Erfaring – læring – viden –videnskab – undervisning Om den pædagogiske egenlogik i undervisningsmæssige dannelsesprocesser og betydningen deraf for alle.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
PPR og Samarbejdet om børn som mistrives
Advertisements

Drømmescenarie – om 2 til 3 år
Danehofskolens værdigrundlag
Folkeskolereformen Hvad og hvorfor?.
Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen.
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
Samtaler i hverdagen & Understøttende sprogstrategier
Verden ind i undervisningen
Sundhedsfremme på arbejdspladsen i et etisk perspektiv
Børns udvikling – et fokus på børn og sprog
Forsøgsskoleprojekt – med inspiration fra John Dewey
Intern kommunikation – hvordan arbejder vi mere bevidst med den?
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
John Dewey: Pragmatisme, pædagogik og erfaring
De pædagogiske læreplaner i dagplejen.
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
3 ungdomsromaner i et kompetenceperspektiv
Introduktion til Sprogpakken
Lærerprofessionen.
Dahlbom & Mathiassen Computers In Context 9. Power
I anledning af John Deweys 150 års fødselsdag Hans Dorf og Per Munch
Introduktion til Sprogpakken
Projektopgave klasse.
MODERNE MEDIER – et 6 ugers kursus for lærere august-oktober 2012 Foto fra rapporten: Digitale medier i folkeskolen.
Hvordan er jeg blevet til dén, jeg er?
Fysioterapiens fremtid  Fremtiden er et spil I selv skal spille  Medspillere er også modspillere  I er selv jeres egen med- og modspiller  Den profession.
Erfaring – læring – viden – videnskab – undervisning Om den pædagogiske egenlogik i undervisningsmæssige dannelsesprocesser og betydningen deraf for alle.
Skriftlighed og læring
Dannelse – Moral – Demokrati Om pædagogiske, etiske og politiske tænke- og handlingsformers egenlogik Dietrich Benner / Alexander von Oettingen Forelæsninger.
Problemløsningsheuristik I.1 Hvordan besvarer man sin problemstilling? I.Forstå problemstillingen 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved.
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Samfundsvidenskabelig metode
Dietrich Benner / Alexander von Oettingen
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Allingåbro Børneby.
Almen sTudieforberedelse - AT
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Fagkategorierne i projektet Humaniora Sprog, litteratur, historie, musik, kunst, religion, filosofi, medier Samfundsvidenskab Politik, økonomi, samfundsforhold,
Fagenes samspil november 2009
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
Udvikling af skole/hjemsamarbejdet på Højmeskolen
Selvfordobling Hegel, Heiberg: Dannelse er en selvfremmedgørelse, en selvobjektivering, hvor man bliver i stand til at erkende sig selv og derigennem overskride.
Eksamen i AT Vejledningsplan Ma2VINTERFERIEVINTERFERIE 2Afle- vering Ti23 On32 To2223 FrSkrive -dag.
Videoanalyse efter VIKOM´s principper:
Lærerprofessionen.
ved læsevejleder Dorthe Clausen
Per Øhrgaard, Jette Eriksen, Sisse Oreskov
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?
Hvad er etik? Hvad er værdi? Er de gode sammen?
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Problemløsningsheuristik I.1 1.Hvad er det (i min problemstilling) som jeg ikke ved endnu? Dvs. hvad leder jeg efter (og hvorfor er det vigtigt/interessant.
SKABELON.
Relations kompetencer
Velkommen til alle nye og kendte elever og forældre.
At du kan forklare og anvende sundhedsfaglig dokumentation, formidle observationer samt anvende fagsprog i skrift og tale.
Astra* Nationalt center for læring i natur-, teknik- og sundhed Sprogbaseret læring i naturfag Del 2 Astra* v/Anette Vestergaard Nielsen.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Hvad er samfunds- videnskab?. Samfundsfags discipliner  Eksempel: Finanskrisen…  Kan angribes ud fra økonomi  Kan angribes ud fra politik  Kan angribes.
Hvad er samfundsfag?. Samfundsfag handler om…. demokrati, det politiske system, de politiske partier, ideologier, sociale forhold, økonomi, globalisering,
Fagkategorierne i projektet Humaniora Sprog, litteratur, historie, musik, kunst, religion, filosofi, medier Samfundsvidenskab Politik, økonomi, samfundsforhold,
Alexander von Oettingen (Red.)
Alexander von Oettingen (Red.)
Brikker til litteraturhistorien
- det negative og negationer
Videnskabsteori og fagligt samspil Aarhus, januar 2018
DET SMUKKE VED LITTERATUREN
Anerkendende tilgang Organisationer er levende systemer, og ledelse er en relation Ledelse handler om relationer og sociale systemer Vi kan ikke ændre.
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Erfaring – læring – viden –videnskab – undervisning Om den pædagogiske egenlogik i undervisningsmæssige dannelsesprocesser og betydningen deraf for alle niveauer i moderne dannelsessystemer Dietrich Benner / Alexander von Oettingen 7. Forelæsning ved Syddansk Universitet, Odense 10. maj 2012 kl. 10.00 – 12.00

Fordybelse inter-esse Besindelse Interesse (ønske) Undervisning som vekselvirkning mellem fordybelse og besindelse samt “inter-esse” og interesse (ønske) Fordybelse inter-esse Besindelse Interesse (ønske)

Undervisning som vekselvirkning mellem lærer- og elevaktiviteter vise (anskuelig) huske inter-esse fordybelse knytte sammen (kontinuerlig) forvente lære (opløftende) kræve besindelse interesse (ønske) (griber ind i virkeligheden) handle filosofere

