Fremtidens styring Hvad er på vej?

Præsentationer af emnet: "Fremtidens styring Hvad er på vej?"— Præsentationens transcript:

1 Fremtidens styring Hvad er på vej?
BUPL – Ny Nordisk Ledelse Hindsgavl Slot 19. september 2012

2 Indhold Spændingen, hvorfra det nye opstår Fokus og stram styring
Nysgerrighed og innovation To billeder på fremtiden Udviklingen i lyset af forvaltningspolitiske diskurser Mulige strategier? Anbefalinger til BUPL

3 Spændingen, hvorfra det nye opstår
Fokus Stram styring Nysgerrighed Innovation

4 Spændingen, hvorfra det nye opstår
Fokus Stram styring Nysgerrighed Innovation Budgetsikkerhed Tillid Service- standardisering Velfærds- innovation

5 Fokus og stram styring Budgetdisciplin (budgetloven)
Hård, et-årig rammestyring: Simpel og konsekvent rammestyring, med afvikling af tidligere fleksibilitet og frihedsgrader Effekstyring NPM V2.0: Effektmål og forandringsteorier Tendens: reduktion i antallet af mål Sammenkædning af statslig og kommunal effektstyring Kobling til budgetter? Servicestandardisering Kvalitetsproblemer løses stadig via procesregulering (f.eks. førtidspensionsreform)

6 Nysgerrighed og innovation
Tillid Partnerskabsforsøg på social- og skoleområdet National politik via en græsrodsbevægelse: Ny Nordisk Skole Tillids-dagsordenen (ØIM) Gentænkning af velfærd – fokus på deltagelse Tidlig indsats og inklusion på børneområdet Ressource- og uddannelsesfokus for de voksne Recovery og rehablitering for ældre og handicappede

7 Billede 1: Beskæftigelsesområdet Integreret målhierarki
Indsatser Ministermål Beskæftigelses-strategi Beskæftigelses-plan Målgruppe Forandringsteorier Målhierarki Kontekst Effekter Indsatser Ressourcer Forandringsteori

8 Billede 2: Børne- og undervisningsområdet Mål, søgefællesskab og partnerskab
Effektmål Folkeskolereform/ partnerskab Ny Nordisk Skole Kommuner Dagtilbud Skole

9 Hvordan tolker vi udviklingen? Forvaltningspolitiske diskurser
NPM 2.0: Mere konsekvent effektfokus og mere integreret værdikæde Neo-Weberiansk stat: Videreudvikling af bureaukrati og professionsstyre med henblik på større åbenhed og resultatfokus Neo-Public Governance: Skabe netværk og en forhandlet balance mellem forskellige sektorer og styringslogikker

10 Mulige strategier Status Ingen sammenhængende forvaltningspolitik
Men et spændingsfelt af forskellige og delvist konkurrerende tendenser Den stramme dagsorden trumfer Men kan blive énøjet og skabe et væld af “systemfejl”, hvis den ikke kobles til en bedre kvalitet af styringsdialog

11 Mulige strategier Fokusområder Enklere styring og afbureaukratisering
En stadig noget ukonkret dagsorden om afbureaukratisering Ledsaget af faktisk vækst i detailregulering Anbefaling: (1) fasthold fokus på forenkling, (2) vend bevisbyrden – lad reguleringsfolkene godtgøre forandrings-teori og effekter, og (3) kvalificer mekanismer for en mere tilllidsbaseret styring (f.eks. kvalitetsfællesskaber)

12 Mulige strategier Fokusområder Samarbejdet mellem stat og kommuner
Tendens til en mere integreret styring – kommuneaftalen som en resultatkontrakt med flerårs-perspektiv, dog udmøntet gennem meget forskellige mekanismer Forsøg med partnerskaber på sektorområder Anebefaling: (1) Kvalificere måldannelsen, (2) arbejde for professionernes medvirken i partnerskaber

13 Mulige strategier Fokusområder
Innovation – gentænkning af ydelser og arbejdsformer Mange strømme af innovationer centralt såvel som decentralt Spredt fægtning – og løse evalueringsdesign Anbefaling: (1) skabe sammenhæng – bidrage til at formulere innovationsprogrammer, (2) etablere laboratorier under disse programmer

14 Kunne komme til at se sådan ud
Stat Nationale partnerskaber på velfærdsområder Flerårige kommuneaftaler Udbygget udfordringsret Laboratorier & kvalitets- fællesskaber Regioner Kommuner Lokale partnerskaber Flerårige resultatkontrakter Institutioner Forpligtende viden- deling og kvalitets- udvikling som alternativ til detail- regulering