Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Landbrugets anbefalinger vedrørende forskning og uddannelse v/ viceformand i Dansk Landbrug og.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Århus Kommune Undersøgelse på tilsynsområdet Telefonundersøgelse foretaget november respondenter.
Advertisements

Hvordan Venstre vil sikre et bæredygtigt landbrug med Grøn Vækst
Landscentrets aktiviteter på bioenergi
Dansk Skovforenings foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 25. november 2009.
Muligheder og status i Danmark v/ Mads Helleberg Dorff Christiansen
Gødningsplacering i majs
Væsentlige udfordringer for planteavlen 2005
H:\OVH-DL\ANDET\0074amb.ppt 1 Foderstofhygiejne  Landmandens rolle  Bureaukrati?  Nye krav?  Dokumentation  Sporbarhed.
Journalist og informationschef
FN’s standardregler Modul 1 Historie •Verdenshandlingsprogrammet 1982 •FN’s handicap-tiår •Midtvejsmøde i Stockholm 1987 •Forslag til konvention.
E-inklusionens udfordringer – hvordan gør vi det endnu bedre? Stig Langvad, formand for DSI.
Energy and Environment Bioenergi og fremtidens jordbrug Indlæg på Dansk Landbrugsrådgivnings seminar d. 23. August 2006: “Energiafgrøder i biogasprojekter.
Opsummering Kathrine Hauge Madsen.
Flerårige energiafgrøder
Biobrændstof til transport Hvad ske der lige nu I DK I EU Globalt I Grenaa Af Svend Brandstrup Hansen Direktør Danish Biofuel Holding a/s Formand Danbio,
Behov for forskning i næringsstoffer
Bioenergi som integreret del af jordbrugsproduktionen
25. FEBRUAR 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl Flerårige energiafgrøder som miljøfremmende foranstaltning Irene Wiborg.
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Idéforum den 29. maj 2007 LANDBRUGSRAADET Universitetsreformen - får den betydning for planteforskningen? Morten Andersen Linnet.
Orientering fra bestyrelsesmøde 3. november 2006 Medarbejdermøde.
Medarbejdermøde 11. september Orientering om ASB’s strategi og udvikling  Hvordan klarer ASB sig lige nu?  Får vi flere penge og mere plads i.
TATIONpRÆSEN 8. OKTOBER 2010 AARHUS UNIVERSITET Uddannelse og job inden for fødevaresektoren.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Landbrugets behov og forventninger til natur- og miljøovervågning Herunder anvendelse af modeller Flemming Gertz.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Er det uetisk at bruge korn til energiformål? Kathrine Hauge Madsen Christian Gamborg Peter Sandøe.
AGWAPLAN Side 1 · · Projekt om balance mellem produktions- og miljøhensyn Vandplan – indhold, udarbejdelse og realisering.
Den danske vandsektor – ”Vandskabet” Behov for samling?  Behov for en generel politisk opprioritering af ”vand” som væsentligt for det danske og det internationale.
Hvordan udnyttes maskinparken optimalt?
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
AGWAPLAN IDA- møde om Vandrammedirektivet Side 1 · · Vandmiljø og landbrug i balance Henrik Skovgaard Århus Amt.
Plantekongres 2006 kontorchef Hanne Kristensen,
Beretning Gdr. Henrik Høegh, Holeby Landsudvalget for Planteavl.
Initiativ SYD Hovedmål: Bæredygtighed på lokal plan Sammenhæng mellem agro-industri-by Klima + miljø + beskæftigelse Bærende elementer: Der skal være tale.
Øget dækningsbidrag ved produktion af både energi og miljø
Energi og miljø som drivkraft for vækst og erhvervsudvikling VÆKSTFORUM MIDTJYLLAND byder velkommen til konference:
Landbruget i de nye regioner - aktiviteter i Region Midtjylland Henrik Brask Pedersen Afdelingsleder Regional Udvikling.
1. December 2006KNV-fællesseminar. 1. December 2006KNV-fællesseminar Planlovsystemet 2007 Landsplanlægning Regionale udviklingsplaner Kommuneplaner Vækstfora:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Lov om dyrkning m.v. af genmodificerede afgrøder Hvordan og hvorfor?
Indlæg ved Landsplanteavlsmødet 13. januar 2009 Michael Brockenhuus-Schack.
H:\OVH-DL\EU\0028jha.ppt Planteproduktion 2004 Hvad bliver priserne efter EU-reformen og hvordan orienterer man sig på verdensmarkedet? v/ statistik-
© 7 januar 2007 –Claus Felby 1 Biobrændsler, hvor langt er vi og hvor langt kan vi nå? Claus Felby Skov & Landskab, KU.

