”Dagsorden” Præsentation/repetition af eksamens-systemet Præsentere faget, pensum, bøger, hjemmeside G.G. af regnskabs-hierarkiet i DK Forstå hvad eksternt regnskab er, hvem brugerne er, hvad de bruger regnskabet til Forstå hvad regnskabsenheden er Få en generel forståelse for en virks. aktiviteter Forstå hvad et DK regnskab skal indeholde Øvelser

2 timers eksamen maj/juni (uden hjælpemidler!) Eksamensordning: 2 timers eksamen maj/juni (uden hjælpemidler!) Sammenvejes 50-50 med karakteren fra økonomistyring Tilbud om omeksamen i august hvis: Deltaget i to ordinære eksaminer i hhv. økonomist. og eksternt regnsk. og Sammenvejede karakter er < 6 eller opnået karakteren 00 i én af prøverne (pligt til at gå om) 1

30 lektioner til rådighed 11 kapitler i Stickney & Weil Bogen om koncernregnskaber Diverse noter m.v. PAS PÅ: VI STARTER REL. LANGSOMT, MEN PÅ ET TIDSPUNKT KØRER TOGET STÆRKT

14 lektioners øvelser til rådighed De første øvelser vil blive taget fra lærebogen Nogle af øvelsesopgaverne er store opgaver (koncernregnskab, Equity-regnskab og Strømningsregnskab og ikke repræsentative for eksamensopgaver. Eksamensopgaver vil være meget mindre og afgrænsede: F. eks. udvalgte delproblemer eller ”forklar....”-spørgsmål Gennemgås af studenter-instruktorer Øvelserne er en meget væsentlig del af den samlede undervisningspakke. De skal få jer fra ”forstå-niveau” til ”anvende-niveau”, dvs. de er eksamensrelevante.

Fagets centrale problemstillinger: Problematikken om beregning af indtægter og omkostningers størrelse og periodetilregning Vurdering af beholdninger og gæld Andre emner vedr. regnskabsrapportering Herunder: indtægtsopgørelseskonventioner, afskrivninger, leasing, gæld, skat, strømningsregnskaber, koncernregnskaber

Opgavetyper ved eksamen: Strømningsregnskaber Koncernregnskaber Equity-regnskaber Udskudt skat Regnskabsmæssig behandling af entreprisekontrakter Varelagre Leasing Garantiomkostninger Tab på debitorer + Forståelsesmæssige spørgsmål Multible choice har været benyttet, men vil ikke blive brugt i fremtiden

Formål med forelæsningerne i eksternt regnskab: Forelæsningerne har overordnet to formål: 1. At sætte de studerende i stand til at forstå og kunne anvende de væsentligste regnskabsbegreber-, -metoder og -konventioner Dvs. fokus er på metode, dvs. hvordan man kan behandle de væsentligste regnskabsposter i balance og resultatopgørelse 2. At give de studerende et overordnet kendskab til, hvordan man iflg. lovgivning mv. skal behandle de væsentligste poster i balance og resultatopgørelse

KILDER til at afgøre hvordan man skal behandle poster ÅRL m/BEKENDTGØRELSE DANSKE REGNSK.VEJL. IAS ØVR. LITTERATUR

Eksternt regnskab: = Offentliggjort information fra virksomheden til eksterne brugere som indeholder input til deres økonomiske beslutningstagning

Virksomheden Virksomheden er en økonomisk enhed, dvs. dens økonomiske aktivitet adskilles fra andre enheders og fra dens ejeres Vi beskæftiger os med virksomheder, der skal følge ÅRL

Virksomheden Hvem gælder ÅRL for? Formelt for alle erhvervsdrivende virksomheder, jfr. ÅRL §1 Reelt for alle erhvervsdrivende virksomheder med begrænset hæftelse (aktieselskaber, anpartsselskaber, erhvervsdrivende fonde, AMBA´er osv.) - specielt for dem, der ikke er helt små virksomheder (overstiger 2 af 3 kriterier: balancesum > 4 mio, nettoomsætning> 10 mio, heltidsbeskæftigede > 10)

