Hvem er vi?. En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Rullende indskoling på Skovbyskolen.
Advertisements

Vision Ganløse og Slagslunde Skole
Politisk mål: Færre i segregerede undervisningstilbud
Set i forældreperspektiv
Informationsmøde på Lindebjergskolen
Styrket inklusion i Kerteminde Kommune
Læring i bevægelse - hvorfor?
SÆT MEDBORGERUNDERVISNING PÅ SKOLESKEMAET!
Inklusionsindsatsen i
Informationsmøde - Gug Skole 2014/15
Skolereformen – Skovvangskolen fra 1. august 2014
Salamancaerklæringen 1994
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
R UGVÆNGETS SKOLE - F REMTIDENS SKOLE ! Helhedsskole – et udviklingsskoleprojekt 2012/13.
Lærerprofessionen.
DE TRE KLARE MÅL - REFORMEN  Folkeskolen skal udfordre alle eleverne, så de bliver så dygtige de kan.  Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
… DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD
Informationsmøde ny skolestartere 20. november 2013
En god skole er en inkluderende skole.
Den lille Skoles vision 6. Skolens medarbejdere. 6. Skolens medarbejdere (bestyrelsens formulering) ”Medarbejderne agerer i overensstemmelse med skolens.
D-klasserne på Borupgårdskolen.
Velkommen til SKJOLDHØJ FORSAMLINGSHUS. Historien om Mahmoud Hvordan var det engang……
Folkeskolereform Version 1.0
Forældremøde Herningvej Skole, torsdag den 1
- Hvad kan I forvente som forældre?
26. MARTS 2009 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Effekter af den specialundervisning, der gives som supplement til den almindelige.
Folkeskolereformen Esbjerg kommune
Ø NSKER OG VISIONER FRA EN LOKALT FORANKRET SKOLE I BALANCE RULL- proces – forældre, elever, medarbejdere ( 2009 – 2011) Lego-projekt – elever ( 2008 –
Nye Veje i Specialundervisningen. Målet for Nye Veje Det overordnede mål er, at alle børn skal inkluderes mest muligt med respekt for deres funktionsniveau.
Oplæg for DH-Vallensbæk d. 25. februar Inklusion i grundskolen
Udfordringen - faglighed - fællesskab i en ikke ekskluderende folkeskole Århus d. 23. maj 2011 Flemming Olsen.
Konference om styring af specialundervisning og inklusion, 4. oktober 2010.
Vor børn skal trives og det kan vi forældre være med til at styrke Formålet er at skabe et kontinuerligt og fremadrettet skole/hjem samarbejde der sikrer.
Inklusion med læring Hvilke navne??.
Læring og inklusion i skolen
Kollerup Skole Informationsmøde om reformen
Forældremøde august Skoleområdets oplæg – Trørødskolens indskolingsplan.
Skallebølle Landsbyordning ”Indsigt og opmærksomhed…”
 Erfaring er med inklusion og rummelighed  Fremtidens udfordringer.
A dfærd K ontakt T rivsel på Katrinebjergskolen. AKT Lovgivning Visitation på Katrinebjergskolen AKT- hvad er det -Konkrete eksempler Spørgsmål.
Lærerprofessionen.
Er den ikke-ekskluderende skole en mulighed ?
Oplæg: Formål, mål og målsætninger.  § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til.
Læreruddann elsen Det tværprofessionelle element – 2013 Casper Hindkjær (141327) Stinne Jensen (141729) Helle Hartmann (141752)
Inklusion ”Hvad skal der til for at det lykkes?”
Kildeskolen Kildeskolens struktur. Skolens formål skabe et alsidigt og udfordrende læringsmiljø danne grupper af en størrelse som præges af mangfoldighed.
Målet er … En længere skoledag med mere tid til undervisning Nye og mere varierede undervisningsformer Mere fokus på faglighed Mere fokus på trivsel Og.
Odense tirsdag d. 8. december 2009 Workshop
Inklusion på Skovlyskolen. Mål for inklusionsarbejdet; Udvikle inkluderende læringsmiljøer Understøtte stærke forældrefællesskaber Fastholde høj faglighed.
Inklusion i Aalborg.
En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews
SkoleIntratræf Kolding Lisbeth Møller SkoleIntra i specialundervisningen.
De seks bedste billeder fra gruppen
- en del af fremtidens skole Skoler fra Århusområdet og Fyn deltager i et forskningsprojekt Kreativ tænkning.
Den Sammenhængende Skoledag På Holluf Pile Skole Odense.
Tjørnegårdskolen og VUC Roskilde – Fællesskaber - ensomhed: Hvornår er man med i et fællesskab, og hvordan ser man, at nogen er ensom? – Fokus på fællesskab.
Lærer professionen Pecha kucha Maja Søgaard
Inklusion og Specialviden
1 Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige, sociale og personlige.
Strategi for inklusion x. Hvorfor en inklusionsstrategi? For at: Binde inklusionsarbejdet sammen på tværs af dagtilbud, skole, fritidstilbud og det specialiserede.
Inklusion ET SKOLE OG LÆRER SYN.. Skolens perspektiv  Børnene hører til hos os.  Indtil andet er bevist – børnenes trivsel og udvikling er centrum.
Fleksible fællesskaber
- Kom tættere på dit barns skolegang
99 ud af 100 trafikulykker skyldes vores adfærd i trafikken
KLF - konference om chancelighed
Vision Børn og unge oplever glæden ved at deltage i fællesskaber   Værdigrundlag Fællesskaber er en styrke – Forskellighed er et potentiale Målsætning.
Søndre skoles vision Søndre Skole skal være et sted, hvor elever hver dag bliver udfordret og derved får de bedste betingelser for at tilegne sig faglige,
Rammesætning Aftaler om indhold Jeg taler ud fra en faglig position
Præsentationens transcript:

