Kommunikation og vejledning To-sprogsvejleder 27. 09.2011 Tårnby Lektor Sofia Esmann, UC Sjælland

Vejlederfunktion Hvordan bruge vejlederfunktionen i forhold til kollegaer, ledelse og forældre? I skal lave en øvelse i forhold til ”testene og sprogvurdering” Hvordan kan I bruge nogle af dagens opmærksomheder i vejledningssituationen og observationen

Inddrage Jeres erfaringer fra den forrige undervisningsgange og hverdagen på skolen Oplæg vedr. kommunikative opmærksomheder Par-drøftelser Øvelser Gruppe-drøftelser

Fokus for i dag: Kommunikationen i vejledningssituationen ”Kontrakten” Samtalen; spørge og lytte Susanne Roesdahl, UCSJ

Hvad skal en tosprogsvejleder Drøft to og to Informere Rådgive/vejlede Inspirere Arbejde forebyggende Lytte Understøtte Undervise Spørge

Vær nyttig – ikke hjælpsom ”Man skal bruge sin personlighed og professionalisme i et spændingsfelt mellem kolleger. Det indebærer også at være faglig ekspert og kollega, kunne arbejde med relationer i et læringsmiljø og at være en støtte for kolleger i deres praksis.” (Hilling, s. 57)

Den interne vejleder i spændingsfeltet Professionel arbejdsrelation mellem kollegaer: Kan have kontakt med eleverne Procesansvarlig Næsten frivilligt! Ledelse og kontrol Udfordringen: Muligheder eller begrænsninger som præger relationen og skolen og synet på de to-sprogede elever.

Vejledningsrelationen Passpilleren: Den vejledte vil have vejlederen til at ændre den eller de personer, som den vejledte ser som problemet. Modspilleren: Vejledningssøgende mener ikke at han/hun selv har et problem. Medspilleren: Produktive i forhold til at finde løsninger. Har I mødt nogle af dem??

KONTRAKTFORHOLD, gensidig forventningsafklaring Formål: (hvorfor og hvad man er sammen om og den helt konkrete anledning til vejledningen) Mål: Forventede resultat Indhold og form (hvad skal vi tale om hvordan) Tid Tavshedspligt Er der evt. andre som skal inddrages? Aftaler Sige nej/italesæt evt. konflikter

Testene Hvordan bruges testene hos jer? Hvordan samarbejder I omkring testene Hvordan iværksættes yderligere hjælp til eleven på baggrund af testene – hvordan vejledes der om det? Hvordan vil I skriftliggøre dette vejledningsforhold?

Faser i vejledningen Afklaringsfasen ”Detektiv” Undersøgelsesfasen ”Forsker” Håndteringsfasen ”Guide” Evalueringsfasen Gensidige forventninger til hvorfor, hvad, hvordan, hvem og hvornår er vigtige punkter. Overvej også hvor I samtaler.

Hvad kan gå galt? Manglende eller uklar forventningsafklaring og relationsafklaring (kontrol) ”Aftalte” handlinger og aftaler gennemføres ikke Modsigelsesfyldt kommunikation Tidspres i forhold til at udføre opgaven med kvalitet Sælger-kunde forhold (hvor står I?) Tillid-mistillid i kommunikationen Uvedkommende vejledning/grænseoverskridende Lav målrealiserbarhed og vær realistisk For formelt og opleves for stift Sagt ting man efterfølgende fortryder Få ikke øje på de forskellige perspektiver/kulturelle forskelle

Manglende fokus Hav et klart fokus for vejledningen og observationer (kontrakten er med til at afklare dette) Prøv at observere neutralt, dvs. ikke fortolkende Hav fokus på ”problemet”/vejledningens omdrejningspunkt Ikke observere alt! Fører til uvedkommende og evt. grænseoverskridende vejledning

Grundkontrakten Opretholdelse af positionen som intern vejleder. Kollegaer, ledelse og forældre Afklaring af ansvarsforhold herunder en evt. kontrolfunktion Og evt. uklarheder/interessemodsætninger/ konfliktpotentialer mellem andre opgaver/ funktioner på skolen.

Rammekontrakten og proceskontrakten Mål, midler og evaluering (observation i klassen, video etc.) OBS på relationen og forpligtigelser for den interne vejleder Vejlederens redskab i den løbende justering og regulering af selve processen Overvej: Hvem ejer henholdsvis problemet, processen og løsningen??

Formelle og uformelle samtaler Drøftelser: Drøft nogle situationer hvor problemet/konflikten/dilemmaet kunne tilskrives uklarheder vedr. kontraktforholdene? Overvej: Hvornår har du sidst ført en uformel samtale, som burde have været en formel samtale- og omvendt? Hvad er dine tre vigtigste principper for en god samtale?