Er marken til produktion af foder, fødevarer, energi eller miljø? Kathrine Hauge Madsen, AgroTech
DMU den 2. januar 2007 Lauritz B. Holm-Nielsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet 2007.
H:\EJO\Præsentationer\Vandramm.ppt Vandrammedirektivet – set fra tegnebogen Niels Peter Nørring Vicedirektør i Dansk Landbrug Plantekongressen.
Maskinstrategi og planteavlsrådgivning
Industrihamp og nye anvendelser af hamp
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning FORSKNING I FREMTIDEN MED VMPIII SOM CASE Bidrag til paneldiskussion ved Plantekongres.
Hvad kan vi med bioteknologi, som vi ikke kunne før? Søren A. Mikkelsen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006.
Velkommen til åbning af Planteproduktion 2004 Aktuelle udfordringer for dansk planteproduktion. Er der plads til den i det åbne land? v/ fødevareminister.
7. MARTS 2011 AARHUS UNIVERSITET Aarhus Universitets strategi AARHUS UNIVERSITET.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Sådan trimmes markbruget på bedrifter med økologiske svin og fjerkræ Souschef Michael Tersbøl.
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer.
H.K.H. Prins Joachim åbner Plantekongres Gårdejer Henrik Høegh og Chefkonsulent Carl Åge Pedersen.
LANDBRUGSRAADET Børstingudvalgets anbefalinger Bent Claudi Lassen.
VELKOMMEN TIL LANDSPLANTEAVLSMØDET OG PLANTEKONGRES 2010.
Eksport af økologiske markfrø
Flakkebjerg 2 marts 2007 Lauritz B. Holm-Nielsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Aarhus Universitet 2007.
Oplandsanalyse af næringsstoftab og driftsøkonomi Indlæg på Planteproduktion Herning 14/ af Tommy Dalgaard Christen.
Plantekongres 11. januar 2006 Bioteknologisk forskningsstrategi for nonfood og foder V/ chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Landbrugsraadet Plantekongres.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning GMO-sameksistens, næringsstofudnyttelse og beslutningsstøttesystemer Søren A.
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
Perspektiver for husdyrproduktion i Danmark
Nærgående benchmarking af planteavlen - Hvad er Business Check Mark?
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økologi Biogas kan forbedre økonomien og næringsstofhusholdningen i økologisk planteavl Souschef Michael Tersbøl.
Kan landbruget reducere pesticidforbruget yderligere? Chefkonsulent Carl Åge Pedersen Planteproduktion 2004 Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteavl.
Emne: Produktion (med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
Præsentationens transcript:

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Landbrugets anbefalinger vedrørende forskning og uddannelse v/ viceformand i Dansk Landbrug og formand for Landsudvalget for Planteavl gdr. Henrik Høegh

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Emner, som berøres i indlægget Dansk Landbrug nu og i fremtiden Planteavlens roller Behov for forskning og koordinering heraf uddannelse rådgivere

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Forventet strukturudvikling - udvikling i antal bedrifter Alle Deltid Heltid Alle Kilde Dansk Landbrug

Dansk landbrug skal fortsat være konkurrencedygtigt internationalt Produktionsvilkårene i Danmark må derfor ikke være væsentligt ringere end i konkurrerende lande Produktionsmetoder og miljøpåvirkning skal være bredt accepteret i Danmark Forudsætningen er, at der i befolkningen er en accept af, at en vis miljøpåvirkning er uundgåelig Forudsætninger for landbruget

