Kommunen og Civilsamfundet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Danehofskolens værdigrundlag
Advertisements

Hjerterum og opsøgende funktion
Set i forældreperspektiv
Hvordan kan vi som forældre bidrage til at børnene bliver mere sunde og får mere bevægelse i hverdagen?  Hvis muligt skal Børnene gå/cykle i skole også.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Når lærere samarbejder med forældre
Nye krav og besparelser – hvordan sikrer vi kvaliteten v/ Dorte Bloch
Breddeidrætsudvalgets betænkning •Foreningsidræt •Kommerciel idræt •Selvorganiseret idræt •Institutionsidræt •Offentlig idræt.
Informationsaften Aftenens program:
Frivillige aktiviteter for og sammen med ældre flygtninge og indvandrere den 10. november 2008 Ældre flygtninge og indvandreres medborgerskab Hvordan?
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
VISION FOR ORDRUPSKOLE2010 Sammenfatningsarbejde.
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en overgangsmappe med.
Rene Boulevardbebyggelser - et børn og ungeprojekt Et forebyggende projekt med hensyn til hærværk og kriminalitet Boulevardbebyggelserne.
Vi gennemførte en række interview ifm
Forældremøde X årgang.
Formål •At børn og unge finder et ståsted og et tilhørsforhold i tilværelsen. •At der er fritidstilbud til alle •At der kommer et øget fokus på og ansvar.
Ledelse – i samspillet mellem kommune og civlsamfund
Jeg støtter barnet ved:
Det gode klasserådsarbejde
Den brændende platform
Chefanalytiker, Oxford Research
Ringkøbing-Skjern Kommune 12. September 2013
Projektlederens rolle(r)
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Velkommen til Kontaktforældremøde 01 NOV Dagsorden Velkomst (RC) Kontaktforældrearbejdet (SHC) Skole-/SFO-hjem samarbejdet, samt fælles forældremøder.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udmøntning af reform på specialområdet BUU 30
Opdagende skriftsprog i et inklusionsperspektiv
Formålet med mødet 1.Drøfte vores motivation for at stille skarpt på skole-hjem samarbejdet 1.Lægge en tidsplan for dialogprocessen 2.Forberede, hvordan.
Kodeks for offentlig topledelse
Tema 3 Samarbejde om indsatsen for barnet Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Boligsocialt arbejde hos Boligkontoret Danmarks medlemmer Et kig på de største udfordringer Katja Lindblad, udviklingschef
Til etablering af science klubber Materialet kan give: Inspiration til opstart af science klub Indblik i andres erfaringer Bud på, hvilke overvejelser.
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Nye strukturer i ledelse: Pædagogisk ledelse som holdsport Ungdomsringen 25. oktober 2012.
Vores velfærd - 1. okt Vores velfærd – Kommune og borgere i samspil -En fortælling om idegrundlaget, indholdet og perspektiverne i et igangværende.
Fritidspas på det kommunale budget Merete Scheelsbeck Formand for Fritids- og Kulturudvalget Høje-Taastrup Kommune (HTK)
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Skolen og den sociale arv
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Dialogmøde Forældresamarbejde - forældre og forældrebestyrelsen imellem.
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
Hvem skal kommunerne samarbejde med i fremtiden på idrætsområdet? Oplæg til Breddeidrætsudvalgets møde tirsdag d. 6. november v/ Børne- og Fritidsdirektør.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Præsentation Annette Langhoff Innovationskonsulent i Velfærdsudvikling
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Allindelille skoles værdigrundlag og profil Udarbejdet i marts 2009.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Fællesskabernes Fællesskab Indledning til LØS’s efterårsseminar 2015 af Henrik og Niels.
Det gode forældresamarbejde FOA vuggestuekonference Dorthe Boe Danbjørg, Næstformand Forældrenes Landsforening Det gode forældresamarbejde OrganisatoriskUformeltFormelt.
Etablering og drift af faciliteter – sammen med frivillige Friluftsrådet V/Julia Bjerre Hunt, Ingerfair.
Godkendt af bestyrelsen den 5. november 2015 Barnets perspektiv EGMONT FONDENS STRATEGI FOR BØRNE- OG UNGEINDDRAGELSE.
Inklusion i Åkanden Pædagogisk grundlag Åkandens pædagogik tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Anerkendelse er en ligeværdig relation mellem.
MUS samtale Kære Du indkaldes til den årlige udviklingssamtale.
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Fuglevængets værdier Mangfoldighed Rumlighed Livsglæde
Læringsuge 2017/18 De 17 verdensmål
Esbjerg kommune, Uddannelseshuset
Dit samarbejde med Center for Socialpædagogik og Psykiatri Oplysning om Tæt på Familien i CSP – udarbejdet i samråd med ForældrePanelet i CSP november.
Ældrekommissionens rapport 2012
Det handler om eleverne
Hvem er jeg 1980 Flyttede til Vordingborg
Personalepolitiske værdier for Assens Kommune
Lær med Familien - et projekt om forældreinvolvering i folkeskolen
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Målopfølgning - Social- og Sundhedsudvalget
Præsentationens transcript:

