Teater – ramme om en kulturel dimension i vores liv

Præsentationer af emnet: "Teater – ramme om en kulturel dimension i vores liv"— Præsentationens transcript:

1 Teater – ramme om en kulturel dimension i vores liv
Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet

2 Hvorfor er teater så godt for børn?

3 5 gode grunde Teater er godt, fordi det ikke er hverdagsrutine – det er anderledes Teater er godt, hvis det befrier os fra os selv og samler os med andre Teater er godt, hvis det gør en forskel, hvis det løser sig ud fra strømmen af hverdagsoplevelser som en særlig oplevelse Teater er godt, hvis det sætter sig i kroppen som et grin eller et gys. Teater er godt, hvis vi kan skændes om, om det er godt – og gider gøre det

4

5

6

7

8 Huizinga “What (is) actually is the fun of playing? Why does the baby crow with pleasure? (…) This intensity of, this absorption in play finds no explanation in biological analysis. Yet in this intensity, this absorption, this power of maddening, lies the very essence, the primordial quality of play. (…) It is precisely this fun-element that characterizes the essence of play. Here we have to do with an absolutely primary category of life (…) We may call play a “totality” in the modern sense of the word, and it is as a totality that we must try to understand and evaluate it.”

9

10

11 Derfor er teater godt! Teater bryder med vane og hverdag
Teater forvandler os til et kollektiv – et publikum Teater kalder på samspil og samskabelse Teater åbner til følelser og værdier Teater bidrager til vores kollektive forhandling om det, der betyder noget for os Teateroplevelsen giver os mulighed for at bidrage til det kulturelle demokrati

12 Betingelser Brud med hverdagsrutiner er udgangspunktet
Markering/iscenesættelse af rum/arenaer – rum og arenaer både på børns institutioner og deres biblioteker skal markeres. Uden markering, uden iscenesættelse – ingen transformation. Det er bibliotekarernes opgave at sikre denne markering, at sørge for at bibliotekets hverdagsliv bliver holdt ude. Rummet er til gengæld kunstnernes, ikke bibliotekarernes, ikke lærernes, ikke pædagogernes. Fra det øjeblik grænsen til rummet overskrides mister bibliotekarer, pædagoger og lærere magt. De skal gennemgå samme proces som børnene – Transformation, forvandling – fra blå stue og pædagog, fra 4. a og lærere, fra arrangerende bibliotekar til kollektivet publikum, medskabere. En betingelse for god kulturformidling er, at de voksne oplever og/eller skaber sammen med, at de er en del af kollektivet Atmosfæren efter transformationen er sket er forudsætningen for det nærvær, den tilstedeværelse, der åbner for deltagelse og medskabelse, kan finde sted. At det, der indholdsmæssigt foregår i rummet, også er afgørende, siger sig selv. Er det skidt, sker der intet!

13

14 TAK!!!!