Program for eftermiddag nummer to

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Hjerterum og opsøgende funktion
Advertisements

Trehøje-Pigerne Side 1 Vejledning til brug af hjemmesiden Det er slet ikke så vanskeligt – så brug hjemmesiden flittigt… Det er.
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Dialog og samarbejde om uddannelsesparathed
Vore børn skal trives, og det kan vi forældre være med til at styrke.
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Fælles kompetenceudviklingsdag 25. september 2012, CABI
”Intet” af Janne Teller
Hvordan bruger jeg MinInstitution?
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
En ultra kort og praksisnær introduktion til mentaltræning
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Læringsstile og lektier
Energi- & Vandværkstedet
I dag er temaet Visualisering
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Større Skriftlig opgave •Orienteringsmøde v. Catherine Lønholdt.
God trivsel = God læring
©Jenny Bohr – Til underviserne At arbejde med mål kan være udfordrende for voksne med ADHD, og selvom du tilrettelægger arbejdet med vægt.
Ved psykolog Lena Højgård Isager Psykologhuset Kognitivt Fokus
Arbejdspladsudvikling
©Jenny Bohr – Til underviserne Denne kursusgang er planlagt som den første. Den skal bruges til introduktion og præsentation. Det er meningen.
De sidste undervisningstimer
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Engelbert H – og den sidste chance
Psykose og skizofreni Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Det er sjovere at yde en indsats, når vi arbejder godt sammen!
Hvordan kan man støtte sit barn i at blive skoleparat
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
SMUT PAKKE 4 VIDEN OM MOTION.
Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Overgang fra børnehave til skole/fritidshjem Hyltebjerg Skole
Hanne og Marianne siger tak for et par gode uger. Vi glæder os til resten af året sammen med jer! Opstartsugerne på Sønderholm Skole På de følgende sider.
Psykoedukation for patienter med bipolar affektiv sindslidelse
Psykoedukation til patienter med skizofreni
Modul 1 Rød løber (A). Spilleregler for dagen Ingen pauser Byrge, C. & Hansen, S. (2009). The creative platform: A new paradigm for teaching creativity,
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Relationer – børn og voksne
Læringsstile i Friskolen Surfer…. Læringsstile i Friskolen Program: Oplæg om Læringsstile i friskolen Workshop Workshop.
- Hvad kan I forvente som forældre?
Velkommen til dag 2 på AUs vejlederuddannelse!
23. februar 2009 Dias 1 Studie- og Karrierevejledningen Humaniora Læsegrupper Mødeledelse og planlægning Studie- og karrierevejledningen Humaniora Ea Feldfos.
Mestring af ADHD som voksen.
Relationer – Omgangstone
Relationer – børn imellem
Kursus om borger.dk og brugen af digital signatur
Projekt for de kommende skolebørn i Sabro Dagtilbud
Løjtegårdsskolen tirsdag d. 12. januar 2010
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Mestring af symptomer Tema i psykoedukation til unge i OPUS behandling
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Psykoterapeutisk Center Stolpegård Klinik for Spiseforstyrrelser Flerfamilieeftermiddage II PC Stolpegård 1.
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
INDSKRIVNINGSMØDE.
Større Skriftlig opgave
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Lederseminar 2014 Varde Kommune
SkolenSputnik Program SkolenSputniks historie
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Elever med særlige behov Lidt om allerede installerede hjælpe programmer i windows vista.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Introduktion til Access (Access, del 1). RHS – Informationsteknologi – Fra design til udvikling Vi ved nu, hvordan vi finder et design for en database,
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Overgangen fra børnehave til SFO og skole Forældremøde i Børnehuset xxx xx september/oktober 2015.
Lektion 7 Formål med denne lektion er at arbejde videre med klassekulturen, følge op på surveyen og at afrunde lektionsforløbet i Netwerk. Alle rettigheder.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Præsentationens transcript:

