Program for Energiforum den 10. maj   13.30 Nyt Energiforlig og perspektiver for den fremtidige regulering ved formand Uffe Bundgaard-Jørgensen       13.50 Regulering i forandring ved direktør Finn Dehlbæk 14.20 Pause 14.35 Fjernvarmeværkernes gaskøb – kan det gøres billigere? ved kontorchef Martin Windelin 15.20 Benchmark og indtægtsrammer - nye udfordringer ved kontorchef Rune Moesgaard 16.00 Let servering 

Nyt Energiforlig og perspektiver for den fremtidige regulering Uffe Bundgaard-Jørgensen, Formand

Nyt Energiforlig Bredt forlig om den fremtidige danske energipolitik Energisektor har nu en strategi samt sigtepunkter at arbejde efter

Hovedmål i Energiforliget Vedvarende energi i stedet for fossile brændstoffer Energieffektivitet Ny viden

Ny viden - Analyser Analyse af fjernvarmes rolle i den fremtidige energiforsyning Analyse af den fremtidige anvendelse af gasinfrastrukturen Et dybdegående eftersyn af reguleringen af den danske elforsyningssektor Undersøge tilskuds- og afgiftssystemet med henblik på at vurdere behovet for justeringer af det eksisterende system

Vi er klar til at påtage os Energitilsynet Vi er klar til at påtage os ansvaret og opgaverne

Regulering i forandring Finn Dehlbæk, Direktør for Sekretariatet for Energitilsynet

Energiforliget - Sekretariatet? Korte bane Lidt længere bane: Internationale arbejde Engrosmodel Centrale værkers omlægning til biomasse

Energiforlig - Udlandet 600 MW Havvindmøller på Kriegers Flak: Ny international- EL udvekslingskapacitet Analyse af muligheder og effekter af udvekslingsforbindelser Senest færdig med udgangen af 2014

SET – Udlandet (1) Et indre market for EL: Samme model for handel med el over grænser i hele EU (NordPool-agtig) Day-a-head marked Intra day-marked Sikring af afdækningsmuligheder (hedging)

SET – Udlandet (2) SET deltager i europæisk samarbejde på de 3 områder. Der arbejdes efter følgende mål: Løsning for day-a-head marked i Nordvestlige Europa (NWE) pr. 1. jan 2013 Intra-day løsning i NWE pr. 1. jan 2013 Forsøg med Financial Transmissions Rights på den dansk/tyske grænse

SET – Udlandet (3) Konkrete opgaver som følge af forlig: Videreføre arbejde med at få den mest effektive udnyttelse af forbindelser Se på metoder for priser og betingelser for adgang til nye forbindelser: Ikke diskriminerende Gennemsigtig Rimelig

Engros-model – EL (1) Elleverandør central i forhold til forbruger Forbrugeren modtager én samlet regning (fra Elleverandøren) Engrosmodel har snæver kobling til Energinet.dks datahub Træde i kraft 1. april 2014

Engros-model - el (2) Elhandlerens rolle: Køber af ydelser Kontakten til forbrugeren Afregner elafgifter og moms med Skat

Engros-model - el (3) Netselskabet rolle: Ansvar for nettet og måling af elforbrug Fortsat indtægtsrammeregulering Begrænset kontakt til forbrugere Energispareaktiviteter

Engros-model - el (4) Konklusioner om engrosmodellen: Forbedrer rammebetingelser for konkurrencen Energiservicemarked Er i tråd med anbefalinger til et fælles nordisk slutbrugermarked Opgaver for SET

Centrale værkers omlægning til biomasse (1) Problemstilling – Lovforslagets regler Frihed til at aftale fordeling af afgiftsfordelen Kommunale eller forbrugerejede varmeanlæg kan indgå aftale Energitilsynet skal forhåndsgodkende

Centrale værkers omlægning til biomasse (2) Bemærkninger: Afvigelse fra princippet om omkostningsbestemte varmepris Forhåndsgodkendelse

Pause

Fjernvarmeværkernes gaskøb – kan det gøres billigere? Martin Windelin, kontorchef i Varme

2/3 af de naturgasfyrede fjernvarmeværkers omkostninger går til naturgaskøb *Ikke alle selskaber har indsendt priseftervisning for 2011. Fristen for 2. del af 2011 er 15. September 2012

Naturgasfyrede værker har de højeste gennemsnitlige varmepriser Kilde: Dansk Fjernvarme ”Fjernvarmepriserne i Danmark i 2010”. Note: Figuren viser højeste/laveste pris for opvarmning af et standardhus på 130 m2 fordelt på værktyper efter brændsel.

