Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Advertisements

Praksisrettet uddannelse - på tværs af delprojekter Imodus – midtvejskonference – 20/ Henrik Hersom • Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.
Lablæring Uddannelsesforum 2011 Projekt i Sosuuddannelsen
Integrated Children’s System
Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.
Fastholdelsesstrategier på EUC Syd Udfordringen  95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.  Det er nødvendigt at vi alle i fællesskab.
Cooperative learning på SOSU Nord, Vendsyssel
Pædagoguddannelsen Professionsbachelor 3½ år Teori – praksis
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Formål at videreudvikle Silkeborg som en attraktiv uddannelsesby med fremtrædende uddannelsesinstitutioner, der sikrer erhvervsliv og offentlige institutioner.
Talentvejen, hvad? Før start på ungdomsuddannelsen – prioritere brobygning og introforløb endnu højere. Styrket samarbejde med UU og folkeskole. Undervejs.
Voksnes læreprocesser – hvad er vigtigt i tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for voksne? Norskkonferencen 2013 VOX 24. april 2013 Bjarne Wahlgren.
”Sammenhængskraft som dynamo i klasserummet” August 2010 – September 2012.
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
Dansen omkring handicapbegrebet
Øget fokus på differen- tierede CL struktureres anvendelighed i forhold til en generel kønsspecifik indlæringsproblematik Nye arbejdsmetoder/nyt værktøj.
Praktik i 07 læreruddannelsen Niels Grønbæk Nielsen
Sundhedspolitik for Favrskov Kommune Sundhedsambassadører i landsbyerne i Favrskov Sundhedskonsulent Christina Rasmussen-Rubæk.
Uddannelse mellem skole og praktik -Et aktionsforskningsprojekt på Social- og Sundhedsskolen Fyn Kvalitet i praktikken – så godt det kan være i EUD Workshop.
UNGE OG UDDANNELSE. Et væld af muligheder…. Som ungt menneske i Danmark har man et væld af muligheder for uddannelse, job og afklaring. Regeringens mål.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Fra forskning til forandring Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Etterutdanningskurs for lærere og ledere Kristiansand.
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
Til etablering af science klubber Materialet kan give: Inspiration til opstart af science klub Indblik i andres erfaringer Bud på, hvilke overvejelser.
Oplæg til Strategi for kreds-FDF HB møde februar 2012, bilag 4.2 Status – februar 2012 Ver.2.5.
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Hva er god klasseledelse ?
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. kl. Type Navn
Et fagligt løft af folkeskolen.
Samarbejdet mellem medarbejderne i skolen. Petersmindeskolen
Forandringsteori for Lektiehjælpscafeer under Red Barnet Ungdom
Læringsmiljø og anvendelsesorienteret undervisning
Future Zone, CBIT, RUC Mellemfolkeligt Samvirkes uddannelsesteam februar 2015.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
- Et samarbejdsprojekt om praksislæring
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Voksne i videregående opplæring – tilrettelegging,
Pulje: udbredelse af erfaringer fra forsøg med fritidspas
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Borgermøde i distrikt Engskov Mandag d. 23. marts 2015 kl
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
THE DANISH SCHOOL OF EDUCATION UNIVERSITY OF AARHUS * Voksenlæring og voksenpædagogisk kompetence 1 Hvad ved vi om voksnes læring? Stavanger, 5. Marts.
Kompetenceudvikling og Teamsamarbejde Projekt ”Fælles Værdier – Fælles Fodslaw” - når vejen dertil er gennem vores pædagogiske praksis.
Vision og mål for Aalborg Kommunes skoler
Vejlederportfolio – en arbejdsform til udvikling af vejlederpraksis. Nu med praksiseksempler Efterskolernes vejledertræf 2011 Olav Nielsen, Margrethe Brunsbjerg,
F REMTIDIGE OPGAVER FOR PÆDAGOGISKE KONSULENTER PÅ DAGINSTITUTIONSOMRÅDET Faggruppeudvalget for pædagogiske konsulenter i FOA FOA - Pædagogiske konsulenter.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Kan man evaluere leg? Anne Kjær Olsen Områdechef, EVA Pædagogiske Konsulenters Landskonference 2012 Nyborg, 18. april 2012.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Jørn Nielsen klinisk psykolog ph.d. Børn i fællesskaber Hvorfor opmærksomhed på fællesskabets betydning? Nedsmeltning af traditionelle.
Velkommen til informationsmøde for kommende 0. årgang Fællesskolen HMV Type Navn
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
Projekt X – Udvikling af undervisning i et krydsfelt
Stærkere kobling mellem skole og praktikvirksomhed
Evaluering af projektet ”Transfer i AMU”
Nationale strategier | Folkeskolen | Vingsted 15. marts 2015
Præsentation af projektet Udviklingsprojekt vedr
Den pædagogiske læreplan
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
Det handler om eleverne
Kvalitet i uddannelsen
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
- Tanker fra en underviser
Inspirationsworkshop med fokus på
Gruppeudviklingssamtale Trin 1-2-3
Præsentationens transcript:

Fællesskaber fastholdelse og personlig udvikling Lektor Jo Krøjer, Phd Institut for psykologi og uddannelsesforskning, RUC

DUR processen for FFPU Pilotfase: Vidensafklaring og vidensopsamling Reorganisering af DUR-grupper (=> FFPU) Designfasen: Projektidéer og projektdesign Afprøvningsfasen: Iværksætte projekter Reorganisering af projekter (3 stopper, 4 starter) Spredningsfasen: Videreudvikle igangværende projekter, igangsætte nye

Forskningsindsatsen Et komplekst forskningsdesign DURs deltagerbaserede udviklingsmetode nødvendiggør kontinuerlig dialog mellem forsker og praktikere Forskningsviden skal være meningsfuld fra et praksisperspektiv – dvs. korrespondere med de professionelles erfaringer Kvalificere udviklingsprojekternes forandringsindsatser Direkte engageret og intervenerende forskningsbidrag til praksis

Køn og kønnets betydning i læring og uddannelse Drenge og pigers identitetsprocesser ikke kan ses som adskilte fra den praksis, de er en del af Dvs. at de er sammenhængende med sociale praksisser på skoler og ungdomsuddannelser Da drenge og piger deltager i disse praksisser sammen, kan drenge og pigers identitetsprocesser og læring heller ikke ses som adskilte fra hinanden   Denne forståelse formede flere af projekterne, således at de ikke eksklusivt rettede sig mod drenge, men i bredere forstand imod forskellige praksisser på uddannelsesinstitutionerne

Fællesskab og personlig udvikling i læring og uddannelse Menneskers kønnede identitetsskabelse sker i sociale relationer og de konkrete kontekster Fællesskab og personlig udvikling er tæt sammenknyttede Fællesskab og personlig udvikling er væsentlige komponenter i såvel formaliserede som uformelle læringssammenhænge. De måder, hvorpå uddannelsesstederne organiserer og tilbyder fællesskaber, er yderst betydningsfulde for børn og unges muligheder for at engagere sig i identitets- og læreprocesser, som de selv finder meningsfulde, og som de derfor er tilbøjeligt til at holde fast i.

Praksisbaseret Projektudvikling Afsæt i deltagernes fælles forståelse af fællesskab som grundlæggende betydningsfuld for læring og udvikling Arbejde med en åben tilgang til, hvad der konkret kan være væsentlig(s)t i lokale fællesskaber

Praksisbaseret Projektudvikling Ensomhed Motivation Skuffelse Utryghed Uoverskuelighed - blev synligt som relevante (kønnede) problemstillinger i lokale praksisser

Projekternes ambitioner At udvikle bedre sociale og faglige læringsmiljøer på uddannelsesinstitutionerne med henblik at unge drenge fastholdes og personlige udvikling. At de enkelte uddannelsessteder arbejder offensivt og systematisk med udvikling af fællesskaber og sociale kompetencer

Projekternes vidensudvikling At afklare, hvilke typer af relationsarbejde, der er centrale at kvalificere i indsatsen overfor unge, som er i fare for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse At undersøge, hvordan uddannelsesstederne systematisk kan arbejde med at styrke og integrere faglige og sociale relationer som et led i fastholdelsesindsatsen overfor unge At undersøge, om og hvordan øget vidensdeling og dialog på tværs kan forebygge frafald og nederlag for unge med behov for særlig støtte i deres ungdoms/uddannelsesforløb

Praksisorienteret forskningsindsats Direkte intervenerende forskningskvalificering af projekter: Kvalificerende interviews koblet med reflekterende teams Kvalificerende interview: - Om hver enkelt projekt, kritiske, nærgående spørgsmål, konkretisering af form, indhold, problemstilling, mål, succeskriterier og om disse hænger indbyrdes sammen - Afklarer uklarheder og arbejder med deltagernes forståelser af bl.a. fællesskaber, køn, identitet

Konklusion om FFPU projekterne Projekterne har udviklet og gennemført en række meningsfulde og relevante praksisforandringer Flere projekter har ikke haft et kønsspecifikt fokus, men henvender sig bredt til elever på uddannelsen Projekterne har styrket fællesskab og gode sociale relationer på uddannelserne, og bidraget positivt til elever og kursisters uddannelseserfaringer/muligheder på tværs af køn Det vil være hensigtsmæssigt at de praksisforandringer, der er udviklet og etableret, også understøttes og viderekvalificeres i fremtiden