Forsvarsakademiet 20. September 2012

Præsentationer af emnet: "Forsvarsakademiet 20. September 2012"— Præsentationens transcript:

1 Forsvarsakademiet 20. September 2012
Ledelse og styring i den offentlige sektor Simpel, reflekteret og transformativ Forsvarsakademiet 20. September 2012

2 Indhold Udfordringer og krav til kvalitet i styringsdialog
Simpel styring: Effektstyring Reflekteret styring: Meta-styring Transformativ styring: Samskabelse Integreret praksis: Carry water – chop wood

3 Udfordringer og krav til kvalitet i styringsdialog
Knaphed Finanskrise og budgetunderskud Demografiske forskydninger Klima- og miljøudfordringen Fornyelse af ydelser Forebyggelse Inklusion Rehabilitering Kræver fokus og værdibevidsthed Dialog af høj kvalitet Kræver åbenhed, udforskning, inddragelse

4 Strategier i flere lag Transformativ styring: Samskabelse og synergi
Reflekteret styring: Meta-styring Simpel styring: Effektstyring

5 Integreret praksis Transformativ styring: Samskabelse og synergi
Reflekteret styring: Meta-styring Simpel styring: Målstyring AGENCY

6 Effektstyringens abstrakte logik
Simpel rationalitet: Effektstyring Effektstyringens abstrakte logik Effekt Ressource Ressourcer Indsatser Effekter Kausalitet

7 Fokus på mål og effekter Målhierarki
Simpel rationalitet: Effektstyring Fokus på mål og effekter Målhierarki Indsatser Ministermål Beskæftigelses-strategi Beskæftigelses-plan Målgruppe Forandringsteorier

8 Forandringsteorier Årsag-virknings kæder
Simpel rationalitet: Effekstyring Forandringsteorier Årsag-virknings kæder Kontekst Effekter Indsatser Ressourcer Kausale sammenhænge er konkrete og kontekstafhængige Forandringsteorier lægger op til en undersøgende praksis, hvor vi klarlægger og afprøver vores antagelser i et eksperimenterende samspil med konteksten

9 Dilemmaer Når rationaliteten slår sprækker
Simpel rationalitet: Effekstyring Dilemmaer Når rationaliteten slår sprækker Spare Dokumentationskrav Standardisering Tællelighedslogik Sagsbehandler Udvikle kvalitet Afvikle bureaukrati Borgerinddragelse/empowerment Tillidslogik Kriger Dilemmaspil/Double Bind Desperate Governance Bryder den simple styrings lineære logik

10 Dilemmaer Strategier i dilemmaer
Simpel rationalitet: Effekstyring Dilemmaer Strategier i dilemmaer Oprigtighed/ åbenhed Refleksion Dekobling - hykleri Fundamentalisme Litt. Slip paradokserne løs

11 Anerkendelseskampe Ingen rationalitet, uden anerkendelse
Reflekteret rationalitet: Meta-styring Grundlaget for rationalitet er kamp Kampe om kompleksitet, aktørpositioner og adgangen at definere helheder: Det er gennem konflikter og krænkelser, at vi bliver klare over nødvendigheden af gensidighed og anerkendelser Det er i bruddet mellem de stridende idealer, vi ser muligheden for noget nyt Det er altså ved at anerkende forskellige perspektiver, at vi kan blive rationelle. Anerkendelse og rationalitet har dog altid historiske og institutionelle forudsætninger.

12 Refleksion Styringens institutionelle historie
Reflekteret rationalitet: Meta-styring Refleksion Styringens institutionelle historie Mål og incitamentstyring NPM 1980 1960 Fokus sektorstyring (planrationalisme) 1920 Fokus på effektiv drift Bureaukratiet etableres 1900

13 Ind til kernen! Den neo-weberianske stat
Reflekteret rationalitet: Meta-styring Ind til kernen! Den neo-weberianske stat Bag mangfoldigheden af stridende hensyn ligger der en kerne af værdier, som slet og ret er konstituerende for en retsstat, et demokrati og en velfærdsstat. Vejen frem er at supplere og udbygge den weberianske stat med nye elementer: Større responsivitet i forhold til brugerne Nye demokratiske deltagelsesformer Større målorientering Øget professionalisering – med vægt på større åbenhed og en mere inddragende arbejdsfacon Spørgsmål: Har det offentlige en kerne af værdier/en etos?

14 Op ad refleksionstrappen! New Public Governance
Reflekteret rationalitet: Meta-styring Op ad refleksionstrappen! New Public Governance Velfærdsskabelsen organiseres i netværk, som forbinder mange forskellige stridende rationaler. Netværk er ikke ét entydigt center eller rationale, men er polycentriske og multi-rationelle Styring kan udøves som meta-styring ved at: Sætte dagsorden: fortællinger, problemer, visioner Skabe praktiske rammebetingelser for netværk Facilitere og konfiktløse Styring må besinde sig, ikke blive “for meget” Spørgsmål: Fra hvilken position udøves meta-styring? Litt. Styring af styringsværktøjer

15 Meta-styre Balancere styringslogikkerne
Reflekteret rationalitet: Meta-styring Meta-styre Balancere styringslogikkerne Lerborgs ti teser Humanistisk relationelt paradigme Kombiledelse: Brugere flere paradigmer Kontekstuel ledelse: Gøre det situationsbestemt Ensom ledelse: Kan ikke bero på andre Tvivlende ledelse: Erkende kompleksiteten Reflekteret ledelse: Skabe rum for refleksion Modig ledelse: Turde vise usikkerhed Dialektisk ledelse: Bruge konflikter som dynamik Klunserledelse: Bygge af det forhåndenværende Sparsom styring: Styre mindre, lede mere Ledelse er alt og intet: Kan ikke afgrænses, er over det hele NPM-paradigme Professionelt paradigme Bureaukratisk paradigme