Er der sammenhæng mellem mængde og pris? Vægtet gns. = 363 Anmærkning: Priserne er ikke korrigeret for afgifter, distributions- og transmissionstariffer osv. Der er ikke gennemført datavalidering af de viste observationer. Der er således alene tale om en ubearbejdet visning af gaskøbsinformationer, som selskaberne har meldt ind i Energitilsynets elektroniske anmeldelsessystem. Note: Regnskab afsluttet mellem 31-12-2009 og 31-12-2010

Potentiale for at opnå besparelser Hver 10 kr./MWh alle sparer => 70 mio. i samlet årlig besparelse Hvis alle der køber dyr gas kom ned på gns.pris på 363 kr., så kunne der spares ca. 200 mio.kr. om året. Anmærkning: De beregnede besparelser er hypotetiske og tjener alene illustrative formål. Energitilsynet har pt. ikke grundlag for at vurdere omfanget af et evt. besparelsespotentiale.

Datagrundlag Varmeværkers priseftervisninger for 2008-2011 Anmeldte omkostninger og indtægter Brændselskøb (art, mængde og pris) Energistyrelsens værk-anlæg opgørelse 2006-2010 Varmeværkernes årsregnskaber Henvendelse til udvalgte fjernvarmeværker

Datavalidering Problemer og løsninger: Nogle værker har angivet mængde i Nm3 frem for MWh Sammenholde med Energistyrelsens data og korrektion ved omregningsfaktor Fejlindtastning af pris eller mængde Gennemgang af årsrapport og sammenholde med Energistyrelsens data Forkert angivelse af art og angivelse af flere typer brændsel sammen Sammenhold med Energistyrelsens data og henvendelser til værkerne

Analysetilgang Ikke totalanalyse af alle fjernvarmeværkernes omkostninger I stedet analyse af udvalgte fjernvarmeværker og/eller omkostningstyper Valget af analyseområde kan fx. være begrundet af stor økonomisk betydning eller høj grad af sammenlignelighed Fejlrette eller ekskludere dataobservationer, så de anvendte data bliver troværdige

Hypoteser som vi vil prøve at teste Fjernvarmeværker opnår bedre priser, hvis de køber ind i store mængder Fjernvarmeværker der får en stor andel af deres energi fra naturgas har større fokus på at reducere indkøbsprisen på naturgas Kommercielle selskaber køber billigere end kommunale og forbrugerejede selskaber Fjernvarmeværker med markedsincitamenter har større omkostningsfokus og køber billigere ind

Hvem kan have gavn af sådanne omkostningsanalyser? Fjernvarmeværkerne kan lære af hinanden Forbrugerne kan blive klogere og lægge pres på deres fjernvarmeværk Energitilsynet kan bruge det som input til tilsynsarbejdet

Det videre arbejde Fortsætte datavalidering Korregere for afgifter, distributionsomk., transmissionstarif osv. Arbejde videre med hypotese-test Er det de samme, der år efter år køber dyrt hhv. billigt ind? Ringe-rundt undersøgelser af kontraktforhold Best practice Worst practice Offentliggørelse af gaskøbsanalysen

Benchmark og indtægtsrammer – nye udfordringer Rune Moesgaard, kontorchef Detail & Distribution

Oversigt Indtægtsrammeregulering – i korte træk Benchmarking og effektiviseringspotentiale Optimal netselskabsstørrelse og effektivitet Tariffer Udfordringer

Indtægtsrammeregulering Historisk betinget (2000/2004) Temmelig kompleks lovgivning Ej prisregulering! Priserne fra 2004 må gennemsnitligt ikke stige realt, dog tilladt stigning ifm. nødvendige nyinvesteringer Som udgangspunkt ingen sammenhæng mellem fastsat ramme og (nødvendigt) omkostningsniveau Som udgangspunkt intet effektivitetspres => benchmarking

Reguleringspris og indtægtsrammer Maksimal forrentningsprocent = Lang byggeobligationsrente + 1 pct. point. Beregnes ift. selskabernes netaktiver. Nogle selskaber er bundet af forrentningsloftet, andre af indtægtsrammen.

