Natur og naturfaglige fænomener – en undersøgende tilgang En undersøgende tilgang i arbejdet med natur og naturfaglige fænomener i 0. klasse kan bidrage til en naturfaglig kultur i indskolingen. Den undersøgende metodik tager udgangspunkt i elevernes spørgsmål, og kurset vil byde på eksempler på undervisningsforløb inden for matematik og naturfag.

Dagens menu Oplæg Åkande-øvelsen Opsamling: har vi IBSE’t? Matematik (… så hedder det IBSME) Gruppearbejde Fremlæggelse Spørgsmål/kommentarer/tak for i dag

Naturfaglig kultur (meget kort fortalt….) Skolen er traditionelt set et humanistisk rum (bøger, samtale, fagrækken, indholdet i fælles projekter, mange (humanistiske) kvinder (?), få fagpersoner med naturfaglige interesser) Samfundet har brug for mennesker, der tager stilling – til mange naturfaglige dilemmaer. Derfor er naturfagene i folkeskolen alment dannende. Samfundet har også brug for mennesker, der løser fremtidens teknologiske, miljømæssige osv. udfordringer. Vi uddanner fremtidens arbejdskraft. Derfor skal skolen også være et naturfagligt rum.

Elevernes spørgsmål Identitetsprojektet - motivation Autentisk undervisning Reflekterende elever, vejledende lærer Udgangspunkt for undersøgelser Metoder: Mind maps, wonder wall, dialogisk oplæsning, fortælleforklæder… Øjenåbnere: Klassikerne (film, bøger, billeder), ting & sager, dagens forundring

I = inquiry (undersøgelses-) B = based (baseret) Undersøgende metodik I = inquiry (undersøgelses-) B = based (baseret) S = science (naturfags-) E = education (undervisning)

I = inquiry (undersøgelses-) B = based (baseret) Undersøgende metodik I = inquiry (undersøgelses-) B = based (baseret) S = science (naturfags-) M = and math (og matematik-) E = education (undervisning)

IBSE er en bølge… pollen-projektet www.fibonacci-project.dk http://ntsnet.dk/blog/larsdomino-stergaard/inquirybasedscienceeducation-ibse-i-naturfagsundervisning

IBSE bygger på den naturvidenskabelige arbejdsmetode Forundring Vidensindsamling Hypotese Undersøgelse / eksperiment Konklusion Validering / forkastelse af hypotese Evt. ny hypotese Deling af viden og resultater

Et eksempel… Forundring: Hvorfor hæver dej? Vidensindsamling: Jeg spørger min mor… Hypotese: Det er gær, der får bollerne til at hæve Undersøgelse / eksperiment: Jeg bager halvdelen af bollerne uden gær Konklusion: Dem uden gær hæver ikke Validering af hypotese: Gær får bollerne til at hæve (Evt. ny hypotese: Bagepulver kan også få noget til at hæve…) Deling af viden og resultater: Hele familien må smage mine bageeksperimenter Se også metodelab

IBSE staves med syv E’er Elicit (vække, lokke frem) Engage (gå i gang) Explore (udforske) Explain (forklare) Elaborate (generalisere, gøre sine resultater almene) Evaluate (konkludere) Extend (forlænge, udvide til elevernes kontext)

Hvad er der nyt ved det? ”Grundidéen i IBSE kan karakteriseres som en deltagerstyret, problem- og undersøgelsesbaseret undervisningsmetode” (Harlen 2009) Udgangspunkt i elevernes forundring Elevernes hypotesedannelse styrkes Elevernes løsningsforslag afprøves Eleverne arbejder selvstændigt og praktisk

Pas på… Hvis én elev har fået idéen, arbejder alle elever ikke med deres egne hypoteser. Så kunne det lige så godt være lærerens idé… Viden diffunderer ikke op gennem armene til hjernen. Der skal sprog og begreber til – og læreren er stadig arkitekten bag læringsprocessen! Lad ikke eleverne prøve at opfinde det indlysende (et termometer er nu engang bedst til at måle temperatur) Giv tid og plads. Sid på hænderne og ti stille!

Nu IBSEr vi en åkande Klip en åkande ud Fold spidserne ind over midten Læg den i vandbaljen og se, hvad der sker Brug IBSE-metoden til at forklare, hvad I observerer Undervejs kan I notere jeres forundringer, jeres hypoteser, jeres eksperimenter og jeres konklusioner

Fælles mål 2009 Børnehaveklassen sortere indsamlet materiale efter forskellige kategorier, herunder form, farve, overflade, antal og vægt Undervisningen tager udgangspunkt i børnenes forskellige forudsætninger og tilrettelægges, så børnene får konkrete erfaringer med mange forskellige materialer fra deres nære omverden. have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse ved at forbinde talnavn, talsymbol og antal have kendskab til matematiske begreber, der bruges til at navngive og beskrive former og fænomener arbejde med regnehistorier. Undervisningen rummer en række aktiviteter, der lærer børnene at knytte matematikkens sproglige begreber sammen med deres egen virkelighed. Gennem spil, lege, undersøgelser og eksperimenter med tal, figurer, former og mønstre og konkrete materialer udvikles børnenes forståelse for matematikkens sprog. Arbejdet baseres på samtale/dialog og leg med konkrete materialer.

STEN Gruppens navn: Hvad undrer jer? Hvad optager jer? (arbejdsspørgsmål): Hvad ved vi? (Vidensindsamling) Hvilken hypotese har I: (hvad tror I der er svaret på jeres spørgsmål og hvorfor?) Hvordan vil I fortage jeres undersøgelse? (beskriv hvad I først vil gøre, og dernæst….) Hvad har vi lært, og hvordan har vi arbejdet? (konklusion)

Mælkepropper Gruppens navn: Hvad undrer jer? Hvad optager jer? (arbejdsspørgsmål): Hvad ved vi? (Vidensindsamling): Hvilken hypotese har I? (hvad tror I der er svaret på jeres spørgsmål og hvorfor?): Hvordan vil I fortage jeres undersøgelse? (beskriv hvad I først vil gøre, og dernæst….): Hvad har vi lært, og hvordan har vi arbejdet? (konklusion):

Mønstre Gruppens navn: Hvad undrer jer? Hvad optager jer? (arbejdsspørgsmål): Hvad ved vi? (Vidensindsamling): Hvilken hypotese har I? (hvad tror I der er svaret på jeres spørgsmål og hvorfor?): Hvordan vil I fortage jeres undersøgelse? (beskriv hvad I først vil gøre, og dernæst….): Hvad har vi lært, og hvordan har vi arbejdet? (konklusion):