Skifergas Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby

Præsentationer af emnet: "Skifergas Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby"— Præsentationens transcript:

1 Skifergas Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby sbf@dn.dk

2 DN’s holdning til skifergas: - Et tilbageskridt for den grønne omstilling
Nationale målsætninger på klima og energi Lokale miljøproblemer og landskabelig påvirkning

3 Indvinding af skifergas er problematisk fordi:
Nationalt perspektiv Indvinding af skifergas er problematisk fordi: Skifergas er et fossilt brændsel, som vi i Danmark ønsker at udfase Der skal ikke bruges yderligere ressourcer på indvinding af fossile brændsler Sender flere billige fossile brændsler ud på marked Udhuler incitamenter til fortsat investering i vedvarende energiteknologier Usikkerheder omkring skifergassen klimaeffekt (udledning af methan) Skifergas et fossilt brændsel: På linje med naturgas udledes der CO2 ved afbrænding, men selvfølgelig er gas bedre rent CO2-mæssigt end kul og olie. Vi har I Danmark en målsætning om at blive fri for fossile brændsler i 2050, det betyder også at vi allerede nu skal lægge sporen til en fossil fremtid og ikke fortsat bruge penge på nye metoder til at få flere fossile brændsler. Den vedvarende energi har fortsat brug for massive investeringer, derfor også behov for at sende nogle klare signaler om at investeringerne skal målrettes vedvarende energi. Relatere til vindmølle industrien i USA Hvis man udelukkende ser på CO2-udledning har gas en klar fordel fremfor kul og olie. Desværre betyder øget skifergasproduktione ikke mindre forbrug af kul og olie. Prisen på kul er lige nu i bund og analyser peger på at det at den kul som i USA er erstattet af skifergas, sælges på det europæiske marked til billige priser. Derudover er der en række usikkerheder om skifergassen endelig effekt for klimaet, da der i visse tilfælde har været en stor udledning af methan, som er en stærk drivhusgas i forbindelse med indvinding af skifergas. Alt i alt mener DN at skifergas ikke garantere nogen klimagevinst snare tvært imod. Samtidig er der en række lokale miljøproblemer, som skal tælles med i det samlede regnskab.

4 Indvinding af skifergas er problematisk fordi:
Lokalt perspektiv Indvinding af skifergas er problematisk fordi: Usikkerhederne omkring forurening af drikkevand Stort vandforbrug Kemikalieforbrug Forurening af vand, så det skal køres til rensning efter brug Landskabelig påvirkning Forurening af drikkevand: Der er forskellige bud på, hvor usikker disse boringer reelt er. Nogle undersøgelser viser, at man ved korrekt udformning af boringer kan undgå forurening af grundvandet. På den anden side vil sådanne boringer altid være behæftet med visse usikkerheder. Stort vandforbrug: Der bruges omkring mio. l vand til en enkelt brønd. Det er mindre end ved indvinding af andre fossile brændstoffer som eksempelvis kul og olie, men det er stadig meget vand, der skal anvendes. Kemikalieforbrug: Til frakturering tilsættes vandet sand og kemikalier for at åbne sprækkerne i skiferen. Helt præcist hvilke kemikalier der anvendes, i hvilken koncentration og sammensætning er det ikke muligt at få oplysninger om. De fleste undersøgelser peger på, at størstedelen af de kemikalier man anvender kendes i forvejen i husholdningsprodukter, kosmetik og fødevarer. Visse af disse kemikalier kan være farlige i større koncentrationer. Selvom kemikalierne er kendte, betyder det imidlertid ikke, at det er en god idé at bruge dem til indvinding af skifergas. Forurenet vand: Vand anvendt til skifergas produktion skal efter brug køres til rensning på et rensningsanlæg. Det lokale rensningsanlæg er ikke nødvendigvis konstrueret til at håndtere spildevand fra skifergasboringer, visse steder er der derfor opført specielle rensningsanlæg til spildevand fra skifergasboringer. Landskabelig påvirkning: Undersøgelser viser, at der skal op mod 50 skifergasboringer til at kompensere en konventionel gasboring. Og ifølge Concitos beregninger vil det kræve 1 boreinstallation per 2,5 km2 ved 8 boringer pr. brønd. Martin Lidegaard har svaret 2-4 skifergasboringer pr. km2, inklusive produktionsanlæg dvs. silo mv. samt transport til og fra.

