Hej. Vi er Lotte og Jesper - og vi er her i dag fordi vi skal fortælle jer lidt om et 4 ugers projekt vi lavede sidste forår, som tog udgangspunkt i Roskilde.

Præsentationer af emnet: "Hej. Vi er Lotte og Jesper - og vi er her i dag fordi vi skal fortælle jer lidt om et 4 ugers projekt vi lavede sidste forår, som tog udgangspunkt i Roskilde."— Præsentationens transcript:

1 Hej. Vi er Lotte og Jesper - og vi er her i dag fordi vi skal fortælle jer lidt om et 4 ugers projekt vi lavede sidste forår, som tog udgangspunkt i Roskilde festivallen. Vi skulle have været 2 til, men de kunne desværre ikke være her i dag. Vi vil starte med at fortælle jer lidt om vores 4-ugers designproces. Derefter vil vi fortælle jer lidt om vores feltarbejde på RF og til sidst vil vi fortælle lidt om de resultater vi fik ud af vores feltarbejde, og som er en af grundpillerne i det 16 ugers projekt som vi for tiden arbejder med, og som vi forventer munder ud i et egentligt koncept, som vi kan komme op og afprøve på festivallen til sommer. M-Point

2 4- ugers projekt Hvordan får vi mennesker, som ikke kender hinanden til at mødes fysisk om et fælles tema ud fra en specifik kulturel situation. Vi var fra start af meget interesseret i den kommunikations proces vi ser der sker i f.eks. I online communities, hvor mennesker der for hinanden er fuldstændige ukendte, mødes omkring en fælles interesse. – som. f.eks. Hunde, gummitøj.. Eller musik Sites som Flickr og Myspace og ord som folksonemy, tagclouds og web 2.0 var sidste år meget nye for os, og disse fænomen kunne vi godt tænke os at udforske ved at vende det lidt på hovedet og sætte ind i Roskilde Festival regi. – således at vi inspireret af online adfærd ville skabe et rum hvor folk kunne mødes fysisk omkring en fælles interesse, som det fremgår af denne - tidlige problemformulering.

3 Workshops 2 workshops af knap 2 timer, med hver 5 deltagere.
Følelser..!!! i løbet af vores 4 ugers projekt, nåede vi bl.a. at lave 2 workshops Hver workshop bestod af 5 deltagere + os selv som fungerede som kickstartere til at holde diskussionen i gang. De vi havde valgt skulle deltage, var folk vi kendte, og som vi vidste havde erfaring med RF. Det overordnet mål med workshops´ene, var at udforske hvilke følelser, man kunne få lyst til at dele med totalt fremmede.

4 Workshop 1 Stemningsskaber – Video Brainstorm (post it´s)
Gennemgang af de nedskrevne følelsesoplevelser Artefakter - som kan associere en oplevet følelse På den 1. workshop startede vi med at vise en video vi havde lavet med Roskilde billeder, suppleret med musik for ligesom at få dem i stemning. – vores projekt var jo i maj måned, og deltagerne var nok lidt rustne i hukommelsen.. Derefter gik vi i i gang med en brainstorm, hvor man på post it´s skulle skrive nogle af de følelse de kunne genkalde sig at have haft på RF. De post it´s der blev produceret, blev derefter gennemgået for at der kunne komme lidt ord på oplevelsen der lå bag disse følelser. Inden vi holdte pause, blev deltagerne bedt om at hæfte post it på nogle artefakter vi havde medbragt, og associere den oplevet følelse med ( - den fra deres synsvinkel) egenskab ved artefakten.

5 Workshop 1 Det kunne f.eks. Være ”Glad i låget.... ”

6 Workshop 1 Affinity diagramming - Afstemning
Efter pausen, gik vi i gang med at affinity diagramme... Alle deltagerne blev bedt om at gruppere post it´sne på tavlen, og tematisere grupperingerne. Dette var en temmelig lang proces, som blev afsluttet med at deltagerne stemte på de temaer de syntes var mest relevante for deres følelsesoplevelser på en Roskilde festival.

