Fællesskab Nu med sidenummer!

Præsentationer af emnet: "Fællesskab Nu med sidenummer!"— Præsentationens transcript:

1 Fællesskab Nu med sidenummer!
5. Kursusgang Fællesskab Nu med sidenummer!

2 På programmet Oplæg: Urbaniteten 3 Fortællinger om online community
Sociability og usability Vejledning: Miniprojektet

3 Miniprojekt Vejledning: Feedback på case, formål og problemformulering
Ny Opgave: Konkretisering af kommunikationssituation Indledende research på målgruppen/ afsender/lignende tiltag – hvad siger afsender, statistik, forskning på området? Foretag målgruppesegmentering Deadline er søndag d kl. 12, hvor det sendes til begge min mailadresser: og

4 Urbaniteten Signe Gotved har interesseret sig for online communitys anskuet som urbanitet – dvs. nutidigt sociale liv.De er kendetegnet ved at: Interessefællesskaber fylder mere end slægts og lokalitetesfældeskaber. De er baseret på smag eller interesse. De besidder en relativ flygtighed.

5 Interessefælleskaber
Det moderne urbane liv er kendetegnet ved forandrede netværksrelationer. Væk fra de tætte familierelationer – mod et stort antal vennerelationer På den baggrund opstår interessefællesskaber Interessefællesskaber opstår og forgår, de kan være flygtige, og dybt involverende. Med smagen som omdrejningspunkt.

6 Smag ”Smag er noget diffust, indiskutabelt og sjældent definérbart, skabt i et stadigt samspil mellem et ukendt antal sociale, kulturelle og historiske faktorer.” ”Smag er sjældent noget, der kan begrundes udfra rationelle argumenter, endsige vægtes kvalitativt i forhold til anden smag- kun subjektivt kan det afgøres...” (Gotved 1999, s. 86)

7 Smag og fællesskaber ”Smagen er på een gang dét, der udkrystalliserer gruppen fra massen og et væsentlig element i den sociale kraft – det man er fælles om.” (Gotved 1999, s. 86) Smag er sat i modsætning til hobby! Hos Maffesoli er smagen et centralt element for dannelsen af neo-tribes(ny-stammer).

8 Neo-tribes Maffesoli har beskæftiget sig med den moderne socialitet udfra stammebegrebet. Før havde stammen karakter af livsvarigt slægts-og skæbnefællesskab. Neo-tribes er kulturelle fællesskaber bundet sammen af et smags- og følelsesmæssigt tilhørsforhold. De er orienteret omkring: ”...sports, friendship, sex, religion and other interests...” (Maffesoli 1996, s. 40) F.eks.. sko tænk på ”Sex and the City”

9 Symboler En neo-stamme kan beskrives udfra de 2 dimensioner fælles symboler og fælles rum. Stammens brug af symboler er med til at give stammens medlemmer følelsen af tilhørsforhold. Forskellige retninger inden for mode og musik kan gøre brug af meget forskellige symboler.

10 Sociale ritualer Brug af ritualer er et andet vigtig element i konstitueringen af neo-tribes. Ved brugen af ritualer er stammen med til at bekræfte sit syn på sig selv. Gennem gentagelsen af handlinger indenfor den samme sociale kontekst, bliver stammemedlemmerne mindet om, at de er en helhed. (Maffesoli 1996)

11 Fælles rum Stammens rumlige kendetegn karakteriseres ved betegnelsen nærhed, der handler om fælles territorier. Både virtuelle og konkrete rum ”Jagtvej 69” - fra mursten til bevægelse og så virtuelt. Hvad og hvor er man fælles indenfor hvilke arenaer?

12 Flygtighed Et væsentlig træk ved neo-tribes er deres karakter af flygtighed. Det flygtige aspekt kan omhandle det faktiske tidsrum, hvori fællesskabet forløber (ex. en koncert), men kan også angive, at deltagerne i fællesskabet har en flygtig tilknytning til dette. Computermediet giver særlige vilkår for både opkomst og vedligeholdelse af fællesskabsformer og rec.arts.books.tolkien er både kendetegnet ved flygtighed og permanens.

13 Brug af online community
Nancy Baum har interesseret sig for at undersøge, hvad der faktisk sker indenfor et online community. Bayms tilgang er kvalitativ og etnografisk, men hun laver også kvantitative opgørelser

14 Online community Vigtige elementer i et online community: Brugere
Interesse Regelsæt Infrastruktur Interaktion

15 Bayms 3 fortællinger Baym kommer med 3 fortællinger i forhold til undersøgelse af et online community. Det er fortællingen om r.a.t.s som: Et online community Et publikums fællesskab Et praksisfællesskab

16 3 undersøgelses optikker
Det giver 3 optikker til undersøgelse af et online community: Community’ets infrastruktur Hvordan er community’et organiseret – hvad indeholder det? Community’ets samlende interesse Hvad er det relevant/irrelevant at snakke om her? (væsentlig element, der virker både inkluderende og ekskluderende) Community’ets praksis og proces Hvordan bruges infrastruktur og interesse – hvordan skabes der mening og interaktion?

17 Undersøgelses pointer
Bayms pointer i forhold til undersøgelse af online community Brugerne skal undersøges indenfor brugskonteksten Observation over lang tid er en væsentlig metode ved etnografiske studier af internettet Metodetriagulering højner validiteten

18 Metodetriangulering Brug af flere forskellige metoder til at undersøge f.eks. et website for at få et samlet billede: Kvantitativ: hvem er brugerne(alder, køn, antal, aktivitetsniveau i forening, købsadfærd) spørgeskema(Gallup), trafikdata Kvalitativ: Fokusgrupper, interviews, observation, egen deltagelse, etc.