5 Status Fase 1: prøveboring
Der skal bores efter skifergas to steder i Danmark i henholdsvis Nordsjælland og Nordjylland. Nordjylland er længst fremme, fordi der er et godt datagrundlag med seismiske data at bygge videre på. I Nordsjælland skal man først til at få seismisk data på plads. Dvs. der går endnu et par år, før man er klar til prøveboringer i Nordsjælland. I Nordjylland troede Total og mange andre at der skulle igangsættes en egentlig prøveboring på en mark ved Dybvad. Prøveboringen er boring hvor man bore ned og tager nogle prøver af skiferen op til nærmere undersøgelse. Prøven skal efterfølgende analyseres med henblik på at identificere kvaliteten og omfanget af gas. Disse prøveboringer blev der i februar sat en midlertidig stopper for, eftersom byrådet i Frederikshavn krævede at der skal udarbejdes en fuld VVM. Normal procedure i sådanne tilfælde er ellers bare en VVM-screening. Hvad er en VVM og hvad er en VVM-screening. EN VVM-redegørelsen er en redegørelse af et anlæg ellers projekts påvirkning af det omkringliggende miljø. Hvisse store anlæg altid VVM-pligtige, det gælder ikke en prøveboring, men i forbindelse med fase 2 og brug af hydralisk frakturering kræves der altid fuld VVM. En VVM screening, er en redegørelse for om et anlæg eller projekt vil have en væsentlig indflydelse på miljøet. Status den : Byrådet behandler sagen på et møde onsdag, men hele offentlighedsprocessen er rykket. Det betyder, at det tidligst bliver til juli, at Total kan gå i gang med at anlægge borepladsen frem for maj, som Total forventede kort før jul. De nye forsinkelser betyder samtidig, at det nordjyske projekt nu er forsinket med et år og tre måneder i forhold til de oprindelige planer. Fase 1: prøveboring Fase 2: indvinding af skifergas, hydraulisk frakturering

6 Dansk skifergas-jagt forsinket igen
Ingeniøren den : Dansk skifergas-jagt forsinket igen ”Jagten på skifergas i Nordsjælland bliver igen forsinket, efter at flybårne analyser har afsløret en mere kompleks geologi end forudset.” Også i Nordjylland trækker projektet ud. »Undergrunden i Nordsjælland har vist sig mere kompleks, end vi forventede. Det har blandt andet vist sig svært at adskille sedimenter fra grundfjeld, og det skubber planen,« siger Henrik Nicolaisen.

7 Ingeniøren den : »Vi er løbet ind i både praktiske og planlægningsmæssige udfordringer, der forsinker efterforskningsprojekterne i begge de danske licenser,« Siger Henrik Nicolaisen, der er projektkoordinator for Total i Danmark.

8 Ingeniøren den : Planen var, at Total allerede i indeværende måned på baggrund af resultaterne skulle have planlagt i detaljer, hvor selskabet skal udføre egentlige 2D-seismiske analyser forud for en prøveboring. Det bliver nu udsat til andet halvår af Dermed kommer der tidligst seismiske analyser i Nordsjælland fra primo 2015. Nordsøfonden: Forsinkelser og flere undersøgelser gør projektet dyrere.

9 Ingeniøren den : ”Noget tyder dog på, at modstanderne af skifergas på Vestegnen allerede nu kan slappe lidt af. For selvom Total stadig mangler de seismiske data, bliver det næppe i de tætbebyggede områder, at det franske selskab skal jagte skifergas.”

10 Ingeniøren den : »Jeg kan selvfølgelig ikke sige noget endeligt, men bebyggelse er et af de parametre, der vil indgå i analysen. Det er klart, at tyndt befolkede områder vil være mest oplagte for eventuelle prøveboringer,« lyder det fra Nicolaisen.

11 Tak for opmærksomheden
Kontakt: Sine Beuse Fauerby Læs mere om skifergas på: