Beth Juncker Har børn et kulturliv?

FN 1.   Partene anerkjenner barnets ret til hvile og fritid og til å delta i leg og fritidsaktiviteter som passer for barnets alder og til fritt å delta i kulturliv og kunstnerisk virksomhed 2.   Partene skal respektere og fremme barnets rett til fullt ud å delta i det kulturelle og kunstneriske liv og skal oppmuntre til egnede og like muligheter.  

Pippi ” Det er uretfærdigt,” sagde Pippi strengt (…) Det er ganske uretfærdigt! Jeg har ikke i sinde at finde mig i det!”   ”I hvad for noget ?” spurgte Tommy. ”Om fire måneder er det jul, og så får I juleferie. Men jeg, hvad får jeg?” (…) ”Ingen juleferie. Ikke den allermindste juleferie,” sagde hun klagende. Det kan ikke blive ved at gå. I morgen begynder jeg i skolen.”

Oplevelse – viden om Experience from art and culture belong to our cultural life. Knowledge about art and culture, abilities to analyze, to judge, to discuss with critical perspectives belong to our educational life.

Uddannelsesliv Our educational life consists of intellectual, instrumental cultures. Here we are being taught to read, write and reckon. We are developing the set of competencies, we need to have the opportunity to be successfull in a future working life. From we are entering the system until we leave it, everything we do have a distinct purpose, everything we learn, can be tested and measured – and we do test and measure these days! When we meet art in this system – pictures, paintings, performances, literature, movies – we are trained to go behind the experience, to analyze, to master a critical distance, to judge, we are working with knowledge of artistic periods, tendencies, artists, modes and genres. Everything contribute developing literacy – bildung - dannelse

Cultural life Our cultural life consists of metacultures, autotelic cultures. Metaculture can’t be understood and described with other cultures as one’s starting point. Metacultures are independent, autotelic cultural systems, which do not fetch meaning outside themselves. They maintain their own reality as equal to other kind of reality.

Samfunds- og kulturudvikling 1950 1980 2007 Modernitet → Sen-/postmodernitet Industrisamfund → Videnssamfund Skriftkultur → Multimediekultur Enhedskultur → Pluralistisk kultur Hierarkisk kultur → Horisontal kultur Oplysning → Underholdning, oplevelse Produkter → Processer ’Elev’ → Deltager Dannelse → Læring  

Uddannelse Uddannelsessystemet var omfattet af en pædagogisk diskurs, der betragtede de æstetiske fag som middel til dannelse og som fokuserede på indlæring af analytiske, kritisk-diskuterende og vurderende tilgange til dette sensitive fænomen. Viden om og rationel tilgang til kunst, faglig kvalificering af subjektive meninger og holdninger.

Kultur Kultursystemet definerede æstetik som professionel kunst. Kunst var det ægte, det originale, det fornyende, det indsigtsgivende. Den æstetiske formgivning var et mål i sig selv, den æstetiske oplevelse individuelt indsigtsberigende.  

Hierarkier Monopolerne var bygget på hierarkiske skel mellem kunst og håndværk, mellem finkultur og populær(masse)kultur, mellem kulturformidling og marked samt marketing. Det finkulturelle blev forbundet med dannelse og kvalitet, populærkultur med marked, trivialitet, plagiat, plat og profit.

En ny hverdagskultur En ikke institutionaliseret hverdagskultur breder sig som et parallelt frirum mellem de tidligere institutionsmonopoler. Den tiltager sig lidt efter lidt den rolle, styrke og betydning, de to monopoler og deres traditioner tidligere besad.  

Konsekvenser De gamle grænser mellem kunst og håndværk, kunstnere, håndværkere og amatører nedbrydes de hierarkiske skel mellem masse-, populær- og finkultur opløses finkultur er ikke længere entydigtet dannelsesideal og en kvalitet. De klassiske kunst- og kvalitetsbegreber, knyttet til en hierarkisk skriftkulturel enhedskultur, står til diskussion. Nye bud, der placerer sig i det interaktive, processuelle felt mellem kunst og beskuer, værk og oplever, medie og mediebruger, melder sig på banen.

Kulturel, ikke social frisættelse For børn og unges vedkommende akkompagneres den kulturelle frisættelse af en hidtil uhørt social institutionalisering, der fra børn er ca 1 år omfatter deres socialiseringsprocesser med pædagogiske og didaktiske målsætninger og intentioner.

Ziehes pointe På trods af denne omfattende institutionalisering er det ikkei institutionern børn primært socialiseres. Det er ikke her, de henter normer, værdier, regler, roller og identitet. Det gør de i den nye æstetiserede hverdagskultur, der har bredt sig mellem de tidligere monopoler.

Kirsten Drotner Når man former materialer som lyde, bogstaver og billeder, anvender man sine kreative evner på en særlig måde, nemlig til æstetisk produktion Tidligere var sådanne aktiviteter især noget, kunstnere tog sig af, og resultaterne indgik i nøje fastlagte institutionelle rammer på museer, teatre og biblioteker. I dag er æstetisk produktion demokratiseret, ikke mindst på grund af medier og IKT, og den er rykket uden for institutionerne til fritidens mere uformelle rum og rutiner. Æstetisk produktion har altså fået et større omfang, og den har ændret karakter. Børn og unge hører til de første, der tager nye medieudtryk til sig og selv anvender dem.