Hvem er vi?

En ganske almindelig folkeskole i Halsnæs Kommune, der ligger i et socialt belastet område 480 elever fra Bh-klasse til 10. Klasse Vi er afsnitsopdelt, indskoling, mellemtrin og udskoling 36% to-sprogede elever Enkeltintegrerede elever med støtte

Inklusionsklasserne

Definitionen på en inklusionsklasse: En almindelig folkeskoleklasse + en specialklasse Børn med generelle indlæringsvanskeligheder Visiteret af centralt visitationsudvalg

Inklusionsklasserne

Formålet:

Alle elever skal opleve sig selv og hinanden som en naturlig del af det fællesskab, som skolen repræsenterer

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede Dagens gang er struktureret og forudsigelig

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede Dagens gang er struktureret og forudsigelig Sammenhæng i undervisningen

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede Dagens gang er struktureret og forudsigelig Sammenhæng i undervisningen Gentagelser på mange måder

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede Dagens gang er struktureret og forudsigelig Sammenhæng i undervisningen Gentagelser på mange måder Hyppige skift mellem aktiviteter

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede Dagens gang er struktureret og forudsigelig Sammenhæng i undervisningen Gentagelser på mange måder Hyppige skift mellem aktiviteter Mange fysiske aktiviteter

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede Dagens gang er struktureret og forudsigelig Sammenhæng i undervisningen Gentagelser på mange måder Hyppige skift mellem aktiviteter Mange fysiske aktiviteter Mange forskellige oplevelser ude og inde

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede Dagens gang er struktureret og forudsigelig Sammenhæng i undervisningen Gentagelser på mange måder Hyppige skift mellem aktiviteter Mange fysiske aktiviteter Mange forskellige oplevelser ude og inde Bearbejdning af oplevelser og indtryk

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede Dagens gang er struktureret og forudsigelig Sammenhæng i undervisningen Gentagelser på mange måder Hyppige skift mellem aktiviteter Mange fysiske aktiviteter Mange forskellige oplevelser ude og inde Bearbejdning af oplevelser og indtryk Individuelt præget undervisning

Inkluderede elevers behov Det fællesskabende fremgår af klassens årsplaner Ugeplaner er strukturerede og detaljerede Dagens gang er struktureret og forudsigelig Sammenhæng i undervisningen Gentagelser på mange måder Hyppige skift mellem aktiviteter Mange fysiske aktiviteter Mange forskellige oplevelser ude og inde Bearbejdning af oplevelser og indtryk Individuelt præget undervisning Differentieret undervisningsstof

Hvad kræver det af lærerteamet?

Inklusionsklassens læringsmiljø kræver et lærerteam, der samarbejder om al undervisning

Hvad kræver det af lærerteamet? Inklusionsklassens læringsmiljø kræver et lærerteam, der samarbejder om al undervisning Spændvidden af formåen og fagligt niveau er stor, hvilket stiller store krav til lærernes arbejdsmetoder, planlægning og samarbejde

Hvad kræver det af lærerteamet? Inklusionsklassens læringsmiljø kræver et lærerteam, der samarbejder om al undervisning Spændvidden af formåen og fagligt niveau er stor, hvilket stiller store krav til lærernes arbejdsmetoder, planlægning og samarbejde Der er brug for specialviden for at kunne vurdere om den inkluderede elev får tilstrækkeligt fagligt og socialt udbytte af undervisningen i den inkluderede klasse

Hvad kræver det af lærerteamet? Inklusionsklassens læringsmiljø kræver et lærerteam, der samarbejder om al undervisning Spændvidden af formåen og fagligt niveau er stor, hvilket stiller store krav til lærernes arbejdsmetoder, planlægning og samarbejde Der er brug for specialviden for at kunne vurdere om den inkluderede elev får tilstrækkeligt fagligt og socialt udbytte af undervisningen i den inkluderede klasse Statusrapporter

Hvad kræver det af lærerteamet? Inklusionsklassens læringsmiljø kræver et lærerteam, der samarbejder om al undervisning Spændvidden af formåen og fagligt niveau er stor, hvilket stiller store krav til lærernes arbejdsmetoder, planlægning og samarbejde Der er brug for specialviden for at kunne vurdere om den inkluderede elev får tilstrækkeligt fagligt og socialt udbytte af undervisningen i den inkluderede klasse Statusrapporter Tæt samarbejde med PPR

Hvad kræver det af lærerteamet? Inklusionsklassens læringsmiljø kræver et lærerteam, der samarbejder om al undervisning Spændvidden af formåen og fagligt niveau er stor, hvilket stiller store krav til lærernes arbejdsmetoder, planlægning og samarbejde Der er brug for specialviden for at kunne vurdere om den inkluderede elev får tilstrækkeligt fagligt og socialt udbytte af undervisningen i den inkluderede klasse Statusrapporter Tæt samarbejde med PPR Supervision

Hvad kræver det af lærerteamet? Inklusionsklassens læringsmiljø kræver et lærerteam, der samarbejder om al undervisning Spændvidden af formåen og fagligt niveau er stor, hvilket stiller store krav til lærernes arbejdsmetoder, planlægning og samarbejde Der er brug for specialviden for at kunne vurdere om den inkluderede elev får tilstrækkeligt fagligt og socialt udbytte af undervisningen i den inkluderede klasse Statusrapporter Tæt samarbejde med PPR Supervision Samarbejde med andre fagfolk

Praksis

Vi har 8 inklusionsklasser Vi har ingen færdige løsninger for praksis - børn er forskellige - lærere er forskellige Der er stor forskel på inklusionsklasserne, - men alle specialklasseeleverne har svømning fredag morgen

Udfordringerne

Fejl i visitationen

Udfordringerne Fejl i visitationen Diagnosebørn i normalklasser

Udfordringerne Fejl i visitationen Diagnosebørn i normalklasser Normalklassen er for lille/for stor

Glæder

Opbakning fra forældregruppen i normalklassen Glæden hos forældrene i specialklassen 2 lærere til at dele ansvaret

Forudsætninger for inklusion

Efteruddannelse af lærere Opbakning fra ledelsen Gode fysiske rammer

Fremtid

Udskolingen – hvor langt kan inklusionen bære?

Fremtid