Planteavl CAP Fiskevandsdirektiv VVM / IPPC Grundvands- direktiv Vandrammedirektiv Habitatdirektiv Fuglebeskyttelsesdirektiv Miljøgodkendelses- ordningen Pesticidlovgivning Nitratdirektiv

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Dansk Planteavl Producent af: Foder Fødevarer Energi Råvarer til industri Håndtering af reststoffer Husdyrgødning Slam, kompost m.v. Naturforvalter

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Fordeling af det dyrkede areal på afgrøder Kilde: Strategi for Forskning og udvikling på markområdet. ( 56% 1% 16% 4% 5% 1% 14% 3% 0% Korn Bælgsæd Græs og grøntfoder i omdrift Rodfrugter Industrifrø Frø til udsæd Frilandsgrøntager Gartneriproduktion Øvrige

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Skal vi dyrke afgrøder alene til bioenergi? Regeringens foreløbige udmelding: Bioenergi må ikke blive produceret på bekostning af foder og fødevarer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Statsministeren om biobrændstof Sætte skub i forskning og udvikling Biobrændstof til biler 2. generationsteknologi Reststoffer Ikke fødevarer Venstres Landsmøde den 19. november 2006

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion 2. generation er spændende, men er 1. generation helt ude?

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Efter universitetsfusionerne Forskning og uddannelse på planteområdet placeret ved flere universiteter Spredning på jordbrugsområdet stiller større krav til samarbejde og koordinering Mange aktiviteter i gang: Danseed, Forsknings- og videnplatform inden for foder, Cerealienetværk, PlantBiotec Denmark. Nødvendigt med en samlet koordinering af forskning og udvikling på markområdet

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion 6 prioriterede områder Kvalitetsfoder, udbytte, håndtering mv. Fødevarer med fokus på aftagerne Differentieret tildeling af hjælpestoffer Dyrkningssystemer – jorden som dyrkningsmedium, højere udbytte osv. Informations- og Kommunikations Teknologi Bioenergi og råvarer til industrien

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Markområdets Innovationsforum (MI) Ideforum nedlægges i sin nuværende form Det nye forum skal have et bredere fundament. Alle aktører inviteres til at deltage i planlægningen Landbrugsraadet og Landscentret er sekretariat Omfatter Planteavl og maskiner Hele kredsløbet Alle discipliner

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Formål med MI Samle ideer til projekter og aktiviteter Ajourføre forskningsstrategien Katalysere samarbejdsrelationer Afdække finansieringsmuligheder Nationalt og internationalt Afdække kompetenceklynger og -behov

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Erhvervets krav til universiteter Behov for rådgivere til den primære produktion Fornuftig arbejdsdeling på områder tæt på – eller under - kritisk masse Styrke og fokusere på planteforskning og uddannelse Samarbejde mellem universiteter og erhverv

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Dansk Planteforum anbefaler: At plantebioteknologi og plantebiologi fastholdes og videreudvikles ved begge universiteter i den almindelige kandidatuddannelse (biologi) og herunder at Life og DJF udbyder kurser rettet mod en bredere kreds af studerende ved KU og AU med henblik på at tiltrække studerende til de erhvervsrettede fag.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion KU/Life styrker og fokuserer sin planteforskning og uddannelse inden for Planteernæring Planteindholdsstoffer Råvarekvalitet Udnytter synergieffekterne vedrørende forskning i human ernæring.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion At AU styrker sin planteforskning indenfor dyrkningsteknik, plantebeskyttelse beslutningsstøtte.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion At AU udbyder fagpakker eller større kurser indenfor Jordbrugsteknik og beslutningsstøtte Plantebeskyttelse Gødskning Foderproduktion og foderkvalitet Miljø- og planteproduktion

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion AU tager sig af dyrkning og tilvejebringelse af biomasse, biogas og næringsstoffer DTU og KU tager sig af bioethanolprocessering og forbehandling.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afslutning Store muligheder i planteproduktionen, men realiseringen forudsætter bl.a. Gode rammevilkår Samspil mellem alle aktører Dygtige forskere Veluddannede rådgivere og undervisere Vi har gode og interessante jobmuligheder.