7 Workshop 1 Synonymleg Interessefællesskab:
”Efter koncerten føler man et fællesskab og måske opretter man et nyt fællesskab sammen med nogle som er ligeså glade i låget over samme oplevelse. Det kan jo være at man får et fællesskab men nogle mennesker, man aldrig har talt med før, udelukkende fordi man elsker det – Radiohead kommer jeg til at tænke på” Ligesindede: ”At man lige pludselig har noget til fælles med folk, som man ikke har haft før, at man følte eufori”. Venner: ”At få nye venner, at opleve sammen med sine medbragte venner. Man oplever sine venner på en anden måde ved at dele oplevelsen.” Til sidst sluttede vi af med en synonym leg, hvor vi havde forberedt nogle sedler med ord på, som de hver især skulle knytte synonymer til oplevelser på RF

8 Fra Workshop 1 til 2 følelseshjulet
På baggrund af denne workshop og alt den data vi fik, dannede vi dette følelseshjul. Som i kan se så består den af nogle horizontale og vertikale modsætninger (eufori – skuffelse) (brug for at tale med nogle - brug for at være alene.. Dette hjul indikerer spektret for hvilke følelser man kan forvente at et fremtidige koncept skal indeholde. Vi brugte det også i workshop 2, som en indikering af hvor vi startede.

9 Workshop 2 Stemningsvideo Følelseshjul
Beruset følelse og eufori: ”det at stå sammen med venner eller bekendte bagefter koncerten, og så få en eller anden form for kontakt, uden at sige noget, fordi man har været til den her fælles oplevelse. Og man forstår lige præcis hvad det var der foregik deroppe, uden man behøver at snakke om det. Det er typisk noget der kommer senere synes jeg”. Men.. Vi startede selvfølgelig med stemningsvideoen, Og så vendte vi tilbage til følelseshjulet... Vi bad dem hver især at vælge en følelse og beskrive den med tanke på deres egne oplevelser . F.eks. Blev der om den beruset følelse og eufori sagt:

10 Workshop 2 Scenarier Afstemning – hvilken artefakt ser i som mest brugbare? I den sidste del af workshoppen præsenterede vi dem for 5 scenarier vi havde lavet, som hver især bragte en artefakt i spil, med nogle egenskaber, som kunne hjælpe til at bevare de oplevelser og følelser, der opstår når man er til en koncert på Roskilde festivallen, og som måske/måske ikke, vil være nogle man kunne få lyst til at dele med andre. Til sidst foretog vi en afstemning af hvilken artefakt der umiddelbart appellerede mest til deres smag.

11 På Roskilde Alle disse informationer vi fik i vores 4 ugers projekt, brugte vi selvfølgelig til at udforme en rapport, og til en eksamen, men hvad måske var mere vigtigt, så var de grobund for den forundersøgelse som vi udførte på Roskilde festivallen sidste sommer... Nu ligger Roskilde festivallen jo kun en gang om året.!!!.. Så det var vigtigt for os at få samlet noget godt empirisk materiale derude, så vi havde noget rigtigt godt materiale til det 16 ugers projekt vi er i gang med lige nu. Så det vi gjorde på Roskilde sidste år var:

12 Arbejde på Roskilde Workshops (6) Contextual inquiry (4)
Spørgeskemaer (223) Observationer (3) Vi afholdte 6 workshops, 4 contextual inquiry, vi fik samlet en masse spørgeskemaer, og lavede 3 observationer.! Jeg vil fortælle jer lidt om workshop og Contextual Inquiry, og Lotte vil fortælle om spørgeskemaer og observationer.

13 Workshops & Contextual inquiry
Mock-ups på konceptideer 25-30 minutter Interviews i design kontekst Friske følelser og oplevelser Nu har jeg jo allerede fortalt jer en masse om de 2 workshops (af 2 timers varighed) som vi afholdte inden festivallen, hvor vi arbejde med mange forskellige metoder. Sådan var de afholdte workshops på festivallen ikke! Det vi gjorde, var at vi tog vores kasse med nogle artefakter – som repræsenterede en slags mock- ups på nogle mulige konceptideer som vi havde fremstillet... Disse præsenterede vi for 6 grupper på en 4 – 5 personer af gangen, hvorefter vi bad dem om at kommentere på hvordan de kunne forholde sig til ideen og om de evt. ville bruge dem... Ud af dette spørgsmål opstod der typisk en diskussion på en minutter. En anden metode vi brugte på festivallen er contextual inquiry. Hvis jeg skal gøre det lidt kort, - og det skal jeg for nu har jeg pladret længe.... så går det ud på at lave et interview med en gruppe mennesker, i den kontekst ens design fokus optræder... og da vores design fokus er umiddelbart efter en koncert, hvor de oplevelser og følelser man har er friskest, var det også her vi lavede vores CI. Og så giver jeg ordet videre til Lotte.

14 Spørgeskema Ved itu computere 223 besvarelser
Vi opfordrede folk til at besvare ved at give dem ølbilletter Hovedsageligt mænd (74 %) De fleste var mellem år (63%) Vi fik i alt 223 besvarelser, 101 af dem var danske. Størstedelen af de udenlandske besvarelser kom fra ikke nordiske lande (tal), der ellers er den største gruppe udlændinge som kommer til RF. Vores gruppe af besvarelser er derfor ikke repræsentative. Og vil kigger derfor kun på de danske besvarelser besvaret af danskere. Det er i alt en gruppe på 97, hvilket ikke er en særlig stor gruppe. Dog mener vi godt at kunne bruge disse besvarelser til at se nogle tendenser.