Eksterne brugere Eksterne brugere = personer/institutioner typisk uden internt kendskab til virksomheden, og normalt uden mulighed for at forlange specialinformation fra virksomheden, og som derfor må bruge offentliggjorte regnskaber for at få økonomisk information om virksomheden til at træffe beslutninger om deres relation til virksomheden

Eksterne brugere Eksempler på eksterne brugere? Hvem har det højeste informationsbehov?

ADVARSEL!!!!! HUSK ÅRSREGNSKABET ER IKKE ET SKATTEREGNSKAB ”SKATTEREGNSKABET” HAR ÅRSREGNSKABS- VIRKNINGER – MEN ÅRSREGNSKABET HAR IKKE SKATTEVIRKNINGER

Regnskabets formål At give eksterne brugere et retvisende billede af virksomhedens udførte økonomiske aktiviteter => relevant information til brugernes økonomiske beslutninger.

Regnskabets grundidé Sammenfatte konsekvenserne af alle virksomhedens hidtidige transaktioner med omverdenen og produktionshandlinger mht. 1) Værdien af de ressourcer og forpligtelser den har ved regnskabsårets slutning - balancen 2) De nettoressourcer, den har skabt/mistet i året - resultatopgørelsen ( 3) Betalinger, den har afgivet og modtaget - pengestrømsopgørelse)

Regnskabets grundidé Værdiopgørelse indebærer vurdering = subjektive skøn Men skønnene baseres på objektive forhold - de enkelte transaktioner/produktionshandlinger Helhedsvurderingen bliver en bottom-up vurdering Vurderingerne skal accepteres af uafhængig revisor, som kunne erklære regnskabet for lovligt og retvisende

Liabilities and Shareholders’ Equity Fig 1.2 -- Relationship between Business Activities and Balance Sheet and Income Statement Goals and Strategies Current -Cash -Accounts Receivable -Inventories -Marketable Securities Current -Notes Payable -Accounts Payable -Salaries Payable -Income Taxes Payable Goals and Strategies Noncurrent -Land, Buildings, and Equipment -Patents -Investments in Securities Noncurrent -Bonds Payable -Common Stock -Retained Earnings Investing Financing -Sales Revenue -Cost of Goods Sold -Selling Expense -Administrative Expense -Interest Expense -Income Tax Expense Assets (Balance Sheet) Liabilities and Shareholders’ Equity (Balance Sheet) Operating Net Income (Income Statement) Copyright ã 2000 by Harcourt, Inc. All rights reserved.

Hvad består et dansk årsregnskab af? ÅRL § 2: Resultatopgørelse Balance Noter - herunder oplysning om anvendt regnskabspraksis Årsberetning Pengestrømsopgørelse? : Svar: Ja for mellemstore og store virksomheder Revisionspåtegning

Balancen Et øjebliksbillede af drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter Balanceligningen: Aktiver = Gæld + Egenkapital hvilket svarer til Investering = Finansiering Ressourcer = Fremskaffelse af ressourcer Ressourcer = Krav på ressourcer

Resultatopgørelsen Resultatet af virksomhedens driftsaktivitet for en specifik periode Nettoresultat = Indtægter - omkostninger Egenkapitalen øges/reduceres med nettoresultat minus udloddet udbytte (jfr. Balanceskemaet)

Pengestrømsopgørelse Anskueliggør hvor virksomhedens likviditet kommer fra, og hvad den er anvendt til. Pengestrømmene inddeles i tre ”årsagsgrupper": * Drift, * Investering og * Finansiering

Anbefalede øvelser: 1.14a for år 8 og 11 1.19a for år 6 1.16a for år 9 (det er nødvendigt at udregne ovf. overskud i år 8 også)