Program for eftermiddag nummer to Velkomme igen Jeres valg af redskaber, kikkert og lup! Hjemmearbejdet, tilbagemeldinger gruppevis, opsamling Kaffepause 3 forskellige typer af redskaber At skille tingene ad Sprogets lag Fra ydre til indre styring Lejroversigt Lars og computeren God morgenhistorie Arbejdsseddel Flytteseddel Vulkanen / barometer Litteratur Evaluering

Først kikkert Så lup! Støttesystemer, generelt: Valg af fokus = konsekvenser for valg af støttesystem. Når du skal finde en måde at støtte eleven på, er der flere væsentlige overvejelser, før, under og efter. Vær opmærksom på, at systemer desværre ofte kun har effekt over en vis periode. Eleven kan herefter miste interessen for systemet (muligvis fordi målet er nået og eleven kan selv...), og der skal så enten findes på et nyt eller skiftes fokus. Husk: Vælg fokus! Én ting ad gangen… brug kikkerten! Undersøg dit fokuspunkt..... Brug lup! Vurder hvilket slags system der passer til dit fokus Medtænk elevens interesser og måder at være på Vær hurtig til at ændre, systemet skal have effekt indenfor 2 uger Hold øje med, om systemet fortsat virker, evaluer! Skift system eller fokus ved nedsat effekt Når du vælger støttesystem så husk at forskellige typer af systemer passer til for skellige typer af fokuspunkter. Det er altså ikke lige meget hvilken form for system du vælger. Først kikkert Så lup!

Jeres valg af opgaver: Vi afslutter i fællesskab. Støtte til overblik: At arbejde i flere minutter ad gangen Program, de 4 H’er, rød, gul grøn At komme i gang med opgaven   Støtte til opmærksomhed: At arbejde i timen kontra flakken rundt Arbejdsro via overblik Holde fokus, ved fælles undervisning Visuel støtte på bord Støtte til adfærd: Empati At nedgøre andre Tale pænt Se sin rolle i konflikter Undgå at eleven forlader klassen ved modstand Elev der irriterer med kropskontakt Rydde op og tøj på Verden omkring eleven: Fremlæg dine erfaringer i gruppen. Husk at såvel positive som negative erfaringer er vigtige. Vi afslutter i fællesskab.

Systemer der øger elevens overblik/opmærksomhed: Tidsangivelser, jævnfør papiret om ”dagligdagen” Køreplaner/bageopskrifter for emner og fag Visuelle signaler ved arbejdsplads, i bøger, og på tavlen Mapper, faneblade og faste systemer til kopier og forskellige farvekoder til hvert fag Grundig information af hjemmet ved lektier og alle ændringer i hverdagen Brug af tidsmåling, æggeur eller mobil

Systemer der skærmer eleven / fysiske forhold: Systemer der guider eleven i forhold til adfærd/impulsivitet: ”Viktors surbog” ”Vulkanen” Gule og røde kort Regler skal være synlige! Brug rød / gul / grøn Smiley systemer Tegning af episoder Adfærdsmappe med aftaler og evalueringer Sociale historier (”når du kommer om morgenen..”) Visuelle signaler på arbejdsbordet (som Torben) Systemer der skærmer eleven / fysiske forhold: Arbejdspladsen indrettes på en særlig måde og er ene plads Særlig hjælp til skift (voksen advarer om skift og guider eleven videre) ”Hemmelige” signaler (voksne der giver let berøring eller andet, ved uro) Visuelle anvisninger Funktionsopdeling af klasserummet Særlige aftaler for pauser Regler for time-out Høretelefoner/musik

At skille tingene ad! At være opmærksom, at lytte, at være klar, at overholde aftaler, at gå roligt, at arbejde selvstændigt,   Alle disse begreber er ikke nødvendigvis tydelige og erfarede skemaer hos eleven. Han vil derfor ikke vide hvad du mener. Vi skal opdele begrebet i flere underbegreber, og sikre os, at eleven kender indholdet! Et eksempel: At være klar: Er det at sidde klar til at springe op af stolen? Er det at tage tingene op af tasken? Er det at komme ind til tiden, hænge jakken op, tage stolen ned, sætte sig, åbne tasken, og finde den bog der passer til faget , og at finde blyant og viskelæder? Er det at huske hvad der skal ske nu og forberede det? Er det det samme, at være klar til at tage på tur og klar til at have time? Kræver det, at jeg lytter, for at jeg bliver klar (til at modtage instrukser)? HUSK! At eleven ikke nødvendigvis kender de usagte budskaber, i din forventning til, hvad det vil sige at være klar. Vi skal altså vise eleven, hvad vi mener, og hvilken type af det ”at være klar” vi forventer, han skal kunne leve op til.