Operationalisere??? Vejledningskontrakten Dato: Lærer: (evt. kontaktoplysninger) Vejleder Anledningen:  Mål:  Hvordan:   Andre personer i processen: Tavshedspligt: Aftaler:

En samtale 7% ord!!! Lytte Kropssprog Meta: Kommunikation Budskab

Lærertyper/personlighed/behov Kommunikation Budskab ????????????????????????????????????????????????? Forståelse Hvor er de sorte huller?? Lærertyper/personlighed/behov Kulturelle forskelle Praksisteori

Formidlingsorienteret vejledning - den sikre lærer Gives til den direkte og pågående lærer, der skal have nogle ting på plads, med fx materialer, og som derefter er selvhjulpen Der overføres viden (information og kundskaber) Den vejledte ønsker at være objekt for vejledning Faktuel viden eller informationer Vejledning er resultatorienteret Spørg evt. til hvordan det gik

Procesorienteret vejledning - den usikre/søgende lærer Den lærer der undervejes afslører, at der er et problem/et barn der har brug for relevant hjælp Lyttende Vejledning som refleksion Alternativer Fokusområder og prioritering vægtes Der er hjælp at hente Opsamling i konkluderende form Støt læreren og spørg gerne til hvordan det går

Opsøger vejledning på baggrund af andres opfordring Lytte Italesætte Konfluent vejledning - den lærer der ikke selv mener han/hun har brug for vejledning Opsøger vejledning på baggrund af andres opfordring Lytte Italesætte Bevidst mangel på målstyring Skabe forståelse før faglig vejledning og afklaring af hvad du kan bidrage med

Om mål ”En vigtig lærdom i hverdagslivet er, at der stilles tilpassede mål, så man ikke bestandig skuffes. Det tapper ens energi. Overskud får man, når de mål , der er sat og forsøg på at realisere dem, er i harmoni.” Lars Erling Dale i Pædagogisk professionalitet.

Om kontakt Hvordan indledes der? Hvilket psykisk rum skabes der? Inviteres den/de deltagende til at deltage? Bliver alle hørt? Fører og følge. En vejleder skal både føre processen i vejledningen og følge den vejledtes bud Indlevelse, empati, og opgivelse af ”talsmand”, men fagligt input Vær obs. på den pædagogiske og psykologiske sårbarhed

Kommunikative forholdemåder Kommunikativ kongruens (analog/digital og relation/indhold) verbal ( talen) -nonverbal ( kropssprog etc.) digital (konvention) –analog (analogi til tale) Metakommunikation (direkte/inddirekte) Refleksion (refleksiv/reflekterende) Perspektivbevidsthed (eget/andres)

Gensidig respekt og nysgerrighed Alle gør det bedste ud fra deres perspektiv Tolkninger har bund i livshistorier (praksisteori). Den stærkeste kraft i forståelser af situationer og dermed af stor betydning for de handlemuligheder man kan få øje på Det betyder at man punktuerer/slår ned situationer vidt forskellige steder

Filosofien bag min praksis Ens filosofi/praksisteori har betydning for hvordan man tilrettelægger sin praksis og for hvordan man oplever situationen og relationen ???????? Hvordan tænker jeg egentlig selv? Hvordan tænker andre? Skærpe sin egen opfattelse og bedre forstå de andres.

Øvelse CL-struktur: Hjørner En struktur som støtter tanke- og refleksionsprocesser. Høre andres refleksioner, her i forhold til deres praksisteori

Hvad er væsentligt for mig i professionen? Overblik Kreativitet Hvilket hjørne vil du vælge? (1 min) Gå derhen Gennemslagskraft Empati

I hjørnet Find sammen to og to Forklar jeres tanker til hinanden 5 min Gentag med en fra et andet hjørne:

Hvad er væsentligt for mig i undervisningen/fritidssituationen? Måltid Vandretur Hvilket hjørne vil du vælge? (1 min) Gå derhen Fodboldkamp Teaterstykke

I hjørnet Find sammen to og to Forklar dine tanker Gentag med en fra et andet hjørne, som du ikke har talt (meget) med. I walk and talk 5 min.

Del dine tanker og bliv inspireret Vi hører nogle refleksioner

Forskellige typer af spørgsmål ”De spørgsmål, vejlederen stiller, afhænger af de svar, han eller hun gerne vil høre.” (Frit efter Karl Tomm)

Lineære spørgsmål Indkredser og afklarer Hvem gjorde hvad, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor? Hvilke problemer er der fx i en dansktime? Hvor ofte optræder problemerne??

Strategiske spørgsmål Påvirke og stimulere ændring Kunne det være sådan, at der var noget i din måde at reagere på, der var medvirkende til at du….. Hvad tror du, der ville ske, hvis du ændrede dine reaktioner? Kunne du forestille dig fx at arbejde på følgende måde…..?

Cirkulære spørgsmål Undersøgende og opfordrer til at se sin egen andel i problematikken Udforske den pædagogiske situation Hvad gør du, når problemet opstår? Hvem er mest påvirket? Hvad gør du, når eleverne viser dig, at de er usikre?

Refleksive spørgsmål Fremme ændringer ved at mobilisere den vejledningssøgendes ressourcer At guide Hvis du nu antog, at en del af klassen faktisk gerne vil have arbejde, ville det så ændre din opfattelse af dig selv, når du bliver vred og råber op?

