Danskfagets didaktik – grundpositioner Arbejde med grundpositioner ud fra to noveller

Program Præsentation af studieplan + spørgsmål Frokost Læring, dannelse og kompetencer i forhold til fiktive tekster – oplæg ved rabo Grundpositioner anvendt på to noveller Grundpositioner i dansk – opsamling og perspektivering i plenum

Didaktik og pædagogik Didaktik er læren om undervisning Hvad skal vi undervise i? Hvordan skal undervisningen struktureres? Hvorfor skal vi undervise i det udvalgte stof på den og den måde? For at besvare spørgsmålene foroven har vi brug for at kende til en række fagområder: Filosofi, sociologi, psykologi, læringsteori, metodik, pædagogik, samfundsvidenskab…

Fagdidaktik og almen didaktik Almen didaktik er læren om generelle forhold i en undervisningssituation Fagdidaktik er den didaktik, der har med de enkelte 1) fags indholdsområder og 2)mål for undervisningen i disse at gøre: Hvad er danskfagets kerne? Hvordan skal vi undervise børnene i forhold til denne indholdsmæssige kerne? Hvorfor skal vi undervise dem i det valgte indhold på den og den måde…?

Dansk på læreruddannelsen – professionshøjskolerne Praksis i folkeskolen – barnet Universitetsfaget dansk

Hvor er læreruddannelsesfaget i dag? Professionel viden fra folkeskolen Didaktisk viden fra professionshøjskolerne Teoretisk viden i sprog- og litteraturvidenskab fra universiteterne Hvad virker? Hvilke udfordringer? PISA-resultater? Hvordan lærer børn? Hvad skal de lære? Hvorfor skal de lære det? Hvordan skal tekster fortolkes? Hvad er sprogets systemer?

Dansk er tekster – fiktive og faktiske Dansk handler om at læse, forstå og producere tekster Formålet hermed er at skabe mening i forhold til livet (ens eget liv og omverden) Når vi skaber mening, fortolker vi! Fortolkningskunsten (Hermeneutikken) er derved en væsentlig grundsten, når vi vil frem til danskfagets kerne… og måske især i forhold til fiktive tekster Til grund herfor ligger dog det narrative:

Sprog, tænkning og det narrative Den litterære bevidsthed – Marc Turner Hjernen er struktureret narrativt Den narrative kompetence er grundlæggende og kognitiv – vi organiserer vores liv i narrative strukturer Denne kompetence omfatter bl.a. evnen til at: (Turner 1996) Kunne forudse og evaluere (konsekvenser) At lægge planer – at forestille sig en narrativ sti ad hvilken et mål kan opnås At kunne se objekter og begivenheder i små fortællinger At kunne se enkelte objekters rolle som aktør i fortællinger Projektionen – fra en fortælling til en anden fortælling At forstå modsatrettede og komplekse mulige narrative fremtidige scenarier og handle ud fra dem

Sprog, tænkning og det narrative At hælde kaffe op i en kop er et eksempel på en menneskelig handling, hvor denne kompetence er i brug og kan studeres. Handlingen kræver, at vi ser den for os, som en lille rumlig fortælling: Vi skal kunne forudse og sætte et mål (kaffen skal op i koppen) Vi skal kunne knytte an til tidligere fortællinger (hvor vi eks. spildte kaffe på gulvet) Og så begynder det at blive lidt nørdet…

Sprog, tænkning og det narrative Fortællinger (mundtlige og skriftlige) og vores identitet – Jerome Bruner Konstruktivist: ”Stories” do not ”happen” in the real world but, rather, are constructed in peoples heads. (Bruner 1987) Identitet og fortælling hænger uløseligt sammen: Narrative imitates life, life imitates narrative Vi fortæller os selv på en særlig måde, hvilket giver os en særlig identitet – denne fortælling om os selv, af os selv har indflydelse på, hvordan vi lever og vice versa Bruner har forsket i livsfortællinger for at finde belæg for tesen ovenfor, hvor medlemmer af en familie skulle fortælle deres livsfortælling. Konklusionen var: ”Life is not how it was but how it is interpreted and reinterpreted, told and retold.”

Sprog, tænkning og det narrative Det narrative i det senmoderne samfund – Anthony Giddens: I forlængelse af Bruner – Identitet er narrativt Det senmoderne samfund – individualisering Identitet her er at den enkelte konstant skal konstruere og opretholde sin egen livsfortælling Kompleksiteten gør så, at det faktisk kan være rigtig svært og kræver valg og fravalg hele tiden Samtidig kan det være svært at kommunikere med hinanden, da vi trækker på mange forskellige sproglige og kulturelle diskurser Livspolitikken hos Giddens = fordringen om det myndige menneske