Fra konkret til abstrakt Sprogligt og visuelt En konkret genstand ”At få en ske i hånden” Et foto af den konkrete ske Et foto af en lignende ske En tegning af en ske En tegning af en lignende ske Et piktogram af en ske Et symbol (her det samme som piktogram)   Et ord for genstanden ”ske” Et ord for en lignende genstand ”teske” Et begreb ”skeer” Et overbegreb ”bestik” Bibetydninger , ”at ske”, ”Det kan ske, Metaforer, ordklasser, det kan knive med talemåder gafler”, ”Ske hvad der vil”, ”At bide skeer”

Fra ydre til indre styring:   Niveau 1 Tæt støtte Eleven støttes fysisk i at gennemføre opgaven, dvs. 1:1 hjælp – Elev og voksen laver opgaven sammen Eleven støttes fysisk, men kun ved behov - Den voksne er i umiddelbar nærhed og kan hjælpe med det samme

Niveau 2 Visuel støtte   Eleven guides visuelt i at gennemføre opgaven - Eleven anvender visuelt redskab, med en voksen i nærheden   Eleven guides visuelt i at gennemføre opgaven uden voksen i nærheden efterfølgende – Eleven anvender kun visuelt redskab til guidning  

Niveau 3 Sproglig støtte Eleven guides sprogligt i at gennemføre opgaven – med en voksen i nærheden Eleven guides sprogligt – uden en voksen i nærheden, efterfølgende  

Niveau 4 Indre styring   Eleven gennemfører selv opgaven – alene, uden en voksen og uden støtteredskab Eleven gennemfører opgaven siddende i klassefællesskabet Eleven gennemfører opgaven i klassefællesskabet – i samarbejde med en anden elev

Empati og adfærd Empati kan læres, hvis vi ved hvor det er kæden knækker opdage den andens reaktioner aflæse og forstå mimik, lyde og krop vælge en handling udføre den valgte handling Der er noget galt! Han græder = han er ked af det Jeg må trøste ham Og det gør jeg ved at give ham et knus

Rød = betyder uden for indflydelse (for såvel lærer som elev) Tirsdag den 21.4.2009 Hvornår Hvad Hvem 8.25 Mødes på Randers st. Alle (- Helle) 8.46 Afgang med toget Alle (-Helle) 9.22 Toget er i Århus Helle står på (+ kage!) 12.23 Ankomst til København H Alle 12.45 Ankomst til City Hostel 13.15 Spisning af medbragt mad Fælles, aftales 14.00 Indkvartering på Hostel 15.00 Aktivitet Valg 16.00 18.00 Spisning 19.00 20.00 21.00 22.00 Tilbage på værelset 22.30 Ro på værelset Rød = betyder uden for indflydelse (for såvel lærer som elev) Gul = betyder en større, fælles aftale i gruppe Grøn = betyder individuelle valg

Hvad gør vi, når computeren skal slukkes? Lars og computeren. Hvad gør vi, når computeren skal slukkes? De voksne skal: Sige til Lars at der er 5 minutter tilbage Vise det på ur eller mobil Sige at der er 1 minut tilbage Sige, at nu er tiden gået og at det er slut Når jeg skal slukke computeren skal jeg Acceptere at der er 5 minutter tilbage Se på ur eller mobil sammen med en voksen Acceptere at der er 1 minut tilbage Acceptere når det er slut Slukke computeren Gå til time Dato og underskrift Helle og Lars den 5.3.2001

