Aktuelle problemer om lokalplanlægning Livslang Læring Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet, Aalborg Universitet 2005 v./ Professor Orla Friis Jensen – Lektor Michael Tophøj Sørensen

Disposition Frigørelsesafgiftslovens ophævelse, zoneændring og ejendomsavancebeskatning Ekspropriation Planskader (med udgangspunkt i Bilka-sagen, Horsens) Byudvikling ved eksisterende landbrug o.l. (naboretlige problemstillinger m.v.) Byomdannelse (naboretlige problemstillinger m.v.)

1. Frigørelsesafgiftslovens ophævelse, zoneændring og ejendomsavancebeskatning Frigørelsesafgift pålægges ikke efter 1. januar 2004, men ejendomsavancebeskatning. Bemærk dog ejendomsavancebeskatningsloven § 11 om skattefritagelse ved ekspropriation og ”ekspropriationssalg”. U1996.876H (Hovedgård Varmeværk). Overtagelsestilfælde efter planloven § 48, (Juristen 1987.343ff).

Lov om planlægning § 47 A. En ejer af en fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, kan, hvis ejendommen helt eller delvis overføres fra landzone til byzone eller sommerhusområde, inden 4 år efter overførslen forlange ejendommen henholdsvis den overførte del af denne overtaget af kommunen for et beløb fastsat af taksationsmyndighederne efter de samme regler, som efter §§ 47 og 50 gælder for ekspropriation af ejendomme, jf. dog stk. 2. Fortsat overtagelsespligt inden 4 år, hvis det forlanges, jf. nu PL § 47a. Ejeren kan nu fraskrive sig retten til at kommunen overtager ejendommen, jf. planloven § 13, stk. 4. Lov om planlægning § 13, stk. 4. Når ejeren ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af et bygge‑ eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt, medmindre ejeren fraskriver sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen efter § 47 A, udgifterne til overtagelse af arealet efter § 47 A. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone.

2. Ekspropriation Kommuneplan som hjemmel KFE 1999.264 (Strandbjerggaard) KFE 2004.91 (Trehøje, Vind) Lokalplan som hjemmel Hvad er afgjort ved planlægningen? KFE 1999.254 (Mekanikeren i Lynge) – smh. KFE 2002.390 (Frederiksberg Gymnasium) Afvejning, krav om overvægt af ”kollektive” interesser KFE 2001.126 (Viborg Flyveplads) Golfbaner? KFE 1993.215 (Pandrup - øvebane)

3. Planskader (med udgangspunkt i Bilka-sagen,Horsens) Bilka realiseres pba. dispensation fra lokalplan. Byggeriet kendes ulovligt af HR i 2004. Fysisk lovliggørelse? (ombygning, nedrivning) Retlig lovliggørelse? (lovligt plangrundlag e.l. tilvejebringes efterfølgende). Justitsministeren (hvortil sagen blev overflyttet) afgjorde, at Bilka ikke skal lovliggøres fysisk -begrundet i -: Hensynet til Bilka, der var i god tro Værdispildsbetragtningen. Vejle Amt har tilvejebragt et plangrundlag mhp. retlig lovliggørelse; miljøministeren undlod veto; men DSK har påklaget den særlige planlægningsmæssige begrundelse. Justitsminister Lene Espersen udtaler: "Jeg vil for god ordens skyld gerne understrege, at denne sag drejer sig om jura og ikke politik. Beslutningen er truffet på baggrund af en faglig, juridisk vurdering foretaget af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. I denne vurdering er der bl.a. lagt vægt på, at Dansk Supermarked A/S havde de fornødne tilladelser og dermed var i god tro, da det pågældende byggeri blev opført og taget i anvendelse. Der er også lagt betydelig vægt på, at gennemførelse af et krav om fysisk lovliggørelse må antages at ville medføre et eksorbitant værdispild".

Har DSK ret til erstatning? Fysisk lovliggørelse Hvem lider hvilke tab? Bilka: Tab som følge af ændring af bebyggelsen eller nedrivning? Bilka: Driftstab i ombygningsfasen som følge af mistede indtjeningsmuligheder i fremtiden DSK: Tab som følge af mistet omsætning pga. Bilkas konkurrence indtil nedrivning/ombygning Retlig lovliggørelse DSK: Tab som følge af mistet omsætning pga. Bilkas konkurrence indtil retlig lovliggørelse Har DSK ret til erstatning? U2003.1331H (Frederikshavn – butikstidslov – beskyttes konkurrenter?)

Hvem skal betale erstatning? Kommunen? Naturklagenævnet? U1995.1002V (Tinglev – nedbrændt landbrugsbygning, rådgivning, kommunen erstatningsansvarlig). U1991.674H (Rockwool-sagen – delt ansvar). I Bilka-sagen må alene Naturklagenævnet forventes at hæfte for tab ved fysisk lovliggørelse.

