18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsudvikling af e-læring i Videregående Voksenuddannelse v. Centerchef Michael Lund-Larsen Århus

Slides:

Advertisements

Lignende præsentationer

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It

Advertisements

E-læremiddeler til brug for differentiering Undervisnings-

Hvad vi taler om i Danmark … In the wake of the Bologna Process Studerende, Google og biblioteker Lærer de studerende noget? Annette Skov

Effekt af e-læring Certificering som e-underviser

Hvad er LP- modellen? En model til pædagogisk analyse og tiltagsudvikling udviklet ud fra forskningsbaseret viden. Lærerne tager udgangspunkt i udfordringer.

MEDIEKULTUR OG SKOLEKULTUR

1. november 2007 Carl P. Knudsen

Anvendelsesorienteret undervisning – Pædagogisk It

E-Læring Gruppe #3. Definition af E-læring Udgangspunktet med E-læring er, at læringsprocessen bliver individuel og der bliver taget højde for den enkeltes.

Undervisningsplanlægning

MEDIEPÆDAGOGISKE VEJLEDNINGSVÆRKTØJER

Læringscentret og nye vejledningsformer

Midtvejskursus i biologi efteråret 2001 Teknologistøttet undervisning - Pædagogik og værktøjer.

FLUID & DS - Konference om standarder og læringsobjekter

1. Individuel start 3.1 Det bør være muligt at starte på kursus, når man har behov, uden at skulle vente til næste opstart.

Projektbeskrivelse 10. Marts 2006 Carl P. Knudsen.

Sikring af tilgængelighed er en proces!

Erfaringer med og visioner om implementering af Office 365 på Tårnby Gymnasium Nicolai Schaarup.

Mediepædagogik – i et vejlederperspektiv

Udvikling af fagenes didaktik Flakkebjerg,

Kollegavejledning Læringscentrene Roskilde. Program • Velkommen igen! Vejledningsværktøjer i teori og praksis – kort oplæg Praksisrefleksioner fra igangværende.

Evaluering af mobil e-læring

Dagsorden 1) Hvad er et netlæringselement 2) Analyse 3) Design 4) Det praktiske arbejde.

Midtvejsstatus for pilotprojektet LP-modellen i det kommunale dagtilbud Octavia, Roskilde 14.september 2010 kl Pia Guttorm & Ole Hansen.

Blended Learning - en introduktion

Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.

Lærerens didaktiske design Elevernes didaktiske design

@ventures, Kompetencecenter for e-læring © Den Virtuelle Miljøskole Michael Lund-Larsen, Centerchef

- fra digitalt læremiddel til digitalt læringsforløb

1 Evaluering af faget grønlandsk I forhold til Forordningen nr. 8, 2002 Bygdeskoleledermøder Qaasuitsup Kommunia Ilulissat 2011 Institut for.

Diigital formativ sprogscreening på EUD - Webinar

: 2CBS LL "Hvad bliver man kastet ud i når man forsøger at planlægge og køre virtuel undervisning" Robin Cheesman

1 Vi har brug for mange virtuelle læringsfunktionaliteter – og når vi har dem kan vi tage dem for givet og glemme dem for en stund - først herefter kan.

E-learning – individ og fællesskab Perspektiver på uddannelse, vidensdeling og vidensudvikling som fælles praksis i CSCL-former. Asger Hasle Harlung Konference.

IT wokshop, Radisson SAS, Odense, IT workshop Opsamling og afrunding Bo Öhrström Vicedirektør Biblioteksstyrelsen.

Barrierer i og for forbedringsprojekter Udenom, indenom, henover eller igennem barriererne Hvilken vej vil du? 12. oktober C2E netværk.

Velkommen til inspirationsdag Kompetencestrategi – hvordan?

Tydeliggørelse af anvendelsesdim ension i undervisningen Kvalitativ undersøgelse Vi afventer resultatet af vores undersøgelser ??? Kvantitativ undersøgelse.

Blended Learning - en introduktion Karsten Gynther Videncenterchef University College Sjælland.

Diigital læring - Den Digitale Erhvervsskole

ELEV-RELATIONER OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET. HVAD HAR VI GJORT?

Case Året er 2031 og staten er i gang med centraliseringen og nu er det blevet skolernes tur. Der skal spares penge på både lærere og undervisningsmaterialer.

Digital formativ sprogscreening på EUD

Læsevejlederen som kamæleon FOU projekt under UV

Nye veje i overbygningen Udgangspunkt i elevernes læringsmål og læringsstrategier Undervisningen tilrettelægges fleksibelt på tværs af klasser og årgange.

