Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1+3 www.socialkvalitetsmodel.dk

Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 og 3 Program for dagen 12.30-12.40 Velkomst og introduktion til dagens program 12.40-13.20 Introduktion til standardprogrammet 13.20-13.30 Pause 13.30-14.30 Introduktion til arbejdet med implementering 14.30-14.45 Pause 14.45-15.45 Gruppearbejde 15.45-16.00 Fælles opsamling 2 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Ressourcepersonens rolle Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 1 www.socialkvalitetsmodel.dk

Kursusforløb for ressourcepersoner Kursusforløbet består af fire moduler: Modul 1: Generel introduktion Modul 2: Selvevaluering Modul 3: Implementering og spredning Modul 4: Ekstern evaluering Proces i Region Hovedstaden 25. November 2009: Modul 1 + Modul 3 27. Januar 2010: Modul 2 + Modul 3 4 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Opnåede kompetencer efter ressourcepersonforløbet I vil efter ressourcepersonforløbet være i stand til at, Undersøge om jeres boform/institution har retningsgivende dokumenter i overensstemmelse med standardens anvisninger og om der skal udarbejdes lokale tilføjelser Iværksætte implementering og støtte op om fastholdelse Varetage rollen som videnspersoner vedr. standardprogrammet på jeres boform/institution Gennemføre en selvevaluering Bistå ved ekstern evaluering 5 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Ressourcepersonens rolle At være tovholder, ambassadør og vidensperson på egen boform/institution At formidle viden og sikre relevant information til kollegaer At motivere og involvere kollegaer i arbejdet At være kontaktperson for den regionale koordinator 6 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Tidslinje – processen i Region Hovedstaden Efteråret 2009: Udarbejdelse af fælles vejledninger for Psykiatri og Handicap Jan-april 2010: Udarbejdelse af lokale tilføjelser/tilretning af lokale dokumenter Forsommeren 2010 - efterår 2010: Vejledningerne implementeres (kendskab og anvendelse) Selvevaluering (Maj) Efteråret 2010: Ekstern evaluering gennemføres 7 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Modul 1 & Modul 3 Dagens fokus Overblik over hvad jeres arbejde som ressourceperson indebærer Kendskab til standarderne Hvordan kan arbejdet med standardprogrammet føre til kontinuerlig kvalitetsudvikling? Opmærksomhed på udfordringer ved implementering og motivation til forandring 8 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Generel introduktion til standardprogrammet www.socialkvalitetsmodel.dk

