En pædagogisk tilgang til de sårbare unge Jan Knudsen Projekt Ungebasen Solrød

Hvem er de sårbare unge ? Unge med psykiske lidelser Unge med diagnoser Unge med misbrug Unge med sociale udfordringer Unge med lav selvtillid og ringe selvværd Isolerede og marginaliserede unge

Typisk fællestræk for de sårbare unge: Dårlige erfaringer med at gå i skole Meget fravær Vanskeligheder med at lære Svære at fastholde Svært ved at skabe og vedligeholde relationer Skeptiske i forhold til nye tilbud Negative forventninger

Hvad er det man plejer at gøre? Man har ofte kun fokus på det, der opfattes som problemet…. Man symptombehandler….. Man prøver, at få de unge til at passe ind i den ramme der findes, i stedet for at skabe en ramme, der kan rumme de unge Man laver planer og sætter ind, uden at have den unge ordentligt med på råd

Hvordan kunne vi ellers gøre? Den proaktive handling En ny udfordring kan i princippet tackles på fire forskellige måder: Inaktiv Vi reagerer ikke på verden omkring os, ignorerer enhver udfordring og krydser fingre for, at problemerne løser sig selv, hvis vi lader være med at tænke for meget på dem. Reaktiv Vi reager kun, hvis det er absolut nødvendigt, og løser problemer ”efter bedste evne” og ”med de forhåndenværende midler” i den rækkefølge de opstår.

Præaktiv Med udgangspunkt i fortiden forsøger vi at planlægge realistisk for fremtiden og tage højde for alle de problemer der kan opstå undervejs. Vi udvikler i bedste fald en bedre evne til at klare nye udfordringer ved at bygge videre på tidligere erfaringer. I værste fald gør vi bare, som vi plejer. Proaktiv Vi beslutter, hvordan vi ønsker, at fremtiden skal se ud og arbejder målbevidst hen imod den ønskede situation. Vi skaber med andre ord et billede af ”en mulig løsning i en mulig fremtid”. Målet skal være så ambitiøst, at det giver et sug i maven, når vi tænker på det. Et ambitiøst mål skaber motivation, fordi det er værd at kæmpe for. Motto: ” If you can dream it, you can do it ”

Pyramide-tankegangen Ansvar for egen læring og udvikling Fælles indsats med at definere fremtiden Samarbejde, medansvar for at løse de mest presserende problemstillinger Relationen, tilliden, troværdigheden

Den pædagogiske værktøjskasse Hos os må pædagogik ikke blive religion Relations pædagogik Løsningsfokuseret pædagogik (Med)ansvar for egen læring Resursefokus Læringsstile Narrativ tilgang Holistisk tilgang Samarbejdende problemløsning ”de mange intelligenser” ”Gulerods” pædagogik Konsekvenspædagogik Anerkendelsens pædagogik Overskuelig struktur Refleksions pædagogik Heliotropisk tilgang

Udfordringerne Store forventninger til at man kan udrette ”mirakler” At skabe forståelse for at arbejde procesorienteret At etablere en realistisk forventningsafstemning At få inddraget alle relevante samarbejdsparter i et holistisk systemisk samarbejde At finde resurser til at differentiere individuelt At facilitere opgøret med de unges negative (og selvopfyldende) profetier At etablere den nødvendige forståelse for at ”ting tager tid” At acceptere at udviklingen ikke nødvendigvis er lineær At kunne tilbyde attraktive erstatninger til det, de unge må/skal opgive

De unge siger: ”Der er nogen, der tror på os” ”Man bliver hjulpet til at finde ud af, hvad man er god til” ”Det er helt anderledes end at gå i almindelig skole” ”Her er også fokus på fællesskabet” ”Det er en ny chance” ”Man skal selv være med” ”man bliver hjulpet med alle problemer”

Ungebasens mål: At afklare og gøre den enkelte unge uddannelses- eller beskæftigelsesklar At hjælpe den unge til at udvikle personlige/sociale/faglige kompetencer Vha. vejledning og coaching give den unge indsigt i egne resurser og muligheder i forhold til at tage ansvar for egen læring Generel vejledning/træning i forhold til at opnå ”Det gode liv” At sikre, at der er en solid forankring i forhold til uddannelse/job, når den unge er klar til at forlade Ungebasen.

