P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Anskaffelse af ny teknologi
Advertisements

HNX Årgang 2011/2012.  Optagelseskrav  Personlige krav  Hvor?  Forløb  Indhold  Muligheder.
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Dimensioner i refleksionsskabelon og introduktion til scoringer
Større Skriftlig Opgave
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Velkommen til matematikkonference 7/3-13
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Arbejdspladsudvikling
Introduktion til Det Praktiske Projekt Det Praktiske Projekt Udvikling og skriveproces.
Velkommen 8C Velkommen 8C Håber I har haft det godt- Håber I har haft det godt- Det har jeg, som I får at se...
1 Samarbejde, læring og projektstyring (SLP) Formål: •Kursets formål er at støtte de studerende i at opfylde målene for projektarbejdets faglighed. Mål:
Team 9 gruppe eksamen, evalueringsproces
Om feedback og tilbagemeldinger
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
Ledelse af frivillige i det kirkelige arbejde v. Dorte Kappelgaard Roskilde d. 5. september 2011.
Jette Egelund Holgaard © SLP-gruppen, Aalborg Universitet
SLP 4 Samarbejde med vejleder Planlægning og styring
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Relationer – børn og voksne
Lean Netværk AAU.
Vejledning i projektarbejde
Når det at vejlede handler om andet end det faglige Søren Hansen Aalborg Universitet At vejlede i projektprocessen; med fokus på problemformulering, problemanalyse.
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Relationer – børn imellem
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Meningsfuld stavning Fag Niveauer Mål Software Beskrivelse Dansk 3.-4.kl. og indskolingen Projektet behandler en af danskfaget absolutte kerneområder ved.
Samarbejde, Læring og Projektstyring
Samarbejde, Læring og Projektstyring
Velkommen til SLP i P2 Søren Hansen og Jonna Langeland
Introduktion til Access (Access, del 1)
PROCESANALYSE 9 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold:
En portfolio er den bevidste indsamling og løbende vurdering af eller refleksion over undervisningens og læringens processer og produkter.
Vejlederens kommunikation
For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens.
P0 erfaringsopsamling Program 9.15: Introduktion
Lederseminar 2014 Varde Kommune
PROCESANALYSE 7 mm i SLP Lars Peter Jensen Indhold:
Introduktion til 6. semesters temakurser Ved Studievejledningen og undervisere Sådan ændres nummeret for det samlede antal dias i præsentationen: 1.Gå.
Hvad er det gode skolelederliv? - Et selvevalueringsforløb.
P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion
Velkommen til Green Field. Hvad er Green Field? På Green Field er alting muligt: Her er ingen restriktioner Her kan man udfolde sig Her er alle imødekommende.
Akutafdelingen På vej mod DNV Oplæg til gruppearbejde: Hvad gør vi først? Hvad gør vi siden?
Samarbejde, Læring og Projektstyring MM5: Projektdesign & Vejledning.
Usability – øvelse 1: Kortsortering
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Organisation/ledelse, procesanalyse
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
Samarbejde, læring og projektstyring (SLP)
Dagens program – ugens program
TIBRGA Eksamen. Ingeniørhøjskolen i Århus Slide 2 af 5 Pensum Pensum uddrages fra lektionsplanen ALT der er angivet med betegnelsen ”Pensum” er pensum.
Præsentation af egen institution En forudsætning for en konstruktiv erfaringsudveksling og sparring indenfor netværket er, at kendskabet til hinanden er.
1 Læringsstil, samt Projektplanlægning og projektstyring Mål: At i får kendskab til jeres egen læringsstil. At I får et grundlæggende kendskab til projektplanlægning.
Projekter Fredag den 2. november 2007 Maria Baun Lauridsen.
Tekstslide med bullets Brug ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige niveauer Introduktionsperioden 1.
PV4 Efteråret 2012 Software, Datalogi, Bachelor i IT og Informatik Lone Stub Petersen Lars Peter Jensen © SLP-gruppen, Aalborg Universitet.
Skab engagement som coach Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance Skabe udvikling og læring.
1 Organisation/ledelse, procesanalyse Introduktion til kommunikation og samarbejde 4: Lars Peter Jensen.
1 PV3: P0-erfaringsopsamling og P0-procesanalyse Kursusholder: Mette Mosgaard.
Samarbejde Samarbejdsaftaler Erfaringsudveksling Procesanalyser
P0-erfaringsopsamling
P1 Procesanalysen Forventninger til P1
SLP foråret 2011 MedIS og Medicin Lars Peter Jensen,
Sæt dit aftryk – udvikling af ideer
Refleksion over projektuge
Præsentationens transcript:

P0 erfaringsopsamling Program 8.15: Introduktion 9.00: Erfaringsudveksling i tværgrupper 11.00: Poster session i seminarrummet 11.45: Hvordan skriver man en procesanalyse? Efterfølgende skriver grupperne deres P0-procesanalyser, som skal afleveres til storgruppe-sekretæren tirsdag d. 27 september kl. 12.00!

Introduktion HVAD er refleksion? HVORFOR bruge refleksion? HVORDAN reflekterer man? HVORDAN indgår refleksionen på BÅ? Oplæg til tværgruppearbejde

HVAD er refleksion Eksempler på refleksion: En studerende reflekterer når: han lægger mærke til at der mangler vigtige informationer i en tekst og tænker over hvorfor de mangler og søger de manglende informationer andet steds hun lægger mærke til at der er noget anderledes ved den matematikopgave hun er i gang med at regne i forhold til bogens typeopgaver, identificerer forskellen og ved hvad hun skal gøre anderledes hun ser tilbage på en projekt-tidsplan, som ikke holdt, identificerer de tidskrævende elementer og tager højde for dem i næste tidsplan

HVAD er refleksion Eksempler på manglende refleksion: En studerende reflekterer ikke når: han indsætter tal i en given formel og udregner et resultat hun omformulerer og videregiver en forklaring som hun ikke selv forstår hun beskriver gruppens tids- og ressourceplan for P0-projektet uden at vurdere og kommentere den

HVAD er refleksion Gyldendals fremmedordbog: tilbagekastning (af lyd/lys) overvejelse, betragtning, eftertanke Fra eksemplerne: lægge mærke til tænke over se tilbage på gøre bevidste iagttagelser planlægge på grundlag af erfaringer Refleksion fremmes ofte af HVORFOR spørgsmål

HVORFOR bruge refleksion? Det står i studieordningen og studievejledningen SO, s. 13: Indenfor projektarbejdets faglighed skal den studerende efter P0 have opnået: 3) kendskab til refleksion af egen læreproces SV, s. 13, formål: At opøve de studerendes evne til at reflektere over læreprocessen og generalisere ud fra det eksemplariske i projektenheden. Refleksion er nødvendig for udvikling af metodiske færdigheder Krav til dagens (og morgendagens) ingeniør: fleksibilitet omstillingsevne forandringsparathed Dette opnås ved: bevidstgørelse om læreprocesser, som igen opnås ved: refleksion af læreprocesser

HVORDAN reflekterer man? Fremkalde bevidste iagttagelser ved at stille spørgsmål: HVAD GIK GODT I P0? HVORFOR? HVAD GIK SKIDT I P0? HVORFOR? I HVORFOR spørgsmålene ligger refleksionen Refleksion som værktøj til udvikling og forbedring af metodiske færdigheder kan anvendes indenfor alle fagområder I dag fokuserer vi på refleksion i forhold til jeres læreprocesser indenfor projektarbejdets faglighed

HVORDAN reflekterer man? Test Generalisering Refleksion Erfaringer P0 har givet erfaringer HVORFOR gik det som det gik = refleksion HVORDAN kan jeg/vi gøre det bedre = generalisering Dette testes i P1 og giver nye erfaringer

HVORDAN indgår refleksion på basisuddannelsen? Refleksion er planlagt som en studieaktivitet 3 gange i løbet af basisuddannelsen Resultatet af hver af refleksionerne dokumenteres gennem Procesanalyserne, som sammenlagt dokumenterer progressionen i læreprocessen

HVORDAN indgår refleksion på basisuddannelsen? Der indgår også 3 refleksioner på det enkelte semester (P1 og P2) som støtte til såvel projekt som læreproces

Oplæg til tværgruppearbejde Start med en kort præsentationsrunde: Navn og P0 projekt Lav runder om jeres projektplanlægning og samarbejde (både internt og med vejleder) For hver af runderne stilles spørgsmålene: HVAD er gået godt? og HVORFOR? HVAD er gået skidt? og HVORFOR? Generaliser ud fra 2 og 3 og giv gode råd til P1 projektet (både til medstuderende og vejledere): Det vil vi fortsætte med at gøre Det vil vi gøre anderledes/bedre Det vil vi passe på IKKE at gøre mere Resultaterne af 4 skrives på Flip-over

P0 Procesanalysen Forventninger til P0 Beskriv først jeres forventninger til P0. I skal tage alle jeres forventninger til studiet med. Hvordan forløb processen i P0 ? I skal beskrive jeres P0 projektproces så detaljeret som muligt. I må gerne komme ind på alle de aspekter som I finder relevante. I skal komme ind på følgende tre områder: Projektplanlægning og projektstyring Samarbejdet i gruppen Samarbejdet med vejlederen Det er vigtigt at I venter med at analysere jeres erfaringer til efter at I er færdige med alle beskrivelserne !

P0 Procesanalysen Projektplanlægning Ø Har alle i gruppen samme opfattelse af hvad projektplanlægning er ? Find ud af det. Ø Har I haft en projektleder i gruppen ? Hvorfor/Hvorfor ikke ? Ø Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation ? (F.eks. tidsplanlægning - ressourcefordeling - uddelegering af opgaver – motivering – kontakt udadtil - andet) Ø Hvordan udføres de opgaver i jeres organisation ? Samarbejdet i gruppen Ø Efter hvilke kriterier fordeler I arbejdsopgaverne mellem jer ? Ø Har I en samarbejdskontrakt ? Hvorfor/Hvorfor ikke ? Ø Hvor tit holder I møder ? - hvad hvis I kommer for sent/ikke kommer? Ø Har I talt om jeres forventninger til hinanden ? F.eks. om hvad I ville lære i P0 og hvilken arbejdsindsats I forventer af hinanden ? Ø Hvordan er kommunikationen i jeres gruppe ? Er der nogle der taler hele tiden ? Er der nogen der aldrig siger noget ? Bruger gruppen uforholdsvis lang tid på diskussionerne ? Hvorfor ?

P0 Procesanalysen Samarbejdet med vejlederen Ø Hvordan forbereder I møder med jeres vejleder ? Ø Hvilken type respons ønsker I fra vejlederen ? Ø Har I en samarbejdsaftale med jeres vejleder ? Hvilke forventninger vil I stille til jeres vejledere i P1 ? (Husk at I får to vejledere i P1) Analysen Udfra jeres beskrivelse skal I fremhæve hvad I opfatter som henholdsvis gode og dårlige erfaringer – og ikke mindst HVORFOR ? Gode erfaringer: Dårlige erfaringer: 1. Vi havde det sjovt 1. Tidsplanen holdt ikke 2. Osv. 2. Osv. For hver af de dårlige erfaringer skal I komme med forslag til hvordan I vil håndtere dem anderledes i P1 sådan at de bliver til gode erfaringer.

Strukturen i P0 procesanalysen · Projektplanlægning Til hvert punkt I tager op (F.eks. Hvilke opgaver har projektledelsen i jeres projektorganisation ?) ü Beskriv jeres forventninger til dette punkt (hvis I havde nogle) ü Redegør for jeres analyse - Gode erfaringer – HVORFOR ? - Dårlige erfaringer – HVORFOR ? - Forslag til KONSTRUKTIVE ændringer i forhold til de dårlige erfaringer. · Samarbejdet i gruppen ü Samme struktur · Samarbejdet med vejlederen En P0 procesanalyse fylder typisk fra 3 – 5 sider.

Eksempler på konstruktive udsagn: ”Vores vejleder har vi ikke haft så meget kontakt med som forventet. Her vil vi næste gang sørge for at få afklaret, hvad vi kan forvente af ham, og sørge for at udsende dagsordener til møderne i god tid.” ”Vi fik alt for travlt til sidst. I P1 vil vi derfor prøve at lave en tidsplan med deadlines undervejs så de travle perioder fordeles mere”

IKKE konstruktive udsagn er fx: ”Det var et problem at vores vejleder skulle på ferie i vores projektperiode.” ”Vi fik alt for travlt til sidst. I P1 vil vi derfor komme tidligere i gang” ”Vi havde et gruppemedlem, som ikke lavede noget. Det gav en del frustrationer.” ”Nogle gruppemedlemmer blev sure, når deres arbejdsblade blev kritiseret.”