Standardprogrammets baggrund Begrænset dokumenteret viden om kvaliteten Begrænset viden om indsats, resultater og effekt Begrænset viden om metoder og deres anvendelse 10 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets formål Sikring af kontinuerlig faglig udvikling og læring i de faglige miljøer Styrkelse af bruger- og pårørendeinddragelse og medindflydelse Kontinuitet og sammenhæng i tilbud på tværs af tilbud og sektorer Sikre systematisk dokumentation for indsats a.h.t. synlighed og gennemsigtighed for brugere, pårørende og offentlighed 11 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets tilgange Standardprogrammet har fokus på processer og arbejdsgange. En systematik for kontinuerlig udvikling. Boformerne og institutionerne vil på sigt blive målt på deres evne til at ’være i stadig bevægelse’. Standardprogrammet beror på kvalitetscirklen 12 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Hvordan nås kvalitetsmålet? Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes handleplaner Udføre Implementering af retningsgivende dokumenter Undersøge Løbende overvågning og analyse af arbejdet med kvalitetsmålet 13 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets indhold Fælles standarder m. anvisninger for arbejdet Dokumentationskrav Evalueringsproces Selvevaluering - årligt Ekstern evaluering – hvert tredje år 14 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets indhold Dansk kvalitetsmodel på det sociale område indeholder 6 standarder – 3 ydelsesspecifikke og 3 organisatoriske standarder De seks standarder falder inden for seks forskellige temaområder; nemlig: Kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse Standarderne blev godkendt af styregruppen den 22. april 2009. 15 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets indhold - standarderne 1 Standardbetegnelse 2 Standard 3 Standardens formål 4 Målgruppe (ansvarlig for udførelsen) 5 Anvendelsesområde 6 Opfyldelse af standarden 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter 8 Trin 2: Implementering 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring 11 Referencer 16 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 16 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets indhold - selvevaluering Ved selvevaluering forstås en systematisk vurdering af det enkelte sociale tilbuds aktiviteter og resultater foretaget af den enkelte boform/institution selv Selvevalueringen sker med henblik på at vurdere graden af målopfyldelse for de fastlagte standarder samt at fastlægge initiativer til at fastholde eller forbedre målopfyldelsen Selvevalueringen foretages årligt 17 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets indhold - selvevaluering Den første selvevaluering af, i hvilken grad kravene i standarden er opfyldt kaldes en basisvurdering Basisvurderingen er boformens/institutionens baseline for det videre arbejde 18 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets indhold - ekstern evaluering Udefrakommende fagpersoner foretager sammen med udefrakommende brugere og pårørende en ekstern evaluering af det enkelte sociale tilbud på de valgte indsatsområder Den eksterne evaluering foretages hvert 3. år 19 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Den sociale kvalitetsmodel Selvevaluering De organisatoriske temaer: Ledelse Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling De ydelsesspecifikke temaer: Brugerinddragelse Individuelle planer Kommunikation Ekstern vurdering Tilbagemelding Offentliggørelse Standarder Evaluering Rapportering 20 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 20 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammet og regionen Standarderne i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er generiske. D.v.s. at standarderne har et overordnet præg, med plads til regional selvbestemmelse i.f.t fortolkning og præcisering. Det betyder også, at der ligger en stor opgave i regionerne i.f.t. implementering af de overordnede standarder. 21 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammet og regionen Regionen afgør: I hvilken udstrækning, der skal udarbejdes regionale retningslinjer med ’plads’ til lokale retningslinjer/instrukser Om der skal være regionale formkrav til de retningsgivende dokumenter – e.g. fælles skabelon Hvordan arbejdet skal organiseres – skal der nedsættes arbejdsgrupper, og hvem skal evt. deltage. 22 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Implementeringsprocessen Implementering sker gradvist – over flere trin (Standard rubrik 7 – 10) Trin 1: Er der udarbejdet retningsgivende dokumenter? Trin 2: Er de retningsgivende dokumenter kendt og anvendes de i organisationen? Trin 3: Kvalitetsovervåges arbejdet på baggrund af de retningsgivende dokumenter? Trin 4: Arbejdes der systematisk med kvalitetsudvikling? 23 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Implementeringsprocessen Det er vedtaget (på styregruppemøde i juni 2008), at der frem til den første eksterne evaluering alene skal arbejdes med trin 1 og 2. Det vil altså sige, at der i første runde skal udarbejdes retningsgivende dokumenter, og der skal arbejdes i overensstemmelse med disse. 24 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Organisering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område vedtaget af Danske Regioner i december 2007 Styres og finansieres af de 5 regioner i fællesskab 1. område: regionale sociale boformer og institutioner 25 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Organisering Styregruppe (socialdirektørkredsen i Danske Regioner) Koordinationsgruppe (2 repræsentanter fra hver region) Faglige arbejdsgrupper (ad hoc nedsat) Organisering i regionerne ________________________________________________ Nationale sekretariat i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 26 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Regionernes øvrige programmer i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Bruger- og pårørendeundersøgelserne De sociale indikatorprogrammer ICF – et klassifikationssystem Utilsigtede hændelser 27 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Generel introduktion til standardprogrammet Centrale begreber www.socialkvalitetsmodel.dk