Kommunen og Civilsamfundet Varde Kommune

Hvem er jeg? MPL 2010 – Master i Projektledelse Projektkonsulent i Varde Kommune Udvikle, implementere og vedligeholde projektledelse som fagdisciplin PMO Projektledererfaring Organisationsudvikling og Plejecenterbyggeri Projektkoordinator –Kommunen og Civilsamfundet Øvrige opgaver som udviklingskonsulent Ældreråd i Esbjerg Kommune (1998-2008) Privat: Formand for en volleyballklub gennem 15 år, træner, landskamp… Kontakt: japa@varde.dk

Administrativ organisering forankring

Kommunen og civilsamfundet Vi er en af 4 kommuner, der er med i et projekt med titlen ”Kommunen og civilsamfundet” De andre kommuner er; Horsens, Lejre og Lyngby-Taarbæk Følges af Velfærdsministeriet og de faglige organisationer KL bakker op om projektet Projektet kører fra 2008 til 2010 med evaluering i 2010-11 Projektet koordineres af Lundgaard konsulenterne

Faglige organisationer Socialministeriet Faglige organisationer

Formålet Det overordnede formål er at afprøve, i hvilket omfang nye måder at dele opgaverne mellem kommune og civilsamfund kan medvirke til at øge kvaliteten i den kommunale opgaveløsning.

Idéen lave forsøg med at inddrage frivilligt arbejde i den kommunale opgaveløsning. Mhp. at give en endnu bedre service med tilknytning til lokalsamfundet er at gøre den enkelte mere involveret som samfundsborgere og skabe en større ansvarlighed for fællesskabet (udenfor familien) og samtidig give borgerne en (nemmere) mulighed for at bidrage til det.

Foreløbige resultater - Generelt

Statements 94 % mener at omfanget af det frivillige arbejde har været passende 86 % vil gerne fortsætte som frivillig 55 % af de frivillige angiver at de ikke tidligere har været frivillig 41 % af de frivillige angiver at de er blevet opfordret til at deltage i projektet. Man anser det som en meningsfuld måde at være medborger på Man kan se at man gør en forskel 79 % - der anså det som af stor, eller meget stor betydning at de bliver påskønnet. Ser værdien meget lokalt og ikke i et samfundsmæssigt perspektiv

Uddannelse Der er en klar overvægt af kvinder i projekterne. Således er 66 % af de frivillige kvinder og kun 34 % mænd. Derudover er aldersgennemsnittet markant højere end normal-demografien idet 88 % af de frivillige er 50 år eller derover. 64 % er over 65 år. 61 % af de frivillige har enten ingen erhvervsuddannelse eller en faglig uddannelse, 37 % har en kort, mellemlang- eller en lang videregående uddannelse og 2 % anfører at de er under uddannelse. Den mest typiske frivillig-profil er dermed en kvinde over 65 år med enten ingen erhvervsuddannelse eller en faglig uddannelse. Denne profil dækker en tredjedel af alle de frivillige i projekterne. Der er dog ganske stor variation imellem kommunerne hvor Varde kommune med mange frivillige(50 % af respondenterne), en høj gennemsnitsalder(73 % over 65 år), mange kvinder(77 %) og en lavt gennemsnitligt uddannelsesniveau(73 % faglig – eller ingen videreuddannelse) vægter betydeligt i undersøgelsen. I Lyngby-Taarbæk med 17 respondenter svarende til 10 % af alle respondenter er 65 % af de frivillige under 50 år, ”kun” 53 % er kvinder og 66 % har en mellemlang- eller lang videregående uddannelse. Dermed afviger frivillig-profilen i Lyngby-Taarbæk væsentligt fra frivillig-profilen i Varde.

Mål for Vardes del af projekt I den forbindelse vil Varde Kommune; Udvikle samarbejdet omkring frivilligt arbejde – skabe nye måder at samarbejde på Afprøve forskellige metoder Afdække og afhjælpe forskellige barrierer for frivilligt arbejde Sagt på godt dansk: Øge livsglæde og kvalitet i kommunale institutioner

Indhold i Varde Kommunes projekter Frivillig i Vest Tænke frivilligt arbejde på nye måder At inkludere marginaliserede grupper At bygge bro mellem generationer At skabe nye relationer mellem borgerne Kend din Skole Højne generationsforståelsen Skolen som lokalsamfund Giver borgerne en større viden om skolens arbejde Naturlig Læring At opbygge et rum til kreative udfoldelser for byen Give drengene kompetencer til undervisning Give områdets institutioner mulighed for at bruge øen

Skoleonkler Jeg gi’r tid Samarbejde skole og frivillige, Indskoling 0 – 3. klasse Støtte børn, der har brug for almen omsorg Være tilstede i rummet, læse, spille spil, trøste, hjælpe mv. Være en rollemodel for børnene At være en stabil voksen Jeg gi’r tid At styrke kommunikationen mellem de ansatte og de frivillige At tilegne metoder til forventningsafstemning At styrke samarbejdet At tiltrække og fastholde de frivillige.

