Undervisningsdifferentiering i faget grønlandsk – hvorfor og hvordan? Fagevalueringen af grønlandskundervisningen på mellemtrinnet – et temperaturmåling.

Præsentationer af emnet: "Undervisningsdifferentiering i faget grønlandsk – hvorfor og hvordan? Fagevalueringen af grønlandskundervisningen på mellemtrinnet – et temperaturmåling."— Præsentationens transcript:

1 Undervisningsdifferentiering i faget grønlandsk – hvorfor og hvordan? Fagevalueringen af grønlandskundervisningen på mellemtrinnet – et temperaturmåling af undervisningen i 6 udvalgte skoler.

2 Baggrund  Elevernes faglige resultater i faget grønlandsk – trintest og afsluttende prøver  Lærerstaben i faget grønlandsk  Skolereformen, der afskaffer sproglige opdelte klasser, og A/U klasser på ældstetrinnet

3 Formål  Det primære formål med evalueringen er at belyse den pædagogiske praksis i grønlandskundervisningen og de rammer og vilkår som har betydning for hvordan den pædagogiske praksis udmønter sig. Denne analyse skal bruges til at afdække styrker og svagheder ved undervisningen og rammerne for denne, med henblik på at afdække hvilke udviklingsområder, der kan styrke skolernes daglige undervisning og planlægning.  Delmål er at udvikle evalueringskonceptet indenfor skole- og uddannelsesregi

4 Metode  Kvalitative metoder:  Gruppeinterviews, lærergruppen, skoleledergruppen, forældre og elever  Interviews af enkelte lærere  Observationer  Selvevaluering

5 Selvevaluering Selvevalueringen er et udviklingsredskab bl.a. indenfor skoleområdet, der i dag anvendes i Danmark Selvevalueringen har et dobbelt formål:  Dels at indsamle dokumentation og viden, som skal danne grundlag for besøg af Inerisaavik på skolerne samt for konklusioner og anbefalinger i den endelige evalueringsrapport,  Dels at give de involverede mulighed for at reflektere over deres praksis og dermed igangsætte udviklingsprocessen internt på skolerne. Hensigten med dette er gennem selvevaluering at give skolen et grundlag for at være opmærksom på stærke og svage sider i hverdagen, som har indflydelse på skolen som virksomhed i almindelighed og grønlandskundervisningen i særdeleshed.

6

7 Caseundersøgelser på fire skoler og 2 bygdeskoler En hovedskole i Nordgrønland og én af dens bygdeskole, en skole i Sydgrønland og to skoler i Nuuk og en bygdeskole i Nuuk området. Derudover er skolerne udvalgt ud fra følgende kriterier: skolestørrelse, geografisk placering og andel af tosprogede elever (grønlandsk / dansk).

8 Emner og temaer der berøres i selvevalueringen:  4 emner om fagligheden og pædagogiske praksis  5 emner og rammer og vilkår indenfor skolens regi  1 emne om rammer og vilkår på kommunalt regi  UV.tema

9 Undervisningsdifferientering – hvorfor og hvordan?  Hvorfor: bærende princip i skolereformen, undervisningen skal organiseres ud fra den enkeltes behov, forudsætninger og interesser ift. læringsmål.  Ordet uv.diff. ikke er brugt i reformen, men eksplicieret ved § 18. (LFT. Nr.8 af 21.maj. 2002) Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder undervisningsmaterialer og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål… Undervisningen skal varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

10 Resultater  Hvordan:  Evalueringen viser, at både skoler og lærere har svært ved at realisere målet i praksis, fordi:  både skoler og lærere, anser ”differentieret undervisningen” som noget, der skal organiseres og tilrettelægges uden for den normale undervisning, da skolerne bl.a. organiserer dette som holddeling, hvor årgangseleverne bliver inddelt i 3 hold efter faglighed og sprog i periodevis. Dermed synes den praktiske udførelse af ’”differentieret undervisning” ikke er i tråd med reformens intention, da de er eleverne der bliver differentieret og ikke undervisningen.