Centrale begreber Hvad er en standard: En standard er betegnelse for et kvalitetsmål og specifikke anvisninger, der danner grundlag for evaluering af den sociale indsats. Hvad er et retningsgivende dokument: En samlet betegnelse for de forskellige typer af dokumenter, som angiver retning (udstikker anvisninger/krav) for det daglige arbejde på boformen/institutionen. Retningsgivende dokumenter kan være vejledninger, procedurebeskrivelser, instrukser, retningslinjer m.v. 29 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Centrale begreber Lokal tilføjelse: Er handlingsanvisninger til, hvordan medarbejderne skal udføre specifikke opgaver. Lokale tilføjelser er beskrivelser af en arbejdsprocedure, plan, fremgangsmåde. Den lokale tilføjelse henvender sig typisk til den enkelte medarbejders udførelse af opgaver. Udarbejdes når der er behov for en uddybning. 30 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets indhold - standarderne 1 Standardbetegnelse 2 Standard 3 Standardens formål 4 Målgruppe (ansvarlig for udførelsen) 5 Anvendelsesområde 6 Opfyldelse af standarden 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter 8 Trin 2: Implementering 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring 11 Referencer 31 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Implementering og spredning Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk

Hvordan nås kvalitetsmålet? Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes handleplaner Udføre Implementering af retningsgivende dokumenter Undersøge Løbende overvågning og analyse af arbejdet med kvalitetsmålet 33 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Standardprogrammets implementeringsmæssige udfordringer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område kan på nogle områder medføre ændring af daglig praksis Det kan være en udfordring at få udarbejdet de retningsgivende dokumenter således at de både er en beskrivelse af og for praksis Det kan være en udfordring at sikre den nødvendige opbakning blandt kollegaer Det kan være vanskeligt at se og formidle de relative fordele ved forandringstiltagene 34 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Forbehold Forbehold mod forandring er et grundlæggende normalpsykologisk forsvar Forbehold benævnes ofte ’modstand’ i implementeringslitteraturen Denne ’modstand’ kan og skal ikke overvindes Kan derimod håndteres gennem motivation 35 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Motivering til forandring www.socialkvalitetsmodel.dk

Parathed til forandring! 37 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Hvordan reagerer vi ved forandringer af praksis? Rogers (1995) Ønsker beviser og tydelige gevinster Vil se hele systemet i action på én gang og med et positivt resultat Pragmatikerne Tænker fremad Risikovillige Motiveres af de fremtidige muligheder Relativt pessimistiske Afventende i forhold til at tage risici De visionære De konservative Er ikke mulige at engagere pt. Har muligvis andre prioriteringer Parathed – jf. Rogers kurve! – giver hint om hvordan man rent strategisk kan håndtere ”modstand” ved at inddrage de ”rigtige” grupper på det rette tidspunkt. 2-3 fokuspersoner udvælges til at ”sælge en idé” + der vælges 2 observatører Ca. 2 minutter til hver fokusperson HUSK at folk skal have nogle sekunder til at placere sig efter at de har hørt ”temaet” HUSK at det er en ene-tale. Der må ikke stilles spørgsmål! Mulige reflektionstemaer: Bevægelserne ”i flokken” Argumenterne der affødte bevægelserne (ofte vil det være de følelsesmæssige argumenter der ”flytter” folk) Hvem ”taler” fokuspersonen til? Sprog – stemmeføring – variationer i toneleje Er der nogle der var ”iværksættere” til begge temaer? (en drøfelse af at kategorierne ikke er ”personlige” men kontekstafhængige) Entusiasme Er stærkt knyttet til ”sagen” Iværksætterne Skeptikerne

