En innovativ organisation – hvordan det?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kreative læringsmiljøer
Advertisements

Danehofskolens værdigrundlag
Værktøjer/tips og tricks - til implementering af ændringer i egen organisation Hvorfor benchmarking/evaluering Er der nogen, der ved, hvorfor vi laver.
Når HR i den offentlige sektor er innovativ Oplæg ved Træfpunkt Human Resources 2005 v. kontorchef Jette Frederiksen, Personalestyrelsen.
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Lederudvikling.
Projekt 5 i 12 Laboratorium 9: 26. februar 2013 ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag” ”At holde udviklingsgejsten oppe i en travl hverdag”
UDVIKLINGSKATALOG - A •være mere direkte og krævende overfor andre •påtage sig nye varierede opgaver noget oftere •bruge sin autoritet noget mere •træffe.
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Leise Passer Jensen Version EK Netværk Iværksætter og selvstændig - et forum for iværksætterkvinder i EK, der ønsker at imødekomme nogle.
Fra idé til virkelighed Den innovative Skole 2007 I V Æ R K S Æ T T E R.
Rekruttering af frivillige ledere MBU’s Årsmøde 2007.
Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Fuld fart frem… anderledes måde.. Hvorfor skal vi være innovative/entreprenante? Den globale udfordring Vi skal konkurrere på produkter og services.
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Refleksionsopgave Succesruten: Hvad har været motiverende for jer i denne proces? Hvad skete der? Hvem tog ansvar? Hvordan var humøret/stemningen? Hvordan.
Gennem værdier og selvledelse til Danmarks bedste arbejdsplads
Ledelse Består i et samspil mellem mennesker, for at nå
Ledelse af innovative medarbejdere
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Kapitel 3.
NOEA/Aalborg Universitet
Innovation – et mindset hos ledere og medarbejdere Tina Lambrecht Danske Fysioterapeuter.
Kvalitet i arbejdet med anbragte børn og unge
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Kultur- og branchestudier
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne med ADHD har ofte mange negative erfaringer med sig. Mange har fået megen skæld ud som børn, og de.
Afrapportering AEM Medarbejdere Den 2. september 2009.
Ungdomsbyen i samarbejde med Benedicte Kommunikation
Mestring af ADHD som voksen.
Problemer eller udfordringer.
Omgangstone og kollegialitet
Akademiuddannelsen i Ledelse Modul 2 Lederskab
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Kodeks for offentlig topledelse
Læring i spændingsfeltet mellem det planlagte og det uforudsete Lone Thellesen, adm. direktør i Dacapo Teatret.
Virksomheders hverdagsstrategier Jørgen Gulddahl Rasmussen FIRM gruppen Institut for Erhvervsstudier Aalborg Universitet.
Glade Dage Undervisningscase i Entrepreneurship Faglig klipper/redaktør: Jesper Piihl Videoproduktion: Govisual Finansieret af:
Gruppeudviklingssamtaler
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Når strategien om innovation skal virkeliggøres - At oversætte strategier KLKs Innovationsdag November 2014 Søren Obed Madsen
Barndommen er fremtiden Fremtidens institutioner 2015
The KaosPilots August Arne Kleven og & friends Opgaven Introduktion til analysen Praktisk gennemførsel - personlig tilbagemelding.
Det Folkelige Forum Brugerundersøgelse. Hvem er jeg? Studerende på Syddansk Universitet i Odense Studentermedhjælper i Horsens Sund By fra september 2009.
HR i Nice Topledelsens krav til HR ! V/ Gert R. Jonassen - Arbejdernes Landsbank den
Den lærende organisation
Ledelse i forskellige retninger
INNOVATION I FAGENE - KONFERENCER ÅRHUS OG FREDERIKSBERG SEPTEMBER 2014 MEDIEFAG.
MODUL 3A KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Involvering.
Employer Branding, Gå-hjem-møde, ASBccc 7. maj 2008 Employer Branding Gå-hjem-møde, 7. maj 2008 Helle Kryger Aggerholm, ph.d.-studerende Mona Agerholm.
Modul 1 Rød løber (E). Spilleregler for dagen Ingen pauser Byrge, C. & Hansen, S. (2009). The creative platform: A new paradigm for teaching creativity,
INNOVATIV KIRKE Et forløb for menigheder, der ønsker at være mere kreative og nyskabende.
Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer med.
Selvværd…Hvad er det? NOl-LEOOS HVAD ER SELVVÆRD? Selvværd refererer til en positiv overordnet vurdering af en selv – en oplevelse af at.
A/S Gelsted Bygningsindustri1 1 ”Ny chance til alle – den gode historie fra en produktionsvirksomhed” Ved Lars Vigsø,Susanne Toftager A/S Gelsted Bygningsindustri.
Hvad er benchmarking Benchmarking betegner et forbillede, som udgør udgangspunktet for bedømmelsen af en præstation i en eller anden henseende. Benchmarking.
Ungdomsbyen i samarbejde med Benedicte Kommunikation
Innovation.
Det Kreative Gruppearbejde (Standard du kan anvende til dine elevers gruppearbejde) Jonna Langeland & Søren Hansen, Aalborg universitet Find flere materialer.
Business Model Generation
Meningsskabelse som relationskompetence
Humanistisk Entrepreneurship 9 BMG 5
Humanistisk Entrepreneurship 9 BMG 5 Proces
Humanistisk Entrepreneurship 9 BMG 5 Proces
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