Dannelse i Dansk Fortællingen og identitet er uadskillelige: Fortællingen som kognitiv urgenre ligger til grund for identitetsdannelsen Den er ekstra vigtig i det senmoderne samfund, hvor: ” Selvidentitet er ikke noget, der bare er givet som et resultat af kontinuiteten i individets handlingssystem, men derimod noget, der rutinemæssigt må skabes og opretholdes i individets refleksive aktiviteter” (Giddens)

Dannelse og dansk Den enkelte må konstant skabe og opretholde en identitetsfortælling Litteraturen er eksempler på stiliserede, konfigurerede fortællinger, der ikke er vores egen Selvfordoblingen ligger i mødet med den fremmede og dog mere eller mindre genkendelige verden

Hermeneutikken – den hermeneutiske kompetence Teori om forståelse og fortolkning af tekster og andre værker Forståelse og fortolkning er essentielle i den humanistiske videnskab Dermed er humaniora ikke en eksakt videnskab, men må ifølge Gadamer bero på et sandhedsbegreb, der defineres som intersubjektivt gyldige forklaringer på fænomener (teksters betydning)

Den hermeneutiske cirkel på to niveauer

Den hermeneutiske cirkel Gadamer siger, at vi ikke kan forstå noget uden de synspunkter, vi allerede har Synspunkter der ofte er del af normen i samfundet Når vi prøver at forstå har vi således nogle legitime fordomme Fordommene er ikke problemet – det vi skal lære er at være bevidst omkring vores fordomme og derved kunne skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige

Den hermeneutiske cirkel I den hermeneutiske proces sker der en fusion af horisonter: En fusion, der skal bidrage til at vi kan forstå os selv (og verden) bedre Hvad betyder dette for undervisningen i dansk i folkeskolen?

En kompetencetilgang til fiktive tekster Etiske og empatiske kompetencer Scenariekompetencer Æstetisk kompetence En kompetencetilgang i arbejdet med fiktive tekster i dansk er udtryk for et fagsyn, hvor dansk er et dannelsesfag. Målet er her elevernes udvikling af kompetencer til livet

Dannelse og uddannelse (P. Kemp i ”Verdensborgeren…” Dannelse (Bild-ung) – gør mennesket til et kulturvæsen, hvor det får blik for det sande, det skønne, det gode og det retfærdige Dannelse er dermed en slags etisk-kulturel formning af mennesket En form for grundindstilling, der kræves for at vi kan leve sammen i (verdens)samfundet Kræver forståelse og refleksionsevnen

Dannelse og uddannelse (P. Kemp i ”Verdensborgeren…” Uddannelse – gør mennesket til et vidende væsen Har med færdigheder, kompetencer, viden og teknisk dygtighed at gøre Den er del af dannelsen – uddannelse gør, at vi kan forstå bedre og på et mere kvalificeret grundlag

Dannelse og uddannelse (P. Kemp i ”Verdensborgeren…” Dannelse og uddannelse er dermed to sider af samme sag, hvor uddannelse er en del af dannelsen, og ikke omvendt Kemp foreslår med P. Ricoeur, at enhver pædagogisk filosofi må være antireduktionistisk i sit udgangspunkt – vi må ikke reducere undervisningens indhold til hverken nogle tekniske færdigheder eller til at være rent dannelsesorienteret

Dannelse og kompetencer Traditionelt er disse to begreber langt fra hinanden – den ene er traditionelt brugt omkring færdigheder løsrevet fra spørgsmålet om det gode liv i et kulturelt fællesskab, og det andet beskæftiger sig netop med det gode liv for mennesker i samfundet (Kant, Dilthey, Gadamer) I ”Kompetencer i dansk” er de to forsøgt forenet – kompetencer er her også etiske, empatiske og scenariekompetencer, og endnu mere afgørende: En kompetence defineres her som noget, hvor man vil, kan og ved noget – omfatter altså også indstillingen og evnen til at kunne gøre noget ved det… (Bundsgaard)

Kompetencehjulet - en fagdidaktisk model

6 grundpositioner til diskussion Den Eksistensorienterede position Beskæftiger sig grundlæggende med den menneskelige eksistens og fortolkningen af den; Hermeneutikken - Hvordan opstår sandhed og mening Eksistentialisme – filosofisk retning, der beskæftiger sig med en række grundlæggende begreber som angst, frihed, identitet, ansvar, valg, og den menneskelige bevidsthed om både eksistens og død At forstå det der ligger bag teksten – eks. At forstå H.C Andersens eventyr ud fra den person, han var Den hermeneutiske cirkel: vekselvirkningen mellem et værks dele og helhed – ”et værks helhed forstås ud fra delene, men omvendt kan delene kun forstås ud fra helheden. Når vi læser, indoptager vi gradvist detaljerne i den helhed, vi sideløbende konstruerer.” (def. fra ”Mosaikker…” at overskride ens for-forståelse af teksten, fokus på skiftet mellem fordom og forståelse

