Vintertjeneste på fortove

Præsentationer af emnet: "Vintertjeneste på fortove"— Præsentationens transcript:

1 Vintertjeneste på fortove
Kommunens/vejmyndighedens pligter

2 Kommunen som vejmyndighed
GENERELT: Som udgangspunkt har kommunen pligt til, på offentlig vej og sti at: sørge for snerydning og træffe foranstaltninger mod glat føre jf. Vejlovens § 62. På fortove i byer og bymæssige områder kan pligten dog pålægges grundejerne.

3 Kommunen som vejmyndighed
Hvor pligten er pålagt grundejere hvis ejendom grænser til offentlig vej eller sti, jf. Vejlovens § 64, stk. 1, kan grundejernes pligter sammenfattes til at: udføre snerydning snarest muligt efter snefald (§ 66, stk. 1) at træffe foranstaltninger mod glat føre snarest muligt efter førets indtræden (§ 67, stk. 1). Hvis ikke snarest muligt er nærmere defineret i regulativet, giver rets- og forsikringspraksis en cirka tidsramme, inden for hvilken man - alt efter forholdene - kan forvente, at grundejeren har sneryddet og bekæmpet glat føre: fra kl morgen (søndage kl ) til kl aften. Kan ændres efter benyttelse, fx ved institutioner, biografer, restauranter o.l.

4 Kommunen som vejmyndighed
Hvor pligten ikke kan pålægges grundejeren, fx pga. adgangsforholdene (§ 64, stk. 2) påhviler forpligtelsen således kommunen selv. Strækninger kan indgå i stiklassificeringen, men: Kommunen bør her som udgangspunkt leve op til de samme krav mht. udførelsestidspunkt mv., som stilles til grundejerne Der skal således foreligge en saglig trafiksikkerhedsmæssig begrundelse for, at kommunens ”stumper” ikke skal leve op til samme krav som for grundejerne. Beslutning om et lavere servicemål på de kommunale strækninger kan ikke alene være båret af økonomiske hensyn.

5 Kommunen som vejmyndighed, eksempel 1:

6 Eksempel 1: Hvilken vinterstiklasse opfylder kravet som stilles til grundejerne? Ingen facitliste… Umiddelbar vurdering: Vinterstiklasse II, evt. med udvidet udførelsestid ved ekstraordinært snefald (til kl )

7 Kommunen som vejmyndighed, eksempel 2:
Ved offentlige stier i eget tracé o.l. (stisystem, anlæg o.l. hvor pligten ikke kan pålægges grundejer) kan kommunen med udgangspunkt i Vejlovens § 62, stk. 2 bestemme snerydningens og glatførebekæmpelsens omfang og rækkefølge (gælder her også fælles- og cykelstier). Stierne kan således indgå i kommunens klassificering, afgjort ud fra stiens betydning for færdselsafviklingen mv. Såfremt der ikke udføres vintertjeneste på konkrete strækninger (§ 62, stk. 4) af trafikale og sikkerhedsmæssige grunde (ikke økonomiske grunde), anbefales dette skiltet af hensyn til evt. erstatningssager (ikke vejlov).

8 Kommunen som grundejer
Kommunen har også supplerende pligter som grundejer. Dette kan fx være foran institutioner, skoler og andre kommunale bygninger mv. Denne pligt adskiller sig ikke fra andre grundejeres, som beskrevet under afsnit 2.1, idet pligten evt. må udvides (tidspunkt) i forhold til lokalitetens afbenyttelse, fx ved aftenskole o.l. Man kan således som kommune være forpligtet til et højere krav for fortove som grundejer, end det krav man er forpligtet af ved et bestemt defineret servicemål som vejmyndighed for kommunens fortove og stier.

9 Kommunen som grundejer, eksempel 3
Vinterstiklasse II, dog udvidet til kl såfremt åbningstiderne/ anvendelse kræver det. Institutioner o.l. placeres først på den pågældende rute, således at der tilstræbes saltet og ryddet inden for åbningstid/tidspunkt for anvendelse. Alternativ: ”Viceværtsfunktion” på ejendommen. Særlige krav ved skoler, institutioner mv. fremgår ikke af vejlov, men fra forsikringsselskaber(-praksis.