En innovativ organisation – hvordan det? Lene Tanggaard, Ph.d., Professor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Hvorfor kreativitet og innovation? Newsweek, juli 2010 ”The creativity crisis”: 1) En nylig IBM undersøgelse med 1,500 CEOs: ”Creativity as the No. 1 “leadership competency” of the future”. 2) Amerikanske børns kreativitet falder for første gang i årtier (målt på kreativitetstest) Ikke

Tanggaard (2008) Nyhed+ værdi = kreativitet Kreativitet er de ideer, der omsættes socialt Innovation handler om den økonomiske omsættelse af kreative ideer

Definition af ordet kreativitet Selve ordet kreativitet udspringer af latin creátio, af cre’are skabe - evnen til nyskabelse, idérigdom og evne til at realisere ideerne (Gyldendals fremmedordbog).

Hvad fremmer kreativitet? Synteser (se muligheder ved at kombinere) Analytisk sans (hvad er det værd at forfølge) Praktisk sans (ideer sælger ikke sig selv; SÆLG DEM!)

Hvad mere? Du skal bruge tid på at tænke på nye måder Du skal vide nok om et felt for at rykke det fremad (så længe eksisterende viden ikke bliver en hindring) Man SKAL beslutte sig for at være kreativ

Hvad gør de kreative? De overkommer forhindringer (de bliver ved…) De tager chancer De kan tåle ambivalens (usikkerhed) De tror på dem selv De køber billigt og sælger dyrt

Kan man lære at være kreativ? Mit hovedspørgsmål Kan man lære at være kreativ?

JA! Alle kan lære at gå nye veje, omsætte ideer praktisk, købe billigt og sælge dyrt, lege djævlens advokat overfor egne ideer – (hvis de vil og har gode mestre, lærere og chefer).

Kreativitetsfremmende miljøer Lindström (2009) Arbejdet strækker sig over længere tid. Man eksperimenterer, udforsker, ændrer og forsøger på nye ting. Man belønner risikovillighed og forsøger samtidigt at dæmpe de mulige negative reaktioner på nye ideer.

Men…. Sternberg & Lubert (2006). Lærere giver ofte lavere karakterer til essays, der går radikalt imod deres egen position Chefer er ofte mest positive overfor ideer fra medarbejdere fra egen generation

Hvad skal der til for at skabe en kreativ og innovativ arbejdsplads? Spørgsmål Hvad skal der til for at skabe en kreativ og innovativ arbejdsplads? Få studier har været interesseret i dette, man har mest fokuseret på individer, ikke på hvilke karakteristika ved organisationer, der fremmer kreativitet og på samspillet mellem individer og organisationer.

Hvad fremmer kreativitet på jobbet (Oldham & Cumming, 1996) Job kompleksitet (høj grad af autonomi, variation, identitet, betydning og feed-back) Supervisionsstil (Støttende, individuelt afpasset, opfordrer til at medarbejderne siger til/fra, feedback og udvikling/udd.) Kompleksitet genererer i sig selv kreativitet, fordi flere aspekter skal overskues samtidigt – større muligheder for at se nye sammenhænge, mere motiverende Kontrollerende stil fremmer angst, underperformance Metode: To industrivirksomheder (ingeniører og teknikere). 171 medarbejdere. Målinger af både personlige karakteristiska (nysgerrige, æstetisk fokus, bred interesse, tager chancer. Målinger af supervisionsstil, mål for kreativitet. For medarbejdere med færre kreative træk kan mere kontrollerende supervision være en fordel.