Eksempler på aktiviteter i projekterne Været gæstelærer 1 frivillig er blevet skolens fotograf Hjælp ved arrangementer f.eks. Motionsdag 10 skoleonkler giver ”bedsteforældretid” til 0-2.klasse. Omsorg, trøst, snakke, aktiviteter. SMS-undervisning – de ældre får kendskab gennem de unge Udvidet til f.eks. Fotos/billedbehandling Skubber / hjælper ved udflugter/aktiviteter for ældre Udviklingshæmmede tager besøg hos ældre på plejecentret Samspil – drøftelser om hvordan det skal være

Erfaringer

Resultater Givet brugerne en sjovere og bedre hverdag Skabt en bedre social kontakt og tryggere hverdag (skoleonkel) Glæde og gavn for området (ture ud i nærmiljøet) Samspil mellem generationerne Udbygget og struktureret samarbejdet

Kommunal Opgave / Frivillige Vigtigt at den kommunale opgave er defineret Ældre: visiteret ydelse/opgave er faglig og en kommunal opgave, andet kan de frivillige lave. Højner de ansattes faglighed Skole: Lærer: Undervisning og planlægning, kontakt til forældre De frivillige: gæstelærer, ekstra hånd på udflugter, arrangementer på skolen, deltage i daglige praktiske opgaver f.eks. udskære frugt Gråzoner… prøve det af og snakke sig frem til en løsning, bryde rammerne f.eks. vedligeholde hjemmeside

Samarbejde med de ansatte Ledelsen er vigtig Brænde for sagen, synlige Opstart er vigtig – brug tid i starten Forklare hvorfor projektet går igang MED-system Samvær – lad dem lave noget sammen og være på matriklen f.eks.lærernes køkken Projektleder for Kommunen og Civilsamfundet drøftede med fagforeninger (top-down), ikke lokalt. FOA (lokal) klagede over Skoleonklerne på vegne af pædagogmedhjælperne, men de er i dag accepteret Eksempelvis er 69 % enige i at de i høj - eller meget høj - grad bliver påskønnet, men tallet er 86 % blandt de, der er meget tilfredse med at være frivillig. Man skal derfor på ingen måde undervurdere betydningen af en god introduktion, at man påskønner de frivilliges arbejde, at der er et tæt samspil med de ansatte o.s.v.

Samarbejde med de frivillige Skriftlighed – udarbejdet en samspilsaftale Formål – gensidig glæde Levering af tilbud, ledsagelse, ideer, forventninger (gensidig respekt og forståelse), forplejning, dialog, tavshedspligt, gaver,forsikringsforhold Klare rammer for opgaven F.eks. Onsdag mellem 8-12 og du skal løse denneopgave De er forskellige Anerkend dem for deres arbejde F.eks. Betale kaffe for dem (1000 kr. år til kaffe 100 personers frivillige indsats ved fester, højtlæsning m.m. Effekt: Større kendskab til hinanden Legalt at spørge ind hvis man oplever uhensigtsmæssigheder både for de ansatte og de frivillige

Samarbejde med de frivillige Synlighed Navneskilte – tydeliggøre at de er frivillige Respekt Opgaver løses forskelligt Opgaver der er succes det ene sted er det ikke nødvendigvis det andet Alle opgaver er lige vigtige (læse for 4 = at arrangere stor fest)

Sidegevinst ved projektet Større kendskab til hinanden f.eks. De gamle kender børnene og hilser på dem på gaden, de unge hjælper de ældre med f.eks. SMS, billedbehandling m.m. ”Rødderne” bliver til børn/unge De frivillige får større faktuel viden og kan virke som ambassadører for den kommunale opgaveløsning Skaber nye muligheder for frivillige F.eks. Skoleonkler ikke kun i de små klasser men generelt for de svage elever, der har behov for trøst og støtte Støtte til forældre

Opstart Projekt ”Kommunen og Civilsamfundet” Eksterne puljemidler – gøre nogle ting man ikke plejer at gøre Ting tager tid Opstartsmøder Finde de frivillige Motivation - support PR / Kommunikation om projektet er vigtigt

Forankring Lokalt Centralt / Kommuneniveau At der er en tovholder på stedet man kan henvende sig til Det gør vi bare Finder midlerne i systemet – finde andre samarbejdspartnere Ikke for mange grupper (styregruppe, referencegrupper m.m.) Selvorganisering i høj kurs Centralt / Kommuneniveau Hvem har ansvaret generelt i Kommunen? Sikre overordnet fokus Frivilligcentrets rolle

Yderligere oplysninger Se mere på Varde Kommunes hjemmeside http://www.vardekommune.dk/content/dk/demokrati_og_politik/kommunen_og_civilsamfundet Lundgaard Konsulenterne http://www.lundgaard-konsulenterne.dk/page/civilsamfundet.html Projektkonsulent Judith Parus, japa@varde.dk, Varde Kommune

Byråd Fælles udviklingsråd Udviklingsrådene Fælles udviklingsråd Borgerfore-ninger m.m. Institutioner/skoler Erhvervsliv Foreninger Kulturlivet Borger

2 3 1 4,5