13 Kursusgang: Brug af undersøgelser og eksamen 06.12.10

Praktisk brug af målgruppeundersøgelser

Har modtageren altid ret? ”Jeg kan bedst lide at layoutet i bladet er rodet og grimt!” ”Hvorfor er der ikke flere gamle mennesker i reklamerne?” ”Der skal være et sted man kan debatterer på hjemmesiden”

To tilgange Envejs Dialogisk

To tilgange - Envejs Lytte til målgruppen med selektiv hørelse Inddrage alle producenter i den viden der er om brugerne/lytterne/seerne Lave og bruge modelbrugere og personas

Idealtyper – hvad er essensen Fremhæver eller tydeliggøre det vigtige for et område Nedtoner det der ikke har så stor betydning En idealtype er ikke en rigtig person

Bentes idealtyper Bente Halkier opstiller tre forskellige idealtyper for måder at håndtere risiko i madlavning på:   Bekymret risikohåndtering Irriteret risikohåndtering Pragmatisk risikohåndtering (Bente Halkier (2002): "Fokusgrupper" s. 114) I hendes nye projekt er der seks forskellige måder at håndtere madlavning på f.eks.: Madlavning som nødvendighed

Kim Schrøders idealtyper Kim Schrøder opstiller ud fra forskning i folks reception af reklamer, disse 3 idealtypiske reaktioner på reklamer: Kim Schrøder:Pionerdagene er forbi – hvor går receptionsforskningen hen?

Scenarier Hvad er et scenarie? ”Et scenarie er en fiktiv fortælling om en bruger, der bruger et system.” Grundelementer i scenariet: En hovedperson Et sted Et forløb/handling Et mål

Konstruktion af scenariet Udfra Lene Nielsen konstrueres scenariet som en fortælling indeholdende: Set-up: en præsentation af bruger og sted Målet: som brugeren vil opnå og finde Løsningen: slutresultatet/lykkes det Plottet: brugerens vej til målet samt motivation

Brug af scenarier Ex. til undersøgelse af fordomme+handling Hvordan vil du reagere, hvis du opdagede at din tandlæge var hiv-smittet? Hvordan vil du reagere, hvis du vidste kokken på en restaurant var hiv-smittet?

Hvad kan scenarier bruges til? Ifølge Lene Nielsen på fire forskellige måder: Som en prototype af det færdige system Som en kravspecifikation til det færdige system Som et kreativt redskab Som kommunikationsredskab om brugere og system i designgruppen

Hvorfor bruge scenarier ”Når scenarierne er skrevet som fortællinger, kan de skabe identifikation og indlevelse i brugernes hverdag, omgivelser og opgaver.”

To intranetpersonaer, Margit En målgruppeanalyse til et intranet på et hospital resulterede i 2 personaer: Livssituation: Margit Hansen er 38 år og bor i Brønshøj med sin mand Preben og sine to døtre. Hun er sygeplejerske og mellemleder på børneafdelingen på xx Hospital.... Arbejdsmæssigt: Interessen for at arbejde med mennesker har Margit haft så længe... Faglig interesse: Margit har en stærk faglig interesse og læser næsten altid sit fagblad ”Sygeplejersken”... Intranettet: Intranettet er det sted, Margit henter hovedparten af sine oplysninger om hospitalet, og... (Positiv)

To intranetpersonaer, Hanne Livssituation: Husassistenten Hanne er mellemleder i rengøringen på xx hospital. Hun er ryger, 49 år og har sammen med sin mand Steen, der er tømrer, sønnen Claus.... Arbejdsmæssigt: Hun har lige fejret sit 20 års jubilæum. Faglig interesse: Hanne er ufaglært, men hun har flere gange benyttet sig af kursustilbud fra sin fagforening,... Intranettet: Hun bruger intranettet jævnligt, og sætter pris på at hun derigennem kan få informationerne hurtigt, men hun syntes at computere er lidt og upersonlige og foretrækker at snakke med sine kollegaer ansigt til ansigt....(Mere skeptisk. det er ok men synes det kan være en besværlig ekstra kanal)

To modelbrugere til psykologhjemmeside Modelbruger A: er meget visuelt orienteret. Hvis en hjemmeside skal opleve at få modelbruger A’s indledende opmærksomhed, skal hjemmesiden være visuelt velfungerende. Hænger hjemmesidens layout ikke sammen med emnet, kan det let resultere i, at modelbruger A klikker væk. For at modelbruger A bliver på hjemmesiden og fortsat er opmærksom, kræver det at tekst og elementer er sat hensigtsmæssigt op. Tekslinier må ikke være for lange og linieafstanden ikke for lille, er dette ikke i orden er der atter risiko for at modelbruger A klikker væk. Det er ofte først herefter at modelbruger A forholder sig til selve indholdet på hjemmesiden.

