Sygeplejeforum Hillerød

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Resultater og opfølgningsmuligheder for LUP 2009 – kommunikation og patientinddragelse Specialkonsulent Trine Østerbye Web- og kommunikationsmedarbejder.
Advertisements

Børn som pårørende til alvorligt syge forældre Anbefalinger til sundhedspersonalet Udarbejdet på baggrund af: Retningslinier for god praksis ved forebyggende.
Validering af spørgeskemaet til Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) November 2009 Evalueringskonsulent Mette Foged.
Palliativ indsats til KOL-patienter
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland Workshop D Konference den 24. maj 2012.
Hvordan har dagkirurgiske patienter det i den første uge efter udskrivelse - Masterprojekt Pia Mohr Christensen, Klinisk udviklings sygeplejerske,
Pakkeforløb på kræftområdet
Forebyggelse og behandling af obstipation
Souschef Jytte Husted Hospice Søholm
Psykoedukation til unge i OPUS
Forslag til Strategi for sygeplejens bidrag til udvikling og forskning ved de somatiske sygehuse i Vejle Amt År
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Tele- hjem ordningen Faxe, Greve, Køge, Lejre,
Døende i plejebolig Den lindrende indsats Den 23. august 2010
Hvordan sikres omsorgen i accelereret operationsforløb ?
Patientforløbet blødende ulcus Implementering set i et fagligt, organisatorisk og patientoplevet perspektiv Dorthe Oxholm Klinisk sygeplejespecialist.
Bivirkninger i forbindelse med strålebehandling af hoved-halscancer.
Patientperspektiv ved hoftebrud Rigshospitalet
Det fælles mål At borgere med kroniske sygdomme opnår den højeste grad af livskvalitet med størst muligt ansvar for og indflydelse på eget helbred.
Rehabilitering efter operation
Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde ?
Sygeplejerske Lone Woelders
Sygeplejerskeuddannelsen
Kan omsorg accelereres?
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Nov J.J. O-3 Kvalitet i sygeplejen i det accelererede forløb ved hofte- og knæalloplastik Trine Kruse Helle Bergstedt Marianne Lundegaard.
FS Sasmo Temadag for operations- og ambulatoriesygeplejersker Tirsdag den 27 Maj 2014 Uddannelseskonsulent Annette Kolding Rørvik, Center for HR, Region.
Kliniske retningslinjer!
Omsorg i det accelererede operationsforløb
Afdelingsleder Morten Freil
Patientoplevet kvalitet - Erfaringer fra Danmark
Facilitatorordningen: - Hvordan kan du bedst muligt udvikle kronikeromsorgen i din klinik? Store Praksisdag 3. februar 2011 Facilitatorer Bjarne Jørgensen.
Tværfaglig regional workshop Tidlig opsporing af kritisk sygdom
Postoperativ Smertebehandling efter Hjertekirurgi
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Sundhedsaftaler De endelig rammer for arbejdet med den kommende sundhedsaftale kendes endnu ikke Udkast til ny bekendtgørelse og vejledning er sendt i.
Afdelingsledelsen Vision og værdigrundlag i Planlægningsområde Syd.
Omsorgsetik i klinisk sygepleje - den gode, kloge og rigtige sygepleje
omsorg i det accelererede operationsforløb
Sygepleje til patienter med ovariecancer – Hvordan bliver vi bedre?
Børn og Palliation Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker
Karen Marie Dalgaard & Jeanette Bech Kræftstyregruppen DASYS temamøde 13. november 2008 Historisk rids Kommissorium for Den Nationale Kræftstyregruppe.
Tema 1: Introduktion samt stress og sårbarhed Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
omsorg i operationsforløb
Accelererede patientforløb:
Århus Universitetshospital Århus Sygehus Medicinsk Center Geriatrisk Afdeling G Hvordan sikres omsorgen i optimerede operationsforløb? Ældre patienter.
Undersøgelse af voksnes smerter efter Tonsillectomi.
Evidens og accelereret patientforløb
Hvordan ser patientens supersygehus ud? Chefredaktør Erik Rasmussen Mandag Morgen Dansk Selskab for Medicinsk Prioritering 7. maj 2009.
Anne-Mette Sørensen, Allerød Kommune
Hvordan udfordres evidensbaseret viden i den kliniske sygeplejepraksis
Patienters oplevelser på færøske sygehuse 2010 Spørgeskemaundersøgelse blandt 886 indlagte patienter Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af det færøske.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Den nye sundhedsaftale 2015 – 2018
Patientrettet forebyggelse Kommunerne i Region Sjælland
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Hospitalsenheden Vest Velkommen til Hospitalsenheden Vest Afsnit for patienter med hoftenære brud – mulighed for ”fast-track forløb”? Oplæg af: Marianne.
AG Christiansborg  Flere og flere lever i mange år med én eller flere kroniske sygdomme  Gå fra et system, indrettet til at behandle akutte.
Et geriatrisk pakkeforløb – der virker! Virker ….for hvem? …Som patienten ønsker sig, som forpligter fagligt, som organiserer sammenhæng Det kræver: Patientinddragelse,
Århus Kommune Magistratens 3. Afdeling Sundhedsaftaler Økonomi og Myndighed Sundhedsaftaler mellem Århus Amt og Århus Kommune – inspiration til de fremtidige.
Patientforløb for onkologiske patienter
Palliation til ældre med kræft
Kvalitet i sygeplejen i korte kirurgiske patientforløb
Patientuddannelse – en medicinsk teknologivurdering Torben Jørgensen Formand for arbejdsgruppen Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Baggrund og.
METTE NYRUP, CAND. PSYCH., PH.D.-STUDERENDE PSYKOLOGISK VELVÆRE HOS VOKSNE MED CP.
FREMTIDENS INDSATS FOR ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER EMNE:FREMSKUDT VISITATION.
Seksualitet.
Den ny social- og sundhedsassistentuddannelse
Grundliggende principper
Brobyggerordningen mellem Esbjerg Kommune og FAM-SVS
Præsentationens transcript:

Sygeplejeforum 20.05.2010 Hillerød EPS EPS Sygeplejeforum Sygeplejeforum 20.05.2010 Hillerød

Accelererede operationsforløb præoperativ information stress reduktion smerte behandling Mobilisering Ernæring nedsat komplikationsrisiko og rekonvalescens Kehlet H.Accelererede operationsforløb – en faglig og administrativ udfordring. Ugeskr Læger 2001;163:420-425.

Enhed for Perioperativ Sygepleje Kliniske vejledninger / patientforløb Gastrokirurgi: kolonresektion hernie og galdekirurgi pancreas Ortopædkirurgi: knæ- og hoftealloplastik hoftefraktur amputationer Urologi: nefrektomi radikal prostatektomi cystektomi Gynækologi: hysterektomi ovariecancer Thoraxkirurgi: lobektomi Brystkirurgi: brystkræft Karkirurgi: aortaanurisme EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Smertebehandling Patienter med smerter Smertesymptomer – kan være første tegn på noget er galt Postoperative smerter ( akutte) Kroniske postoperative smerter Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Postoperative smerter (akutte) Multimodal smertebehandling Forskellige virkningsmekanismer / administrationsmåder Forebyggende smertebehandling Reducere traumeudløst smerteoverfølsomhed / reduktion af intensitet og varighed Opioid besparende smertebehandling Bivirkninger: Kvalme / nedsæt tarmperistaltikken Sygepleje i forbindelse med perioperativ smertebehandling. www.periopsygepleje.dk /operationsforløb / accelererede operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Hvilken smertebehandling Afhænger af den kirurgiske procedure www.postoppain.org www.periopsygepleje.dk Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Kroniske postoperative smerter 20% af voksne i vestlige lande Moderat til svære smerter, betydning for livskvalitet Herniotomi 10% Mastektomi 30-50 % Amputationer 30 – 75 % (5-10% svære postamp.sm.) Kehlet 2006, Jensen 2006 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Kroniske postoperative smerter 6 måneder efter kirurgisk traume Kliniske billede: Spontane hvilesmerter lokaliseret til kirurgiske område Episoder med gennembrudssmerter (Spontan eller provokeret) Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Kroniske postoperative smerter Neurogene smerter (vedvarende) Inflammatoriske smerter ( ophører når inflammationen er væk) Relation mellem intensitet af akutte smerter - risiko for udvikling af kroniske smerter Reducere akutte smerter – mindsker kroniske smerter Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Forberedelse af patient på operation Patienten forberedes på realistiske smerter Viden om den specifikke smertebehandling Afdække patientens psykosociale forhold Reaktion på tidligere operationer Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Psykosociale faktorer Angst, depression og akut smerte Angst er præoperativ prædiktor for postoperativ smerter Forventninger og bekymringer i forhold til: operation, smerter, cancerdiagnose, ændret seksualitet/ levevis Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Smertemåling Subjektiv følelse Objektiv måling VAS / NRS (0-10) Anvendelse af objektiv måling Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Smertemåling – eksempel, kolon Planlagte patienter 18 % > 4 VAS 1.POD Akutte patienter 26 % > 4 VAS 1.POD Planlagte patienter fik den planlagte behandling – epidural. Akutte patienter fik IV eller pr os morfin. Toft, Sygeplejersken 2006. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Objektiv smertemåling ved hoftebrud Journalaudit, 2008 ja nej Hovedstad 51% 49% Midtjylland 30% 70% Nordjylland 19% 81% Sjælland 34% 66% Syddk. 2% 98% Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Smertebehandling ved udskrivelse Udskrivelseskriterier (Sufficient smertedækket per os) Opfølgning (Ansvar indtil afsluttende behandling – særligt fokus på smertebehandlingen 3-6 mrd) Telefon (Fysisk / psykosocialt) Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Ernæring Klinisk spørgsmål Medfører ernæringsscreening og målrettet ernæringsindsats præoperativt, at underernærede patienter undgår komplikationer i forbindelse med kolonoperation? Medfører tidlig peroral ernæring med proteintilskud færre komplikationer efter kolonoperation? Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje Ernæring Normal ernæringsstatus ingen vægttab; BMI > 20,5; ikke nedsat fødeindtagelse Moderat forringet ernæringsstatus Vægttab >5% på 2 mrd., BMI 18,5 og 20,5, fødeindtagelse 25-50 % Svært forringet ernæringsstatus Vægttab >15% på 3 mrd, BMI <18,5, fødeindtagelse 0-25% Sundhedsstyrelsens retningslinier for ernæringsscreening, www.sundhedsstyrelsen.dk Hessov I, Kirurgi og ernæring. Ugeskr Læger 2003;165/51:4952-4955 EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Ernæring Anbefaling Postoperativ ernæringstilskud til alle patienter, resulterede i signifikant reduktion af mindre postoperative komplikationer og vægttab. Smedeley F, Bowling T, James, et al. Randomized clinical trail of the effect of preoperative and postoperative oral nutritional supplements on clinical course and cost of care. Br J Surg 2004;91:983-990. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Journalaudit ved hoftebrud Præoperativ screening 68% Fuldkost med protein 66% Systematisk opfølgning 34% Journalaudit på 600 journaler, DK i 2008 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Mobilisering Klinisk spørgsmål Forebygger tidlig mobilisering postoperative komplikationer? Forebygger intensivering af mobilisering postoperative komplikationer? Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje Mobilisering – en pakke Tidlig mobilisering og øget aktivitet kun i sammenhæng med tidlig oral ernæring med proteintilskud postoperativt og effektiv smertebehandling kan gøre patienten tidligere klar til udskrivelse. Viden, vilje og et lille skub - aftaler ” Gik på gangen allerede om eftermiddagen ” Zutshe M, Delaney CP, Senagore AJ, Fazio VW. Shorter hospital stay associated with fast-track postoperative care pathways and laparoskopic intestinal resection are not associated with increased phsical activity. Colorectal Dis 2004;6:477-480. Vind Hansen H, viden, viljen og et lille skub. Sygeplejersken 2001;17:28-32. Patientinterview, April 2006. EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Mobilisering Anbefaling Operationsdagen: Ude af sengen 2 timer – stå, gå, sidde Post opr dag: Ude af sengen 8 timer – stå, sidde, gå Post opr dag: Ude af sengen > 8 timer – stå, sidde, gå Herefter fortsætter mobiliseringen Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Patientperspektiv Medinddragelse af patienten Livskvalitet Kommunikation Patientoplevet kvalitet Tilfredshed Undervisning Spørgeskema Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Medinddragelse af patienten Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Medinddragelse af patienten 20 anbefalinger Hvordan gør vi ? Patientens møde med sundhedsvæsnet. De mellemmenneskelige relationer – anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Helbredsrelateret livskvalitet (HRLK) ved kræft, EORTC QLQ European organisation for research and treatment of cancer Praktiske problemer – validering af spørgeskema, tid, ressourcer, høj deltagelsesprocent, komplette data, metode problemer – søg hjælp i alle faser Hvad ved vi og kan allerede anvende i behandlingen: Kræftrelaterede symptomer og problemer – kort / lang sigt Patientens ønsker om information – sygdom og behandling Forebyggende indsats – hvad kan patienten selv gøre Anbefaling: Systematisk brug af spørgeskema til øget problemafdækning med deraf følgende lindring af symptomer og problemer Grønvold M, UFL, 2007 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje Kommunikation i sundhedsvæsnet Patient problemer: Mangelfuld og forkert information Manglende omsorg og lydhørhed Mangel på respekt og medinddragelse Børn og unges oplevelse af kommunikation Patienter vurdering af vigtige områder: Fyldestgørende information Lydhørhed og omsorg Tillid Respekt og medinddragelse Ammentorp J, UFL; 2006 EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Patientoplevelse Patienters oplevelse af henholdsvis konventionelle og accelererede kolonkirurgiske behandlingsforløb – en kvalitativ undersøgelse på baggrund af fokusgruppeinterviews Det der optog patienterne mest: Diagnosticerings-processen Kommunikation Mødet med cancerdiagnosen Bekymring af ændret udskillelsesmønster Vilstrup D, Mortensen CW , Rud K, Egerod I, Klinisk Sygepleje, 2009 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Patientoplevelse At balancere på en knivsæg – kolonopererede patienters oplevelse af et accelereret forløb* Accelererede operationsforløb – patientens perspektiv Patientinterview med 16 patienter - individuelle interview Patientens perspektiv Kræftdiagnosen – en hverdag der skal reetableres Skismaet mellem evidens baserede anbefalinger og den individuelle patient Krav til sygeplejersken Indgående faglig viden, kommunikative evner, empati og tid til at inddrage den enkelte patient og dennes virkelighed Norlyk A, Klinisk sygepleje* og Sygeplejersken, 2008, 2010 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje Patientoplevelse Patienters oplevelse af et koordineret forløb – når tarmkræft udredes og behandles som en akut sygdom Telefoninterview med 20 patienter – præoperative periode med forløbskoordinator Temaer Planlægning og sammenhæng i forløbet – godt planlagt Tid – tryghed at det går hurtigt Kommunikation og omsorg – Revision af den skriftlige information – indhold og sprog – ” Følte at jeg var i menneskehænder” Kærgaard G, Hahn H, Sygeplejersken 2010 EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Inddragelse af patientens perspektiv i udarbejdelse af referenceprogram Medinddragelse i egen rehabilitering efter hoftebrud Anbefalinger: At hjælpe patienten til at bearbejde faldepisoden og italersætte bekymringer om mobilitet, autonomi, arbejdssituation m.v At inddrage patientens værdier , holdninger og tankegang At samarbejde med patienten i den daglige behandling og pleje At samarbejde med patienten ved udskrivelse Rud, K og Næsted Stuhaug, H, Sygeplejersken 2010 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Patienttilfredshed Når patienten vågner Formål: Belyse patienternes tilfredshed og identificere kommende indsatsområde Fokus områder: Smerte- og kvalmebehandling – kvinder og unge / urologi og ortopæd Tilbud om mad og drikke – ønskede ikke noget Adspredelse – efter behov – evt. musik Besøg af pårørende – aftale forud – ofte ingen ønske Oplevelse af uro – undgå private samtaler Information – ældre > 75 år ikke tilfreds Personalets nærvær – god omsorg Veltilpashed ved udskrivelsen – generel tilfredshed Olsen, SW, Nielsen B, Lærkner E. Sygeplejersken 2006 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje Patienttilfredshed Velinformerede patienter i accelererede forløb Formål: Accelererede operationsforløb vs. Konventionelle Var den mundtlige information fyldestgørende ? acc. Forløb konventionelle Ja 41 24 Nej 1 22 Ved ikke 8 4 Følte de dem på udskrivelsesdagen klar til at blive udskrevet? Ja 32 43 Nej 17 5 Ved ikke 1 2 Jacobsen DH, Sonne E, Kehlet H. Sygeplejersken 2004 EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje Patientundervisning Patientundervisning skal forankres teoretisk Self-efficacy – en teori om: Social Cognitive Theory – udviklet af en amerikansk psykolog Albert Bandura og anvendes ved adfærdsændring: ”En persons tro på, at han har kompetencer til at gennemføre en nødvendig handling for at opnå et særligt mål elle ønsket resultat for at fremme fysisk, psykisk eller socialt velvære” (oversat) Temaer Egne erfaringer, observerede erfaringer, sproglig overtalelse, oplevede følelser Villadsen B, Faurschou P, Sygeplejersken, 2007 EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Patientundervisning Att oversatte og testa ett instrument – the Patient learning Needs Scale Identifikation af patientens læringsønsker og behov – det skal give patienten mulighed for at svare på en lang række spørgsmål – 360 grader. Formål: Målrettet information og undervisning til den enkelte patient Udviklingsprojekt: CVU - Århus / IT-firma, EPS og Hvidovre Gaskir. afdeling Lithner M, Hellström Klinisk Sygepleje, 2009 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Spørgeskema Formål: Udvikling af spørgeskema som skal besvares af patienter, hvor indholdet sv.t. de evidensbaserede indikatorer beskrevet i det accelererede operationsforløb i den perioperative periode Udviklingsprojekt Brystkirurgiske patienter: Kirsten Rud, EPS og vejleder John Brodersen, læge KU Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010

Enhed for Perioperativ Sygepleje Kirsten Rud www.periopsygepleje.dk EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2010