Projektorganisering – hvordan og hvorfor? Hvad har vi lært? Udvikling og implementering af behovsgradueret observation og monitorering af indlagte patienter

Indhold Administrationens projektarbejdsformen Organisering af nærværende projekt – hvorfor og hvordan? Projektlederrollen Hvad har vi lært ?

Hvad vil vi opnå med projektarbejdsformen? Bedre resultater til tiden Med projektarbejdsformen vil vi: Kombinere drift og udvikling Sætte tværfaglige kompetencer sammen Sikre en ordentlig forberedelse inden vi løber på opgaven Tydeliggøre ledelsesmæssig fokus på tværfaglige opgaver Bevidsthed om ressourceforbrug Overblik over opgavernes status og fremdrift Opnå kompetenceudvikling Projektleder Else Skånning Nielsen

Projektleder Else Skånning Nielsen Porteføljestyring Hospitalsledelsens projektforum består af HL, 2 centerchefer, administrationschefen samt projektleder ( adm.) Følger de 10-12 mest ressourcekrævende eller kritiske projekter for hospitalet og sikre sammenhængen mellem projekterne Projektleder Else Skånning Nielsen

Projektleder Else Skånning Nielsen Projektforum - fokus at igangsætte og sikre fremdrift i de valgte projekter (fremdriftsrapporter) at skabe balance mellem ressourcer til drift og ressourcer til udvikling og omstilling Understøtter visionen: Den største viden – den bedste behandling og de tilknyttede delvisioner for virksomhedsgrundlagets temaer Projektleder Else Skånning Nielsen

Projektleder Else Skånning Nielsen

Projektejer: Hospitalsledelsen og Kvalitetsrådet Ansvar for: Projektets resultater og fremdrift At der er de nødvendige faglige og økonomiske ressourcer Projektleder Else Skånning Nielsen

Projektleder Else Skånning Nielsen Formål At medvirke til, at patienter indlagt på Århus Sygehus observeres korrekt, så der hurtigt kan interveneres ved forværring af deres tilstand Herunder At styrke det kliniske faglige niveau i de kliniske afdelinger Fordrer: Ændringer i i både individuelle og organisatoriske faglige vaner, samarbejdsrutiner og strukturer Projektleder Else Skånning Nielsen

Styrgruppe – HL og klinikken Chefsygeplejersken formand Medlemmerne valgt strategisk og medvirker til Individuel og organisatorisk læring Ejerskab i organisationen Ambassadører for projektet Repræsentanter for: Centerchefer, ledere fra det kirurgiske og medicinske felt, kræftcentret, kompetencerådet, oversygeplejerskerådet, styregruppen for patientsikkerhed, sygeplejeskolen, social-og sundhedsskolen, formændene fra arbejdsgrupperne og projektlederen Opgave: Træffe ”hurtige beslutninger Overvåge milepæle og tidsplan – at målene nås Projektleder Else Skånning Nielsen

Projektleder Else Skånning Nielsen Tre arbejdsgrupper Medlemmerne er udvalgt strategisk Fagspecifikke kernekompetencer Involvering i eksisterende pædagogiske og faglige udviklingsprojekter Udpeget formænd Erfaringer med at styre forandringsprocesser Ansvarlige for at koordinere indsatsen Projektleder Else Skånning Nielsen

Projektleder Else Skånning Nielsen Projektgruppe Formændene fra arbejdsgrupperne Projektlederen Koordinerer løbende opgaverne Justerer på sammenhængende Fungeret både formelt og uformelt – meget dynamisk og effektiv Projektleder Else Skånning Nielsen

Værdsættende tilgang – fokuserer på hvad der virker frem for problemer Projektleder Formanden for styregruppen er nærmeste sparringspartner Daglige ansvar Koordinerer projektet Sikre at tidsplanen overholdes Forsøge at skabe gode arbejdsvilkår for projektdeltagerne Proces vejleder Bidrage med løsninger Værdsættende tilgang – fokuserer på hvad der virker frem for problemer Indrammer betingelserne, kontrollerer og fører tilsyn Understøtter udviklings- og læreprocesser Værdsættende tilgang : Udfordringer – løsningerne er fremadrettede – det er en fælles opgave for hele organisationen – se på ressourcer frem for begrænsninger Projektleder Else Skånning Nielsen

Hvad har vi lært af processen Projektforankring i hospitalsledelsen (interesseret, parat, villig til at stille de nødvendige ressourcer (tid og viden) Ledelsesinvolvering på alle niveauer i organisationen Stringent og transparent projektplan (fælles forståelse af projektarbejdsformen) Klare rammer og mål med løbende ad hoc tilpasning (frikøb) Klar rollefordeling Tværfaglig samarbejde (læger, sygeplejersker – på tværs af administrationen) Vekselvirkning mellem teori og praksis Projektleder Else Skånning Nielsen

Hvad har vi lært - vidensproduktion Faglig problemstilling – udspringer af ”praksis” Fagligheden tæt på praksis Opgaven givet – løsningen ikke Aktørerne er medskabere af processen og resultatet (stor beslutningsansvar og beslutningskompetence) Vidensproduktionen skal anvendes i klinikken Dynamisk proces Projektleder Else Skånning Nielsen

En kontinuerlig dynamisk proces Foranderlig proces - dynamisk proces som er indledt med en idebeskrivelse og en detaljeret projektbeskrivelse I modsætning til en linieproces, hvor en detaljeret projektbeskrivelse danner grundlag for den efterfølgende projekttilrettelæggelse projektudførelse og efterfølgende evaluering så danner den detaljerede projektbeskrivelse også i den dynamiske basis for det efterfølgende projektforløb, men ikke på samme rigide måde. Det korigeres løbende for de erkendelser som opstår og for de virkelige projektrammer som altid viser sig er være anderledes end de beskrevne og forventede Man kan sige med Gregeri Bteson Herfetr opretetdes de forskellige projektgrupepr, som planlagde deres projekter – herefter blev de forskellige aktiviteter påbegyndt Projektleder Else Skånning Nielsen

Projektleder Else Skånning Nielsen Landkort og landskab Projektbeskrivelse Baggrund Organisationsplan Projektmål Succeskriterier Risikoanalyse Tidsplan Kommunikationsplan Processen - foranderlig Aktørerne Egne ambitioner Egne udviklingsønsker Egne Idéer Beslutningskompetencer Rammer Økonomi Produktionskrav Tidsplan Organisationsstruktur Relationer Sam – arbejdsprocesser (arbejdsgrupper, ledelsesniveauer, brugere, samarbejdspartnere) Læring Projektleder Else Skånning Nielsen

Landkortet er ikke lig med landskabet Projektbeskrivelsen er forskellig fra ”virkeligheden” - det er i den konkrete praksis, at selve beskrivelsen giver mening og forklaring Det detaljerede landkort er nødvendigt når man skal orientere sig og finde rundt i landskabet På samme måde er den detaljerede projektbeskrivelse nødvendig for at kunne navigere rundt i projektet og projektforløbet inspireret af G. Bateson 1972 Projektleder Else Skånning Nielsen