Virtuelle Verdener 4/27. september

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Sociale medier og læring
Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Tvivl om naturalistisk metodologi
Kulturmøder og kulturforskelle
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
Velkommen til 3 ugers kursus
Oplæg v Stine Liv Johansen, ph.d., Aarhus Universitet Opstartsdag i Skanderborg Lørdag den 22. januar 2011.
ANT og udstilling Connie Svabo, adjunkt ved RUC
Evaluering og effektmåling i aktiveringsindsatsen
Kultur på arbejde: Kulturforståelse og merkantil kultur
Hermeneutik og strukturalisme
Biblioteket som arena i viden- og oplevelsessamfundet
Koncept Rotary Youth Exchange – Multi District Denmark.
Fagets formål, fokus og fagmål
Etiske & metodiske problemer i online research - kort diskussionsoplæg.
Michel Foucault og Governmentalitybegrebet
Forretning og Ledelse lektion 7
Digital Kultur & Identitet(er) Lisbeth Klastrup 5. kursusgang
Sociologi – Individ og samfund
Ekspansiv læring – Hvad betyder det?
Æstetiske læreprocesser
Kultur- og branchestudier
Levy Pierre (2001), Cyberculture Teksten til i dag er fra sidste kapitel og konklusionen fra bogen Cyberculture. Tekno optimist.
Kulturstudier M-KA Festivaler. Et teoretisk perspektiv.
Kulturstudier M Festivaler, koncerter og ”liveness”
En ny model for bibliotekernes rum
1 The Case Research Strategy in Studies of Information Systems Af:Izak Benbasat, David K. Goldstein og Melissa Mead Publiceret: MIS Quaterly i 1987.
Støvring den 11. september 2007
Artikel præsentation Kenneth Pedersen DESIGN SCIENCE IN INFORMATION SYSTEMS RESEARCH Hevner, A. R., March, S. T., Jinsoo, P. and Ram, S. (2004)
Virtuel - ordbogsdefinitionen:
Virtuelle Verdener I4.september 2000 Dagens program Hvem er vi? Oplæg om kurset: format, indhold, begreber ca : besøg af journalist Abelone Glahn.
’Seriøse’ computerspil Spil der ikke er ligegyldige – en udfordring til spil-definitionerne.
Virtuelle verdener og rum Lisbeth Klastrup og Troels Degn Johansson IT-højskolen I København F-2002, Design, Kommunikation & Medier.
Musiksociologi Music Management
Teknologiudvikling Litteratur Bruhn Jensen (1993): One Person: One Computer Kling (1991): Computers as Tools and Social Systems Williams (1974): The Technology.
Konstruktivisme versus realisme – en falsk modstilling?
Selvfordobling Hegel, Heiberg: Dannelse er en selvfremmedgørelse, en selvobjektivering, hvor man bliver i stand til at erkende sig selv og derigennem overskride.
Niveauer for læring i organisationen
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Virtuelle verdener og rum III. 20. februar Konstruktion af 3D-verdener Primærlitteratur: Peter Anders: ”Cybrids” med reference til hans bog, ”Envisioning.
- et udviklings- og dialogværktøj
Virkeligheden er ikke en case Mangfoldighed er ikke til stede som viden – skal udforskes Mange historier – perspektiver og interesser Et barn – tilfældigheder.
Narrativitet i specialpædagogisk skolepraksis
Virtuelle verdener og rum Lisbeth Klastrup og Troels Degn Johansson IT-højskolen I København F-2002, Design, Kommunikation & Medier.
AVID d. 30/9 1.Præsentation af Roseanne Stone 2.Teksten: Will the Real Body Please Stand Up? 3.En tur gennem Carsten Sørensens framework 4.To alternative.
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
FORSA Temadag Helhedssyn – livsmønstre og alkoholmisbrug
Future Zone, CBIT, RUC Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesteam februar 2015.
.. efter organisatorisk læring? Magne Kolstad Ph.d.-Stipendiat.
DKM - MedieNoter2 - KBJ1 Internettets historie......og kommunikationens historie.
Virtuelle verdener og rum, forår 2002 Lisbeth: Baggrund BA i Litteraturvidenskab & Medievidenskab MA i Image Studies (University of Kent) Cand.mag i Litteraturvidenskab.
Ved eksamen bliver de studerende prøvet i forhold til deres: Viden om grundlæggende begreber, teorier og forskningstraditioner vedrørende IT som medie.
Historien om MonaCyclona. Indledning | Program Indledning Hvad er There? Identitet i en moderne verden Brugen af den virtuelle verden i identitetsdannelse.
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Internettets historie...
Avantgarde, modernisme og realisme
Forretning og Ledelse lektion 7 Kultur og Strategi.
When The Center Does Not Hold: The Importance Of Knotworking
V. John Paulin Forår 2007 Design, Kommunikation og Medier, IT-Universitetet Oplæg af: Christie Andersen Jesper Høffner Krogh
M-læring -. Innovationsdilemmaet We can do amazing things with technology, and we’re filling the world with amazing systems devices, but we find it hard.
2 minutter om tid (og rum) Lisbeth Klastrup 7. kursusgang 23. oktober.
Technology as material in design Johan Redström 2005, Design Philosophy Collection Two.
On the Essential Contexts of Artefacts or on the Proposition that ”Design Is Making Sense (of Things)” Af Klaus Krippendorff 1989.
Sociologisk Grundkursus. Hovedtemaer og klassikere
Kollektiv narrativ vejledningspraksis Helene Valgreen, Vingsted 20. september 2011
Mentalisering Recovery Christian Bæk, cand.psych. Blå Kors Medarbejderkonference.
Forløbet: Unge – identitet, socialisering og sociale medier
Leg, kreativitet dannelse
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Virtuelle Verdener 4/27. september Hvad er postmodernisme - postmodernitet? en genre ("stil") en tilstand (samfundsmæssigt, kulturelt paradigme) en teori (om samfund, om identitet, om stil) - en praksis (kunst, litteratur, "hjemmesiden")

