www.nts-centeret.dk Udskoling – nytænkning og muligheder - v. Henrik Nørregaard, NTS-konsulent for udskolingsområdet Avnø Avnø Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed

Baggrund for at se på udsklingsmområdet

Øget interesse for natur, teknik og sundhed - fra Relevance Of Science Education (ROSEundersøgelsen) TOP 10 – Piger Interesse 1 Hvorfor vi drømmer når vi sover og hvad drømmene kan betyde 2 Hvad vi ved om HIV/AIDS og hvordan det bekæmpes 3 Hvordan man skal træne for at holde kroppen sund og stærk 4 Kønssygdomme og hvordan man beskytter sig mod dem 5 Hvordan forskellige narkotiske stoffer kan påvirke kroppen 6 Hvordan alkohol og tobak kan påvirke kroppen 7 Hvordan man giver førstehjælp og bruger simpelt medicinsk udstyr 8 Hvad man skal spise for at holde sig sund og rask 9 Hvad vi ved om kræft og hvordan vi kan behandle den 10 Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi TOP 10 – Drenge 1 Hvordan atombomben fungerer 2 Hvordan computere virker 3 Eksplosive kemikalier 4 Hvordan kassetter, CD-er og DVD-er kan lagre og spille lyd og … 5 Hvordan det føles at være vægtløs i verdensrummet 6 Biologiske og kemiske våben og hvordan de påvirker kroppen 7 Brug af laser i teknik (CD-spillere, stregkodelæsere osv.) 8 Muligheden for at der findes liv uden for Jorden 9 Hvordan man giver førstehjælp og bruger simpelt medicinsk udstyr 10 Hvordan man skal træne for at holde kroppen sund og stærk

Øget interesse for natur, teknik og sundhed - fra Relevance Of Science Education (ROSEundersøgelsen) BUND 10 – Piger Interesse Hvordan råolie bliver omdannet til andre materialer, som plast Symmetrier og mønstre i blade og blomster. Kendte forskere og deres liv Hvordan benzin- og dieselmotorer virker Hvordan man bruger og reparerer elektrisk og mekanisk udstyr Optiske instrumenter og hvordan de virker (teleskop, kamera Hvordan elektriciteten har indvirket på udviklingen af vores Hvordan planter vokser og formeres Atomer og molekyler Store omkostninger og fejl i forskning og opfindelser BUND 10 - Drenge Interesse Symmetrier og mønstre i blade og blomster. Cremers evne til at holde huden ung Hvordan råolie bliver omdannet til andre materialer, som plast Plastiske og kosmetiske operationer Spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi Alternative terapier (akupunktur, homøopati, yoga, healing osv.) ... Kendte forskere og deres liv Hvordan planter vokser og formeres Rengøringsmidler og sæber, og hvordan de virker Hvordan solnedgangen farver himlen Hvordan får vi de to køn til at arbejde med det samme?

Større kvalitet og relevans af NTS-undervisning i alle dele af uddannelsessystemet Unge vender ryggen til naturfag Andelen af gymnasieelever, der vælger naturfag, er faldet fra 36 til 31 procent. »Et kæmpeproblem,« lyder det fra Undervisningsministeren. Udtalelsen er et par år gammel – kan have ændret sig Undervisningen i naturfag er ofte ikke tilstrækkelig motiverende. Undersøgelser viser generelt at interessen for naturfag daler hos børn og unge i løbet af deres skoletid, frem til de skal vælge en ungdomsuddannelse.

Der skal nytænkning og et systematisk samarbejde til, før vi når målet

Tværfaglig undervisning Fælles Mål 2009 blev skrevet ud fra den anbefaling: Målbeskrivelserne for naturfagene skal præciseres og samtænkes for at sikre progression og bedre synergi mellem fagene. Afsnittet Styrkede naturfag for alle understreger med udgangspunkt i regeringens mål vedr. grundskolen, at selvom skolens undervisning i de naturvidenskabelige skolefag fra 7. klasse er fagdelt, er det vigtigt, at klassens biologi-, geografi- og fysik/kemilærere samarbejder om planlægningen og i perioder gennemfører undervisningsforløb sammen. Ud af klassen Fælles mål lægger op til, at man kommer ud af klassen i alle naturfagene. Det er samtidig et must, hvis man skal opfylde de mål, der står beskrevet i Arbejdsmåder og Tankegange.

Arbejdsmåder og tankegange - her slutmål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante problemstillinger samt opstille hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter i naturen og laboratoriet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling kende eksempler på biologisk forskning, der har udvidet menneskets erkendelse anvende et hensigtsmæssigt fagsprog formidle resultatet af arbejdet med biologiske problemstillinger skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at undersøge regioner, globale mønstre og problemstillinger samt samspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler anvende globus, kort – herunder digitale kort og satellitbilleder – samt elektroniske data somet arbejdsredskab til at skabe overblik og sammenhæng foretage undersøgelser,målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskabet læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr anvende et hensigtsmæssigt fagsprog læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer.

De fælles trinmål De nye trinmål – 14 stk., hvor af det kun er 5, der går igen i alle tre fag – er et ud af flere grundlag for at sammentænke fagene. Dvs. der er nu lagt op til en nogle måder, hvorpå man evt. kan samarbejde – der er givet nogle fælles mål, som fagene, med inddragelse af hvad de ellers har af mål, hver for sig kan arbejde hen mod. Men flere af de fællesfaglige mål hænger ubrydeligt sammen med andre trin- og slutmål, så kun at fokusere på de fællesfaglige elementer (fælles trinmål) i de 3 fag vil faktisk være en umulighed. De andre trin- og slutmål må også indgå i såvel undervisningen som prøven.

gøre rede for hovedtræk af Jordens tilblivelse, de grundlæggende betingelser for liv og naturvidenskabelige forestillinger om Jordens og livets udvikling (fælles for geografi, biologi og fysik/kemi). Hænger sammen med forklare både pludselige og langsigtede geologiske aktiviteter forskellige steder på jordkloden (geo). anvende viden om klima og klimasvingninger til forklaringer af vejr og vejrændringer, fastlands- og kystklima (geo). forklare landskabsdannelser i Danmark og andre steder i verden (geo). anvende viden om udvalgte organismer og deres livsytringer i forhold til deres placering i fødenet og tilpasning til levesteder (bio). forklare sammenhængen mellem forskellige arters tilpasning i bygning, funktion og adfærd i forhold til forskellige typer af levesteder og livsbetingelser samt forholdet til andre organismer (bio). forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed (bio). redegøre for livets opståen og evolution i en naturvidenskabelig sammenhæng, herunder artsdannelse (bio). gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen (f/k) kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling (f/k) beskrive, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige (f/k) kende eksempler på, at forskning har givet ny viden og uforudsete muligheder (f/k)

Fælles naturfagsprøve er også prøve i de enkelte fags mål Geografi 3 2 5 Fysik/kemi 4 Biologi

Hverdagen og prøver De centrale færdigheds- og kundskabsområder (CKF´er) er fagets fire hovedområder. De indgår i den daglige undervisning. Formålet med folkeskolens afgangsprøver er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag.

Alternativ naturfagsprøve - et trin på vej til fremtidens naturfag

Behov for nye tiltag Prøver i alle naturfagene i overbygningen har øget skolernes opmærksomhed på de faglige forventninger, som de er fastsat i Fælles Mål. Og prøven for hvert af de enkelte fag har bidraget til en større ligestilling af fagene. Men prøverne i to af fagene – biologi og geografi – i og med at det er digitale prøver – kan kun være prøver i en ganske lille del af trin- og slutmålene. CKFområdet ”Arbejdsmåder og Tankegange” indgå stort set ikke i prøverne – det samme gælder CKFområdet ”Biologiens anvendelse”, mens de andre CKFområder i større eller mindre grad kan berøres ved en digital test. Derfor åbnes der nu for forsøg med en fælles naturfagsprøve ved afslutningen af 9. klasse. Den fælles naturfagsprøve omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi og fokuserer på fællesfaglige elementer i de tre fag. At fokusere er jo ikke det samme som at udelukke andet. Dermed følger man anbefalingerne i rapporten ”Fremtidens naturfag i folkeskolen” fra januar 2006 og anbefalingerne fra N.O. Andersens rapport ”Et fælles løft” fra 2008. Begge rapporter peger jo på at det er fornuftigt at naturfagene samarbejder, så de kan fremstå mere tillokkende for eleverne.

Gruppeprøver genindføres efter sommerferien Gruppeprøve i naturfag I naturfag skal der være gruppeprøve. Prøven indføres i skoleåret 2013/2014 og planlægges tilrettelagt som en fællesfaglig naturfagsprøve i fagene biologi, geografi og fysik/kemi, efter nærmere drøftelse med folkeskoleforligskredsen. På den måde får alle naturfagene en mundtlig/praktisk prøve, som samtidig tilgodeser disse fags fælles elementer. Prøven vil være bunden og skal erstatte den nuværende mundtlige/praktiske prøve i fysik/kemi. Den fællesfaglige prøve suppleres med en skriftlig prøve til udtræk i biologi, geografi eller fysik/kemi. For at sikre skolerne bedre tid til at forberede sig til den nye naturfagsprøve indføres den først i skoleåret 2013/2014. Mulighed for gruppeprøver i matematik Den mundtlige gruppeprøve i matematik i 9. klasse vil være en prøve til udtræk. Den vil i sin form ligne den tidligere mundtlige prøve, der eksisterede frem til 2005. Med den nye mundtlige gruppeprøve vil eleverne til maj/juni 2013 blive udtrukket til at aflægge prøve i enten biologi, geografi eller mundtlig matematik. De skriftlige prøver i matematik fortsætter uændret.

Alle tre fags lærere skal inddrages ved prøven Alle tre fags lærere skal inddrages ved prøven. Der er højst en håndfuld eller to i hele kongeriget, der kan mestre at undervise i og evaluere om eleverne kan bruge de kundskaber og færdigheder, de har lært i hvert af de enkelte fag – og det gælder også hvis man holder sig til emner, der ligger indenfor de fælles trinmål. Både ”Fremtidens naturfag i folkeskolen” og ”Et fælles løft” anbefaler da også, at alle tre fags lærere medvirker. Men det er jo ikke sikkert at hver af de lærere, der indgår som eksaminatorer skal have samme timereduktion som en fysik/kemilærer får i dag. Synergieffekten skulle også gerne slå igennem her. Det er slutmål - de langsigtede mål med undervisningen og de mål - som man normalt bliver prøvet i forhold til, mens trinmålene er de kortsigtede mål for undervisningen og de indgår også i den løbende evaluering. Prøven kan derfor ikke alene baseres på de flerfaglige trinmål.

Naturfaglig kultur på skolen

Naturfaglig kultur Ved overgangen fra natur/teknik til naturfagene i udskolingen bliver den sammenhæng mellem de forskellige naturfaglige synsvinkler, som eleverne før har oplevet, splittet ud på tre forskellige fag. Når fagene fortsætter i et lektionsopdelt ugeskema med én lærer til én klasse, kan et funktionelt samarbejde mellem naturfagene i overbygningen være vanskeligt. De få timer, fagene hver for sig har på ugeskemaet, gør det også vanskeligt at inddrage ressourcer uden for skolen, i naturen, på virksomheder, museer ol. Svaret på disse udfordringer er etablering af et velorganiseret samarbejde mellem de enkelte naturfag og lærere, kort fortalt etableringen af en naturfaglig kultur på skolen. En naturfaglig kultur indebærer i sit ideal, at naturfagslærerne arbejder sammen om… udformning af konkrete undervisningsplaner evaluering og evalueringsværktøjer undervisning på tværs af naturfagene med flerfaglige emner og problemstillinger hensigtsmæssig skemastruktur, der kan befordre samspil mellem fagene mere systematisk inddragelse af ressourcer uden for skolen, for eksempel lokale naturområder, museer, zoologiske anlæg, naturskoler, akvarier, virksomheder mv. mere præcise overdragelsesforretninger ved nødvendige lærerskift og ved overgangen mellem natur/teknik og de efterfølgende naturfag ved afslutningen af 6. klasse lokalt naturfagligt udviklingsarbejde, evt. i samspil med efteruddannelse formulering af lokale udviklingsplaner og dialog med skolens ledelse herom synliggørelse på skolen og i kommunen.

Det lyder enkelt, men er ikke så enkelt endda, fordi mange lærere skal indgå i flere forskellige typer af team på skolen. Man kommer heller ikke uden om, at ledelsen på skolen skal kunne indse nødvendigheden af naturfagenes samspil midt i alle de mange dagsordener, der præger skoledebatten og lederens hverdag. Ledelsen skal med andre ord være i løbende og udviklende dialog med naturfagsteamet. Lærere, som oplever sig selv som værdsatte i en lærende naturfaglig "organisation", vil formentlig være nemmere at fastholde som naturfagslærere på skolen. Det perspektiv kan få stor betydning, når der for alvor kommer til at mangle lærere Med naturfaglige kompetencer. "Fremtidens naturfag i folkeskolen" giver ideer til, hvordan Man kan organisere og forankre en naturfaglig kultur på skolen og i kommunen og sikre Samspillet med andre aktører uden for skolen.

Flerfaglighed og tværfaglighed for naturfagene i Fælles Mål 2009 Naturfaglig kultur på skolen (fællesafsnit for alle naturfag) Flere af de anbefalinger, der blev givet i "Fremtiden naturfag i folkeskolen" (2006) (FNiF- rapporten) skal ses som ønsker til det centrale og decentrale skolesystem (staten, kommunerne og den enkelte skole) om at tilvejebringe de rette incitamenter og forudsætninger for etableringen af en naturfaglig kultur i skolen. En naturfaglig (el. naturfagsdidaktisk) kultur, hvor naturfagslærerne arbejder sammen, er fraværende på mange skoler i Danmark. Fagene har typisk levet hver deres liv - uden samspil og synergi. Naturfagslærerne på skolen føler sig ofte fagligt og fagdidaktisk ensomme, og det giver ikke de bedste vilkår for fortsat udvikling og læring. At naturfagene ikke samarbejder, betyder jo ikke nødvendigvis, at undervisningen eller børnenes læring er dårlig i de enkelte fag, men det betyder, at eleverne får sværere ved at opleve, hvad naturfagene kan bidrage med i et samspil med hinanden. Ønsket om at styrke fagenes samspil har ved revisionen af Fælles Mål udmøntet sig helt op i fagenes formål. I biologi, fysik/kemi og geografi finder vi nu i formålenes stk. 1 denne nye formulering (her med biologi som eksempel): Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan biologi - og biologisk forskning - i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Sammen med ændringen af formålet er de fælles trinmål de væsentligste incitamenter til at styrke den naturfaglige kultur på skolen.

Geovidenskab A - ny studieretning på gymnasier

NTS initiativer ang. udskoling

Emnebaseret udskoling http://ntsnet.dk/udskoling

Naturfagsprøve og tværfaglighed