6 grundpositioner til diskussion Den samfundsorienterede position Kontekstens betydning for teksten fremhæves Interesse for magt og ideologier afsløring af sproglige magtstrukturer Frigørelse som ideal Især i 70-erne Den elev-, problem-, og projektorienterede pædagogik Socio-lingvistik Danskfaget må orientere sig ved og forholde sig til det omgivende samfund for at opretholde relevans

6 grundpositioner til diskussion Den symbolorienterede position Freudiansk påvirkning En slags dybdehermeneutik, hvor de dybere lag skal findes frem og fortolkes Typiske genrer: reklamer, gysere, kunstværker, erotik Optræder oftest sammen med andre positioner – eksistens og samfund

6 grundpositioner til diskussion Den tekstorienterede position Teksten ses som tegn fri for eksistentielle undertoner Selve teksten er genstand for analysen og fortolkningen Tekstvidenskabelige retninger: Nykritik, strukturalisme, poststrukturalisme og receptionsæstetik

6 grundpositioner til diskussion Nykritikken Fokus på den autonome tekst Tekstens kontekst er uvedkommende Hvad står i teksten? Hvad er værkets intention? Den foretrukne genre er lyrik – Hvorfor ? Er stadig meget præsent i undervisningen i dag, når vi eks. forlanger, at eleverne begrunder deres fortolkning ud fra tekstuelle faktorer

6 grundpositioner til diskussion Strukturalisme Russisk formalisme – analyse af eventyr Teksten er stadig autonom, men ikke unik A.J. Greimas udviklede en narrativ grammatik på baggrund af den russiske formalisme De fleste fortællinger kan beskrives ved hjælp af den narrative grammatik De mest kendte og anvendte modeller er aktantmodellen og betydningens grundstruktur Tematologien og Narratologien

6 grundpositioner til diskussion Receptionsæstetikken/ Reader-respons Fokus på læseren og læserens intention De tomme pladser i teksten (Iser: blanks) Elevernes fortolkningsfællesskab konstruerer teksten/ giver teksten mening ”is there a text in this class?” (S.Fish) Obs. En moderat udgave (interaktionsteori) hos Umberto Eco og Wolfgang Iser: fortolkningen findes et sted mellem tekstens og læserens intention

Grundpositioner, tekster og undervisning Dansklæreren planlægger og gennemfører undervisning ud fra nogle grundpostitioner Bevidsthed omkring hvilke grundpositioner, der er i spil, kvalificerer undervisningen – hjælper læreren med at sætte faglige mål! Bevidstheden omkring danskfagets forankring i videnskabelige retninger og samfundsmæssige strømninger hjælper læreren med at få øje på de mange muligheder, der er udover dem, man naturligt griber til, fordi det ligger til ens egen personlige ”grundposition”.

Skriv og snak Hurtigskriv 5 minutter: Snak 5 minutter med sidemanden: Hvilke grundpositioner er du primært optaget af på nuværende tidspunkt? Snak 5 minutter med sidemanden: Hvad har i skrevet? Hvad kan grundpositionerne bruges til?

Grundpositioner og dagens tekster (4-6 grupper) Læs teksterne Start med ”ordet rundt” omkring jeres umiddelbare forståelse af teksten Diskutér hinandens udsagn og kvalificér så diskussionen, hvor I inddrager jeres viden om tekstanalyse og grundpositionerne fra kap. 3 i Mosaikker… Analysér nu teksten i fællesskab – reflektér over de positioner, I er inspireret af Hvilke grundpositioner og kompetencer er det ”oplagt” at inddrage, når dansklæreren skal arbejde med teksten i en givet klasse? Hvorfor? Hvordan? Hvilke grundpositioner kan I se indeholdt i de opgaver, der er lavet til teksterne? Begrund jeres bud

Grupperne fremlægger for hinanden En gruppe der har arbejdet med ”Drivhuset” finder sammen med en grupper der har arbejdet med ”Frem og tilbage” Grupperne fremlægger pointerne fra gruppearbejdet for hinanden Hvert medlem af en gruppe har ansvar for et punkt – redegør for gruppens overvejelser

Opsamling i plenum Fælles refleksion: Hvad kan grundpositionerne bidrage med, når læreren planlægger undervisning ud fra en givet tekst? På hvilken måde kan de bidrage til, at læreren sætter faglige mål? Hvordan kan kompetencer i dansk indgå i lærerens planlægning af undervisning i og med fiktive tekster i dansk? Individuel refleksion Hvilke grundpositioner har jeg med mig i bagagen og hvordan vil de have indflydelse på min undervisning? Er dette hensigtsmæssigt/ ikke hensigtsmæssigt? Hvornår, hvorfor og hvordan? Hvilke grundpositioner vil jeg gerne blive klogere på? Hvordan gør jeg det? Hvordan indgår elevernes forudsætninger i mine overvejelser omkring grundpositioner og mål?