15 Spørgeskema Mange kender til sociale software som myspace, flickr og youtube, men en del færre bruger dem. (Ved ikke om det er relevant)

16 Hvad gør gæsterne lige efter koncerter?
86% taler med vennerne om koncerten 80% går videre til næste koncert 45% køber øl 44% går ned i lejren 18% taler med folk, som de ikke har mødt før, men som også var til koncerten. mobilitet og samtale er kodeord for hvad gæsterne gør lige efter koncerterne. Gæsterne flytter sig efter, enten går de ned i lejren eller også går de videre til næste koncert. Og gæsterne snakker med deres venner om koncerten.

17 31 % mere end 3 gange 41 % 2-3 gange 26 % mindre end 2 gange
Snakker gæsterne med folk, de ikke kender, som har været til samme koncert som dem på RF? 31 % mere end 3 gange 41 % 2-3 gange 26 % mindre end 2 gange 1 % har aldrig snakket med folk de ikke kender, som har været til samme koncert - på én festival snakket med folk de ikke kender, som har været til samme koncert

18 Hvad snakker de så om? 86 % hvordan koncerten var
54 % om koncertens stemning 46 % om lignende koncerter 43 % om festivalen 33 % om andre lignende bands/sangere/sangerinder 24 % om følelser under koncerten 11 % om at få fat på musikken bagefter 8 % om billeder taget til koncerten 5 % siger de ikke har talt med folk de ikke kendte om en fælles koncert Det interessante her er, at samtalerne hovedsageligt drejer sig om, hvordan de synes koncerten var, altså en slags anmeldelse og ikke så meget om, hvordan de har haft det under koncerten.

19 Når de kommer hjem 71 % snakker med vennerne 65 % køber musikken
59 % søger efter bandets hjemmeside 7 % kigger efter online communities i forbindelse med bandet/sangeren/sangerinden 3 % mindes aldrig en koncert efter de er kommet hjem fra RF 1 % tager kontakt til mennesker de mødte i forbindelse med koncerten Når gæsterne kommer hjem , mindes de koncerterne. Det gør de ved igen at snakke med deres venner, købe musikken og kigge på Internettet efter bandet/sangeren/sangerindens hjemmeside. Der er dog ikke mange, som tager skridtet videre og kigger efter online communities eller ligefrem tager kontakt til folk de har mødt i forbindelse med koncerten. Men det er meget få (3%) som slet ikke mindes en koncert efter RF, så folk vil gerne vende tilbage til oplevelsen.

20 Observation Observation ved Odeon x 3 Editors, Veto og Spleen United
Udover de andre nævnte metoder gjorde vi brug af observation ved 3 koncerter. Det foregik på Odeon under de 3 bands; Editors, Veto og Spleen United. Vores formål med at observere var overordnet at undersøge koncertgæsters handlinger og gebærden lige efter koncerten – Folk gør mange mærkelig ting og meget som vi som undersøgere/forskere/designere ikke forventer, trods vi tror vi kender rigtig meget til situationen. Vi ville se på hvad der rent faktisk sker lige når koncerten er slut – og ikke hvad folk siger de gør: Hvad gør folk lige efter koncerten er slut? Hvordan orienterer folk sig? Hvor går folk hen? Hvilke artefakter bruger de? Vi havde udarbejdet en observationsguide til formålet for netop at være forberedte og sørge for at fokus holdes hele tiden. For at I både får et indtryk af Roskilde festival, vores specifikke designsituation og hvad vi egentlig har gjort, så vil jeg vise Jer nogle af de billeder som vi tog under observationen.

21 Observation Billederne viser en vis mobilitet. Folk går ud af teltet lige når koncerten slutter. Eller mere detaljeret sagt, så lige før speakeren går på, vender folk rundt og går ud, endnu flere gør det når speakeren går på. Når det værste pres af folk har forladt teltet, begynder folk faktisk at gå ind i teltet – det er ca. 3 min. efter koncerten er slut – nogle skal måske i skygge, andre skal sikre sig plads til næste koncert, nogle skal finde deres venner osv. Det er bare meget karakteristisk at der er ikke kun er bevægelse ud af teltet. 0830

22 Observation For os ligger det interessante i ca. 5 min. efter koncerten er slut. 0831 Der begynder folk nemlig at stoppe op eller gå nogle andre steder hen end den gængse vej ud. De kigger på hinanden, snakker med hinanden eller spejder efter nogen. Tager deres mobiltelefon eller program frem. Der er ligesom et ophold på det tidspunkt, som skaber gunstige muligheder for digital design, fordi folk er der selvom de gør forskellige ting.

