Elevplaner 2009 Det reviderede fælles elevplanskoncept Fælles Mål 2009

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Vision Ganløse og Slagslunde Skole
Advertisements

Dialogmøde på skoleområdet – Planche 1 Tidsfrister  Første kvalitetsrapport omfatter skoleåret  Inden den 15. oktober 2007 skal Byrådet drøfte.
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Forældreorientering Skolereformen.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Partnerskabsdag: Skolereform Tirsdag d. 10
Læringsreformen En stor forandringsproces er i gang i folkeskolen. Det handler ikke blot om implementering af en ny lov. Det handler om omstilling og udvikling.
Information om folkeskolereformen tirsdag den 29. april 2014 mellemtrinnet.
Præsentation af materialer på personalemøde
Tre klare mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan –Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne.
Alle børn skal være del af fællesskabet
Elevplaner Elevplan Dialog ! Evalueringer Elevmål.
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Kontaktforældremøde Skelgårdsskolen 11. november 2013.
Handleplan for læsning Tårnby Kommune
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Møde for bygdeskoleledere i Qaasuitsup Kommunea Ilulissat den november 2011 Midtvejsevalueringen.
Ny folkeskolelov Ikrafttrædelse August Overordnede rammer En længere og varieret skoledag • 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, • 33 timer.
Et væksthus for børn og voksne
Frøslev-Padborg skole
Folkeskole-reformen August 2014.
Skolepolitiske visioner og mål
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Billum skole Overordnet udviklingsplan Den politiske beslutning fra 2007 omkring skole/SFO danner baggrund for dette materiale. Planen er til debat og.
De nationale test Dette oplæg er målrettet mod forældre og har fokus på tre områder: Formålet med de nationale test Testenes funktion og indhold Brug af.
Skolereform august 2014………………
Evalueringskulturen på
Information om folkeskolereformen mandag den 28
Bestyrelsesmøde 30. september 2013 Stavnsholtskolen Folkeskolereform – de helt overordnede rammer.
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
Brugen af Angusakka Juliane Enoksen.
Vestre Skole og Åløkkeskolen 2014
Handleplan for læsning Tårnby Kommune
Arbejdsgruppe Mariagerfjord kommune
Folkeskolereformen - generel information
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Dialogmøde tirsdag den 17. juni 2014
Tre klare nationale mål
IT i undervisningen.
Folkeskolereform Version 1.0
Præsentation af resultaterne fra erfaringsopsamlingen om ny klassedannelse LIM den 5. januar 2012.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
30. maj 2013Ordrup skolebestyrelse - Årsberetning1 Årsberetning Ordrup Skole V/ Pierre Vernet, Bestyrelsesformand.
Møde m. skolebestyrelsesformændene d. 19. januar 2011
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Undervisning af tosprogede elever i grundskolen
Kompetencevurdering og grundforløbspakker Rørvigseminaet Tirsdag den 26. august 2008 Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet.
Præsentation af materialer på personalemøde
Informationsmøde tirsdag den 10. juni Reformen - formål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen.
Velkommen Forældremøde 10. juni 2014.
Vedbæk Skole Møde med kontaktforældrene og Skolebestyrelsens årsberetning for maj 2010.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Fælles Mål Styrket faglighed Steen Harbild Undervisningskonsulent, UVM August 2006.
Informationsmøde 17. juni Forældre Skolereformen på Rønneskolen.
Resultatkrav: Sikkerhed, sundhed og trivsel Kompetenceudvikling
Velkommen til infomøde om Skolereformen
Sunds skole Evaluering
Målstyret læringsreform
Rejseholdets anbefalinger - overblik Tema 1 Kompetenceløft til lærere og ledere Anbefaling 1: Lærernes kompetencer skal styrkes Anbefaling 2: Hæv kompetencen.
Elevplaner forældreinformation. - at styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse - at styrke den løbende evaluering af elevens.
Pædagogisk rådsmøde den 7. marts. Debat om organiseringen 1. Intro ved Kristian (5 min) 2. Oplæg ved skolebestyrelsen (10 min) 3. Gruppediskussioner (20.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Elevplaner Debatmøde med kontaktforældre. Dagsorden Velkommen Elevplaner Skolebestyrelsens indflydelse Elevplaner i den offentlige debat Fiktive elevplaner.
Præcisering Oplægget baserer sig på den indstilling, der er på vej til byrådets behandling Indstillingen har været i høring i perioden 20/ /1-14.
Fælles møde med Børne- og Ungeudvalget og strategiudvalget 18. august 2008.
Velkommen til Vestervangsskolen
Velkommen til orientering om folkeskolereformen 10.juni 2014 på Arden Skole Program: 1. Information om den nye folkeskolereform 2. Hvordan gennemfører.
Evaluering.
Præsentationens transcript:

Elevplaner 2009 Det reviderede fælles elevplanskoncept Fælles Mål 2009 Evalueringens faser Tiltrådte anbefalinger til revision i Børne- og Skoleudvalget Samordning af elev- og uddannelsesplan Hvad betyder ændringen

Fælles Mål 2009 Evaluering af Fælles Mål fra 2005 Ca. halvdelen af lærerne anvendte Fælles Mål i undervisningen - utilfredsstillende Ønske om yderligere styrkelse af faglighed Globaliseringsstrategi ”Folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for læsning, matematik, naturfag og engelsk.” Ingen ændringer i det faglige hierarki Mindre, nødvendige ændringer af fagenes mål (formål, trinmål og slutmål).

DLF og Fælles Mål 2009 Ved præsentationen af Fælles Mål 2009 i UVM: Lærerens professionelle værktøj Mål for lærerens undervisning Redskab i lærerens dagligdag Målene er bindende og fornuftige Sikrer indsigt i progressionen Transformeres af læreren i forbindelse med forældresamarbejdet Ingen begrænsninger i valget af metodik og didaktik Stadig stort råderum for lærer/lærerteamet

Evalueringen efterår 2008 Evalueringens faser: - spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige lærere og pædagoger - repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældrene - repræsentative elevinterviews på alle skoler 2. Evalueringens resultater: - rapport med konklusioner og anbefalinger - konsulentgruppens udtalelser - elevplangruppens anbefalinger til forvaltningen Børne- og Skoleudvalget: - høring i skolebestyrelserne - tiltrædelse af efterfølgende anbefalinger

De besluttede anbefalinger - i kort form Indstiksark benævnes fremover fagark Fagark på alle årgange, hvor faget optræder Årgange, hvor faget rammer trinmålene Årgange, hvor faget ikke har trinmål Elevmål fra den forløbne periode med i statusvurderingen Elevmål og handleplan for kommende periode på fagarket Særskilt elevark til dialog om elevens alsidige udvikling Særskilt aftaleark til brug ved skole-hjemsamtalen

Fagark - trinmål Konsulenten har udvalgt trinmål - vigtighed, fælleskommunalt udviklingsønske Læreren kan vælge yderligere trinmål Elevens mål fra sidste periode vurderes med afkrydsning Elevens mål for kommende periode aftales af lærer og elev i den løbende evaluering Handleplanen angiver, hvordan eleven bringes videre i sin læring

Fagark - årgangsmål Fagkonsulenten har formuleret årgangsmål på baggrund af de kommende trinmål Faglæreren kan supplere med yderligere årgangsmål Skolens fagteam gives mulighed for at drøfte konsulentens årgangsmål og eventuelt komme med ændringsforslag til konsulenten Da der nu er fagark på alle årgange, kan eleven vurderes på det klassetrin, som er aktuelt. Søjlen ”Kan ikke vurderes endnu” er derfor ikke mere nødvendig

Elevark – elevens alsidige udvikling Arket udfyldes af eleven i samarbejde med forældrene Der kan foreslås mål for den kommende periode De sociale og personlige mål vil fremgå af aftalearket Skolebestyrelsen kan foranledige, at skolen fremstiller sit eget ark Elevarket er i tre udgaver: Indskolingen Mellemtrinnet Udskolingen

Aftaleark Aftalearket udfyldes i fællesskab ved skole-hjemsamtalen Elevplanen består således af: De faglige vurderinger fra fagarkene Elevens faglige mål og handleplaner fra fagarkene De sociale og personlige mål Ansvars- og indsatsfordeling Aftalearket underskrives Forældrene modtager en kopi af aftalearket