Reguleringspris 2005

Reguleringsprisindeks og forrentningsloft Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet. Note: 2012 tal er baseret på 1. kvartal.

Benchmarking Benchmarking er forudsat i loven Benchmarking er baseret på en omkostningsanalyse og kravene udmøntes på indtægtssiden ved at reducere den maksimale opkrævningsmulighed Strengt taget behøver netselskaberne ikke forbedre sin effektivitet fordi de pålægges krav, men de vil altså opleve reducerede opkrævningsmuligheder.

Effektiviseringskrav 2007-2011 Økonomisk effektivitet Kvalitet i leveringen Varige krav vs 1 årige krav (forbrugerkompensation) Eksempel: I 2007 blev der på baggrund data fra 2006 truffet afgørelse om at nedsætte netselskabernes samlede opkrævningsmulighed i 2008 med 45 mio. kr. i forhold til en situation hvor der ikke var foretaget en BM. Varige krav akkumuleres mens 1 årige krav bortfalder efter et år. Tanken er at selskaberne ved at øge kvaliteten i leveringen kan undgå krave i fremtiden. Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

Udvikling i omkostninger 2006-2010 Stigning på 28 pct. Hvordan ser det så ud i sektoren efter 4-5 år med benchmarking – kan man uddrage nogle generelle tendenser, bemærkninger eller opmærksomhedspunkter? Ja det kan man egentlig godt. 1 – De generelle betragtninger eller konklusioner dækker over relativt store variationer selskaberne imellem. 2 – Driftsomkostningerne er faldet ca. 20 pct. fra 3,9 mia. til 3,1 mia. kr. (dog OBS regnskabsmæssig adskillelse af omkostninger til energispareindsats – ca. 400 mio. kr. i 2010) 3 – Der investeres fortsat – de akkumulerede afskrivninger er steget med 28 pct. fra 1,52 til 1,95 mia. kr. Driftsomkostninger 2006:3,90 mia. kr. Afskrivninger: 1,52 2007:3,74 1,61 2008:3,73 1,68 2009:3,48 1,79 2010: 3,14 1,95 Det bemærkes at der for driftsomkostningerne er tale om løbende priser som gør det reelle fald i omkostningerne større. Reduktion på 20 pct. Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet. Note: Omkostningerne er opgjort i løbende priser.

Er der yderligere effektiviseringspotentiale? Forventning om at der vil ske en udjævning af omkostningsindekset. Omkostningsindekset er selskabets faktiske omkostninger divideret med selskabets beregnede netvolumen, dvs divideret med hvor mange omkostninger et gennemsnitligt selskab ville have ved at drive et net med den konkrete netkomponentsammensætning Benchmarkfraktilen er relativt konstant igennem perioden. Der kan dog bemærkes et fald på ca. 7,5% fra 2007 til 2011. Det faktum at benchmarkfraktilen er faldende viser, at de mest effektive selskaber effektiviserer sig mere end den løbende pris-/lønudvikling. Det gennemsnitlige effektiviseringskrav er konstant igennem perioden (dog med undtagelse af en stigning i 2009). Dette betyder, at et gennemsnitligt selskab ikke er har reduceret det historiske effektiviseringspotentiale i forhold til best practice. Dette kan dog dække over forskelle selskaberne imellem. Blandt best practice selskaberne er der en del gengangere fra år til år. Således har Bjerringbro Elværk, ESV Net A/S og NRGi været best practice (eller frasorteret som outlier) i 4 ud af de 5 år. (samtlige er dog røget ud af best practice i 2011). Af samme grund er det mindre relevant at betragte det absolutte effektiviseringspotentiale. Dette kan variere en del fra år til år uafhængigt af det gennemsnitlige effektiviseringspotentiale. F.eks. kan det forestilles, at et selskab med få påvirkelige omkostninger skifter plads med et selskab med mange påvirkelige omkostninger. I dette tilfælde er det relative effektiviseringspotentiale uændret, men det absolutte effektiviseringspotentiale kan ændres betydeligt.