Sprogets betydning Hjerneforskning har vist, at vores hjerne ikke opfatter ordet ikke, men i stedet arbejder videre med de billeder, der bliver introduceret. Det er den viden, der anvendes, når en træner f.eks. får en idrætsudøver til at visualisere. I stedet for at sige til en golfspiller: “Lad være med at skyde bolden ind i træerne” får man ham til at visualisere det perfekte slag og siger: “slå den direkte ned ad midten”.

FOKUS Der er stor chance for, at det vi fokuserer på, bliver realitet. Hvis vi fokuserer på det negative, på fejl og mangler, vil vi se alting gennem det filter og knap få øje på de muligheder, som også eksisterer. Og det er netop en udbredt opfattelse i den vestlige verden, at det er vores fejl vi lærer af, og at udvikling kan planlægges logisk og stringent. Dvs. at problemer skal analyseres (og helst beskrives i lange rapporter) for at vi derefter kan løse dem. En alternativ mulighed er at skabe stærke billeder af muligheder, håb og drømme - ikke for at negligere problemerne - men for at vi ikke lader dem styre vores adfærd.

Fokuspunkter: forskellige spørgsmål og dermed handlemuligheder problemer muligheder Identifikation af nøgleproblemer og mangler Analyse af årsager Analysere mulige løsninger Opstille handlingsplaner Undersøgelse af de bedste oplevelser og erfaringer med situationen Skabe visioner for fremtiden Dele værdier og ideer via dialog/samtale Skabe nye muligheder sammen

Case 1 Casen udleveres Vis en vejledningssamtale ud fra jeres viden om vejledning Susanne Roesdahl, UCSJ

Særligt i forhold til forældrene Barrierer Kendskab til det danske sprog Kendskab til det danske skolesystem Følelsen af en afstand mellem det at være indvandrer eller flygtning og det danske samfund Forskelle i kulturelle værdier og normer er blevet nævnt af enkelte

Sproglige muligheder og barrierer i samtalen Den sproglige barriere er lettere at overkomme i en direkte kontakt på tomandshånd set i forhold til andre former for kontakt med skolen, fx skriftlig, telefonisk, via forældremøder og festlige aktiviteter Forældrene føler sig ikke så generte over deres manglende sproglige kompetencer, som de beskriver, at de kan gøre til forældremøderne Der er bedre tolkeforhold end til forældremøderne Der er for lidt tid til samtalerne En barriere for samtalerne kan være manglende viden om samtalernes formål og form Hvad angår oplysninger om børnenes faglige niveau formidles disse fra skolen i en række af IF forældrenes oprindelseslande via prøver eller karakterblade. En række af forældrene er således ikke vant til at bruge skole-hjem-samtaler til dette formål

Barrierer En manglende erfaring med skole-hjem-samtaler kan eventuelt medføre, at den mundtlige dialogform, der ligger i samtalen, skaber tvivl hos personer, der er vant til en anden form Lærere har selv peget på deres egen udtryksform som en eventuel kilde til misforståelse Går langsomt og blødt til et eventuelt problem Lærere beskriver, at dette også kan gøre sig gældende i forhold til lærernes vurdering af børnene: ”man kan være dygtig på mange måder”. Tvivlsomt om denne form for formuleringer er givtig i kommunikationen Undersøgelsen giver anledning til overvejelser om samtalernes udtalelser kan være sværere forståelige for forældre, der er vant til andre formidlingsformer Selvom samtalerne giver mulighed for en dialog ansigt til ansigt, kan nogle sproglige formuleringer eventuelt være svære at tyde, hvis man har et mindre kendskab til dansk

Barrierer Den formidlingsform, der anvendes i de mundtlige beskrivelser af eleverne, kan eventuelt også skabe tvivlsspørgsmål Nuancerne i udtalelserne kan være svære at tyde, hvis man har dansk som andetsprog og har manglende danskkundskaber Nogle interviewede lærere nævner, at forskelle i sproglige nuancer og forskelle i vaner mht. brug af fx bløde og stærke udtryksformer kan medføre uklarheder. Dette kan i sidste ende eventuelt føre til tvivl om værdien af samtalerne Søge en konkret afklaring af eventuelle misforståelser, hvad angår fx oplysninger om barnets udvikling

Case 2 Læs casen og prøv at diskutere, hvad I gør dels i forhold til forældrene og fysik- og matematiklæreren.

Lytte Aktiv lytning: Grundlæggende element i anerkendelsen. Ikke afbryde og vurdere. Øvelse: Ikke lytte med munden fuld af ord! Det kræver en lille indlagt tænke/refleksionspause.

Fremfør/lyt – pause - spørg Øvelse i aktiv lytning og spørge ind (4 og 4, på skift) En fremfører en case/situation 1 mins stilhed Den første spørger ind Den anden spørger ind Den 3. observerer OBS på spørgsmål: Giv ikke gode råd og vær ikke for forhørsagtig

Take away Forberedelse af min observationsøvelse: Brainstorm og opmærksomhedspunkter Del dine refleksioner med en relevant kollega og få nye opmærksomheder/ideer Del jeres væsentlige refleksioner med resten af holdet

TAK FOR I DAG God fornøjelse med vejledningen Kom godt hjem.