16 Refleksionens labyrint Balancere styringslogikkerne
Reflekteret rationalitet: Meta-styring Refleksionens labyrint Balancere styringslogikkerne Modsætningen mellem de forskellige paradigmer forsvinder ikke ved, at vi reflekterer over dem – tværtimod Definerer ikke den position, hvorudfra vi kan bedømme og blande hensigtsmæssige mix af styringslogikker Henviser blot til en “ensom” og “modig” position Vi kan forsøge at bygge flere refleksionsniveauer på (Bateson), men fortaber os i regres og svimmelhed Eller afslutte denne regres med en cirkelslutning/tautologi (f.eks. begrunde det offentliges særlige karakter ved at henvise til det offentliges “særlige værdier”)

17 Udvikle styringen ved at kvalificere vores egen deltagelse
Transformativ styring: Samskabelse Udvikle styringen ved at kvalificere vores egen deltagelse Vi må én gang for alle opgive forestillingen om at stå over for eller over organisationen og varetage design og styring i helhedens interesse Vi er basalt deltagere – og vi kan udvikle styringen ved at kvalificere vores egen deltagelse Vi kvalificerer vores deltagelse ved at udvikle vores åbenhed for paradokser – det at kunne dele kompleksitet uden at ty til fundamentalistiske abstraktioner

18 Berige styringens sprog
Transformativ styring: Samskabelse Berige styringens sprog Præskriptive Kausale Narrative Norm - Afvigelse Årsag - Virkning Plot – Modplot

19 Berige styringens sprog Kvalitet I dagtilbud
Transformativ styring: Samskabelse Berige styringens sprog Kvalitet I dagtilbud Narrative sprog Kausale sprog (forandringsteori) Praksis- og læringsfortællinger Kausale hypoteser: Sammenhæng mellem læringsmiljø og læringsudbytte Præskriptive sprog Læreplanstemaer/-mål

20 Transformativ styring:
Samskabelse Transcenderende åbenhed Ahistorisk og mystisk? Eller forankret i konkret samvær?

21 Styring som emergerende Komplekse responsive processer
Transformativ styring: Samskabelse Styring som emergerende Komplekse responsive processer Styring er en måde at være sammen på – vi organiserer samværet ved hjælp af bestemte temaer (præskriptive, kausale og narrative) Foregår altid her og nu (lokalt), men må nødvendigvis og paradoksalt påberåbe sig helheder – idealiserede sociale objekter, som er organiserende for måden vi er sammen på. Indebærer altid magt – mønstre af inklusion og eksklusion – begrundet via ideologier Paradoksi er et grundmønster i måden, hvorpå organisation og styring emergerer

22 OG? Bliver praksis anderledes?
INTEGRERET PRAKSIS Spørgsmålet er, hvordan vores praksis bliver anderledes, når vi handler ud fra disse erkendelser?? “Before the Enlightment, carry water and chop wood. After the Enlightment, carry water and chop wood” Vi praktiserer stadig simpel styring – lægger budgetter, sætter effektmål – men på en anderledes måde?

23 Tre niveauer for rammesætning og dialog
INTEGRERET PRAKSIS Transformativ styring: Samskabelse og synergi Reflekteret styring: Meta-styring Simpel styring: Målstyring AGENCY

24 Tre niveauer for rammesætning og dialog
Forarmelses- former Åbning Transformativ styring: Samskabelse og synergi Fritsvævende eksperimenter Forankring Reflekteret styring: Meta-styring Abstraktions- labyrint Deltagelse Simpel styring: Målstyring Kompleksitets- overload Fastlåsthed Accept/overgivelse Fokus

25 Tre niveauer for rammesætning og dialog
Spørgsmål Hvad er fortællingen om krydspresset? Hvad er der mere at fortælle? Hvem skulle vi involvere Og hvad nyt kan vise sig? Transformativ styring: Samskabelse og synergi Fra hvilke positioner stilles kravene? Hvilke meningsuniverser ligger bag? Hvordan kunne der bygges forbindelse og balancer mellem disse universer? Reflekteret styring: Meta-styring Hvordan viser krydspresset sig? Hvilke krav stilles der? Hvilke antagelser om mål og midler er i spil? Hvad kan laves om, hvad kan ikke? Simpel styring: Målstyring

26 Autenticitet i styring
INTEGRERET PRAKSIS Ikke en heroisk “træden i karakter” Ikke et refleksivt og selvoptaget tankespind Men simpelthen at tage styringsopgaven på sig med den kompleksitet og paradokser – som netop vores opgave (Amor fati) …og turde at være i åbenheden oprigtigt og nærværende, lade løsninger komme til syne …og se konflikter og rationalitetssammenbrud som anledninger til at uddybe anerkendelse og rationalitet

27 Enkel styring – rig dialog
INTEGRERET PRAKSIS Enkel styring – rig dialog Medarbejder Borger Institution Område Forvaltning Byråd Enkel styring: Få langsigtede mål Tydelig ramme - meningsfuldt lokalt handlerum Tydelig og ikke-ydmygende feedback Hotline ved kvalitetssvigt og mediekriser Fjerne distraherende faktorer: enkelhed Rig dialog Skab partnerskab om styringen Bruge narrative, kausale og præskriptive sprog Anerkende forskellige genrer – og rehablitér mundtlighed Ledelsesfora hvor dilemmaer kan sættes i spil Spilleregler for konfliktløsning Tillid som disciplinering