Kulturliv- Uddannelsesliv Et æstetisk felt – evner til at omgås med det æstetisk-symbolske i praksis Uddannelsesliv: Et pædagogisk og didaktisk felt – evnen til at analysere, vurdere, kritisere kulturelle oplevelser

Drivkræfter Kulturliv: Skabe mening og betydning her og nu – sjov, spænding, udfordring Uddannelsesliv: Udvikling af faglige og fagmålsbestemte kompetencer

Perspektiver Kulturliv: børneperspektiv – børns perspektiv – deltagerperspektiv – børn som beings Uddannelsesliv: Fremtidsperspektiv, arbejdskompetencer, børn som becomings  

Erkendelsesformer Kulturliv: Sensitive Uddannelsesliv: Rationelle

Læring Kulturliv: Ikke målbar Uddannelsesliv: Mål- og testbar

Karneval ”(Karnevalsfænomener) hører til i en helt anden sfære af tilværelsen. Deres visuelle, konkret emotionelle karakter og det stærke element af leg i dem gør dem beslægtet med kunst (…) Men den væsentligste karnevalistiske kerne i denne kultur er ikke dens kunstneriske, dramatisk-visuelle former, og vi har ikke at gøre med en side af kunsten. Den befinder sig i grænseområdet mellem kunsten og livet. Det er i sin essens livet selv, men defineret i et særligt legemønster. (…) Karnevalet er man ikke tilskuer til – man lever med i det, og alle lever med i det. Så længe karnevalet varer, er der ikke noget andet liv end karnevalslivet. Man kan ikke slippe væk fra det, idet karnevalet ikke kender til rumlige grænser. Under et karneval kan man kun leve efter dets love, det vil sige karnevalsfrihedens love. (…) Under et karneval er det livet selv, der optræder (…) i en anden og friere form fremfører sin egen realisering, sin genfødsel og fornyelse med et bedre udgangspunkt.”(26-27)

Latter ”Karnevalslatteren er først og fremmest alfolkelig (…) alle ler, det er en ”social” latter; for det andet er den universel, den er altså rettet mod alt og alle (herunder karnevalsdeltagerne selv), hele verden fremstår som latterlig, bliver set og opfattet i dette latterlige lys, i sin muntre relativisme; og for det tredje og sidste er denne latter ambivalent: den er glad og munter og samtidig hånlig og degraderende; den negerer og bekræfter, begraver og genføder på samme tid. (…) Det er en latter, der også er rettet mod den leende selv.”

Week-end-turen Bildørene klapper, bilen ruller. To sekunder efter lyder det fra bagsædet: Kender du den her? Først var jeg traat og deprimeerd, så prøved jeg mormor. Nu går’ed maje bææere. Taak, mormor! Selv tak. Næh, sig den igen. Først var jeg traat….. Der er også en anden, der er sjov …. Vi er på vej fra København over Ystad til Rønne med to opslugte 11-årige på bagsædet. Nået til færgen har de grinet, slået sig på lårene, vendt og drejet og øvet enkelte udtryk og vendinger, så længe, at de næsten sidder. Så går de videre: hva snakker du om? Yeeesss Vel fremme ved huset på øen, bliver cd’en med originalen sat på, mens der pakkes ud og ordnes senge, øver de videre. Ler og øver og retter og prøver igen og igen. Til de sover. Så er der morgenmad, knægte, råber vi næste morgen. Hva snakker du om? lyder det deroppe fra, mens der grines vildt Vil I have morgenmad? Yeeess, yess Mens der spises, kører improvisationerne videre. Først var jeg traat og deprimeered, så prøved jeg blødkogt æg. Nu har jeg det majet bæære. Tak blødkogt æg. Selv tak. Sluuuurpppp.

Air Space ”Air Space er en farvestrålende og poetisk udstilling som udfordrer krop og fantasi. Udstillingen er udformet som en fantasirejse gennem skov, byer – og skyer.”

Trio – ny musik ”I et musikalsk forløb fordelt på to opførelser vil publikum opleve de tre musikere i et samspil med overraskende, fængslende og inciterende lydcollager. I den første opførelse vil guitar og bas danne rum for en ordløs stemme, der begiver sig ud på en rejse i strukturerede improvisationer. I anden opførelse vil sangeren give sin stemme ordets kraft og fortælle historier i lyde, der uvilkårligt vil frembringe nye lag af betydning til teksterne.”

Kunst og kultur – en dynamik Kunst er ikke kultur. (…) Kunst skal ødelægge kulturen, forandre den. Mens kultur handler om å bringe tradisjoner, historie og forestillinger videre, handler kunst om å udfordre forestillingene, sette spørsmålstegn ved historiefortolkningene og tradisjonene.

Kulturlivets betydning Målet er at berige vore personlige liv give os redskaber og stof til at skabe godt samvær, så vi kan feste, danse, lege, synge, le, lytte give os oplevelser, der åbner for latter, gru, grin, gråd, glæde, sorg og spænding oplevelser, der giver os mulighed for at se døden, livet, terroren, angsten, tabet, lykken – alt det bedste og det værste - i øjnene. Uden at vi sætter livet på spil vel at mærke. Alt sker på æstetisk-symbolske betingelser.

At skabe oplevelse - et brud på hverdagens rutiner - stoffet -     en distance til det. Det er overstået, det kan ses i bakspejlet, det kan gengives, genspilles -      en transformation fra det faktiske forløb til det fiktive, der mimer virkelighed, men absolut ikke er det -    ´æstetiske redskaber, der kan skabe transformationen: narrative genrer, legemønstre, spilmønstre, bevægelsesmønstre, lyd, klang, metre, rim, rytme.

Kan kunst og kultur bidrage til skolelivet? Ja! Men det kræver prioritering, det kræver skema-tid, skoletid, kvalificerede lærerkræfter. Og det må ikke ske på bekostning af børns kulturliv og en regulær kulturpolitisk indsats