Omsorg i det accelererede operationsforløb

Præsentationer af emnet: "Omsorg i det accelererede operationsforløb"— Præsentationens transcript:

1 Omsorg i det accelererede operationsforløb
EPS Omsorg i det accelererede operationsforløb Rigshospitalet

2 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Formålet Formål er at fremme processen med implementering af accelererede operationsforløb på alle landets kirurgiske afdelinger Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

3 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Hvorfor accelererede operationsforløb Høj professionel standard Effektiv ressourceudnyttelse Minimal patientrisiko Høj patienttilfredshed Helhed i patientforløbet Nationale Strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet. Sundhedsstyrelsen, København 1993. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

4 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Bevillinger Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse – Rigshospitalet har støtte projektet med hjerterum Fremtid Finansloven – bevilling indtil 2012 Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

5

6 Sygepleje ved accelererede operationsforløb
EPS Sygepleje ved accelererede operationsforløb Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

7 Accelererede operationsforløb
præ/postopr information stress reduktion smerte behandling mobilisering ernæring nedsat komplikationsrisiko og rekonvalescens Kehlet H.Accelererede operationsforløb – en faglig og administrativ udfordring. Ugeskr Læger 2001;163:

8 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Postoperativ information / dialog Rehabilitering af kræftpatienter Somatiske niveau Psykiske niveau Sociale niveau Erhvervsmæssige Indgår i kræftplan 1. Lund K, Therkildsen. Hvordan oplever patienter, der får foretaget laparoscopisk nefrektomi forløbet og den rehabiliterende indsats? Rapport Syddansk Universitet, 2007. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

9 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Patientens ønsker e. interview og OBS: Hvor lang tid sygemelding Smerter og smertestillende medicin Forholdsregler ved løft Fysiske / psykiske tilstand, humør Træthed og energi – hvil Henvendelse ved tvivl Forholdsregler om livet og mad, drikke og motion Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

10 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Smerteoplevelse og behandling Metode: Teoretisk konstrueret paradimecase. Patienten i den valgte situation repræsenterer de problemstillinger – vi ønsker fokus på. Holmberg M, Poulsen NSM. For(t)rykte plejeplaner – er de gode nok? Klinisk sygepleje 2007,21 årgang, nr. 4,73-82. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

11 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Patient – særligt indtryk: ” Det første, jeg oplevede efter operationen, var en voldsom smerte. Jeg manglede, at sygeplejersken spurgte til mine smerter om aftenen, da jeg var bekymret for, om det var normalt at have så mange smerter” Holmberg M, Poulsen NSM. For(t)rykte plejeplaner – er de gode nok? Klinisk sygepleje 2007,21 årgang, nr. 4,73-82. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

12 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Problemstillinger: Patientens forventninger til smerter postopr. Sygeplejerskens opfølgning / lytte Den smertestillende behandling Sygeplejersken afhjælper smerterne Opfølgning og dokumentation Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

13 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Ernæring – aortaaneurisme Konventionel pleje Intet standardprogram, sonde pn Accelereret operation / klinisk vejledning Normal kost fra operationsdøgnet 2 proteindrikke POD 0 4 proteindrikke POD 1-5 Jakobsen DH, Smidt L. Bedre patientforløb efter operation for aortaaneurisme.Sygeplejersken, 2007;9:64-69. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

14 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Ernæring – aortaaneurisme Resultater Før intervention Efter intervention Jakobsen DH, Smidt L. Bedre patientforløb efter operation for aortaaneurisme.Sygeplejersken, 2007;9:64-69. Opstart fuldkost (n= 16) POD 1: 11 pt ( 69%) POD 2: 2 pt POD 3: 3 pt (n=17) POD 1: 17 pt ( 100%) Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

15 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Mobilisering Hvad er fordelene ved tidlig mobilisering i det postoperative forløb og hvordan kan det implementeres i opvågningen? Christensen C, Nielsen MBF, Madsen M, Jensen EW. Mobilisering i opvågningen. Specialerettet efteruddannelse for opvågningssygeplejersker i Østdanmark 2009. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

16 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Mobilisering Implementering af nye procedure Bevidsthed om målene – betydning af handling Vaner / barrierer Kliniske vejledninger Undervisning Opfølgning ved audit Tid : Udarbejdelse af kliniske vejledninger vs. implementering Christensen C, Nielsen MBF, Madsen M, Jensen EW. Mobilisering i opvågningen. Specialerettet efteruddannelse for opvågningssygeplejersker i Østdanmark 2009. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

17 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Omsorg ”Hvad kræves der af sygeplejersken i interaktionen med patienten i det accelererede operationsforløb for at imødekomme patientens individuelle behov for at kunne mestre de udfordringer, der påvirker evnen til at yde egenomsorg?” Andersen BH, Rasmussen MS.Accelereret operationsforløb. Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen CVSU Lillebælt. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

18 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Krav til sygeplejersken ”At kræve, at patienten yder egenomsorg, betinger, at sygeplejersken udviser omsorg i interaktionen med patienten. En omsorg af såvel fysisk, psykisk som social karakter.” Andersen BH, Rasmussen MS.Accelereret operationsforløb. Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen CVSU Lillebælt. Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

19 Enhed for Perioperativ Sygepleje
EPS Udfordringen i dag bliver Fokus på: Samspillet mellem forskning, teori og patientens oplevelser Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009

20 EVIDENS PATIENT SYGEPLEJERSKE
GRUNDKOMPONENTERNE I EVIDENSBASERET PRAKSIS, SACKETT 1996 Grafik: Marie Rud Bjørndal

21 EVIDENS PATIENT VIDEN FORSKNING SYGEPLEJERSKE KOMPETENCER ERFARING
GRUPPE/INDIVID SYGEPLEJERSKE KOMPETENCER ERFARING

22 EVIDENS HVAD PATIENT PT. ØNSKER/BEHOV OPLEVELSER TILFREDSHED RUD2009
FORSKNING EVIDENS OPLEVELSE PT. ØNSKER/BEHOV OPLEVELSER TILFREDSHED KOMMUNIKATION ERNÆRING AKTIVITET PSYKOSOCIALE HUD/VÆV HVAD RESPIRATION/CIR. KLINISKE VEJLEDNINGER SEKSUALITET SMERTE SØVN/HVILE VIDEN/UDVIKLING UDSKILLELSE OBSERVATION HVORDAN VALG AF TEORI Dorthea Orem (Egenomsorg) (Omsorg og Relationer) Kari Martinsen Kati Erikson (lidelse) Solveig Fagermoen (Pædagogik) Joyce Travelbee (Menneske – menneske) Merry Schell (Interaktion) PATIENT GRUPPE/INDIVID SYGEPLEJERSKE KOMPETENCER ERFARING RUD2009

23 Enhed for Perioperativ Sygepleje
Kirsten Rud Projektleder EPS Enhed for Perioperativ Sygepleje 2009