På arbejdspladsen Kreativitet og innovation befinder sig på et kontinuum fra radikale innovationer (patenter) til små ideer (forslag til idebank)

Goldsmidt (2007) Innovationer er almindelige, spændende fra unyttig variation i banale rutineopgaver til genial fornyelse gennem mange små skridt.

Kirton, M. J. (1984). Adapters and innovators – why new initiatives get blocked. Long Range Planning. Vol. 17, nr. 2, 137-43. Velfungerende kreative teams består ofte af en tilpas balance imellem henholdsvis innovation og tilpasning. Eller mere præcist, et velfungerede team har brug for nogle, der både tænker nyt og får gode ideer og nogle, som er opmærksomme på, hvad som reelt kan lade sig gøre.

Gruppetænkning kan forhindre kreativitet Bilton (2007, p. 40): En ledelse være god til at forstyrre eller afbryde konsensus, og genindføre diversitet i et system, som ellers naturligt tenderer mod det konforme, det gentagelige og det ensrettede.

Hvad skal ’lederen’ så gøre Åben og tolerant klima – en åben lederstil, hvor der er plads til divergent tænkning, tolerant indstilling og fri diskussion Undgå isolation af din gruppe – bring kritikere ind for at afprøve dine positioner Giv et af medlemmerne rollen som kritisk evaluator. Undgå at være for styrende

Ekvalls model af det kreative klima

Men hvordan omsættes kreativitet til innovation?

Hvordan befordre innovation – et par anbefalinger (Davila et al. 2006) 1) Man bør have et stærkt lederskab, der formulerer en innovationsstrategi og som lægger vægt på de vigtige innovationer 2) Innovation bør forstås som en integreret del af arbejdspladsens forretningsgange 3) Innovation bør ses som indpasset i virksomhedens strategi

Fortsat 4) Opfindsomhed og udnyttelse af ideer må så vidt muligt balancere 5) De anbefaler, at man neutraliser folk, der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksisterende former 6) Innovationsnetværk må etableres både i og udenfor organisationen, den eksterne innovation er lige så vigtig som den interne. 7) Beløn innovationer

Aspekter der fremmer radikal innovation Partnerskaber med eksterne selskaber og interessegrupper, kunder Lederens evne til at støtte ideer udenfor den nuværende strategi Ressourcer til at støtte nye ideer

Aspekter, der kan virke som barrierer for radikal innovation Opmærksom kun på at undgå fejl Ingen systemer til at støtte implementering Konkurrence fra andre

På vej mod en konklusion Kreativitet og innovation: Individuelle aspekter Organisatoriske aspekter

De individuelle aspekter Kreative personer køber billigt og sælger dyrt De omsætter ideer socialt De kan fordybe sig og besidder ofte stor udholdenhed De har lært at tænke divergent, de er gode til at analysere og sammentænke og genforvalte viden

De organisatoriske aspekter Kreativitet og innovation kan ledes Innovation skal styres, men ikke overstyres Innovationsstrategi med fokus på: kreativitetsfremmende læringsmiljøer, partnerskaber, konkrete ressourcer og barrierer, innovationsledelse Kreative ideer må omsættes økonomisk for at blive til innovationer

Vigtigste læresætning Tro på, at du er kreativ. DET VIRKER!

Bilton, C. (2007). Management and creativity. Blackwell Publishing Tak for i dag! Videre læsning: Tanggaard, L. (2008). Kreativitet skal læres! – når talent bliver til innovation. Bilton, C. (2007). Management and creativity. Blackwell Publishing Moultrie, J. & Young, A. (2009). Exploratory study of organizational creativity in creative organizations. Creativity and innovation management. Vol. 18, no. 4, 299-314. Oldham, G.R. & Cummings, A. (1996). Employee Creativity: Personal and contextual factors at work. Academy of Management Journal. Vol. 39, no. 3, 607-634.