Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske strukturreform
Advertisements

25 års jubilæum for Det store Bedrag
Vandrammedirektivet Involvering af offentligheden i planlægningen Henriette Færgemann Team koordinator Europa Kommissionen DG Miljø, Vandafdelingen.
Målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Ledertræf på tværs De gode idrætsoplevelse – engagerede forældrene på sidelinjen DBU´S bud -på involvering.
Miljøeffekt af mindre tab af kvælstof og fosfor
Status om landbrug og fosfor
Erfaring med udvikling af decentral spildevandsløsning
En klimaberedt region Klimatilpasningens politiske dimension Politikerseminar 21. Maj 2014 v. Formand Jens Mandrup, Miljø og Trafikudvalget, Region Hovedstaden.
Ordninger under Landdistriktsprogrammet
Vordingborg Spildevandsplan Vision workshop
Skifergas Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
GRUNDFOS BIOBOOSTER Nye perspektiver for bæredygtig spildevandshåndtering i et samarbejde mellem Viborg kommune og Grundfos 25. maj 2010 Bent Skovgaard,
Orientering om Vandrammedirektivet
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Spildevandsrensning i det åbne land i Guldborgsund Kommune
Chefkonsulent Leif Knudsen,
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Opsamling og afrunding på konferencen “Den gode genoptræning” Landstingssalen, 22. september 2008 NB: Pga manglende tid blev hele oplægget ikke præsenteret.
Landbruget omkring Gudenåen - landbrugets indsats og forventninger Gudenåkonferencen 9. maj 2008 konsulent Eja Lund, Dansk Landbrug Midt-Østjylland.
Regulering efter vandrammedirektivet
1 Maj 2006 Ulf Nielsen - Källsamarbetet – Kildesamarbejdet - samarbejde om reduktion af kilder til udledning af miljø- og sundhedsskadelige.
VANDMILJØINDSATS I DANMARK – RESULTATER OG UDFORDRINGER
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Workshop om trivselsmålinger SSID – årskonference Rita Jensen Personalestyrelse 29. April 2009.
Medfinansieringsprojekter: Hvem skal involveres?
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
6. december 2012Lejre Vandråd Der bydes velkommen 19.05Leon Buhl fra Teknologisk Institut fortæller om tilbagestrømssikring 20.15Pause 20.35Westy.
Effekter af vandmiljøplanerne og vandmiljøets tilstand
Kloakering i den spredte bebyggelse
Til etablering af science klubber Materialet kan give: Inspiration til opstart af science klub Indblik i andres erfaringer Bud på, hvilke overvejelser.
AGWAPLAN Projektgruppemøde i Agwaplan d. 30. maj 2008 Monitering Side 1 · · Miljøovervågning generelt og anvendelse i Agwaplan Henrik Skovgaard Cowi/MC.
Spildevandsrensning i Vordingborg Kommune
Henrik Skovgaard og Lasse Werling Miljøcenter Århus Miljøministeriet
Algeopblomstring som følge af næringssalte For stor tilførsel af især fosfor Evt. giftige blågrønalger Få undervandsplanter Fiskebestand ude af balance.
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Stedet som indgang til digital forvaltning
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Life projekt Agwaplan Samarbejde med landbruget om vandplaner med fokus på Ravn Sø Henrik.
Forsyning Ballerup Vandspejlet. Forsyning Ballerup og Vandspejlet Vi har brug for jeres hjælp til at finde nye, sjove og brugbare løsninger.
Gudenå og Randers Fjord Udvikling og tilstand
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
5 år med ESCO- hvad er erfaringerne og alternativerne? Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Susanne Balslev Nielsen,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Konsekvenserne af yderligere regulering af landbrugets næringsstofanvendelse – Hvad kan definitioner.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Plan & Miljø Flemming Gertz, Landscentret Vådområder - perspektivering og nytænkning.
AGWAPLAN Dagsorden  Velkomst ved formand for styregruppen Carl Åge Pedersen  Kort præsentationsrunde  Projektets mål. Fastlæggelse af miljømål. Samarbejde.
 Baggrund  Hvad er HOME?  Pilotprojekt ◦Formål ◦Datagrundlag ◦Kalibrering ◦Resultat ◦Konklusion  HOME udvikling 2008  Konklusion  Diskussion 28.
Fosfor - Vandmiljø og Landbrug
Lederkonferencen 9. juni 2010
Planteproduktion 2004 Pesticidplan Per Kristensen Handlingsplan for nedsættelse af forbruget af bekæmpelsesmidler (1987) Pesticidhandlingsplan.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afprøvning af et fosforindeks baseret på det oprindelige amerikanske i et projekt i Danmark Afprøvning.
Regnvandshåndtering i dit område
Regionsmøder marts 2015 v/adm. direktør Kim Høgh.
Regional udvikling (1) Regionsrådet skal varetage nedennævnte regionale udviklingsopgaver: a) Udarbejde regionale udviklingsplaner og varetage opgaver.
Vandmiljø og biodiversitet i ferskvand AU AARHUS UNIVERSITET NATURMØDE 27. MAJ 2016 MARTIN SØNDERGAARD … mest om søer.
Spildevand fra hospitaler Henrik R. Andersen & Benedek Plotz.
Lægeforeningen Lægemøde 2007 Tilbagemelding på workshops om forebyggelse.
Udledning af spildevand Det Grønne Råd, den 11. maj 2016.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Dokumentationskrav ved.
Rensningsanlæg Brunshåb.
Hovborg Borgermøde d. 16. marts 2017
Vandplanernes spildevandsindsats i spredt bebyggelse
Statens vandoplandsplaner
Vandområdeplaner og landbrugspakken
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Landbrugsseminar 2018
Det handler om eleverne
Har vi et problem og hvor?
Resultater fra overvågning – overfladevand og luft
Ungdomsuddannelse til alle v/direktør i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Kaj Ove Christiansen
Debatoplæg Udvidelse af Mariagerfjord Renseanlæg
Præsentationens transcript:

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Punktkilderne – Indsats og forventninger” Nels Markussen Natur- og Vandchef Miljø- og Teknik Randers Kommune - Arbejdet med vand- og naturopgaver – herunder punktkilder i ca. 20 år, heraf 19 år i Viborg Amt og siden august 2006 i Randers Kommune - Sekretær for Gudenå Komitéen

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 Punktkilderne - Indsats og forventninger Punktkildernes bidrag med nærings- salte til Randers Fjord. Renseanlæg, regnvandsudløb, ”spredt bebyggelse” – problem, status og forventninger. De største udfordringer. Hvordan kommer vi videre ?

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 Tilførsel af kvælstof til Randers Fjord - fordelt på kilder Søjlediagram – Lars S ( % )

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 Tilførsel af fosfor til Randers Fjord - fordelt på kilder

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 Renseanlæg – Problem, status, forventninger Problem og status: -Udledning af fosfor til Randers Fjord udgør 15-20% af total tilførsel – dog faldet fra ca. 60 % i Miljøfarlige stoffer fortsat uafklaret Forventninger: Fosforbelastning skal yderligere nedbringes. Krav til miljøfarlige stoffer => Spildevandsrensningen centraliseres på få meget avancerede anlæg. Behov for store kommunale investeringer – men husk ”Mest miljø for pengene”.

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 Regnvandsudløb – Problem, status, forventninger Problem og status: -Udledning af fosfor til Randers Fjord udgør ca.10% af total -Næringsstoffer til søerne er lokalt et problem -Hydrauliske problemer og iltsvind i vandløb -Miljøfarlige stoffer fortsat uafklaret Forventninger: Fosforbelastning skal nedbringes. Miljøfarlige stoffer skal afklares => Store områder skal separat- kloakeres & der skal etableres mange og store bassiner på kloaksystemet – sparebassiner og rensedamme. Behov for store kommunale investeringer, men husk ”Mest miljø for pengene”.

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 ”Spredt bebyggelse” – Problem, status, forventninger Problem og status: -Udledning af fosfor til Randers Fjord udgør ca. 10% af total -Næringsstoffer til søerne er lokalt et problem -Iltsvind i vandløb -Miljøfremmede stoffer fortsat uafklaret Forventninger: Ny udpegning af enkeltejendomme, hvor der skal etableres bedre spildevandsrensning – herunder fosfor. Generelt krav om regelmæssig tømning af septiktank nu – krav om mindst biologisk rensning for alle er forventelig.

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 De største udfordringer i f.m. punktkilderne Fastlægge ”acceptabel” miljøbelastning fra punkt- kilderne til de enkelte recipienter/vandområder – både mht. næringssalte og miljøfarlige stoffer. Økonomien – Hvor stor bliver regningen – og hvem skal betale ( EU, Staten, kommunerne, den enkelte borger ????? ) Dokumentere behovet og effekten af indgrebet Fordele ”acceptabel” miljøbelastning på punktkilder i vandområdets opland – og dermed på tværs af kommunegrænser – Gudenå Komitéen bør her få en koordinerende rolle.

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008

Hvad skal vi for at løse opgaven Argumentere for behovet, hvad opnår vi => Synlighed, prioritering & finansiering. Aktørerne samarbejder med hinanden om løsningerne => Helhed & optimering. Dokumentere effekterne af investeringerne => Målopfyldelse & lette finansiering Motivere og involvere berørte parter => Synlighed, forståelse, lette gennemførelsen

Indlæg på Gudenåkonferencen på "Værket" den 9. maj 2008 Mange tak for opmærksomheden – og godt samarbejde.