Hvem er mest omkostningseffektive? Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

Antal netselskaber Det er antal bevillinger der betragtes. Hver tredje selskab er forsvundet siden 2004 og hvert fjerde siden 2006 Øvrige dækker over: Aktieselskaber, Selvejende institutioner og andet (Christiansø) Kilde: Dansk Energi og Sekretariatet for Energitilsynet.

Skøn over udvikling i indtægtsrammerne 5 pct. Områderne illustrerer udviklingen i elnetselskaberne aggregerede indtægtsramme fra 2005 pristalsreguleret over perioden 2005-2011 dekomponeret på nødvendige nyinvesteringer og pristalskorrektion. Den stiplede røde linje illustrerer udviklingen i elnetselskabernes aggregerede indtægtsramme for 2005 pristalsreguleret over perioden 2005-2011 fratrukket de varige krav for benchmarkingen af den økonomiske effektivitet og de 1-årige forbrugerkompensationer fra kvalitet i leveringen. For 2011 er forskellen er forskellen mellem den stiplede røde og områder er omkring 354 mio. kr. i 2011 svarende til at elnetselskabernes samlede indtægtsrammer er blevet reduceret med ca. 5 pct i 2011 pga BM i forhold til en situation uden BM Kravet for alle net og transmissionsselskaberne under et udgjorde i 2011 1,5 pct af den samlede indtægtsramme og ca. 4,7 pct. af de påvirkelige omkostninger. Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet.

Tariffer

Nettariffer for husholdningerne Energitilsynets sekretariat har sammenlignet udviklingen i C-tarifferne for samtlige selskaber de fleste distributionsselskaber pr. 1.1 2005 og 1.1 2009. Den uvægtede gennemsnitlige gennemsnits tarif var pr.1.1 2005 20,83 øre/kWh pr.1.1 2009 23,99 øre/kWh. En stigning på 15 % For de selskaber som er fusioneret i perioden, er nettariffen et gennemsnit af de tidligere selskabers tariffer. Kilde: ”Elforsyningens tariffer & elpriser”, Dansk Energi.

Nettariffer for mindre virksomheder Energitilsynets sekretariat har sammenlignet udviklingen i C-tarifferne for samtlige selskaber de fleste distributionsselskaber pr. 1.1 2005 og 1.1 2009. Den uvægtede gennemsnitlige gennemsnits tarif var pr.1.1 2005 20,83 øre/kWh pr.1.1 2009 23,99 øre/kWh. En stigning på 15 % Kilde: ”Elforsyningens tariffer & elpriser”, Dansk Energi. Note: Spændet er i 2007 -2009 mellem næstlaveste og højeste tarif. Ellers mellem laveste og højeste tarif.

Sammenhæng mellem benchmark og tariffer Fører benchmark krav til lavere tariffer? Ikke nødvendigvis! Hvis selskaberne ikke har udnyttet deres ramme fuldt ud kan bechmarkkrav ”imødegås” ved at øge udnyttelsesgraden af indtægtsrammerne så tarifferne holdes konstant.

Udvikling og variation i nettariffer Udviklingen Reguleringsprisindekset Forrentningsloftet Nødvendige nyinvesteringer Variationen Udgangspunktet i 2005 Ejerforhold – udnyttelsesgrad af indtægtsrammen Effektivitet og effektiviseringskrav Tarifstruktur (abonnement og løbende tarif)

Udfordringer & fokus Hvad kunne indgå i et reguleringseftersynet Gerne simplere Større incitament til effektivitet Incitamenter til strukturtilpasninger (England 14, Holland 8) Mindre tarifspænd? Fokus fra Energitilsynets side Udvikling af benchmarkmodellen – måler vi det rigtige? Smart Grid Øget kapacitetsudnyttelse Og frem for alt effektivitet! Benchmarking er forudsat i loven Benchmarking er baseret på en omkostningsanalyse og kravene udmøntes på indtægtssiden ved at reducere den maksimale opkrævningsmulighed Strengt taget behøver netselskaberne ikke forbedre sin effektivitet fordi de pålægges krav, men de vil altså opleve reducerede opkrævningsmuligheder.