Vandindvinding fra Arresø Kanal

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Belægningsstrategirapporter - og erfaringer fra kommuner Kommuneworkshop 2012 Susanne Baltzer.
Advertisements

Camp IB37 Energioptimerede ventilationsformer:
Jordforurening i Region Nordjylland
Landbrugets perspektiv på referenceværdier
Ø - Drift på Munksøgård Benni Baggesø, Jan Petersen og Per Nielsen
Trin 1: Vand ind i ’Kassen’
Præsentation af Fredericia Spildevand
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Vand- samarbejder Sanne.
Miljø og Natur Rikke Kirk Andersen, Geolog
Markvandingsbehov gennem 25 år
Disposition Hvordan håndterer vi returproduktet fra biogas ?
Ændringer i vejr og klima
Skifergas Danmarks Naturfredningsforening Sine Beuse Fauerby
Regulatoriske rammer for fjernkøling
Orientering om Vandrammedirektivet
Miljøskadeloven Miljøskader & overhængende fare for miljøskader
Skifergas - Hvad mener DN
Vandindvinding og natur
Geokemiske konsekvenser af ISTD oprensning i Danmark
Tips og gode råd til arbejdet med VVM sager om husdyrbrug
VERSITET RASMUS EJRNÆS AARHUS UNIVERSITET DET NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI UNI GENERELLE BETRAGTNINGER OG KRAV TIL DEN ”TØRRE NATUR”
Regionens rolle og samspil med kommunerne Jord-ERFA-Midt
Mål 1 Mål 2 Mål 3 Interreg Equal LEADER+ Urban Mål 1 Mål 2 Mål 3 LEADER ??
Grundvandskøling i sværvægtsklassen i DR-byen
Hvem er NGF Nature Energy Månsson?
VE-anlæg Valg af vedvarende energikilder (case).
1 Middelfart Kommune Synsvinkler i forhold til den sociale udligning.
Geotermi 1)Eksisterende og planlagte anlæg 2)Styrker ved Geotermi 3)Svagheder ved Geotermi.
Økonomiske betingelser for planteproduktionen i Danmark - nu og 2-3 år frem i tiden Landskonsulent Erik Maegaard.
Beboerne på Islands Plads siger: NEJ TAK til to broer på hjørnet ved kanalen Dette hjørne er et unikt, velfungerende opholdssted for beboere, lokale og.
Krydsfeltet mellem MV og VVM - Hvordan håndteres det i praksis? v/Anne Merrild, DCEA, Aalborg Universitet.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Råstofårsmøde 2014 – Aalborg Videncenterets syn på de nye opgaver på råstofområdet Morten Sørensen.
14. januar 2015 Havneterminalen Skanseodde Orienteringsmøde 14. januar 2015 Områdechef Karsten Baisgaard.
Farum 26. november 2014 Stenløse 8. januar Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg § 2. Et alment vandforsyningsanlæg skal.
Formidling på GBS. BAGGRUND  Vi er ejet af 19 kommuner med 24 genbrugsstationer og ca. 300 skoler. Vi drifter selv de 9 af genbrugsstationerne.  Vi.
Vandrammedirektivets plancyklus
Hvad betyder de fælles EU målsætninger for de danske mål?
Hvordan finansierer vi indsatser uden for vandværkernes interesseomåder v/ Karin Hvidberg Nilsson.
Indsæt nyt billede: Format: B 254 x 190,5 mm Efter indsættelse, højreklik på billedet og placér det bagerst. Delete det gamle foto Status på vandplaner.
Af Tommy Dalgaard, Inge T
Vandløbsadministration
Planlægning af bæredygtig råstofforsyning Et fokus på globale miljøpåvirkninger Morten Bidstrup PhD, DCEA 1.
Vandplaner i Danmark – status 2011 Miljøchef Hans Roust Thysen.
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
Michael Stoltze biolog, ph.d. og forfatter,
12. december 2007 Brugergruppemøde STRUCTURA Vand Er datagrundlaget (nu) i orden?
Det gode årsmøde Vandløbsgruppens erfaringer. Estland 2013.
Motivation for gylleseparation
Biomasse Fra Affald til Olie.
Opgave 18 Erhvervsøkonomi / Managerial Economics
Lille Vildmose efter tørveindvindingen
Overblik Hvorfor er vi nu sikre på at –Klimaforandringerne er menneskeskabte –Klimaforandringerne fortsætter –Forskellige detaljer om fremtidens klima.
Sustainability for Design: Lecture 7 Spring 2011 Sanne Vammen Larsen, DCEA Opsamling på sessionen: Rummelighed i VVM Aalborg Miljøvurderingsdag 2014.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Miljø- og energimæssige gevinster ved afbrænding af fiberfraktionen eller den.
Kampen om grundvandsressourcen. Planteproduktion Session 29: Markvanding - optimal udnyttelse af grundvandsresurserne. Statsgeolog Alex Sonnenborg.
Dias nr.: 1 Energiafgrøder til biogas En anlægsleverandørs erfaringer Plantekongres 2007 – Anders Peter Jensen.
Vandindvinding til køle/varme projekter mv. Sikring mod forureningsspredning 2. Oktober 2014 – Kim Sørensen.
Hvordan implementeres Vandrammedirektivet i andre lande Miljøchef, Hans Roust Thysen Landscentret, Planteavl, Afdelingen for Miljø, Natur og Arealforvaltning.
ENERGIRENOVERING – VEJEN TIL BÆREDYGTIGHED OG VÆRDISKABELSE I BYGGERIET VEDVARENDE ENERGIMESSE 2.JUNI 2016 I BJERRINGBRO IDRÆTSPARK SENIORFORSKER OLE MICHAEL.
Lidt om de kommende vandindvindingstilladelser Eskild Lund, Lejre Kommune, er det sløve læs, der har sørget for, at I endnu ikke har modtaget de nye vandindvindingstilladelser.
Billund, 5. oktober 2015 Søren Kolind Hvid Planter & Miljø
Kulfiltre i praksis Hvorfor, hvordan og hvor længe, illustrerede ved Bagsværd Vandværk Bo Lindhardt, Chef for Vand, Nordvand (Novafos efter 1.7)
Vandindvinding og naturinteresser
Anvendelse af Boringsnære Beskyttelsesområder Høje-Taastrup Kommune
Status for indsatsplanlægningen i Sønderborg kommune
Strategi for grundvandsbeskyttelse
Orientering omkring Budget
Præsentationens transcript:

