Ny velfærd – Ny offentlig styring Tendenser og strategiske muligheder

Præsentationer af emnet: "Ny velfærd – Ny offentlig styring Tendenser og strategiske muligheder"— Præsentationens transcript:

1 Ny velfærd – Ny offentlig styring Tendenser og strategiske muligheder
KOMDIR Region Sjælland 29. juni 2012

2 Indhold Tre tendenser: Målhierarki eller søgefællesskab?
Knaphed og fokusering Nytænkning af velfærd Udvikling af styringsdialog Målhierarki eller søgefællesskab? Statsligt-kommunalt samspil Simpel, reflekteret og transformativ styring Handlemuligheder: Forbedre styringen

3 Knaphed og fokusering Baggrund
Finanskrise og budgetunderskud Demografisk transformation Klima- og miljøudfordringen Kræver en slank og fokuseret offentlige sektor, der prioriterer det væsentlige og målretter hver en euro, arbejdstime og co2-kvote

4 Knaphed og fokusering Tendenser
Budgetdisciplin Hård, et-årig rammestyring: Simpel og konsekvent rammestyring, med afvikling af tidligere fleksibilitet og frihedsgrader Effekstyring NPM V2.0: Effektmål og forandringsteorier Tendens: reduktion i antallet af mål Sammenkædning af statslig og kommunal effektstyring Kobling til budgetter? Kampen om enkelhed og afbureaukratisering

5 Nytænkning af velfærd Baggrund
Velfærd: Fra ret til en ydelse til ret til deltagelse Tidlig indsats og inklusion på børneområdet Ressource- og uddannelsesfokus for de voksne Recovery og rehablitering for ældre og handicappede Samskabelse Opbrud i arbejdsdelingen mellem stat, marked og civilsamfund

6 Ny tænkning af velfærd Tendenser
Nye helheder i statens og kommunernes indsatser Tværgående innovationsspor og effektiviseringsstrategier I forskellig grad koblet til budgetlægningen Innovationsmetodologier Porteføljestyring og programorganisering (hård og blød matrix) Ændring i forvaltningernes rolle: facillitatoter og partnerskabsagenter (NPG – metastyring)

7 Dialog Baggrund Overlæsset styring: Knopskydning af mål, krav og redskaber skaber uklarhed, dilemmaer og vækst I bureaukrati Symbolsk styring: Fejlfindingsspiraler og dilemmaspil – spektakulær handlekraft med lille gennemslag Fremmedgørende styring: Stor kløft mellem styringen og velfærdssamfundets frontmedarbejdere

8 Dialog Tendenser (måske min ønsketænkning…)
Enklere styring – rigere dialog Nytænkning af forholdet mellem stat, kommuner og professioner – f.eks. Partnerskabsforsøg Enklere og mere flerårig styring, afbureaukratisering – muliggør rigere dialog Søgen efter nye dialogformer – ofte som “tilbygninger” på den ordinære styring (netværk, workshops, laboratorier etc.) – kan give skizofreni Fornyelse af MED-systemet Fornyelse af lokalsamfundsdialogerne

9 Beskæftigelsesområdet Integreret målhierarki
Indsatser Ministermål Beskæftigelses-strategi Beskæftigelses-plan Målgruppe Forandringsteorier Målhierarki Kontekst Effekter Indsatser Ressourcer Forandringsteori

10 Børne- og undervisningsområdet Mål, søgefællesskab og partnerskab
Effektmål Folkeskolereform/ partnerskab Ny Nordisk Skole Kommuner Dagtilbud Dagtilbud

11 Stat-Kommune Tendens:
Mere integreret styring, men forskelligartede mekanismer Selvstyre skal i højere grad begrundes ved at kvalificere kerneydelserne – og er i mindre grad selvfølgeligt som selvberoende værdi Strategier for selvstyre Forsvar-afskærmning Fællesstyre – forpligtende kommunesamarbejde Partnerskabsudvikling

12 Styringstænkningens bevægelser
Transformativ styring: Synergi & Fornyelse Reflekteret styring: Meta-styring Simpel styring Effektstyring

13 Handlemuligheder Enkel styring: Rig dialog
Få langsigtede mål – flerårige aftaler Kommunale kvalitetsfællesskaber Meningsfuldt lokalt handlerum Tydelig og ikke-ydmygende feedback Hotline ved kvalitetssvigt og mediekriser Fjerne distraherende faktorer: enkelhed Rig dialog Skab partnerskab om styringen Årshjul for dialog og inddragelse Ledelsesfora hvor dilemmaer kan sættes i spil Spilleregler for konfliktløsning Tillid som disciplinering