Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.

Præsentationer af emnet: "Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne."— Præsentationens transcript:

1 Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne

2 Udfordringernes omfang Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står overfor. Kun med handling kan vi stabilisere temperaturstigningerne og undgå uoprettelige og katastrofale miljøforandringer. Der skal en global indsats til – vi har stadig muligheden. Det er billigere at handle nu, end at skulle håndtere følgerne af ukontrollerede klimaændringer.

3 Global opvarmning – en realitet

4 Siden 1850 er de gennemsnitlige globale temperaturer steget med 0,76°C. Opvarmningen er hovedsageligt sket gennem de sidste 50 år på grund af menneskelige aktiviteter. Årsagerne er - forbrænding af fossile brændstoffer til energifremstilling, landbrug og skovrydning. Vi oplever allerede følger af klimaforandringerne i form af hedebølger og andre ekstreme vejrhændelser.

5 Hvad skal der til? Væsentlige reduktioner i CO 2 emissionerne og skift til kulstoffattig teknologi. Dramatiske ændringer i både energiforbrug og –produktion. Større energieffektivitet. Fremme af vedvarende energi og innovative teknologier. Tilpasning til de forandringer, som allerede er på vej.

6 Baggrunden for de internationale bestræbelser Klimadrøftelserne indledtes i 1992 med vedtagelsen af FN’s Rammekonvention om Klimaændringer (UNFCCC). De første internationale aftaler om at reducere CO 2 emissionerne kom i form af Kyoto-protokollen i 1997. EU var toneangivende ved indgåelsen af tidligere aftaler og er kraftig fortaler for en øget indsats fremover.

7 Efter Kyoto-protokollen (1) Kyoto er: –Kun første trin. –Protokollen løber kun frem til udgangen af 2012. –Ikke alle lande er med i aftalen – heller ikke USA. –Protokollen fastlægger ikke bindende mål for udviklingslandene, og deres emissioner er hastigt ved at nå samme niveau som de industrialiserede landes.

8 Efter Kyoto-protokollen (2) Der er behov for en ny aftale. Den skal være mere ambitiøs. Mere langsigtede forpligtelser til større reduktioner. Der kræves handling i både industrialiserede lande og udviklingslande. Vi skal fastholde målet om at holde den globale opvarmning under 2ºC. De globale CO 2 emissioner skal toppe inden 2020 og halveres inden 2050. Efterfølgeren til Kyoto-protokollen skal omfatte støtte til udviklingslandene og til tilpasninger.

9 EU-målene (1)

10 I december 2008 vedtog de europæiske regeringsledere pakken om klimaindsats og energi med ambitiøse mål for 2020. Pakken indebærer: –20% reduktion i drivhusgasemissioner inden 2020 – 30% hvis de andre industrialiserede lande går med, –20% energi fra vedvarende energikilder, –20% stigning i energieffektivitet.

11 EU-målene (2) De konkrete tiltag i pakken er: –En udvidelse af emissionshandelssystemet. –Støtte til kulstofopsamling og –lagring. –Landespecifikke mål for vedvarende energi.

12 En ny global klimaaftale - vejen frem

13 Målet er en ny aftale ved udgangen af 2009 på FN's klimakonference i København. 192 lande deltager i drøftelserne. Vi skal have globale mål for emissionsreduktionerne. Vi skal styrke landenes evne til at tilpasse sig til forandringerne. Der er brug for innovative finansieringskilder til udviklingslandene. Et internationalt kulstofmarked skal være operationelt i 2015.

14 Læs mere på www.climatechange.eu.com http://unfccc.int