Vandindvinding fra Arresø Kanal Procesvand til stålproduktion. Billeder fra NMLK DanSteel

Det Danske Stålvalseværk…nu flere stålværker NMLK Dansteel A/S Duferco Danish Steel A/S Vorskla Steel Denmark (ikke i drift)

Behov for procesvand Direkte køling og descaling Indirekte køling af valser og ovne Større behov i fremtid pga. ny og større valsestol på DanSteel (pladeværket).

Slabs Opvarmning til ca. 1200 °C

Valsestol Descaling af stålplade med vand under højt tryk

Tilladelse til vandindvinding Nuværende tilladelse: 8.000.000 m3 pr. år (fra 1968) Nuværende årlig indvinding: Ca. 800.000 m3 Tilladelse tidsbegrænset til slutningen af 2013 1 år efter kommunen har vedtaget en vandhandleplan efter Miljømålsloven

Arresø Kanal og Frederiksværk

Arresø Kanal

Fremtidig vandbehov ifølge Miljøgodkendelse Ny Valsestol (køling af hydraulik og motorer) Fremtidig årlig indvinding: Ca. 2.1 mio. m3 77 L/s

Vandføring i Arresø Kanal Gennemsnit 47 mio. m3/år Ekstremer (nyere tid): 1996: 11,5 mio. m3/år 2007: 104 mio. m3/år

Konklusion af påvirkning (VVM-screening) Det øgede vandforbrug, vil ikke tørlægge Arresø Kanal Det øgede vandforbrug er ikke til hinder for, at målsætningen i vandplanen ”god økologisk potentiale” kan opfyldes

Det her skal gerne undgås  Tak for opmærksomheden