11 Undersøger hvordan uv.diff. udmøntede sig i praksis  Organisering  Forståelse  Tilrettelæggelse og gennemførelse

12 Kobler til holddeling og synes at den er svær i praksis  “Differentiering er en vanskelig disciplin, som kræver tilvænning hos såvel lærere som elever. Der skal differentieres på flere niveauer, såvel sprogligt som kundskabsmæssigt mv. De parallellagte timer, har givet anledning til holddannelser på tværs af klasserne, hvor man har dannet hold, så der tages hensyn til elevernes forskellige niveau og den bedste anvendelse af lærernes resurser.” (Ledelsens selvevaluering).

13 “Da vi bruger 3 lærer system i Nuuk, har vi mulighed for at dele klasserne i tre hold, hvor holdene bliver ligeligt fordelt mellem grønlandsk og dansk sprogede elever, hvor der bliver lagt vægt på fagligt stærke elever, blandes med ikke nært så stærke elever. Hvor undervisningen der er differentieret undervisning” (Ledelsens selvevaluering).

14  Faglig, sproglig holddeling betyder i værste fald at undervisningen ikke er tilpasset den enkelte elevs faglige niveau.  Fordi: Ved at dele eleverne op i hold skabes der nogle mere homogene grupper hvor eleverne undervises med samme indhold, metoder, organisering og materialer, og hvor eleverne har brug for cirka den samme tid. Med holddeling er det imidlertid eleverne og ikke undervisningen der bliver differentieret.

15

16 Forståelse af uv.diff. og ift. elever, der ikke har grønlandsk som modersmål  “Atuartut killiffiannut piginnaasaanullu tulluuttunik aallaaveqarluni suliaqartitsineq. Atuartut assigiinngitsunik suleriuseqartillugit suleqateqartillugillu, piginnaasamikkut assigiiaanut, oqaaseqatigiiaanut imal.Ikinngutigiiaanut. Kalaallisut atuartitsinermik eqaattumik allanngorartitsiniarnermi kalaallisut oqaaseqavinngitsut ilaatigut kigaallassaataasarput, pingaartumik ataatsimut ingerlatsiniarnermi. Storyline aamma allanngorartumik atuartitsinermut atoneqartarpoq, assersuutigalugu. Atuartitseriaatsit Ilikkarluarfiusut malillugit atuartitsinermit piginnaasat suleriutsillu atorneqartarmata” (Lærernes selvevaluering).

17 UV.diff. Koblet til metoder  F.eks. Effektive undervisningsprincipper  Storyline

18 Undervisningsdifferentiering og forståelse blandt lærere  “Allanngorartumik atuartitsineq tassaavoq atuartut ataasiakkaat piginnaaneri aallaavigalugit atuartitsineq, tamannalu ingerlanneqartarpoq atuaqatigiinnik suliassiisarnikkut allanngorartunik. Taamaaliornikkut assigiinngitsunik piginnaanillit ataasiakkaarlugit, marlukkaarlugit kiisalu eqimattakkaarlugit suliassinneqartarput, tamatigut atuagaq atuaqatigiinnut ataatsimut tunngavittut aallaavigitittarlugu, soorlu uanga atortarpara Minittornerit” (Lærernes selvevaluering).

19 Forståelse og praksis ift. uv.diff.  opgaver  arbejdsformer  grupper

20 Diskussion og overvejelser  For det første, der er manglende tydeliggørelse af hvad uv.diff. går ud på, og der er ingen vejledning til hvordan man kan undervise differentieret, f.eks. hvordan lovkrav kan forstås og hvordan intentionerne kan realiseres.  Usikkerheden om eller manglende forståelse over for uv.diff. kan skyldes af, at man brugt ordet variation i en lovtekst

21  For det andet, vi mener at lærerne endnu ikke har integreret evalueringsarbejdet (den løbende evaluering) til deres undervisning,  Stk.3 I hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer metoder, og stofvalg skal foregå i samarbejde melllem lærerne og eleverne.  Stk.4 Eleven udarbejder i samråd med sine lærere en handleplan, som indgår i den løbende evaluering, og danne udgangspunkt for elevens videre undervisningsforløb.

22 Ingen kobling mellem  Uv.diff. og løbende evaluering, og derfor ingen undervisning ud fra den enkelte elevs behov og ønsker

23 Forslag og diskussion  Hvad skal man gøre?