1 Evaluering af faget grønlandsk 2009 - 2010 I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Skolereform august 2014………………
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Velkommen til informationsaften om skolereformen den 22. maj 2014.
Elevplaner på Skolen på Herredsåsen
MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR
1 Folkeskolereformen -hvilke perspektiver giver den i forhold til dagens overskrift set fra en politisk synsvinkel Søren Kristensen.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Møde for bygdeskoleledere i Qaasuitsup Kommunea Ilulissat den november 2011 Midtvejsevalueringen.
Undervisningsplanlægning
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Møde for kontaktpersoner – Høng 10. September 2013.
For vejledere i opgaver og projekter i 2g og 2hf Dynamokursus d
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Brugen af Angusakka Juliane Enoksen.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
0.-6. årg., Haderslevreformen og Folkeskolereformen Juni 2014
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Qaasuitsup Kommunia Prøveresultater 2010 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009.
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
At udforske sin egen praksis
1 SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Copyright; Mogens Sparre Wise Mind Ledelse i Praksis – 11. aften v/Mogens Sparre.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Forskningsperspektiver på læremidler
Læremiddelkultur I Folkeskolen
Refleksionsmodel – hvad går det ud på?
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Velkommen til Orientering om:  Projekt ”Fleksibel skolestart”.  Heldagsskole og det brede læringsbånd.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Velkommen til informationsaften på Enghaveskolen.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Formål: Gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til.
Værdigrundlag Vision og mission Værdier og mål Oktober Version 2.1.
Udviklingen af elevtal samt timetal m.v. I perioden skoleår 99/00 til 09/10 Institut for Læring Inerisaavik Marts 2011.
Qaasuitsup Kommunea bygder -bygdeskoler- Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.
Folkeskolereformen Lystrup Skole. Dagsorden Reformen generelt Skolehverdagen i børneperspektiv Skole-hjemsamarbejdet.
Ældre, IT og læring. Ældre tæmmer teknologien..
Kommune Kujalleq Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Skoleledermøde den 17. og 18. april Midtvejsevalueringen og derefter Midtvejsevaluering i 2010 – Skab din fremtid II januar – Skatte- og velfærdskommissionen.
Fokus på skolestarten Hedeboskolen Skagen.
1. April 2014.
Bygdeskoleledermøde Qaasuitsup Kommunia Ilulissat den november 2011.
Skolereform – Fourfeldtskolen 2014 Steffen Lawaetz
Kvalitetssikring af lærerpræstationer - Hvordan?
Undervisningsdifferentiering i faget grønlandsk – hvorfor og hvordan? Fagevalueringen af grønlandskundervisningen på mellemtrinnet – et temperaturmåling.
Ny Fælles Naturfagsprøve
INAARUTAASUMIK NALILIINEQ AFSLUTTENDE EVALUERING Qeqqata Kommunia Prøveresultater 2010 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009.
Qeqqata Kommunia Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Pædagogisk it (pæd-it) Case fra Søndervangsskolen i Hammel som vandt e-læringsprisen i Uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen.
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
Qaasuitsup Kommunea Professionel udvikling - Kurser og uddannelser -
Bygdeskoleledermøde Qaasuitsup Kommunia Ilulissat den november 2011.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Observation af elevens læring og lærerens undervisning Skolelederens fokus på sin observation.
Politiske delmål og Fanefjordskolens indsatsområder.
6 ugers selvvalgt kursus for nyledige pædagoger Med forbehold for ændringer i kursusplanen!
LÆRING, DER SES!.
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Ånden, ordet og hjertet Nysgerrighed. Så enkelt kan kimen til vores undervisning siges. Når man først er nysgerrig,
Kompetence-, færdigheds- og vidensmål
Almen Didaktik Indhold og form
HL, Uddannelsesforbundet og Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har udarbejdet denne præsentation til brug på erhvervsskolerne. Præsentationen går igennem.
AP-Møller projekt: Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen – Læring, der ses Pia Gelardi og Julie Aarø-Hansen.
Elevtrivsel Erhvervsuddannelser 2018
Præsentationens transcript:

1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for Læring, Evalueringsafdeling Spørgsmål Jens Jakobsen

2 Fokusområder i fremlæggelsen Formålet med undersøgelsen Observationer og indsamlet data: selvevaluering, interviews og klasserumsobservationer Evaluering i forhold til forordningens §17 og §18

3 Formålet med undersøgelsen At belyse den pædagogiske praksis i undervisningen på mellemtrinnet samt belysning af de rammer og vilkår der fremmer eller hæmmer elevens læring Resultatet af undersøgelsen vil afdække hvilke udviklingsområder der kan styrke skolernes undervisning og planlægning

4 Metoder i undersøgelsen 6 skoler – 4 byskoler og 2 bygdeskoler Mellemtrin - 7. klasser Data fra selvevalueringer: skolernes daglige undervisning, planlægning og organisering fra mellemtrinslærere og skoleledere Data fra klasserumsobservationer og interviews

5 Temaer i undersøgelsen Undervisningens indhold, organiseringen og metoder Evaluering Læringsmiljø Rammer og vilkår

6 Fremlæggelsens udgangspunkt Undervisningens tilrettelæggelse: §17 undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger §18 som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af den enkelte elevs udbytte heraf

7 Fokus i fremlæggelsen Der vil blive illustreret to undervisningsformer i undervisningen i grønlandsk på mellemtrinnet (7. kl.)

8 Definition af begreber Undervisningsform 1: klasseundervisning er centralt, lærercentreret og envejskommunikation Undervisningsform 2: læreren underviser få elever af gangen udfra deres faglige niveau. Læreren er i dialog med eleverne

9 Eksempel fra klasse 1 Læreren har ikke undervisningsplan for lektionen Læreren har ikke klare mål for lektionen Læreren gennemgår ikke stoffet systematisk Eleverne arbejder tilfældigt og ustruktureret Ingen dialog – envejskommunikation Skolen har ikke klare pædagogiske målsætninger og rammer

10 Eksempel fra klasse 2 Læreren planlægger undervisningen planmæssigt og systematisk Læreren har klare mål Læreren gennemgår stoffet med klassen og forbereder eleven til at samarbejde i grupper Klassen samles igen for at se om målet er opfyldt og hvordan opgaven er løst og om værdierne er fulgt op Eleven afslutter med en evaluering - logbog Hele undervisningen er dialogbaseret mellem lærer og elever/grupper Skolen har klare pædagogiske målsætninger og rammer

11 Interaktion mellem lærer og elev Klassiske 95% envejs- kommunikation 5% dialog Effektive 40% envejs- kommunikation 60% dialog

12 Undervisningen Klasse 1 - Aktiv læring 30% - Andet 70 % Klasse 2 - Aktiv læring 91% - Andet 9%

13 Evalueringen Forordningen har ikke nået den enkelte elev Elevens inddragelse i planlægningen og fastlæggelsen af mål er ikke opfyldt Løbende evaluering bliver i de fleste klasser ikke brugt som et redskab Læreren har vanskeligheder ved at planlægge undervisningen udfra den enkelte elevs behov og forudsætninger, hvis der ikke laves løbende evaluering

Spørgsmål: Hvordan sikre du som skoleleder, at undervisningen planlægges og tilrettelægges således, at den rummer udfordringer for alle elever?  - i forhold til § 17 - undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger  -I forhold til at eleven udarbejder i samråd med sine lærere en handleplan som indgår i den løbende evaluering og danner udgangspunkt for elevens videre undervisnings- og uddannelsesforløb  - I forhold til § 18 - som et led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af den enkelte elevs udbytte heraf 14