulering Overvej hvilket reguleringsniveau, som er passende Giv kommunerne frihed til at udfylde procesreglerne Byg videre på eksisterende arbejdsgange- og metoder Medvirk til at procesregler understøttes af IT-systemer Inddrag målgruppen i forarbejdet Sørg for at procesregler altid følges af vejledninger mv Foretage evaluering efter passende tid

Mål-, effekt- og resultatstyring Hvis denne procesregulering af procesreguleringen bliver fulgt, ser fremtiden efter min mening lys ud, og det vil være let for Regeringen at leve op til sin målsætning om, at strukturreformen med store bæredygtige kommuner skal føre til centrale styringsinitiativer baseret på fastsættelse af mål, rammer og resultatkrav frem for detaljeret styring af kommunerne Socialchefforeningen har stor forståelse for, at der er politisk krav om at kunne styre og kontrollere målopfyldelsen og effektiviteten på et område, som arbejdsmarkedsområdet, der i 2004 lagde beslag på over 93 mia. kr. af samfundsøkonomien Socialchefforeningen er åben over for styring og kontrol i form af effektmåling og benchmarking på output-siden, hvor der tages hensyn til kommunernes forskellige rammebetingelser, som www.jobindsats.dk

Mål-, effekt- og resultatstyring Kommunerne har store forventninger til den fortsatte udvikling af benchmarking-værktøjerne på www.jobindsats.dk , så databasen ikke kun omfatter sygedagpengeområdet, men hele den kommunale beskæftigelsesindsats Styringsinformationerne i www.jobindsats.dk er baseret på oplysninger fra DREAM-databasen, som fanger cpr.- bogføringsoplysninger i forbindelse med udbetaling af ydelser til (syge)dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere m.fl. Kommunerne bør efter data-warehouse-princippet uden betaling kunne få adgang til egne data i DREAM-databasen til brug for lokale effektundersøgelser m.v. som led i kvalitets- og effektivitetsudviklingen af den lokale beskæftigelsesindsats

Mål-, effekt- og resultatstyring Kommunerne efterlyser udvikling af integrerede IT/Web-løsninger, som kan understøtte sagsbehand-lingen og samtidig kan genere statslig og kommunal ledelsesinformation uden merarbejde for sagsbehand-lerne i lighed med www.jobindsats.dk Uden integration af de kommunale IT-løsninger og de statslige web-løsninger på arbejdsmarkedsportalen skal sagsbehandlerne indberette de samme data flere gange, hvilket sagt på jydsk, hverken er særligt rationelt eller motiverende!

Konkluderende synspunkter Forståelse for behovet for outputstyring af jobcentrene på mål-, rammer- og resultater Men modstander af detailstyring af jobcentrene på input, indhold og proces Respekt for det kommunale selvstyre - med fare for at blive beskyldt for at være en anakronisme Behov for integration af statslige og kommunale IT-løsninger i jobcentrene Datafangst til ledelsesinformation skal automatiseres/integreres i IT-løsninger, som understøtter sagsbehandlingen i jobcentrene

Styring eller overstyring? Citat fra Ole Fogh Kirkebys ”Det nye lederskab”: ”Kontraktstrategierne, der stadigvæk behersker den måde, departementerne styrer deres direktorater og styrelser på, er kun en foreløbig løsning, der eksisterer i mangel af bedre, fordi styringen gennem kvantitative mål (sagsbehandlingstid, antal af involverede medarbejdere etc.) blokerer for udviklingen både af medarbejdere og opgaveløsningens kvalitet, for slet ikke at tale om blokeringen af innovative initiativer. For når man bliver målt så nidkært, så bruger man naturligvis også forholdet mellem det, der måles, og det målte resultat, til at fastholde ressourceniveauer, også hvor de ikke er nødvendige, og til at fastholde magtpositioner, præcedens og kutymer og naturligvis til at beskytte den gråzone hvor frirum umærkeligt blandes med slendrian.” )