KOMpetenceMål i PraksIS

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Lidt om vejleder rollen
Advertisements

Møde om Folkeskolereformen og idrætsforeningerne 4. December 2013.
Læring i bevægelse - hvorfor?
5 IT-didaktiske principper
Velkommen til workshoppen
”Den gode elev” Kvalifikationer er defineret som den enkelte persons faglige, sociale og personlige færdigheder og kunnen Kompetencer betegner personens.
Deltagere Cirkelledere Cirkel I – målgruppe: normalklasser
Strategi for brug af digitale medier i undervisningen
Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen
Undervisningsplanlægning
Kompetencemål og tilrettelæggelse af undervisningen
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Censorformandskabets møde 25. oktober 2012
Den nationale faggruppe
Projektbeskrivelse 10. Marts 2006 Carl P. Knudsen.
Kompetencemål som didaktisk udviklingsværktøj
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Jytte Hansen UCSyddanmark. Sammenhængskraft som dynamo i klasseværelset: Fokus: At udvikle værktøjer, der gør læreren i stand til at holde sammen på klassen.
DDB Hindsgavl den 26. maj 2011 René Birkemark Olesen
Den nationale faggruppe Fagmoduler Matematik, 4. – 10. klassetrin.
Rammeforsøg på TEC-HTX Studietid Formål At skabe større sammenhæng mellem uddannelsestid og elevtid At øge lærertilstedeværelsen sammen med eleverne At.
Velkommen! Til projektseminar på ferskvandscentret marts 2008 ___________________ Udviklingsprojekt Invention og Innovativ Naturvidenskab i teknologiundervisningen.
Øget overgangsfrekvens til de videregående uddannelser
At udforske sin egen praksis
Formativ evaluering Januar Juni 2012 Karen Marie Hedegaard og Birgitte Lund Nielsen Oplæg til diskussion d. 1 juni, 2011, ved styregruppedag i Ry.
LP som skoleudvikling – et perspektiv udefra og ind i modellen
- Hvad kan I forvente som forældre?
It i folkeskolen SkoleIntra-træf 2011
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
ATV – Science i skolen 3. maj 2010 Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet.
Bedre udbytte af it i skolen Et seminar til skoleudvikling Marianne Hornskov og Sanya Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut.
Fællemødet 1. årgang januar Kl Velkomst v/ praktikkoordinator Thomas Thorning Kl Mødet med skolen set fra praktiklæreren? Praktiklærer.
Pædagogisk ledelse af erhvervsuddannelser
Kompetencemål, årsplanlægning og ”den gode undervisning” Tomas Højgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole KOMPIS-seminar Slagelse,
Læringsmål, planlægning og fagteamsamarbejde
Matematik. » varetage udformningen af de nationale moduler » varetage den fremadrettede udvikling af disse med sigte på at styrke fagligheden i læreruddannelsen.
Fokus på køn på Roskilde gymnasium Skoleåret 2013/2014.
Kompetencer i dansk – hvorfor? Rasmus Fink Lorentzen.
Fælles Mål Styrket faglighed Steen Harbild Undervisningskonsulent, UVM August 2006.
Nye digitale muligheder i overbygningen KL, Odense Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og it i læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet.
Om kompetencemål og planlægning af undervisning Tomas Højgaard KOMPIS-projektdag Slagelse, 28. april 2010.
Den nationale faggruppe Fagmoduler til yngste. Faggruppens overvejelser og principper Arbejdet blev som sagt skudt i gang ultimo november 14. december.
Hvad er Projekt X:IT? Projekt Børn, Unge & Rygning Kræftens Bekæmpelse.
Fælles mål 2009 Isboden.
v/ Jakob Harder, vicedirektør Undervisningsministeriet
Pædagogik & kompetenceudvikling i SPIDO-forløbene Knud Erik Jensen, konsulent og underviser på SPIDO
Projekt X:IT -Støtter dit barn til et liv uden tobak Forældremøde 7. klasse – Projekt X:IT.
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
Læreres vilkår for at udvikle en lokal naturfaglig kultur omkring natur/teknik - Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse.
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Om projektet KOMPIS: Kompetencemål i praksis
IMODUS – IHK Workshop om Blended Learning Workshopintroduktion.
Læringsorienteret feedback og Den dynamiske årsplan
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC.
Introduktion til første lektionsstudie. Uddannelsesplan.
KOMPIS Årsmøde april 2010 Årsplaner Med udgangspunkt i situationer Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus.
Aktiviteter OutputResultater kt. sigt Effekt ml. sig t Virkning lg. sigt Lokalt samarbejde med private og offentlige arbejdspladser om IKV Ledige, a-kasser.
De syv fortællinger - hvad var det, vi ville, og hvad gjorde vi?
- Kom tættere på dit barns skolegang
Almen didaktik Niels Grønbæk Nielsen.
TEMA 5 Realisering: Tilpas idéen
Fagdidaktisk kursus i biologi
Video club – med fokus på autonomi Motivation i praksis And
Oplæg fra Evalueringsudvalget
Evaluering af skoleåret og planlægning af skoleåret
Vidensbaseret praksis i botilbud
Perspektiver i ungepakken Per Bredholt Frederiksen
Temadag om grundfag og de pædagogiske intentioner i eud-reformen
Velkommen til fagligt samspil
Præsentationens transcript:

KOMpetenceMål i PraksIS Slagelse 26. maj 2009 Lektor Jeppe Bundsgaard DPU

Formål Hvordan udvikles en kompetenceorienteret undervisning? Hvordan kan undervisningen gå fra at være orienteret mod at eleverne udvikler mere generelle færdigheder og kundskaber til at de udvikler de kompetencer de kan bruge til at håndtere livet som menneske, arbejder og borger?