Rettigheder Udvekslingsformater og Metadata for Lærings- Objekter.

Ledelsesmæssige udfordringer ved pædagogisk anvendelse af it

Tove Bang Overbibliotekar Handelshøjskolens Bibliotek i Århus METROEN Videndeling i et læringsmiljø.

KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang

Jagten på autenticitet i offentlig ledelse og styring

Dansk ledelsesstil og tillid som global konkurrencestyrke

” Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet gør ikke.”

J. Schirmer 26. oktober 2007 Portfolio Undervisning Læring Evaluering Dokumentation Jørgen Schirmer Nielsen.

PI-modellen: fra Projektidé til Innovation

LP-MODELLEN ● FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

KVALITET I SAMSPIL OG LÆREPROCESSER I DAGTILBUD Oplæg v/ Maybritt Larsson Institutionsleder Barnets Hus-Amerikavej.

Web 2.0 Didaktik 2.0 bnd. Hvad har 2.0 at byde på Rammer og betingelser ElevenLæreren.

Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.

Digital didaktik i praksis Lise Marie Steinmüller kompetencecenter for e-læring.

Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010

TPACK-modellen Teknologisk viden Pædagogisk viden Fagfaglig viden

KUBIS indlejring i KU Absalon & Udvikling af læringsobjekter i www

Kompetenceudvikling af pædagoger i skolen

Academic Information Seeking

Projekt: Koncept til formidling

Academic Information Seeking

Inspirationsworkshop med fokus på

Underviserne og LMS.

Præsentationens transcript:

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsudvikling af e-læring i Videregående Voksenuddannelse v. Centerchef Michael Lund-Larsen Århus

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Hvad er e-læring E står for elektronisk: Formidlinge via f.eks. internet, WEB, Cd- rom, konferencesystemer, video, tv eller audiosystemer.

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Hvad er e-læring Læring tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger med mulighed for differentieret vejledning og pædagogisk støtte i forhold til deltagerens opnåelse af bestemte læringsmål. Læring forudsætter, at den lærende kender sin læringsstil og kan lægge en læringsstrategi.

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Læringsmiljø Faciliteret læringsmiljø Pædagogisk miljø Deltager Lærer Materiale Interaktion Læring Pædagogisk platform Læringsstrategi Faciliteringssystem

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsområder i e-læring Læringsstrategi Materialer Faciliteret læringsmiljø E-lærings leveringssystem Kvalitetsudviklingssystemet opstiller q- faktorer og evaluering på disse områder.

18. april 2002Q-udvikling af e-læring

18. april 2002Q-udvikling af e-læring

18. april 2002Q-udvikling af e-læring

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Kvalitetsudviklingssystem A1-1 Materi- aler D1-1 LMS D2-1 Elektr. uv-miljø Pæd. platform Lærings- strategi B1-1 Deltager C1-1 Under- viser Faciliteret lærings- miljø ValgBeskri- velse ValgEvalu- ering Juste- ring

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Betydning for deltagere FagligtTeknisk Inter- aktion Individualiseret

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Det faglige niveau

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Det tekniske niveau

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Mulighed for interaktion

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Individualisering

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Individualisering

18. april 2002Q-udvikling af e-læring

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Materiale LærerneDeltagerne

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Materiale LærerneDeltagerne

18. april 2002Q-udvikling af e-læring

18. april 2002Q-udvikling af e-læring

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Selvevaluering

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Selvevaluering

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Behov for kvalitetsudvikling Individualiserede og differentierede materialer Mulighed for tilrettelæggelse af individuelle fleksible forløb Løbende mulighed for selvevaluering Kollaborative læringsmuligheder

18. april 2002Q-udvikling af e-læring

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Efteruddannelsesmodel Pædagogik og e-læring Design af e-kurser Design af e-materialer

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Succesfaktorer Organisatorisk opbakning Pædagogisk model Driftsorienteret udviklingsmodel Kvalitetsudvikling Værktøjer

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Udviklingsmodel 5. Produktion 6. Brugertest 1. Idé 2. Analyse 3. Design 4. Prototype test 7. Implementering 8. Drift

Learning Management System Kommunikation & samarbejde Lærings- objekter Kursus- materialer Test & opgaver Læring Indholds- generering Forfatter- værktøj Evaluering Evalue- ring e-Lærings portal Web- side Visitation Visita- tion Kompe- tencer Administration Ressource- styring KurserDeltagere Certificering

18. april 2002Q-udvikling af e-læring Standardisering Dansk Standard IEEE ISO IEC Standarder for -Beskrivelse af læringsobjekter (LO) -LMS -Udveksling af data mellem LO og LMS