To modelbrugere til psykologhjemmeside Modelbruger B: er meget indholdsorienteret. Det første modelbruger B lægger mærke til på en hjemmeside er eksempelvis overskrifterne, der er her tale om den indledende opmærksomhed. Hvis overskrifterne er underlige eller indeholder stavefejl, er der risiko for at modelbruger B klikker væk fra hjemmesiden. Er det derimod iorden, er der stor sansynlighed for at modebruger B begynder at forholde sig til de visuelle elementer. De visuelle elementer har sjældent betydning for om modelbruger B forbliver på hjemmesiden eller klikker væk, det er indholdet der er relevant.

To tilgange - Dialogisk Vende tilbage til brugerne med resultaterne af undersøgelse Lade dem teste produktet før det laves færdigt Lade dem arbejde med i designprocessen – f.eks. udformningen af de 14 metrostationer eller lade brugerne bruge kameraer til at dokumenterer deres hverdag.

Brug af resultater fra jeres projektopgave Hvordan vil du gå videre med dine resultater – formidling? Hvordan vil du bruge dine resultater – operationalisering? Er der mulighed for at inddrage brugere/kunder i den videre udvikling?

Eksamen Enkelt eksamen: 30 min.(eks votering). Et individuelt oplæg pr. studerende på max 10 min Hvis I vil bruge Powerpoint hav det på en USB-nøgle helst samlet for gruppen -

Gode råd Hav fokus på problemerne i jeres projektrapport og hvordan det kunne gøres bedre – vær selvkritiske! Fremdrag perspektiverne af projektarbejdet Jeres emne er ”ligegyldigt”. Det er måden, hvorpå I har behandlet det, der er vigtigt Hav afstand til jeres emne – også selvom i brænder for det Lav en ansvarsfordeling, hvis I er i en gruppe, så I det virker som en samlet gruppe – indled med den i første oplæg

Et eksempel: boyfriend.dk Spørgeskemaundersøgelse

Formål med spørgeskema At få kendskab til det mulige omfang og relevansen af problematikker på sitet Rasmussen og Fischer (2008): Spørgeskemaundersøgelse er en kvantitativ undersøgelsesform der baserer sig på en forståelse af at det er muligt at kvantificere dele af den sociale og (mindre dele af) den kulturelle virkelighed.

Reliabilitet og validitet Manglende veldefineret problemformulering Manglende veldefinerede problematikker Manglende afprøvning af skemaet

Problemer ved spørgeskemaet Bred og ufokuseret spørgeguide – need to know eller nice to know Ledende spørgsmål og spørgeguide Farvede spørgsmål Manglende svarkategorier Indforståede spørgsmål Politisk korrekte svarmuligheder Tvetydige spørgsmål / uklare svarkategorier Åbne spørgsmål Manglende analyse Distribuering af spørgeskema Næsten en komplet liste over klassiske fejl fra Hansen, Marckmann og Nørregaard-Nielsen!!!

Udbytte? Formål og problemformulering skal være helt klart Sørg for at stille de rigtige spørgsmål Overvej om en kvalitativ metode er bedre egnet

Ekstra slides om onlineteori

Urbaniteten Signe Gotved har interesseret sig for online communitys anskuet som urbanitet – dvs. nutidigt sociale liv.De er kendetegnet ved at: Interessefællesskaber fylder mere end slægts og lokalitetesfældeskaber. De er baseret på smag eller interesse. De besidder en relativ flygtighed.

Interessefælleskaber Det moderne urbane liv er kendetegnet ved forandrede netværksrelationer. Væk fra de tætte familierelationer – mod et stort antal vennerelationer På den baggrund opstår interessefællesskaber Interessefællesskaber opstår og forgår, de kan være flygtige, og dybt involverende. Med smagen som omdrejningspunkt.