Virtuelle Verdener 4/27. september Postmodernisme følger efter - eller markerer sig i forhold til modernisme: modernisme - modernitet: troen på fremskridtet og udvikling, "det nye", kunsten som objekt i sig selv & avantgarde; subjekt som sammenhængende enhed hvorfra verden forstås og erkendes; skel mlm massekultur og finkultur; Sandheden; de skjulte strukturer, der "forklarer" alting; de klare diktomier (natur/kultur, finkultur/massekultur, mand/kvinde) postmodernisme - postmodernitet: de store fortællingers sammenbrud (der er ingen overordnede forklaringer på verden, fremskridt etc, der holder - også de er kun bekvemme fortællinger), "her og nu", "anything goes" - eclecticisme, mangfoldighed (kunsten bruger alle stilarter, orienterer sig også mod fortiden), massekultur og finkultur blandes, kunst bliver performance (også: generobre nærvær), der stilles spørgsmålstegn ved subjektets enhed, "vi er mange", overflade, lokale sandheder, anti-fortællinger, teori som historieskrivning

Virtuelle Verdener 4/27. september Brian Mchale (Postmodernist Fiction, 1987): et spørgsmål om tematisk dominant bevægelse fra en epistemologisk til en ontologisk dominant dvs fra fokus på hvordan vi erkender verden til fokus på verden-som-konstruktion og hermed en forskydning i de spørgsmål, billedkunst, litteratur mv stiller..

Virtuelle Verdener 4/27. september det moderne spørgsmål: "How can I interpret this world of which I am part? And what am I in it?” det postmoderne (postcognitive) spørgsmål: "Which world is this? What is to be done in it? Which of my selves is to do it?” ( D. Higgins "A Dialectics of Centuries:Notes toward a theory of the New Arts”, 1978)

Virtuelle Verdener 4/27. september Modernism Postmodernism (forløb, lineært mål (proces, -mål) Romanticism/symbolism Pataphysics/dadaism Form (conjuctive, closed) Antiform (disjunctive, open) Purpose Play Design Chance Hierachy Anarki Mastery/Logos Exhaustion/Silence Art object/Finished Work Process/Performance/Happening Distance Participitation Creation/Totalisation Decreation/Deconstruction Synthesis Antithesis Presence Absence Centering Dispersal Genre/boundary Text/Intertext Paradigm Syntagm Hypotaxis Parataxis Metaphor Metonomy Selection Combination Root/Depth Rhizome/Surface Interpretation/Reading Against Interpreation/Misreading Signified Signifier Lisible (Readerly) Scriptible (Writerly) Narrative Antinarrative God the Father The Holy Ghost Symptom Desire Genital/Phallic Polymorphous/Androgynous Paranoia Schizofrenia Origin/cause Difference-Differance/Trace Metaphysics Irony Determinacy Indeterminacy Transcendence Immanence HASSAN, Ihab. "The Question of Postmodernism" in GARVIN, H R. (ed.) Romanticism, Modernism, Postmodernism. Bucknell University Press, 1980.