Samordning af elev- og uddannelsesplan Ændret lovgivning betyder at elevplan og uddannelsesplan skal samordnes Uddannelsesplanen er under revision – samordningen afventer resultatet Den del af elev- og uddannelsesplanen, som henfører til ”den gamle” uddannelsesplan, benævnes fortsat uddannelsesplan og skal som hidtil videresendes til ungdomsuddannelsesinstitutionen Den del af elev- og uddannelsesplanen, der vedrører elementer fra den gældende elevplan, videresendes ikke med mindre, der foreligger et samtykke Det kunne overvejes, at det nye dokument ”elev- og uddannelsesplan” stykkes sammen af to selvstændige planer Ved første forældremøde præsenterer klasselæreren konceptet med de for klassen aktuelle indstiksark. Det præciseres, at skolen skal sikre sig, at forældrene har modtaget elevplanen.

Hvad betyder ændringen Fagark på hver årgang Fuldt integreret i SkoleIntra Lærerne får mulighed for at tilpasse fagarket den aktuelle undervisning og den aktuelle klasse De enkelte skolebestyrelser kan beslutte, om de fælles elevark skal anvendes, eller skolen skal udvikle nogle nye De enkelte skolebestyrelser kan beslutte, om skolen ønsker en eller to elevplanssamtaler pr. år Hvis der fortsat ønskes to elevplanssamtaler pr. år, anbefales efterfølgende plan, hvor fagarkene på en bestemt årgang fordeles til forårs- og efterårssamtalen – bortset fra dansk og matematik, som er med ved begge samtaler Af nye tiltag arbejdes pt. på at undersøge muligheden for at integrere konceptet i LærerIntras ”elevplaner”, så det noget papirtunge koncept kan afløses af elektroniske ark. I skoleåret 07/08 skal evalueringsprocessen planlægges, så konceptet i henhold til Børne- og Skoleudvalgets beslutning kan evalueres efter et års obligatorisk brug. En evalueringsgruppe er nedsat: Karen, Grethe, Anette, Tommy med Hanne som tovholder. Desuden fungerer konsulentgruppen som sparringspartner. Hensigten er at inddrage lærere og forældre i evalueringsprocessen. Ved evalueringen bør der indsamles erfaringer inden for de tre fokusområder, som bekendtgørelsen sigter til: Tilrettelæggelse af undervisningen Den løbende evaluering af den enkelte elev Skole-hjem-samarbejdet Herudover bør der fokuseres på elevplanernes betydning for skole-hjem-samarbejdet om den enkelte elev: De muligheder og barrierer i skole-hjem-samarbejdet som opstår med de skriftlige elevplaner Elevplanernes betydning for samarbejdet mellem skole og forældre, bl.a. for hvordan der følges op på evalueringen af elevens udbytte Elevplanernes betydning for samarbejdet med forskellige forældregrupper

- og for elever, som modtager specialpædagogisk bistand Den obligatoriske SMTTE-undervisningsplan er i fokus ved skole-hjemsamtalen 2. For den enkelte specialunderviste elev gives mulighed for kun delvist at udfylde ét eller flere fagark eller helt undlade dette 3. Anbefaling herom gives af teamet efter aftale med elev og forældre 4. Skolelederen informeres og træffer beslutningen

Dette er kun et forslag. Hvert fag indgår i elevplanen mindst én gang årligt. Når faget når et trinmål, er det en god idé, at faglæreren deltager i skole-hjem-samtalen.

Inspirationsmateriale Målrelaterede årsplaner Den løbende evaluering og dokumentation Skabelonforslag fra konsulenterne Fællesnettet: Samlemapper – Fagårsplaner ”Målcirkler” på skolens Pædagogiske Læringscenter Diagnostisk prøvemateriale til dansk og matematik F. eks.: MAT-prøverne 1.-9. klasse på Pædagogisk Center De nationale test Lærebøgernes evalueringssystemer Evalueringsportalen: www.evaluering.uvm.dk