4. Byudvikling ved eksisterende landbrug o. l 4. Byudvikling ved eksisterende landbrug o.l. (naboretlige problemstillinger m.v.) CASE 1 V kommune udarbejder lokalplanforslag for en kommende udstykning, se vedhæftede kort. En del af lokalplanområdet vil komme til at ligge indenfor 200 m-zonen (lugtgenezone) til en minkfarm. Denne er beliggende i landzone udenfor lokalplanens og kommuneplanens område.

V, som ejer jorden, er usikker på, om den uden videre kan sælge de grunde, der ligger indenfor 200 m-zonen, så længe minkfarmen er i drift. Vil kommunen blive erstatningsansvarlig – i givet fald på hvilket grundlag – hvis den pådrager minkfarmeren et tab ved at sælge byggegrunde til borgere, som efterfølgende kunne komme igennem med klager til miljømyndighederne over minkfarmen? Er der grundlag for at ekspropriere minkfarmen? Kan kommunen lovligt yde minkfarmeren en godtgørelse /erstatning for lukning af minkfarmen? Hald Sø, se Revsbech 2005, s. 189

CASE 2 I samme lokalplanområdes sydlige del har V problemer med en frugtavler, der gerne vil drive sin frugtplantage videre. Frugtavleren giver udtryk for, at han i en salgssituation både skal have erstatning for mistet virksomhed og byzonejordspriser. Kan han få det? Hvilke løsningsmuligheder har kommunen, hvis den foreløbigt dropper tanken om at købe frugtavlerens ejendom? Kommunen overvejer at øge antallet af parceller i lokalplanområdets nordlige del, som den selv ejer. Til gengæld flyttes noget mere friareal ned på frugtavlerens ejendom. Vil dette have betydning for den købesum/erstatning, der skal betales for frugtavlerens areal?

5. Byomdannelse (naboretlige problemstillinger m.v.) Virksomhed B Virksomhed A Kaj-område Virk- somhed C Virksomhed A er ophørt, virksomhed B påtænker udflytning, mens virksomhed C (foderstofvirksomhed) ikke har tænkt sig ændringer, idet den for 2 år siden blev udvidet for et større millionbeløb. Kommunen K har just udpeget området som byomdannelsesområde.

Hvordan ”har sikkerhed for”? Lov om planlægning § 15 a. En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 12 og 18, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Stk. 2. Lokalplaner, der tilvejebringes for arealer i et område, som i kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsesområde, kan uanset stk. 1 udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, når kommunalbestyrelsen har sikkerhed for, at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode, der ikke væsentligt overstiger 8 år, efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort. Hvordan ”har sikkerhed for”? Aftale sig frem med virksomheden ”Lukke og slukke” virksomheden Andre virkemidler?

Hvordan sikrer K, at støjgenerne nedbringes til et acceptabelt niveau? Virksomhed B Virk- somhed C Virksomhed A Kaj-område Hvordan sikrer K, at støjgenerne nedbringes til et acceptabelt niveau? Aftale/kommunalt jordkøb Planlægning (grænser for planlægning og regulering?) Miljøbeskyttelsesloven – KFE 1978.44 (forbud mod minkfarms drift), KFE 1994.323 (Korup) Ekspropriation…? Hvis forkert prognose om at MBL kan løse problemet – kan ekspropriation så anvendes som ”redningsplanke” (nødvendighedskravet)? Hvis påbud medfører eksorbitante udgifter for virksomheden? (Hald Sø-sagen -igen) Virk- somhed C Kaj-område Boliger Kontorer

Hvad hvis K ”nøler”? Det naboretlige erstatningsansvar? U1993.72H (Hasle, Århus – passivitet/ulempeerstatning, planskade/værditab) Kunne planen have været ændret uden erstatning? Det naboretlige erstatningsansvar? Hovedreglen U2001.929V (4 vindmøller – forskel ml. naboret og off. ret) MAD 2001.1255/TfL 2002.113 U1986.143H (Holte Midtpunkt – dispensation, naboret, kommunens engagement)

Litteratur Orla Friis Jensen i: Jens Garde, m.fl. Forvaltningsret. Almindelige emner, 4. udg. 2004 - kap. 9 om ”Offentligretlig erstatningsansvar”, Orla Friis Jensen i: Tidsskrift for Landbrugsret (TfL), 2004, s. 45-56 – artiklen ”Naboret og lugtgener fra store husdyrbrug”, Karsten Revsbech, Kommunernes opgaver. Kommunalfuldmagten mv. 2005.