Virtuelle Verdener 4/27. september Identitet og postmodernisme hvad kom først? Perspektiverne - subjekt er konstruktion - subjekt er virkelighed - subjekt grundlægges i socialitet

Virtuelle Verdener 4/27. september som konstruktion: identitet er en diskursiv konstruktion eller er naturligt “fragmentarisk” (postmoderne teori) - eg. der er ikke noget sammenhængende jeg - pomo tilstand tillader os mulighed for at udforske mange mulige identiter eller “jeg-positioner” internettet, virtuelle verdener som identitetslaboratorium (Turkle, Judith Butler, Amy Bruckman, Sandy Stone, Susan Leigh Star, socialkonstruktivismen som retning)

Virtuelle Verdener 4/27. september som realitet: der er en form for kerne eller “jeg” - og/eller for at opretholde følelse af identitet og personlighed har vi brug for fornemmelse af historie (Jameson, schizofreni) den postmoderne "tilstand”, livet i det senkapitalistiske forbrugersamfund gør det sværere end nogensinde før at opretholde en følelse af identitet og enhed (afskåret fra fortid, mangel på sociale netværk, autoritative forbillder etc)- mulige reaktioner: embracement (“jeg leger med”) flugt (genetablering af identitet i “sekteriske samfund”) J. Friedman: “Narcissism, Roots and Postmodernity: The constitution of selfhood in the Global Crisis”

Virtuelle Verdener 4/27. september som socialitet (medierende perspektiv) Stine Gotved (inspireret af Latour, Mead mm): - vi er kun “Nogen” sammen m. andre - hvordan er vi sammen med andre? slægtsrelationer, geografiske relationer er afløst af netværksrelationer, baseret på interessefællesskaber - “urbaniteten” er den måde, vi er i verden på idag (Latour: vi er “amoderne”, modernitet/postmodernitet- forudsætter en ide om brud, klare skel - alt er forbundet i et netværk, der hele tiden ændrer sig, ikke dramatisk ændring, men justering)

Virtuelle Verdener 4/27. september Gotveds pointe: cyberspace er ikke en parallel verden, men en del af den virkelige verden og som sådan integreret i "de socialt definerede sfærer, der udgør det urbane livs kontekst" - "urbaniteten" - den måde vi lever på i storbyen er typisk også den værensform vi har på nettet- samme former for fællesskab Urbanitet = anonymitet, åbne mængder af fremmede, identitetslege, koder og uskrevne regler for samfærdsel, blikket som primær sans Opfattelse af “community” som stedslig, territorial erstattes af community som netværkskonstruktion

Virtuelle Verdener 4/27. september Gotved perspektiver på teknologiudvikling - identitetsformation relationship lost: mangel på fysisk kontakt fører til mangel på reaktioner, virtuelle møde er fremmedgørende - relationship saved: teknologien redder os netop (Rheingold, Turkle) og giver os mulighed for at genetablere social netværk "som i gamle dage” relationship liberated: det teknologiske rum er ikke betydende i sig selv, men et medie for interaktion- det relevante er relationernes art og karakter - netværkerne ses på egne præmisser i.e. identitetopfattelse hænger tæt sammen med ens teoretiske ståsted og opfattelse af teknologien som enten frigørende eller hæmmende for identitetsudviklingen

Virtuelle Verdener 4/27. september Diskussionsoplæg: ?Er det ikke overdrevet at sige at identitet er absolut fri på nettet? Forventes der ikke bestemte former for selvrepræsentation i forskellige kontekster (eg. den "type" community, du bevæger dig i, vil også sætte grænser for "hvordan du kan være")

Virtuelle Verdener 4/27. september ?understreger legen m identitet i de virtuelle verden en given tilstand, skaber den denne tilstand eller er det netop blot en"legeplads", "as if", som vi også benytter os af i virkeligheden ? I hvor høj grad er identitetslegen betinget af muligheden for anonymitet, forsvinden - vs. “warrantability”, “acountability” ? I hvor høj grad kræver "konsekvent" identitetsleg identifikation og "varen” (længere tids tilstedeværelse samme tid, fornemmelse af historie)? ?er “the body-bound person” stadig en priviligeret enhed