Motivering til forandring – hvad kan man gøre som ressourceperson? Vis de relative fordele: Informere om, hvorfor den nye praksis implementeres og hvordan ændringerne i arbejdsgangene vil påvirke boformen, beboere og medarbejderne Fejre Succes’erne: Anerkende dine kollegaers indsats i implementeringen af den nye praksis Involvering af kollegaer: Vær åben over for årsager til eventuel ’modstand’ og inddrag så vidt muligt de personer, der har lyst og motivation til at deltage i implementeringsarbejdet Kommunikation: Løbende orientere om resultaterne af den nye praksis. Når medarbejdere kender fordelene ved den ny praksis er de i stand til at formidle det til andre. 39 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Strategier for kommunikation Målgrupperne er forskellige – kommunikér budskabet ud på forskellige måder og ad forskellige kanaler Målgruppernes parathed til forandring er afgørende for hvilken form for kommunikation, der skal benyttes Vær opmærksom på, at gevinsterne kan se forskellige ud fra forskellige faggruppers perspektiv ”Nobody is interested in implementing your project – they are interested in solving THEIR problems” 40 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Gruppeøvelse - gevinsthjulet Gevinsthjulet anvendes som procesværktøj Formålet er at skabe en oversigt over de fordele og positive effekter der, for forskellige fagprofessionelle, er forbundet med den nye praksis Øvelsen sigter altså mod at skabe oversigt over ’relative fordele’ – et enkelt værktøj i kommunikationsprocessen 41 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Beboerne/ Børnene/ De unge:

Gruppeøvelse - gevinsthjulet Brug 5 min. på hver for sig at arbejde med gevinsthjulet Brug herefter 15 min. på at drøfte/arbejde videre med gevinsthjulet i mindre grupper 43 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Samspillet med ledelsen www.socialkvalitetsmodel.dk

Forskning viser, at følelser smitter! (og at lederens følelser smitter mest!) C. Bartel and R. Saavedra, 2000 Vi ved det af erfaring! Vi kender det alle fra os selv – vi har alle oplevet at blive smittet! vi er alle smittebærere!!! (hvilket jo i en sygehussammenhæng og en influenzatid godt kan være ”farligt” at sige ) CASE: studier der viser, at sætter man folk til at arbejde sammen i blot få timer, så ender de med at have de samme følelser både positive og negative. Man skaber altså en fælles følelsesmæssig stemning – selvom man fra start have helt forskelligt følelsesmæssigt udgangspunkt. Det betyder altså, at hvis man ønsker at styrke et positivt klima – så har man en mulighed for at gøre dette via ens egne positive signaler. 45 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Samspil med ledelsen Samspillet med ledelsen skal sikre: At der skabes rum og rammer for opgaveløsningen At I sammen kan gå forrest med gennemslagskraft At du kan kommunikere målrettet, klart og uden omsvøb! 46 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Samspillet med ledelsen - konkret Sikre at der er sammenhæng mellem implementeringsarbejdet og afdelingens/tilbuddets værdigrundlag/udviklingsplan Rammesætning og rollefordeling ift. ressourcepersonens opgaver Opmuntring og støtte til det lokale implementeringsteam ”Reklame” for implementeringsarbejdet. Omtale det internt, f.eks. på personalemøder og relevante eksterne sammenhænge 47 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Forskning viser, at implementering lykkes, når ledelsen… Bruger tid på strategisk arbejde! (30%) Giver anerkendelse og opmærksomhed gennem hele processen Efterspørger data (Spørger: ”hvordan ved vi..?”) Analyserer data (Spørger: ”hvorfor..?”) og følger op på resultaterne Giver aktivt følgerskab (”Går forrest, bagerst og ved siden af”) Ref. www.midtlab.dk Afdelingsleder for Innovation og Forskning: Annemette Digmann 48 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Hvornår lykkes implementering? Når der er fokus på kommunikation – målrettet dine kollegaers parathed til forandring Når det, der skal implementeres, er i overensstemmelse med organisationens målsætning, vision og værdier Når det er præciseret, hvordan medarbejderne skal inddrages og at de bliver inddraget Når den relative fordel fremstår tydeligt Når ledelsen er engageret 49 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Winston Churchill, October 29, 1941 at Harrow School Never, ever, ever, ever, ever, ever, ever, give up. Never give up. Never give up. Never give up. Winston Churchill, October 29, 1941 at Harrow School 50 ▪ Dansk kvalitetsmodel på det sociale område