FOKUS evalueringsmøde

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Klar til håndtering af fritagelse af borgers fra Digital Post
Advertisements

Et metodeudviklingsprojekt i UU DANMARK UU Vestsjælland
Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
 Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne.
Mission Unge, der ønsker at tage en ungdomsuddannelse, sikres mulighed for at gennemføre ved hjælp af et tæt og koordineret samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne/
Dansborgskolen – vi udvikler hele mennesker
Velkommen til 10.A Gentofte 10. klassecenter
Ankestyrelsen - en styrelse under Socialministeriet •Ankeinstans på arbejdsskadeområdet •Afgørelser i principielle sager truffet af kommunerne på det sociale.
Opbygning af kapacitet til det videre arbejde med tobaksforebyggelse blandt socialt udsatte borgere Resultater fra den eksterne evaluering af projekt Røgfrihed.
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Indledning I forbindelse med den pædagogiske indsats for at skabe øget sammenhæng i overgangen fra SFO til klub, er der udarbejdet en mappe med materiale.
Kommunens forventninger til, at UU er med til at opfylde 95 % målsætningen Ved Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør, Næstved Kommune.
S AMMEN KAN VI MERE – N Y BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSE OG ERHVERVSLIV UU Vestsjælland v. Helle Jacobsen Overordnet fokus: Implementering af brugbare.
Forandringsteori for Venindenetværket2013
Fit for Fight seminar september Operationalisering af strategi for resten af 2009 og 2010 Afdeling: Marketing, Innovation, AXOCO & CSR Vil…Mål…Gør…
Kompetencebeskrivelser for ledelsesteamet Skolerne i Ullerslev
Samarbejde bibliotek og uddannelse – et bud på hvordan
’Afklaring om valg af erhvervsuddannelse via frivillig brobygning’
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Introduktion til vejledning i projektarbejde Anette Kolmos og Søren Hansen 30/8 og 20/
Vejlederens funktion i det problemorienterede projektarbejde
Susanne Minds Evaluator VIA University College
Praksisopgave 1 Intro til praksisopgave 1 2. Dag 1.
Væksthuset Henrik Hansen Leif Tøfting Kongsgaard
VEU-Centrenes rolle i løsning på voksen- og efteruddannelsesområde
VEJLEDERNES FORHÅBNINGER FRA BRANDMAND TIL ARKITEKT AFKLARING AF EGEN VIDEN: HVAD KAN JEG? AFKLARING OG AFGRÆNSNING AF ROLLEN KONTRAKT : DIALOG OMKRING.
NETVÆRKSMØDE OM UU, FOLKESKOLE & UNGDOMSUDDANNELSERNE Forventninger, muligheder, udfordringer & handlinger i lyset af folkeskolereform og omlægninger af.
FORMÅL MED TUPVAK – OG KONKRETE EFFEKTMÅL Projektets hovedformål er følgende: 1.Formulering og forankring af en styrket strategisk prioritering af IKV-indsatsen.
”Vejen frem” - projekt for borgere 18 – 30 år med psykiske lidelser Oplæg til Psykiatriens Samordningsudvalg Den 16. juni 2010.
Biblioteket som læringscenter
Ungeindsatsen Konference den 4. juni Baggrund UTA-projektet Politisk ønske Byrådsbeslutning april 2009 Etablering oktober 2009.
Tine Jerris, projektleder i Kronikerprogrammet
Bo Ravn Kommunernes indsats En samlet, strategisk indsats i kommunen En tidlig og differentieret indsats i grundskolen (overgang til ungdomsuddannelse)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Odder & Skanderborg
Uddannelse til elever med særlige kompetencer - en perspektivering set ”udefra” Slutkonference i Projekt ”Kan og Vil” 21. september 2009, Vartov, København.
Obligatorisk selvvalgt opgave
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
HELHED på Enghaveskolen Skoleåret HELHED på Enghaveskolen Definition på helhed De bedst mulige betingelser for at fremme det enkelte barns udvikling.
KVIK-modellen KVIK-modellens historie Modelgennemgang
Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling SCKK Design af KVIK-selvevaluering Tovholderens rolle og opgaver 17. januar 2007.
Samfundsansvar i praksis via lokale partnerskaber Program for første netværksmøde i Roskilde den 4. december 2008 mhtconsult, august 2008 © Side 1 mhtconsult,
Systematisk problemløsning i kriminalitetsbekæmpende funktioner
U18 i Odense Samarbejdet mellem behandling og myndighedsområdet.
Evaluering som et ledelsesredskab Doku:SEN. Hvorfor og hvordan? Udarbejdet af Toke Knudsmark, Varde Ungdomsskole.
Præsentation af resultaterne fra workshop 1 1. Workshop 1- hvad gjorde vi? Spor: Unge, uddannelse og beskæftigelse Tema 1 - Forebyggelse og sammenhæng.
Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning Af Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen Forskningsenheden i Vejledning, Erhvervs- og Professionsuddannelse.
Borgerinddragelse Projekt Vejen til Uddannelse og Beskæftigelse Torsdag den 10.april 2014.
Hvad gør det gode godt? Konference for dag- og fritidsinstitutioner Opsamling – og tilbageblik på dagens udbytte Den 19. november 2007 Kulturhuset i Farum.
Det forpligtende fællesskab – inklusion i efterskolen – Velkomst v. Lone Greve Petersen, Formand for pædagogisk enhed, Efterskoleforeningen.
Grundlaget  Hvad skal der til? Eleven i centrum Vejlederviden og ledelseskompetence Fællesskab, tillid – og pengene gider vi ikke tænke på Samarbejdsaftaler.
Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet Samarbejde mellem UU Aarhus og helhedsplanen i Vandtårnsområdet - Når UU er en integreret.
Helle Anttila Arbejdsmarkedsafdelingen Frederiksberg kommune Implementering af rehabiliteringsindsatsen.
Gode relationer, tydelige rammer og klar kommunikation - 10 trin til det gode samarbejde mellem efterskoler og kommuner omkring sårbare og udsatte unge.
UU Danmarks perspektiver på anbefalingerne
Sundhedspædagogisk forum - for ledende tandlæger DPU 1. marts 2010
Regionsprojekt på Campus Køge
Uddannelses- og erhvervsvejledning i lyset af store reformer på folkeskole-, erhvervsuddannelses- og gymnasieområdet Vejledning og overgange, UCC 10.
Bilag 4 Unge og mentorroller.
Dagsorden Præsentation - hvad er en Landsbyklynge?
Præsentation af Socialstyrelsens Praksiskonsulent-korps
SMTTE-Modellen Sammenhæng Evaluering Mål Tiltag Tegn Hvad vil vi?
3-timersmødet 2017.
Undervisningsmateriale til introduktionskurset den 6. september 2018
Del 2 - Synliggørelse af hvordan vi hver især bidrager til løsningen af kerneopgaven. Til proceslederen: Inden du gennemfører processen med medarbejderne,
SOSU NORD, praktikken og elevplan
Et organisatorisk koncept til udvikling og prioritering
Mere sundhed i det nære På borgernes præmisser Vision:
Godt du kom - et Fælles Ansvar Udviklingsindsatser
Undervisningsmateriale til introduktionskurset den 5. september 2019
Præsentationens transcript:

FOKUS evalueringsmøde Oplæg v. Susanne 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Program 28/5 kl. 9-12 Light præsentation af udsendt evalueringsrapport - med forslag til opmærksomhedspunkter for den resterende periode af projektet – oplæg v. Susanne Forslag til videre håndtering og implementering af koordinatorrollen v. Henry UU Fælles drøftelse af opmærksomhedspunkter (i forståelsen, hvad vi har brug for at kvalificere yderligere på) v. alle Afklaring af hvordan vi arbejder med opmærksomhedspunkterne og hvad vi vil opnå med arbejdet v. alle Planlægning af evt. afsluttende intern konference medio november 2010 v. Cirsten og Susanne Afregning af elever v. Cirsten 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Light præsentation af evalueringsrapport Formål Tilblivelse Vigtige pointer Udfordringer for den videre implementering Opmærksomhedspunkter til drøftelse 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Formål Projektets overordnede mål er – i fællesskab - at få flere unge i uddannelse. Til projektet er hertil formuleret formål, mål og antagelser Denne summative evaluering har fokus på evaluering af om målene er nået. Derudover har projektet gennem forløbet genereret nye evalueringsspørgsmål, som også bliver centrale at evaluere på. Samlet set er evalueringsspørgsmålet: Har projektet initieret flere unge i uddannelse?   På et styregr.møde d. 14. januar 2010 blev det besluttet at anvende flg. parametre til evaluering: Form: Samarbejde og kommunikation om projektet Indhold: Fleksible forforløb Værdi: Betydning/værdi for de unge 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Tilblivelse Løbende dataindsamling Deltagelse i møder og aktiviteter Udarbejdelse af kvartalsrapporter samt midtvejsevaluering (bla. gennem fokusgr.interviews med kontaktpersoner og undervisere) Dataindsamling til den summative evaluering Spørgeskema til kontaktpersoner, undervisere, vejledere og ledere Individuelle interviews med FOKUS elever Fokusgr.interviews med netværk I & II 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Vigtige pointer og udfordringer I FOKUS – forløb Særligt egnet for unge i alderen 16-24, som ikke er i uddannelse/frafaldstruet og hvis primære problem er valg af uddannelse – en mindre målgruppe en forventet Muligheden for