Hvorfor kompetencer? Hvad er målet med uddannelse? At udvikle kundskaber og færdigheder? Problem: Hvordan udvælges undervisningsindholdet? Mulig fare: Pensumitis Den består i, at pensum forveksles med faglighed (indsigt, forståelse og kunnen) og i, at undervisning forveksles med tilegnelse med den konsekvens, at tilrettelæggelse af undervisning indskrænkes til fastlæggelse af pensum (Jens Højgaard Jensen)

En kompetencetilgang En kompetence er en indsigtsbaseret handleparathed Kompetence er at vide hvad der skal til, og kunne håndtere udfordringerne i en given situation, såvel kropsligt, som kognitivt og følelsesmæssigt og at ville håndtere disse udfordringer (dvs. at have kræfterne til det (energi), synes det er væsentligt (motivation) og godt (etik)). Fagenes indhold bestemmes af hvorvidt de bidrager til at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer de møder i deres nuværende og fremtidige liv 4

Kompetencer i fagene Kompetence og Matematiklæring Fælles Mål II Matematik Fremtidens naturfaglige uddannelser Kompetencer i dansk

Matematiske kompetencer At kunne spørge og svare Tankegangskompetence Problembehandlingskompetence Modelleringskompetence Ræsonnementskompetence At kunne håndtere sprog og redskaber Repræsentationskompetence Symbol- og formalismekompetence Kommunikationskompetence Hjælpemiddelkompetence

Naturfaglige kompetencer Empirikompetence Repræsentationskompetence Modelleringskompetence Perspektiveringskompetence

Danskfagets kompetencer

Undervisning med kompetencer KOMPIS handler om hvordan undervisning med kompetencer kan tilrettelægges Mulighed for at forandre undervisningen i en retning hvor eleverne oplever at undervisningen er meningsfuld og spændende det er en mulighed for at lærerne kan trække den virkelige verden ind i klasseværelset, og det er en mulighed for at løfte og professionalisere hele skolens praksis.

Ankerpunkter I Undervisningens indhold beskrives todimensionelt som en krydsning af en række faglige kompetencer og en række faglige stofområder (efter den såkaldte matrix-struktur). Undervisningen tilrettelægges og gennemføres med fokus på dens bidrag til udvikling af de beskrevne konkrete kompetencer for hvert enkelt fagområde: dansk, matematik og naturfagene (i overbygningen).

Ankerpunkter II Evalueringen af elevernes udbytte reflekteres både løbende og afsluttende i forhold til 1 og 2. Der arbejdes løbende med at sikre en langsigtet udvikling gennem kommunal forankring af tiltagene på de enkelte skoler. It inddrages i alle aspekter af projektet (samarbejdsplatform, undervisning, mv.).

Deltagende forskere Tomas Højgaard er lektor, ph.d. og forsker i matematikkens didaktik og faglige kompetencebeskrivelser som udviklingsværktøj og er medforfatter til rapporten Kompetencer og matematiklæring (KOM-rapporten). Jan Sølberg er adjunkt, ph.d. og forsker i naturfagsdidaktik og udvikling af lokale fagkulturer. Jeppe Bundsgaard er lektor, ph.d. og forsker i danskfagets didaktik og integration af it og er medforfatter på bogen Kompetencer i dansk. Der forventes desuden knyttet ph.d.-studerende og forskningsassistenter til projektet.

Forskningsinteresser At følge udvalgte dele af undervisningen Fokus på et mindre antal klasser og lærere. Deltagelse i overvejelser over, bidrage til udviklingen af og undersøge hvordan kompetenceorienteret undervisning kan udvikles, hvordan integration af it kan understøtte kompetenceorienteret undervisning og hvordan undervisningssituationen kan omorganiseres med kompetenceorienteret undervisning. At undersøge de organisatoriske udfordringer ved et udviklingsprojekt som nærværende Fokus på hvordan kommunen, skolen og andre aktører samvirker til at understøtte udviklingen af en kompetenceorienteret undervisning.

Videre herfra Første år er et pilotår Lærerne arbejder sig ind i kompetencetilgangen Afprøver forløb der er tilrettelagt efter denne tilgang Når året er omme, kan næste år planlægges ud fra en kompetencetilgang

Tidsplan 4-årigt projekt August 2009 Projektet igangsættes og forankres lokalt gennem skolebaserede workshops hvor lærerne inviteres til at diskutere og lære mere om kompetencevinklen på undervisning. August : Dagsseminar med de udvalgte KOMPIS-lærere til nærmere drøftelse af organisation, form og indhold af projektet.   Skoleåret 2009/2010 Pilotprojekt: Kompetenceorienteret undervisning iværksættes i det små. Konsulenterne afholder praksisnære skolebaserede kurser for lærerne, der gør forsøg med kompetenceorienteret undervisning.

Skoleårene 2010-2013 Skoleårene 2010/2011 og 2011/2012 Hovedudviklingsprojekt: Kompetenceorienteret undervisning folder sig ud, med afsæt i årsplaner der forsøger at realisere en matrix-struktureret indholdsbeskrivelse (jf. ankerposition 1). Konsulenterne indgår som sparringspartnere for lærerne, De deltager i et antal undervisningstimer og diskuterer udfordringer og muligheder i et fremadrettet perspektiv. Efterår 2012 og forår 2013 Det videre liv: Evaluering af projektet og formulering af en plan for udbredelse af best practice på de øvrige skoler i kommunen. Præsentation af projektets resultater. Vidensdeling. Udbredelse.

Kontaktliste og website Navn, skole, klasse, telefon og e-mail I får adgang til de adgangsbegrænsede områder af www.kompis.dk. Her lægges dokumenter og her kan foregå diskussioner og planlægning.