Kampen om fremtidens kompetence- og dannelsessyn Lilleskolernes Ledertræf 20. september 2012

Indhold Kampen - sort og hvidt Styring: Magt og afmagt Krydspres og blandingsformer Besindelse Partnerskabet og Ny Nordisk Skole Lilleskolernes strategi i udviklingen af kompetence- og dannelsesidealer? Fire narrativer: Oasen, Virksomheden, Agitatoren og Udviklingslaboratoriet

Kampen - sort og hvidt PerioderKompetenceidealer Nationalstatsligt projekt Opdragelse til individ Rettigheder/pligter Velfærdsstatsligt projekt Dannelse til medborger Eksistens/deltagelse 1990+Global konkurrence ml. uddannelsessystemer Tilegnelse af kompetencer Færdigheder (livslang læring og kompetenceudvikling – som udbreder sig til flere og flere livssfærer, også familien) Chokket i 1991 Chokket i 1991

Kampen - sort og hvidt Funktionalistisk tilgang Fokus på abstrakte og individuelle kompetencemål Læring som vidensoverførelse Opportunistisk individ – reagerer rationelt på incitamenter Eksistentiel tilgang Fokus på eksistentiel dannelse, oplysning og fællesskaber Læring som skabende samspil Socialt og selvoverskridende individ – skaber og udvikler værdier og normer

Kampen - sort og hvidt Individualisering Fokus på individets læring og læringsstrategier Ansvar og refleksionsbyrde Akademisering Abstrakt ideal om “videnssamfund” Værdsættelse af intellektuelle og refleksive kompetencer Fællesskab Genopfindelse af fællesskaber Dele refleksionsbyrden Praksisorientering Samfund af praksisfællesskaber

Kampen – sort og hvidt Segregeringens logik Problemer som iboende barnet Skærmning og kompensation Diagnose Inklusion som tolerance for afvigelse Inklusionens logik Prolemer som knyttet til konteksten Ret til deltagelse Diagnose-i-kontekst Inklusion som aktiv holdning til alle børn

Kampen – sort og hvidt Evidens Input-output modeller Kausale hypoteser: Indsatser og effekter Evalueringskæde Erfaring Fortællinger Plot og modplot Transformationer Evalueringsfællesskab

Styring: Magt og afmagt Folkeskolen er søgt udviklet gennem en omfattende detailstyring – gennem effektmål og krav til såvel indhold, processer og organisering Styring er langt henad vejen blevet et “fremmedelement”, som adopteres, tilpasses og nogle gange dekobles i skolernes hverdag – Eksempel: Brugen af elevplaner

Krydspres og blandingsformer Fundamentalisme Dekobling - hykleri Refleksion Åbenhed/ eksperiment

Krydspres og blandingsformer “Jamen, det er jo ikke sort og hvidt” At sætte præcise faglige mål står ikke i modsætning til en dannelsesorientering. At frisætte individet kan kun lade sig gøre inden for fællesskaber At styre efter effekter står ikke i vejen for en autentisk styringsdialog Korrekt! Men det kræver en revision af kompetencetænkningens præmisser: Kan ikke tage abstrakte kompetencekrav som uproblematisk udgangspunkt Kan behandle individer, læreprocesser og diagnoser som kontekstløse Kan ikke ophøje lodtrækningsforsøg til eneste legitime vidensform Idealerne må beriges

Besindelse Brug for at skabe en ny helhed: Sammenkæder dannelses- og kompetencetænkning Gentænker forholdet mellem individ og fællesskab Kombinerer kvantitative effektmål med en rigere styringsdialog – formel regulering med en græsrodsbevægelse

Kan vi berige kompetencebegrebet?

Partnerskab og Ny Nordisk Skole Målsætning og græsrodsbevægelse Effektmål Folkeskolereform/ partnerskab Folkeskolereform/ partnerskab Kommuner Dagtilbud Skole Ny Nordisk Skole Ungd.udd

En befordrende kontekst Enkel styring: Få langsigtede mål – flerårige aftaler Kommunale kvalitetsfællesskaber Meningsfuldt lokalt handlerum Tydelig og ikke-ydmygende feedback Hotline ved kvalitetssvigt og mediekriser Fjerne distraherende faktorer: enkelhed Enkel styring: Få langsigtede mål – flerårige aftaler Kommunale kvalitetsfællesskaber Meningsfuldt lokalt handlerum Tydelig og ikke-ydmygende feedback Hotline ved kvalitetssvigt og mediekriser Fjerne distraherende faktorer: enkelhed Rig dialog Skab partnerskab om styringen Årshjul for dialog og inddragelse Ledelsesfora hvor dilemmaer kan sættes i spil Spilleregler for konfliktløsning Tillid som disciplinering Rig dialog Skab partnerskab om styringen Årshjul for dialog og inddragelse Ledelsesfora hvor dilemmaer kan sættes i spil Spilleregler for konfliktløsning Tillid som disciplinering

Lilleskolernes strategi Oasen Haveby Lilleskole har et stabilt elevgrundlag og har haft det siden 60’erne. Der er altid nogle stykker på venteliste. Det har lykkes at håndtere generationsskifte på en stille og rolig måde, og det pædagogiske grundlag har udviklet i takt med tiden – “Vi har nok lidt mere fokus på faglige mål end da vi startede”, siger forstanderen, “men vi har stadig rødderne på plads”.

Lilleskolernes strategi Entreprenøren Glubsksø Lilleskole har set et behov for skræddersyede elevpakker. Eleverne udvikler individuelle læringsstrategier med hjælp fra en dannelses-coach. Skolen starter nu en række valgfagslinier med vægt på design og innovation. - “Vi orienterer mod de kreative brancher, reklame, arkitektur og oplevelsesdesign”, forklarer lederen og fortsætter, “vi overvejer at udbygge med en kreativ efterskole og et innovationsakademi”.

Lilleskolernes strategi Agitatoren Ejegod Lilleskole vil gerne bidrage til kommunens skoleudvikling – “vi vil ikke være nok i os selv, men stille vores erfaringer til rådighed for kommunen”, som lederen fremstiller det. Det er imidlertid som om, at folkeskolerne i området ser lilleskolen som en konkurrent, som vil have snablen ned i fællesskabets ressourcer. “Arh, det går ok”, siger lederen, “kommunen er gået med til at holde et årligt dialogmøde”. På sidste møde holdt skolechefen oplæg om kommunens nye børne- og ungepolitik. Så blev der serveret smørrebrød i kantinen.

Lilleskolernes strategi Udviklingslaboratoriet Fire lilleskoler er blevet enige om, at de vil løfte lilleskolernes historisk arv – og sætte dagsorden inden for skoleudvikling. De har dannet et udviklingsnetværk – “vi vil skabe nye konfigurationer af leg og læring, individualisering og fællesskab”, siger en af lederne, “og vi spænder den teknologiske udvikling for”. Om en uge møde en arbejdsgruppe fra de fire skole med en engelsk udbyder af nye gruppe-orienterede læringsmedier. Skolerne medvirker, og virksomheden får retten til produktet. “Vi melder os måske til NNS for at vise flaget”