Smag ”Smag er noget diffust, indiskutabelt og sjældent definérbart, skabt i et stadigt samspil mellem et ukendt antal sociale, kulturelle og historiske faktorer.” ”Smag er sjældent noget, der kan begrundes udfra rationelle argumenter, endsige vægtes kvalitativt i forhold til anden smag- kun subjektivt kan det afgøres...” (Gotved 1999, s. 86)

Smag og fællesskaber ”Smagen er på een gang dét, der udkrystalliserer gruppen fra massen og et væsentlig element i den sociale kraft – det man er fælles om.” (Gotved 1999, s. 86) Smag er sat i modsætning til hobby! Hos Maffesoli er smagen et centralt element for dannelsen af neo-tribes(ny-stammer).

Neo-tribes Maffesoli har beskæftiget sig med den moderne socialitet udfra stammebegrebet. Før havde stammen karakter af livsvarigt slægts-og skæbnefællesskab. Neo-tribes er kulturelle fællesskaber bundet sammen af et smags- og følelsesmæssigt tilhørsforhold. De er orienteret omkring: ”...sports, friendship, sex, religion and other interests...” (Maffesoli 1996, s. 40) F.eks.. sko tænk på ”Sex and the City”

Symboler En neo-stamme kan beskrives udfra de 2 dimensioner fælles symboler og fælles rum. Stammens brug af symboler er med til at give stammens medlemmer følelsen af tilhørsforhold. Forskellige retninger inden for mode og musik kan gøre brug af meget forskellige symboler.

Sociale ritualer Brug af ritualer er et andet vigtig element i konstitueringen af neo-tribes. Ved brugen af ritualer er stammen med til at bekræfte sit syn på sig selv. Gennem gentagelsen af handlinger indenfor den samme sociale kontekst, bliver stammemedlemmerne mindet om, at de er en helhed. (Maffesoli 1996)

Fælles rum Stammens rumlige kendetegn karakteriseres ved betegnelsen nærhed, der handler om fælles territorier. Både virtuelle og konkrete rum ”Jagtvej 69” - fra mursten til bevægelse og så virtuelt. Hvad og hvor er man fælles indenfor hvilke arenaer?

Flygtighed Et væsentlig træk ved neo-tribes er deres karakter af flygtighed. Det flygtige aspekt kan omhandle det faktiske tidsrum, hvori fællesskabet forløber (ex. en koncert), men kan også angive, at deltagerne i fællesskabet har en flygtig tilknytning til dette. Computermediet giver særlige vilkår for både opkomst og vedligeholdelse af fællesskabsformer og rec.arts.books.tolkien er både kendetegnet ved flygtighed og permanens.

Brug af online community Nancy Baum har interesseret sig for at undersøge, hvad der faktisk sker indenfor et online community. Bayms tilgang er kvalitativ og etnografisk, men hun laver også kvantitative opgørelser

Online community Vigtige elementer i et online community: Brugere Interesse Regelsæt Infrastruktur Interaktion

Bayms 3 fortællinger Baym kommer med 3 fortællinger i forhold til undersøgelse af et online community. Det er fortællingen om r.a.t.s som: Et online community Et publikums fællesskab Et praksisfællesskab

3 undersøgelses optikker Det giver 3 optikker til undersøgelse af et online community: Community’ets infrastruktur Hvordan er community’et organiseret – hvad indeholder det? Community’ets samlende interesse Hvad er det relevant/irrelevant at snakke om her? (væsentlig element, der virker både inkluderende og ekskluderende) Community’ets praksis og proces Hvordan bruges infrastruktur og interesse – hvordan skabes der mening og interaktion?

Undersøgelses pointer Bayms pointer i forhold til undersøgelse af online community Brugerne skal undersøges indenfor brugskonteksten Observation over lang tid er en væsentlig metode ved etnografiske studier af internettet Metodetriagulering højner validiteten

Metodetriangulering Brug af flere forskellige metoder til at undersøge f.eks. et website for at få et samlet billede: Kvantitativ: hvem er brugerne(alder, køn, antal, aktivitetsniveau i forening, købsadfærd) spørgeskema(Gallup), trafikdata Kvalitativ: Fokusgrupper, interviews, observation, egen deltagelse, etc.