tværinst. samarbejde er særdeles virkningsfuldt for succesfulde FOKUS forløb Tilknytning til PHS bidrager dels som et egnet pusterum til udvikling af personlige og sociale kompetencer og dels til fastholdelse i meningsfulde fællesskaber ved overgang til (ny) uddannelse Nogle elever fortæller, at de via UU blev henvist til FOKUS gennem PHS – men PHS formidlede ikke til FOKUS Udfordringer ved henvisning til PHS, at der har været/kan være venteliste til PHS 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Vigtige pointer og udfordringer II Fokus-koordinator Vejledning til den enkelte unge Godt med tæt og langvarig vejledning på tværs – hjælp til håndtering af overgange Godt med god tid til vejledning og god tid til at følge eleven dels på udd.- og erhvervsbesøg og dels ved opstart på forforløb Flere elever fortæller, at den trad. UU vejledningen er mere optaget på udd.valg end om valget føles rigtigt – I FOKUS er vejledningen angiveligt grundigere og eleverne føler sig ’med’. Edderkopfuntkion Godt med tværgående og koordinerende funktion, der kan initiere det nødvendige samarbejde mellem udd.inst. PHS, Kommune og UU – det sikrer overlevering og sammenhængende/helhedsorienterede forløb Særlig udfordring med afgrænsning mellem kontaktlærer/værkstedsleder og fokuskoordinator – hvem skal gøre hvad, hvornår og hvorfor? 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Vigtige pointer og udfordringer III Forforløb Særdeles egnet som hjælp til uddannelsesafklaring og –valg . Gælder både forforløb i erhverv og i uddannelse Positivt at eleverne får mulighed for at prøve uden at forpligte sig på optag og derved risikere flere nederlag Forforløb er gennemført forskelligt - udfordringer/dilemmaer: Individuelle/skræddersyede forløb vs reelt kendskab til udd./erhverv Mulighedsbetingelser for individuelle/skræddersyede forløb – hvor individuelt kan det blive, hvordan prioriteres? Fleksibilitet og rummelighed for kreativitet ift individuelle/skræddersyede forløb Værdi/betydning for de unge Giver tydelig retning og perspektiv for den unge Kan se egen rolle og opgave i at nå målene - giver tryghed i og mod på uddannelse Samarbejde/kommunikation Afgørende for succes - og mødt en række udfordringer, som der kan arbejdes med … se de næste slides 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Udfordringer v. samarbejde og kommunikation I Netværk I – kontaktpersoner Mødefora syntes noget ’tænkt’ – idet de samme personer mødes i andre lign. mødefora/netværk – svært at legitimere Noget ustabilt fremmøde – manglende prioritering og til tider nye mennesker Ikke klare forventninger til deltagelse og opgave Videndeling kunne have være mere prioriteret Netværk II - ledelse Nogenlunde stabilt fremmøde – dog ikke fra faglige organisationer og erhvervslivet Bidraget gunstigt til afklaring på ledelses- og styringsniveau – men ikke al information er sivet ned i organisationen til medarbejdere , hvor mulighederne i FOKUS ikke blev udnyttet optimalt – fx muligheden for henvisning til FOKUS 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Udfordringer v. samarbejde og kommunikation II Samarbejde om konkrete FOKUS forløb Sikring af et fælles fokus på uddannelse er en særlig udfordring PHS erhvervsafklaring vs udd.afklaring og kontakt til eksterne herom? Udd.inst – vejledning indad eller til anden udd.? Samarbejde om konkrete forforløb Primært kontaktpersoner og enkelte undervisere, der har kendskab til projektet og konkret har været involveret i FOKUS forløbene. Det betyder en vis ensformighed i brug af undervisere/kontaktpersoner. 28-05-2010 Susanne Minds VIA

Opmærksomhedspunkter til drøftelse Samarbejde og kommunikation Hvordan sikre fælles fokus på udd.afklaring og uddannelsesvalg? Hvordan sikre legitimering og værdisættelse af FOKUS – så FOKUS er kendt og anvendbar for ansatte, så der sker henvisning til FOKUS, når det er relevant FOKUS forforløbene er succesfulde for eleverne Hvordan skal organiseringen internt og eksternt ift tværinst. samarbejde og samarbejde med FOKUS koordinator ideelt være? Forforløb og andre aktiviteter Har vi skabt så fleksible forforløb, at forløbene dækker behov og ønsker? Kan vi etablere fælles aktiviteter og andet for FOKUS eleverne Kan der etableres forløb med specifik faglig udvikling for FOKUS eleverne Betydning/værdi for de unge Hvordan sikre at FOKUS eleverne oplever sammenhæng og kontinuitet i FOKUS forløbene – at den pæd. tilgang er gennemgående? 28-05-2010 Susanne Minds VIA