Glade Dage Undervisningscase i Entrepreneurship Faglig klipper/redaktør: Jesper Piihl Videoproduktion: Govisual Finansieret af:

Præsentationer af emnet: "Glade Dage Undervisningscase i Entrepreneurship Faglig klipper/redaktør: Jesper Piihl Videoproduktion: Govisual Finansieret af:"— Præsentationens transcript:

1 Glade Dage Undervisningscase i Entrepreneurship Faglig klipper/redaktør: Jesper Piihl Videoproduktion: Govisual Finansieret af:

2 Nøgleelementer i entrepreneurship Muligheden RessourcerOrganisation Entrepreneuren Identi ficere Tiltræ kke og lede Lede og give retnin g Konfi gurat ion Fokus Fit Kilde: Wickham, P (2006), Strategic Entrepreneurship, 4. udgave, Prentice Hall

3 Glæde gennem bevægelse Gerd Michaelsen introducerer projektet (3.28)Gerd Michaelsen introducerer projektet I litteraturen beskrives entreprenøren som en der balancerer og skaber forbindelse mellem tre elementer: En mulighed for at gøre en forskel – af økonomisk og/eller social karakter. Ressourcer – menneskelige, finansielle og operative – der skal tilvejebringes for at forfølge muligheden. Organisation/team – der beskriver de strukturer og arbejdsformer, der holder sammen på ressourcerne og styrer dem i retning af udfyldelse af muligheden. Diskussionsspørgsmål: Hvad er det for en ”mulighed for at gøre en forskel”, der er i spil her? Hvilke ressourcer skal til for at forfølge denne mulighed? Hvilke kan der allerede rådes over? Og hvilke skal skaffes? Hvad er Gerds baggrunde for at se og forfølge denne mulighed for at gøre en forskel?

4 En ansøgning til kommunen Projektbeskrivelsen (2.11)Projektbeskrivelsen Hvem er det præcist de vil gøre en forskel for? Hvad er målgruppen? Er det en hensigtsmæssig målgruppe? Vil man have nogen til at støtte et projekt – hvad enten det er som kunde eller som sponser, er det vigtigt at ramme denne rigtigt. Hvad er det for et behov projektet løser for dem, og hvem tager hvilke beslutninger hos modparten? Hvad er kommunens overordnede opgave? Hvad er det for et behov, projektet dækker hos kommunen? Hvorfor skulle kommunen være interesserede i at støtte sådan et projekt?

5 Privat sponsor? ”Det var ikke det første jeg ringede og sagde til kommunen – at jeg havde søgt penge der også” (1.39)”Det var ikke det første jeg ringede og sagde til kommunen – at jeg havde søgt penge der også” Hvad er Danske Banks overordnede opgave? Hvad er det for et behov, projektet dækker hos Danske Bank? Hvorfor skulle Danske Bank være interesserede i at støtte sådan et projekt? Hvad kunne Gerd frygte, når han tvivler på om kommunen vil godkende at der er private, der på den måde ”blander” sig i et socialt projekt? Er det OK med private penge i projektet? Kommunens reaktion

6 Status 1 Status er nu: En målgruppe for hvem de kan og vil gøre en forskel er defineret. Menneskelige ressourcer er til rådighed i form af Gerd og hans studiekammerater. Operationelle ressourcer er til rådighed i form af faciliteter på seminariet. Finansielle ressourcer er til rådighed i form af 20.000 kr. fra kommunen og 8.000 kr. fra Danske Bank. Hvad skal de gøre nu? Hvad er de næste helt konkrete skridt?

7 Holder målgruppen? Inspiration fra pædagogisk konsulent. (1.44)Inspiration fra pædagogisk konsulent. Hvad er problemerne med målgruppen i den første definition? Hvad kan det lære os mere generelt i forhold til at definere målgrupper for projekter?

8 Hvordan rekrutteres børnene? Hvad kan Gerd og Co. konkret gøre for at samle de krævede 10 børn, der lever op til kravene for at deltage? ”Vi lave en pjece!” (1.39)”Vi lave en pjece!” Beskriv udfordringen med at undgå at ”stemple” målgruppen Kan der findes andre eksempler på sociale projekter, der har/vil have tilsvarende udfordringer i forhold til at undgå at ”stemple” målgruppen? Hvordan virker ”kampagnen” Vi havde en forventning om at de vil kime os ned! (0.57)Vi havde en forventning om at de vil kime os ned! Nå, hvordan kan de komme videre?

9 Rekruttering gennem personlig kontakt ”der var vist noget vi modtog for et stykke tid siden…” (2.05)”der var vist noget vi modtog for et stykke tid siden…” Hvad siger klippet omkring opmærksomhed i forhold til nye projekter hos modtagere? forskellen mellem hvem der tales med? Sekretærer eller lærerne direkte? hvad betyder den personlige kontakt i forhold til denne type projekter? Så er vi i mål – og klar til at gennemføre projektet!

10 Glade dage Første Gennemførelse af projektet I hvilken grad lykkedes det at ”gøre en forskel” for målgruppen? Kan studieprojektet bringes fra studieprojekt til levevej? Hvor meget kan man ”tillade” sig at tjene på den type aktiviteter? Anden gennemførelse som basis for udvikling af konceptet

11 Mulighed, ressourcer og organisation – 1/2 Skal konceptet udvikles til at skabe grundlag for en levevej for arrangørerne, stiller det helt nye krav til samspillet mellem mulighed, ressourcer og organisation: Muligheden for at gøre en forskel – af økonomisk og/eller social karakter. Er behovet tilstrækkeligt stort til at gøre det i stor målestok? Ressourcer – menneskelige, finansielle og operative – der skal tilvejebringes for at forfølge muligheden. Hvordan tiltrækkes ressourcerne i meget større målestok – nu er det ikke længere tilstrækkeligt med de faciliteter, der kan lånes på Frederiksberg Seminarium. Det er ikke længere tilstrækkeligt med et budget på 28.000 kr., Hvor skal de finansielle ressourcer komme fra: Deltagerbetaling? Kommuner? Private sponsorer? Og hvordan hænger dette sammen med det præcise valg af målgruppe? Hvordan skaffes personer til at gennemføre Glade Dage i større målestok. Skal de være frivillige eller honoreres eller begge dele? Organisation/team – der beskriver de strukturer og arbejdsformer, der holder sammen på ressourcerne og styrer dem i retning af udfyldelse af muligheden. Skal det gøres i stor målestok, med flere, der bliver glade og langt flere ressourcer i spil, stilles helt nye krav til organiseringen af arbejdet. Hvordan kan de helt konkret komme videre på denne front?

12 Mulighed, ressourcer og organisation – 2/2 Mosaik af overvejelser: Behov for organisation. (0.45)Behov for organisation Overvejelser om organisation. (1.46)Overvejelser om organisation. Overvejelser om finansiering. (1.11)Overvejelser om finansiering. Hvorfor bruge al den energi på det? (2.25)Hvorfor bruge al den energi på det? Er det værd at arbejde videre med? Hvordan kan der skabes modeller, der kan gennemføre ideen i stor målestok? Hvordan kan der skabes forskellige balancer mellem mulighed, ressourcer og organisation?