Andre undersøgelsesaspekter Ved analyse af netsocialitet kan det være relevant at inddrage både online og offline aktiviteter. Signaler tydeligt din identitet som undersøger (giver tillid og troværdighed – brug gerne ITU-email som identitetsmarkør) Etik – meld klart ud om jeres formål

RUCSørens undersøgelse Søren ønskede i sit speciale at undersøge DR’s online community for unge: SKUM Sørens vidensinteresse: Hvordan er SKUMs brugergruppe sammensat? Hvad gør SKUM attraktivt/interessant for disse brugergrupper?

4 undersøgelsesfaser Søren havde 4 faser i sin empririproduktion: Den observerende fase Den deltagerobserverende fase Den gruppeinterviewende fase Den dybdeinterviewende fase Alt foregik online

SKUMs sociale landskab Sørens resultat til DR bestod i en kortlægning af SKUMs sociale landskab – en brugersegmentering. Han havde identificeret følgende grupper (stammer): Klanfolket Indie-nørderne Politikerne Grinebiderne Poptøser og popdrenge Hjemmedrengene og R&B babes’ne Festabernne og Scorekarlene Spammerne Lurkerne

SKUMs sociale landskab

Sociability Sociability er et nyere begreb (i forhold til usability), og Preece mener, at det er vigtigt at indtænke dem begge for at kunne udvikle og evaluere online fællesskaber. Nøglebegreber i Sociability: Fællesskabets formål Fællesskabets deltagere og De retningslinier, der skal understøtte den sociale interaktion (Preece et al. 2003, s. 25)

Social interaktion Sociability omhandler social interaktion i et fællesskab. Vigtige begreber her er: Common ground – fælles forståelse Hvorledes opnår deltagerne fælles forståelse Social tilstedeværelse, identitet og relationer Hvorledes skabes den medierede oplevelse af fysisk tilstedeværelse, selvrepræsentation og etablering og opretholdelse af relationer Empati og tillid Kan være vigtige aspekter ex. indenfor patientgrupper.

Gruppe dynamik Forhold der påvirker gruppedynamikken: Social netværks teori Fra den sociale netværksteori kommer bla. opmærksomheden på opnåelse af kritisk masse. Gensidighed og socialt dilemma Et centralt element i fællesskaber er gensidigt udbytte. Spændingsforholdet imellem, hvad der er bedst for individet og for fællesskabet kan skabe et socialt dilemma. Ex. hvis jeg bare tager, og ikke giver, så falder fællesskabet fra hinanden. Roller, ritualer, normer og regler Hvilke roller indtager folk i fællesskabet, og hvorledes reguleres fælleskabet. Er der eksterne normer, ritualer og regler – eller skal disse skabes fra bunden.

Understøttelse af sociability Fællesskabets formål Potentielle deltagere skal øjeblikkeligt kunne finde ud af fællesskabets formål. Deltagere Et fællesskab kræver deltagere - jo smallere målgruppen er defineret, jo lettere er det at designe til dem. Retningslinier Tidlig definering af retningslinier kan være ret centralt for en vellykket interaktion. De skal være klare og fleksible. Usability Dialog og social støtte Informationsarkitektur Navigation Adgang

9 spørgsmål fra brugeren,1 Preece præsenterer 9 spørgsmål som brugerne ofte stiller til et online community, her med sociability overvejelser: Hvorfor skal jeg deltage i dette fællesskab? Overvej hvad titel og indhold skal kommunikere. Hvordan tilmelder jeg mig og forlader det igen? Skal fællesskabet være åbent eller lukket – kan afhænge af emnet. Hvad er reglerne? Hvilke retningslinier er der brug for, er der behov for moderator?

9 spørgsmål fra brugeren,2 4. Hvordan kommunikerer jeg med de andre? Overvej hvad nytilkomne har brug for, for at høre til. Hvad de ældre deltager har brug for, og hvorledes udvikling er mulig. 5. Kan jeg gøre, hvad jeg vil, og opnå hvad jeg vil? Overvej de sociale behov. 6. Hvis jeg giver – vil jeg så også modtage? Hvordan kan gensidighed opmuntres? 7. Er fællesskabet sikkert? Er der brug for moderator eller klarere regler? 8. Kan jeg udtrykke mig selv som jeg vil? Hvilken form for kommunikation vil være passende til dette community? 9. Hvorfor skal jeg komme tilbage? Hvordan kan interessen bevares?