“Undervisningsforløbene forenes i den udstrækning, de fokuserer på skabelsen af gode tænkevaner. Vi kan med rette tale om “tænkningens metodeˮ, vigtigere er det dog at vide, at tænkning er den dannende erfarings metode. Denne ’metodes’ vigtigste kendetegn... er følgende: først at eleven skal have en genuin situation, som er egnet til at få erfaring; for det andet, at et genuint problem udvikles i denne situation og dermed en stimulus til tænkning; for det tredje, at han har den nødvendige viden og udfører de nødvendige observationer, for at kunne bearbejde problemet; for det fjerde, at han kommer på mulige løsninger og er forpligtet til at udvikle dem på en ordnet måde; for det femte, at han har mulighed for og lejlighed til at afklare deres mening og selvstændig opdage deres værdi.ˮ (Dewey sammenfatning til 12. kapitel i “Erziehung und Demokratie”)

Reihen der Welt-Erkenntnis und der menschlichen Teilnahme (4) zwischenmenschlicher Umgang (1) Welterfahrung (2) Wissenschaft und Spekulation (3) Kunst und Geschmack (5) Politik und Gesellschaft (6) Religion

Ausdiffenzierte Praxisbereiche Politik Kunst Pädagogik Leiblichkeit Freiheit Geschicklichkeit Sprache Religion Ethik Arbeit

Erfaring – læring – viden –videnskab – undervisning Om den pædagogiske egenlogik i undervisningsmæssige dannelsesprocesser og betydningen deraf for alle niveauer i moderne dannelsessystemer Dietrich Benner / Alexander von Oettingen 8. Forelæsning ved Syddansk Universitet, Odense 10. maj 2012 kl. 13.00 – 15.00

Paradigme Metodisk hovedspørgsmål/ Genstandskonstitution Teleologisk orden efter Aristoteles Gennem hvilke bevægelser af kræfter og safter kan kroppens selvhelbredende kraft styrkes? Scientifisk orden efter Bacon Hvad er de kausale årsager til sygdom, og med hvilke midler kan man beskytte sig mod infektioner? Hermeneutisk orden efter Gadamer Hvilken forståelse af sundhed ligger til grund for den aristoteliske og den baconianske videnskabsforståelse, og i hvilke sprogformer artikulerer de sig? Hypotetisk-deduktiv problemløsningsramme efter Popper Hvorfor lever statistisk set fattige kortere og rige længere, og hvordan kan relationerne mellem fattigdom, rigdom, sygdom og sundhed ændres optimalt?

Paradigme Metodisk hovedspørgsmål/ Genstandskonstitution Ideologisk forbindelse efter Adorno Skal sygdomme bare tages hen som forårsaget af samfundsmæssige årsager, og hvilke ideologier ligger bag den moderne medicins strategier? Transcendental-kritisk refleksion efter Kant / Fischer / Ruhloff Hvilke forudsætninger for alle talemåder om sundhed og sygdom kan problematiseres, og hvordan kan de konkret bevises? Pragmatisk orden: Ikke-hierarkiske relationer i handlingens uddifferentierede områder Hvad skal der forstås under et økonomisk, moralsk, politisk, æstetisk og religiøs succesrigt liv, og i hvilket forhold til hinanden står sundhed og sygdom her?

Trin Indhold Opgaver Skiftende indhold 1 Læringens basisniveau Dannelse af sanserne, udvikling af elementære kommunikationsformer inkl. modersmålet Sammenknytning af sanselig, sproglig og interaktiv tilegnelse af verden og kommunikation Skift mellem sanserne, mellem receptivitet og spontanitet samt selv og verden 2 Undervis- ningens elementære niveau Læse, skrive, regne, tegne, orientering, kunst og musik, litteratur inkl. religiøse tekster, idræt (gestikulation, dans, leg) Lære at omgås med verdensindhold og medmennesker i mediet skrift Skift fra talt sprog og mellemmenne- skelig interaktion til skriftsprog og skriftlig kommunikation

niveauet af de via videnskab formidlede verdenskund-skaber Trin Indhold Opgaver Skiftende indhold 3 Undervisnings- niveauet af de via videnskab formidlede verdenskund-skaber Moder- og fremmedsprog, matematik og naturfag, geografi, samfundsfag og historie, kunst og religion Tilegnelse af elementære kulturområder, som er forbundet med skriftsproget og ikke kan videregives uden skole Udvidelse af erfaringslæring og medgørlige læringsformer uden for enheden af liv og læring 4 niveauet af videnskabs-propædeutiske videns- og reflektions- former Introduktion i elementære videnskabsom- råder og uddifferentierede handlingsfelter Uddifferentiering af livsverdenslige, scientifiske, hermeneutiske, ideologi- og forudsætnings- kritiske samt handlingsteore- tiske tænke-/reflektionsformer Overgang fra almindelige til scientifiske og herfra til uddifferentierede praktiske verdensforhold og refleksionsformer

Niveauer af en dannende fortolkning af videnskabelige teorier 1. livsverdensligt niveau: Skelnen mellem almindelig og videnskabelig erfaring 2. scientifisk niveau I: Opmærksomhed på udsagnsystemernes hypotetisk-deduktive karakter i moderne videnskab 3. scientifisk niveau II: Indblik i den historiske formidlethed af videnskabelige udsagnsystemer 4. scientifisk niveau III: Ideologikritik af den samfundsmæssige formidlethed af de scientifiske niveauer I-III 5. forudsætningskritisk niveau: skeptisk begrænsning af videnskabelige udsagnsystemers gyldighed 6. praksisteoretisk niveau: Spørgsmål efter betydningen af de uddifferentierede niveauer for forskellige anvendelses- og handlingsområder