Inklusion med læring Hvilke navne??.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Det specialpædagogiske landskab i Danmark
Set i forældreperspektiv
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Præsentation af materialer på personalemøde
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Folkeskolereform 2014 En gennemgang af hvor vi på TDS er nu i forhold til forliget om ny folkeskolereform.
Alle børn skal være del af fællesskabet
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Status IT. Vognparken Computerlokaler: 39A: 24 computere fra : 21 computere fra 2005 og 6 computere fra 2007 Biblioteket: 2 computere fra 2005.
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Fra integration til inklusion
Lærerprofessionen.
Forældremøder 2010 Egeskovskolen
Inkluderende logopædisk praksis
Forældremøde X årgang.
Et systematisk værktøj til Udvikling af Pædagogisk praksis
Kontakt forældre møde 12. Oktober 2011.
Inklusion i Børneinstitution Højme
Realisering af skolereformen i Gladsaxe
Hvordan kan it støtte læringen og styrke fastholdelsen? It- og læringskonference Mads Bo-Kristensen Vejle Kommune
for elever i komplicerede læringssituationer DPU, Aarhus Universitet
’Gode’ specialpædagogiske indsatser …
Inklusion i skole og samfund … nye tanker, muligheder og faldgruber
Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.
Inkluderende pædagogik – intentioner og virkelighedens verden
Byggesten til en (mere) inkluderende skole (2) DPU, Aarhus Universitet
En ambition for skolerne i Hillerød SB formændene i Hillerød Materiale fra mødet
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Susan Tetler, DPU & MAH & Delagtighedens didaktik i relation til børn med cerebral parese.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Byggesten til en (mere) inkluderende skole DPU, Aarhus Universitet
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Vision for Holmebækskolen Holmebækskolen er en skole med en stærk kultur og et fælles sprog, hvor fællesskaber styrkes omkring: Børnene, klassen og klassesamarbejdet.
Inkluderende undervisning: Dilemmaer, muligheder og udfordringer
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Læring og inklusion i skolen
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Velkommen Forældremøde 10. juni 2014.
Den inkluderende skole
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
UDDANNELSER I UDVIKLING – side 1 Skolebiblioteket som læringscenter Rikke Schultz
Specialefterskoler … i et inklusionsperspektiv:
Adfærd, Kontakt og Trivsel Undervisningsministeriet
Udviklingsprojekt - Drømmeskole Skoleår 2011/2012 og 2012/2013 En fælles rejse.
Lærerprofessionen.
INKLUSION - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Lærerarbejdet - i spændingsfeltet mellem intention og virkelighed Susanne Tellerup.
Inkluderet i skolens fællesskab?
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer?
Inklusion og inkluderende processer
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Inklusion og Specialviden
1 Kortlægning i program for læringsledelse 2 Kortlægning Kortlægningen i Program for læringsledelse er udformet som netbaserede, elektroniske spørgeskemaer.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Skoleleders rolle og kompetence, når det gælder inklusion i folkeskolen KL 2011.
Værdigrundlag for Haarby Skole. Fællesskab Hvad betyder fællesskab for os: At alle bidrager og har værdi for gruppen. At der er en samhørighed på skolen.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
Når alle er forskellige er ingen anderledes
Ungdomsskolen 2021 MISSION
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Inspirationsworkshop med fokus på
Strategiske pejlemærker
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Inklusion med læring Hvilke navne??

Læring fra specialundervisningen DPU, Aarhus Universitet Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Januar 2011 2 2

Skolens aktuelle udfordringer ... At håndtere to former for krydspres: Implementering af visionen om den inkluderende skole > < Medikaliseringens framvækst Mangfoldighed som værdigrundlag Standardbaseret indhold i og mål for skolen

Et ændret syn på ... elevers komplicerede læringssituationer Fra at se ’problemet’ forankret i det enkelte barn Afvigelse forstås som resultatet af en individuel patologi Primært kompensatorisk læring rettet imod den enkelte elev Til at se ’problemet’ som opstået i mødet mellem det enkelte barn og dets omgivelser Problem i skolen forstås som resultatet af en organisatorisk patologi Organisatorisk læring og skoleudviklingsstrategier er centrale

At se eleven i sin hele kontekst En dobbeltstrategi Indsatser, som gør det muligt at hjælpe børn og unge med at tilpasse sig en situation eller skolen som system OG Indsatser, som gør det muligt for skolen at tilpasse sig de børn og unge, den skal være til nytte for At se eleven i sin hele kontekst

Integration / Inklusion Hvad retter indsatserne sig imod? Integration (opfattes som en reform af specialundervisningen) Relaterer sig til særforanstaltninger under en eller anden form Opgaven forstås som et spørgsmål om at tilpasse forskellige kategorier af børn og unge til et allerede etableret system af holdninger, værdier og normer, adfærdsmæssigt og fagligt? Båret igennem af professionelle ildsjæle Inklusion (opfattes som en reform af den almene skole) Relaterer sig til skoleudvikling Opgaven forstås som et spørgsmål om at udvikle en institutionskultur, som accepterer og anerkender alle de i lokalmiljøet hjemmehørende børn og unge? Kræver en systemisk tilgang

Inklusionsudfordringer på flere niveauer? På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme for indsatsen Samarbejde mellem forvaltning, skoleledere og PPR På et institutionsniveau Udvikling af en kultur og valg af strategier Skoleledelsen og Ressourcecentret I det enkelte læringsfællesskab Udvikling af en inkluderende didaktisk tænkning Forståelse hos forældregruppen Det enkelte lærerteam I forhold til det enkelte barn Forpligtende skole/hjem samarbejde Det enkelte barn og dets forældre 7

Hvordan kan vi arbejde med inklusionsudfordringen? Kultur / værdigrundlag Inklusionsperspektivet / Inklusionsmålsætningen Strategier Inkluderende løsninger / Inklusionsstrategier Inklusionsløsninger / Inklusionsværktøjskasse Inklusionsfremmende styringsmodeller / Inklusionsfremme Praksis Inkluderende pædagogik / Det inkluderende arbejde på skolen En inkluderende undervisningssituation Inklusionsråderum 8

Kendetegn på et inkluderende læringsmiljø Fysisk tilstedeværelse I hvilken grad man er til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse I hvilken grad man bydes velkommen som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet Aktiv deltagelse / Delagtighed I hvilken grad man bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og personligt) I hvilken grad man lærer og udvikler positive selvbilleder Peter Farrell, 2002 9

Tre hovedfaktorer, støttende for læring Relationer med fokus på, i hvilket omfang deltagerne i gruppen/klassen støtter og hjælper hinanden. Personlig udvikling med fokus på, hvordan der støttes op om personlig vækst og udvikling. Læringsledelse med fokus bl.a. på behov for ændringer i undervisningen generelt eller i forhold til den enkelte elev David Mitchell, 2008

Byggesten til ’god’ inkluderende praksis (Tetler m.fl. 2009) ’Bredt tænkte’ kollegialt konsultative funktioner At integrere støtten i læringsfællesskabets aktiviteter At styrke elevernes indflydelse på egne læringsprocesser At skabe rum og nicher for inkluderende processer At skabe rum for aktiv deltagelse og samarbejdsrelationer At inddrage et relationelt perspektiv til forståelse af elevers komplicerede læringssituationer At udnytte IKT’ens varierede muligheder At forhindre, at børn kommer på hårdt overarbejde At differentiere mål, indhold, materialer, metoder og tid At inddrage forældrenes mangfoldighed af ressourcer