23 Observation Der ses gåmønstre på kryds og tværs af teltet. Nogle går ud, andre gå ind, andre går mod ølboden og igen andre skal tisse eller finde nogen. Folk går ind og ud af hinanden. Det kan have stor betydning for hvor man evt. placerer et skilt med information eller vi kan problematisere bevægelser fordi de er langt komplekse end bare at gå ud og ind af et koncerttelt. 0210

24 Observation Folk ”mulittasker” når de bevæger sig. Altså tjekke deres mobil eller program. Se den ene og se den anden. Og mobilen bruges jo også på forskellige måder. Ham med sms har fx fokus nedad frem for op ad. 0835

25 Observation Men udover alt det her med bevægelse, så ses der også folk som bliver og de fleste samler sig i klynger: 2-3-5 mands grupper ses her. De snakker sammen, hiver programmet frem, taler i mobiltelefon, skåler osv. 0812 0813

26 Observation Slide 13 Dem som er alene, tager ofte deres mobil eller program frem: 0837 0838 0811

27 Slide 14 Noget som vi egentlig ikke var så forberedte på var, at der jo egentlig ikke eksisterer et før og efter koncerter – altså et tidspunkt, hvor det er tydeligt at se at nu er det før en koncert eller nu er det efter. På festivalen er dette blandet sammen, vi kan altså mere tale om et både og. Dette ses ved at koncertteltet aldrig tømmes. Når der bare er luftet lidt ud i mængden af mennesker (altså det vil sige omkring 3 min. efter endt koncert), så går nye folk ind i teltet. Foran scenen tømmes der aldrig, der vil altid stå ca. en meter af mennesker 0815 0211 0836

28 Rapid ethnography/Q’n D (bla bla)
Etnografisk tilgang til design Rette kontekst (eller ?) Selvrefleksivitet For ligesom at opsummere, så det at gøre brug af etnografiske metoder i designarbejde, skaber indsigt i menneskelig adfærd. Hvilket er nødvendigt når vi designer til mennesker. Men som i nok ved, så er klassisk etnografi tidskrævende og derfor kan der gøres brug af rapid ethnography. Dette gjorde vi bl.a. ved at have gjort et forarbejde før festivalen med de to workshops, som har været med til at snævre vores fokus ind. Derudover var vi flere om at bedrive etnografi – flere øjne betyder flere detaljer på kortere tid. Og ren observation kan kombineres med interview, så det bliver contextual interviewing eller contextual inquiry. Husk at felten og den rigtige kontekst er vigtig fordi vi er forudindtagede og farvede af måske egne festivaloplevelser. Pga. festivalen ligger i juli, så når I jo ikke derud men så kom ud og snak med nogle festivalgæster (andre end jeres venner), se hvad de gør på Internettet, få set billeder og film. Til sidst må vi ikke glemme at i fabrikationen af en bestemt kultur- eller virkelighedsopfattelse, er det nødvendigt at være selvrefleksiv: Vi bruger vores krop som redskab til indsamling og dermed opstår et subjektivt perspektiv. Vi kan ikke være fluer på væggen, så vi bliver en unaturlig del af konteksten. Vi er farvede af at vi har selv har været på festivalen Og samtidig er vi blinde for visse perspektiver fordi vi ikke er i samme situation som de andre gæster. Alt dette påvirker vores data, hvilket vi skal tage højde for og have in mente, når empiri undersøges – også selvom det er rapid ethnography, Quick’n Dirty eller hvad metoden nu er.

29 Nyt projekt Vi har jo nu en masse data fra festivalen – vi kalder det vores skattekiste – fordi de data skal vi analysere og finde inspiration i til et digitalt koncept. Vi har stadig et fokus der hedder situationen lige når koncerten er slut og hvordan kan en gæst dele denne oplevelse med andre. Det fokus med vores data supplerer vi med udvalgte analyser af specifikke web 2.0 tjenester fx imity.com, Flickr, Myspace osv. Det er jo så hot! Og ja så er der kun en vej frem for at finde den fede ide er hårdt arbejde – og vi er lige startet!

30 Christie Andersen, christie@itu.dk Jesper Høffner Krogh, yewer@itu.dk
Lotte Lund Larsen, Lasse Lundemark, Nogle gange får man også lidt uheldige billeder som undersøger…. Godt, tak fordi vi måtte komme. Det er vi glade for. Vi håber I kunne bruge lidt af det - om ikke andet så som inspiration. Spørgsmål?