Eksempler på delmål i Ungebasen: Sikre dagligt fremmøde Udvikle medansvar for egen læring Erkende og acceptere egne udfordringer Afdække og udnytte personlige resurser Afdække læringsstil og læringsintelligens Udarbejde personlig målformulering Udvikle selvværd og lyst til at arbejde med relevante udfordringer Forfølge og opnå mål/delmål defineret i forhold til personlig/social/faglig udvikling Turde afprøve sig selv i forskellige nye udfordringer

Eksempler på Ungebasens indhold/aktiviteter · Selvværd/selvtillidskursus · Skolefaglig undervisning med særligt udgangspunkt i den unges læringsstil og læringsintelligens · Særlige forløb, der tager udgangspunkt i og kobler op til den unges erhvervsønsker · Vekselvirkning mellem praktik og ungebasetræning · Erhvervsafklarende aktiviteter (virksomhedsbesøg, undervisning, praktik, kompetenceafklaring, jobtræning, jobsøgning) · Aktiviteter, der skaber relationen, og gør udvikling mulig fx sport, kreative aktiviteter, spil, udflugter og ture · Aktiviteter, der styrker gruppedynamikken, fx samarbejdsøvelser, rollespil, teater, debat · Aktiviteter, der støtter og udvikler den unge i forhold til at agere i andre miljøer, fx praktikker, undervisning om forhold i andre kulturer, jobsøgningskursus · Indsats i forhold til krop og sundhed fx ernæringslære, sport & motion, temaer om sundhed & samfund, madlavning.  

Vi tror på: At de unge har markant brug for at opleve succes, og at deres selvværd/selvindsigt og sociale kompetencer udvikles i forlængelse af dette     At vores opgave er, sammen med de unge, at finde ud af, hvordan deres læring skal tilrettelægges, således at de profiterer optimalt af det   At de unge altid vil gøre det så godt, som de overhovedet kan. Og hvis de ikke kan gøre det godt nok, må vi finde ud af hvorfor, så vi kan hjælpe At uddannelsesparathed skabes i et miljø, hvor de unge har det godt, udfordres - og bekræftes i et socialt fællesskab At vi skal give de unge medansvar for deres egen udvikling og læring  

Øvrige samarbejdsflader Sparring med psykologer (PPR og øvrige) Samarbejde med psykiatriske institutioner Samarbejde med misbrugskonsulent og SSP Samarbejde og konsultation med/for kommunens folkeskoler Samarbejde med sundhedsvæsnet Samarbejde med UU-vejledere Lokale virksomheder Kontakt med forældre og andre pårørende Samarbejde med kontaktpersoner, rådgivere og mentorer Konfliktløsning med andre unge Samarbejde med børne- og ungerådgivningen Kontakt og samarbejde med kommunale sagsbehandlere

Gevinsten: De bløde værdier: Unge med forbedret selvopfattelse og livskvalitet Unge der aktivt tager ansvar/medansvar for deres eget liv Bedre familietrivsel Unge, der har fået en tilgang til uddannelse/erhverv Sociale fordele ved behandling i nærmiljøet De hårde værdier: Besparelser i forhold til dyre anbringelser Besparelser i forhold til meget dyre specialtilbud Besparelser i forbindelse med at de unge på sigt bliver selvforsørgende Besparelser i forhold de udgifter der generelt er omkring sårbare unge (fx psyk/psykiatrisk behandling, misbrugsbehandling, udgifter i forbindelse med kriminalitet osv.)

Succes indikatorer Pt. intet frafald Høj fremmødeprocent Positive tilbagemeldinger (BUR, PPR, Forældre, eksterne samarbejdsparter) Stort engagement Mange henvendelser Ændrede handlemønstre

Lidt billeder: