Vand- & Natura 2000-planlægningen v/Niels Riis & Thomas Vikstrøm, DOF Fuglefagligt Årsmøde Kobæk Strand, den 14. marts 2009

Vand- og naturplaner - skal virkeliggøre EU’s fælles politik om beskyttelse af natur og vandforekomster, som er fastlagt i Fuglebeskyttelsesdirektivet fra 1979 Habitatdirektivet fra 1992 Vandrammedirektivet fra 2000

Implementeringen af direktiverne er Vand- og naturplaner Implementeringen af direktiverne er beskrevet i miljømålsloven fra 2003. Forarbejderne har været: Basisanalyser færdiggjort i 2006 Idéfase i efteråret 2007 Udkast til vand- og naturplaner udarbejdet af statens miljøcentre 3

Tidsplanen i miljømålsloven var Planforslag offentliggøres dec. 2008 Vand- og naturplaner Tidsplanen i miljømålsloven var Planforslag offentliggøres dec. 2008 Høringsfrist juni 2009 Endelige planer offentliggøres dec. 2009 Kommunale handleplaner off. juni 2010 Høringsfrist komm. handleplaner aug. 2010 Komm. handleplaner vedtaget dec. 2010 4

Regeringens Grøn Vækst Strategi - en redningskrans for landbruget ! Vand- og naturplaner Tidsplanen i miljømålsloven er brudt -oppositionen accepterede - nu venter vi på Regeringens Grøn Vækst Strategi - en redningskrans for landbruget ! - offentliggøres måske ultimo marts 2009 ? Tilpasning af planforslagene til Grøn Vækst - Gæt: Et halvt års forsinkelse af processen 5

Regionplanerne havde ingen tidsgrænser Vandplanerne Fysiske planlægning har i Danmark hidtil været afgrænset i administrative enheder Amternes regionplaner rummede målsætninger for recipient- og grundvandskvalitet Regionplanerne havde ingen tidsgrænser Regionplanerne er foreløbig videreført som landsplandirektiv 6

Stiller krav til "god økologisk tilstand" Vandplanerne Vandrammedirektivet Indfører en oplandsbestemt planlægning på tværs af administrative grænser Gælder for alle vandforekomster - både grundvand, søer, moser, vandløb og havet Stiller krav til "god økologisk tilstand" Sætter tidsgrænser for opnåelse af "god økologisk tilstand" 7

Internationalt vanddistrikt Vandplanerne Danmark er opdelt i 4 vanddistrikter: Jylland-Fyn Sjælland Bornholm Internationalt vanddistrikt 8

Vandplanerne Vanddistrikterne er underopdelt i 23 hovedvandoplande 9

Vandplanernes miljømål Vandforekomsterne vurderes på skala Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand Moderat økologisk tilstand Ringe økologisk tilstand Dårlig økologisk tilstand + stærkt modificeret vandforekomst 10

Tilstandsindikatorerne forventes at blive: Vandplanerne Tilstandsindikatorerne forventes at blive: I vandløb - Dansk Vandløbs Fauna Indeks I søer - klorofyl a / sigtdybde I havet - dybde af ålegræs / makroalger I grundvand - vandkemiske grænseværdier Der er foretaget en afstemning af tilstands- indikatorerne i EU (interkalibreringen) 11

Tidsplan for opfyldelse af miljømålene Vandplanerne Tidsplan for opfyldelse af miljømålene Indsatsprogrammer igangsat dec. 2012 Miljømål skal være opfyldt dec. 2015 Mulighed for udsættelse til dec. 2021 Ultimativ frist for opfyldelse dec. 2027 = Meget begrænsede undtagelsesmuligheder 12

DOF bør vurdere vandplanernes betydning for kvaliteten af vådområderne Er miljømålene høje nok ? Er tilstandsindikatorerne skarpe nok ? Er reduktionsmålene høje nok ? Er virkemidlerne realistiske ? 13

Natura 2000-planlægningen indeholder: 1. Basisanalyser, der beskriver naturtilstanden og eventuelle trusler mod at kunne opnå en gunstig bevaringsstatus 2. Mål for naturtilstanden i Natura 2000-områderne 3. Indsatsprogrammer, der angiver, hvor der skal prioriteres bl.a. en naturforvaltnings- og naturplejeindsats 4. Naturplaner fra miljøcentrene 5. Kommunale handleplaner

Fra basisanalysen for Skælskør Fjord, Borreby Mose m.m.

Eksempel fra DOF-Vestsjællands indspil til idefasen 2007

Målet for naturtilstanden: Kan fx fastsætte mål for, hvor stor en del af et Natura 2000-område som inden for de næste 6 år skal være i god naturtilstand Skal udformes på baggrund af krav som miljøministeren fastsatte i en såkaldt målbekendtgørelse i sommeren 2007 Kan fx gøre op med modsatrettede naturinteresser

Eksempel på modsatrettede naturinteresser

Indsatsprogrammet: Udarbejdes på baggrund af basisanalysen, overvågningsdata, målfastsættelsen og forslag fra idefasen Skal indeholde retningslinjer for handleplanerne Kan være generelt eller konkret på både lokalitets- og artsniveau

Natura 2000-planen: Skulle have foreligget som forslag 22. dec. 2008 Kan være opdelt efter geografiske områder Skal være vedtaget inden udgangen af 2009 Skal indeholde basisanalysen, målet for naturtilstanden og indsatsprogrammet

Konkrete målsætninger Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i NN For trækfuglene gælder derfor, at tilstanden og det samlede areal af levestederne for x-gås skal være stabil eller i fremgang således der er grundlag for en rastende/fouragerende bestand på mindst 900 individer.

Konkrete målsætninger Der opstilles følgende konkrete målsætninger for naturtyper og arter i NN For ynglefugle gælder, at der skal sikres tilpas uforstyrrede yngle-pladser af passende størrelse og struktur, samt fourageringsarealer af tilstrækkelig kvalitet, til at opretholde stabile, gunstige bestande på mindst 1 ynglepar af u-høg, mindst 2 ynglepar af trane, mindst 3-4 ynglepar af v, mindst 3-4 ynglepar af hvepsevåge, mindst 2-3 ynglepar af stor hornugle, mindst 3-4 ynglepar af sortspætte, mindst 15 ynglepar af rødrygget tornskade, mindst 1-2 ynglepar af natravn, mindst 1 ynglepar af hedelærke og mindst 2500 x-reder. Levestederne for den truede art mosehornugle og de sjældne arter y og z skal sikres så der kan være en bestand på mindst 2-3 ynglepar af mosehornugle samt mindst 2-3 ynglepar af y og af z.

Der sikres velegnede levesteder for: Generelle retningslinier Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. Der sikres velegnede levesteder for: X-gås – sikre fouragerings- og overnatningsmuligheder Y – sikre store åbne områder med omkringliggende skove trane – sikre arealet med vanddækkede moseområder og skovmose

Der sikres velegnede levesteder for: Generelle retningslinier Sigtelinje 1. Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes. Der sikres velegnede levesteder for: X - sikre gammel uforstyrret løvskov til placering af reden samt y til fouragering Hvepsevåge – sikre ældre skove med lysåbne områder sort spætte – sikre blandskov med ældre bøgetræer og moden nåleskov samt døde stammer, stubbe og stød natravn – sikre forekomster af tør, lysåben fyrreskov rødrygget tornskade, sikre åbne, varierede habitater med buskadser og enkeltstående træer og levende hegn samt små pletter med bar jord X - sikre mosaik af åbne hedeområder med lav vegetation og rørskove hedelærke – sikre åbne sande områder med bar jord og lav vegetation X – sikre forekomster af søer og sumpede lavninger og lysåben, lavtvoksende vegetation stor hornugle - sikre uforstyrrede områder mosehornugle - sikre mose og hedeområder med lav vegetation X – sikre bestande af træer i nærheden af vandområder

Kommunens handleplan: Skal være konkret! …men må dog ikke foregribe lodsejer-aftaler Skal indeholde en prioritering af den forventede indsats Skal angive mål og effekt for aktiviteterne Skal angive metoder Må ikke stride mod Natura 2000-planen Skal ikke omfatte offentligt ejede arealer, der allerede har en forvaltningsplan i overens-stemmelse med målene for naturtilstanden

Spørgsmål til gruppearbejdet Lokalafdelingerne er ansvarlige for DOF’s høringssvar til Natura 2000- og vandplanerne. Hvordan sikres det at alle planer bliver kommenteret af DOF, inkl. dem der primært skal have positive kommentarer? Hvordan koordineres høringssvarene mellem lokalbestyrelser, kommunekontakter og caretakere m.fl.?

Spørgsmål til gruppearbejdet Fuglenes Hus har kun begrænsede ressourcer til DOF’s høringsbidrag til Natura 2000- og vandplanerne. I hvilket omfang har lokalafdelingerne behov for hjælp? Og hvilken type hjælp? Kan man give de enkelte lokalafdelinger individuelle frister så evt. materiale til kommentering indkommer ”etapevis”?

Spørgsmål til gruppearbejdet Fuglenes Hus har kun begrænsede ressourcer til DOF’s høringsbidrag til Natura 2000- og vandplanerne. Er det en ide at opdele lokalafdelingerne i to grupper: (1) de der kan ”gå selv” og (2) de der har stort behov for sparring - evt. lige fra starten?

Spørgsmål til gruppearbejdet Fuglenes Hus har kun begrænsede ressourcer til DOF’s høringsbidrag til Natura 2000- og vandplanerne. Skal der laves en ”værktøjskasse” til lokalafdelingerne, og i givet fald – hvad skal den rumme? Giver det mening med et paradigme for høringsbidrag, ligesom i idefasen?

VIGTIGE DATOER ??. ???. 2009: Høringen af forslag til Natura 2000- og vandplaner begynder 22. juni 2009??: Sidste frist for høringssvar om planerne Senest 22. dec. 2009: Endelige planer offentliggøres 22. juni 2010: Høringen af kommunale handleplaner begynder 17. august 2010: Sidste frist for høringssvar om handleplanerne Senest 22. december 2010: Endelige handleplaner offentliggøres