19 Andre undersøgelsesaspekter
Ved analyse af netsocialitet kan det være relevant at inddrage både online og offline aktiviteter. Signaler tydeligt din identitet som undersøger (giver tillid og troværdighed – brug gerne ITU- som identitetsmarkør) Etik – meld klart ud om jeres formål

20 RUCSørens undersøgelse
Søren ønskede i sit speciale at undersøge DR’s online community for unge: SKUM Sørens vidensinteresse: Hvordan er SKUMs brugergruppe sammensat? Hvad gør SKUM attraktivt/interessant for disse brugergrupper?

21 4 undersøgelsesfaser Søren havde 4 faser i sin empririproduktion:
Den observerende fase Den deltagerobserverende fase Den gruppeinterviewende fase Den dybdeinterviewende fase Alt foregik online

22 SKUMs sociale landskab
Sørens resultat til DR bestod i en kortlægning af SKUMs sociale landskab – en brugersegmentering. Han havde identificeret følgende grupper (stammer): Klanfolket Indie-nørderne Politikerne Grinebiderne Poptøser og popdrenge Hjemmedrengene og R&B babes’ne Festabernne og Scorekarlene Spammerne Lurkerne

23 SKUMs sociale landskab

24 Sociability Sociability er et nyere begreb (i forhold til usability), og Preece mener, at det er vigtigt at indtænke dem begge for at kunne udvikle og evaluere online fællesskaber. Nøglebegreber i Sociability: Fællesskabets formål Fællesskabets deltagere og De retningslinier, der skal understøtte den sociale interaktion (Preece et al. 2003, s. 25)

25 Social interaktion Sociability omhandler social interaktion i et fællesskab. Vigtige begreber her er: Common ground – fælles forståelse Hvorledes opnår deltagerne fælles forståelse Social tilstedeværelse, identitet og relationer Hvorledes skabes den medierede oplevelse af fysisk tilstedeværelse, selvrepræsentation og etablering og opretholdelse af relationer Empati og tillid Kan være vigtige aspekter ex. indenfor patientgrupper.

26 Gruppe dynamik Forhold der påvirker gruppedynamikken:
Social netværks teori Fra den sociale netværksteori kommer bla. opmærksomheden på opnåelse af kritisk masse. Gensidighed og socialt dilemma Et centralt element i fællesskaber er gensidigt udbytte. Spændingsforholdet imellem, hvad der er bedst for individet og for fællesskabet kan skabe et socialt dilemma. Ex. hvis jeg bare tager, og ikke giver, så falder fællesskabet fra hinanden. Roller, ritualer, normer og regler Hvilke roller indtager folk i fællesskabet, og hvorledes reguleres fælleskabet. Er der eksterne normer, ritualer og regler – eller skal disse skabes fra bunden.

27 Understøttelse af sociability
Fællesskabets formål Potentielle deltagere skal øjeblikkeligt kunne finde ud af fællesskabets formål. Deltagere Et fællesskab kræver deltagere - jo smallere målgruppen er defineret, jo lettere er det at designe til dem. Retningslinier Tidlig definering af retningslinier kan være ret centralt for en vellykket interaktion. De skal være klare og fleksible. Usability Dialog og social støtte Informationsarkitektur Navigation Adgang

28 9 spørgsmål fra brugeren,1
Preece præsenterer 9 spørgsmål som brugerne ofte stiller til et online community, her med sociability overvejelser: Hvorfor skal jeg deltage i dette fællesskab? Overvej hvad titel og indhold skal kommunikere. Hvordan tilmelder jeg mig og forlader det igen? Skal fællesskabet være åbent eller lukket – kan afhænge af emnet. Hvad er reglerne? Hvilke retningslinier er der brug for, er der behov for moderator?

29 9 spørgsmål fra brugeren,2
4. Hvordan kommunikerer jeg med de andre? Overvej hvad nytilkomne har brug for, for at høre til. Hvad de ældre deltager har brug for, og hvorledes udvikling er mulig. 5. Kan jeg gøre, hvad jeg vil, og opnå hvad jeg vil? Overvej de sociale behov. 6. Hvis jeg giver – vil jeg så også modtage? Hvordan kan gensidighed opmuntres? 7. Er fællesskabet sikkert? Er der brug for moderator eller klarere regler? 8. Kan jeg udtrykke mig selv som jeg vil? Hvilken form for kommunikation vil være passende til dette community? 9. Hvorfor skal jeg komme tilbage? Hvordan kan interessen bevares?

30 Øvelse: kampus.nu Gruppevis:
Gå ind på Kampus.nu – community for studerende og evaluer det udfra de 9 spørgsmål. I hører delvist selv med til målgruppen.

31 Neo-tribes som målgrupper?
Hvorledes arbejde med neo-tribes som målgruppe? Udvikling af design til Gimles mange ansigter Skal både skabe identifikation for grupperne, samt fremstå som afsenderhelhed. Analyse af Gimles faktiske brugergrupper, samt brugere af eksisterende hjemmeside – udfra nærhedskendetegn. At der for hver arrangementstyper er en tilhørende brugergruppe. Opdeling i stærke og svage brugergrupper-stammer, udfra symboler og ritualer. Interview med og analyse af repræsentanter for forskellige stammers ønske til hjemmeside. Redesign

32 Øvelse Gruppevis: Se eksempler på Gimles mange ansigter-dvs. de brugergrupper, den er designet til. Hvorledes bliver stammernes symboler og forskellige rum repræsenteret?