Når du kommer om morgenen.   Du møder på skolen mellem 8.30 og 9.00 Når du kommer, hænger du din jakke på knagen i gangen og din taske sætter du på din reol i gruppen ved siden af dit bord. Du kan vælge: At spise morgenmad i køkkenet eller bare sidde rundt om bordet. Sidde i sofahjørnet i fællesrummet. Sidde i din gruppe ved dit bord og høre musik med høremuffer, læse eller tegne. Sidde ved fællesbordet i din gruppe o g tegne eller læse. Spille computer. HUSK at sige godmorgen – det er høfligt 

Dansk i C3 torsdag den 15.01.09 Arbejdsseddel   1. Helle gennemgår dagens program 2. Vi skal se klip fra Mr. Bean 3. Vi skal snakke om humor i Mr. Bean 4. I skal selv skrive en sjov historie eller vittighed 2. Mr. Bean på ferie: Se klip. Se efter eksempler på plat humor 3. Vi skriver alle eksempler på tavlen Fællessnak om hvad vi kan bruge til en sjov historie 4. Vi sætter os til at skrive Flemming og Maria skriver på computerne på gangen Tommy og Daniel på computerne i PC-rummet Camilla og Thomas skriver i hånden (skrives ind senere) Maria hjælper Flemming med stavning Dora sidder i PC rummet Helle sidder i klassen med Camilla og Thomas NB! Vores historier kan komme i ”Mjølner” næste gang

Ting Flyttet = sæt X Alle bøger + ting (i flyttekasser) Flyttekasser Flytte-seddel   Navn : _______________________ Ting Flyttet = sæt X Alle bøger + ting (i flyttekasser) Flyttekasser Reol Bord Stol   Hvid kasse Klasse-ting

Vulkanen er lavet til en elev, som typisk får en aggressiv reaktion, selv om hun starter med simpel uro og usikkerhed. Mønstret er det samme hver gang og hun skal lære at modtage hjælp, før hun kammer over og der bliver ballade. Men hun kan ikke selv altid mærke hvornår det er sidste udkald. Derfor sættes der en pil fast med velcro og den kan flyttes op og ned af såvel lærer som elev. Med tiden kan der måske findes en måde at stoppe på, før det går galt. Både elev og lære kan flytte pilen efter fornemmelse. Til venstre ses adfærden og til højre den følelse hun beskriver. Det hele er lamineret og ikonerne er valgt af eleven selv, i clip-art. Tegningen er lavet af lærer og elev i fællesskab. Varighed for fremstillingen, samtale og tegning; under 1 time.

Baggrundsviden/teori: Litteraturliste til kurset: At undervise børn med særlige behov Baggrundsviden/teori: Børn der er anderledes Anegen Trillingsgaard m.fl. Psykologisk forlag Autisme Theo Peeters , Videnscenter for autisme Én fod ude, en fod inde Tony Attwood , Psykologisk forlag 2005 Med barnet i centrum Mel Levine, Psykologisk forlag Hjerne, samhørighed, personlighed Susan Hart, Hans Reitzels Forlag, 2006   Eksekutive vanskeligheder . Anne Vibeke Fleischer m.fl. Psykologisk forlag Pædagogiske tanker: Mel Levine, Psykologisk forlag Børn med alle slags hjerner Styr dig lige Anne-Merete Hallas-Møller , Frydenlund Neuropædagogik Bjørn Adler m.fl., Gyldendals Bogklubber The curious incident of the dog in the night-time, Mark Haddon, Random House Children’s Books, 2003

Fra tilskuer til deltager, Per Lorentzen, Materialecentret, Aalborg, 2008   I periferiens centrum, Eskild Rasmussen, Dansk Psykologisk Forlag 2005 En antropolog på Mars, Oliver Sachs, København: Spektrum 1996    Jeg er noget helt særligt Peter Vermulen, Dansk Psykologisk Forlag 2001 Det kommer ikke af sig selv Anja Vestergaard og Mette Elmose Eriksen, Langagerskolen 2002 Gode tanker gode følelser Paul Stallard, Dansk Psykologisk Forlag, 2006 HVASKO Dorthe Holm, Videnscenter for Autisme 2006 HelleOverballeMogensen/kursus2010