At rumme børn med særlige behov

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Advertisements

KONFLIKTHÅNDTERING Velkommen! Dias.
At forholde sig professionelt Anne Skov
Mennesker gør det rigtige – Hvis de kan!!
Set i forældreperspektiv
©Jenny Bohr – Til underviserne Voksne beskriver og italesætter ofte sig selv med de ord, som voksne brugte om dem, da de var børn. Mange.
F Forældremøder…. Forældremøder v. Birgitte Ravn Olesen.
Gode råd i forbindelse med mundtlig eksamen
Børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser
Hvordan kan man arbejde målrettet med inklusion?
Særlige børn på Sankt Ansgars Skole
Ved egen kraft Marte Meo En udviklingsstøttende metode
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Når lærere samarbejder med forældre
Det svære liv i en sportstaske
Unge Hjælper Unge. Projektmål Fastholde elever. Mindske frafaldet med 7,4%
Baggrunden for indførelsen af PALS
Psykoedukation til unge i OPUS
Hvordan kan forældre støtte op om barnets skoleliv?
God trivsel = God læring
Bokstav børn.
Learn2improve Dansk Junior Golf Akademi
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
Lærerprofessionen.
De sidste undervisningstimer
Program for eftermiddag nummer to
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Taktil – Røre børnene Jeg er god til at huske noget, hvis jeg tegner, mens jeg får det forklaret Jeg er god til at lytte, hvis jeg må pille ved noget imens.
Værkstedet En del af inklusions- og trivselsindsatsen på Kærbyskolen og
Formålet At rumme børn i vanskeligheder i klassen.
Den lille forskel - der gør så stor forskel Kære familie og venner Selvom I alle kender til Daniels diagnose, så ved vi at det kan være svært helt at forstå.
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
mine observationer Filmanalyse af OK Gloser til filmen
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
Hvordan passer jeg på mig selv ?
Projektlederens rolle(r)
Sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse
Relationer – børn og voksne
- Hvad kan I forvente som forældre?
SFO – mellem skole- og fritidspædagogik
Øjenstyringscomputer – og hva’ så? Familieweekenden d september 2014 Center for Rett Syndrom.
Circle of change Benægtelse Reaktion Accept Handling
Vejlederens kommunikation
Augustseminar 2014 Nyborg d. 14. august.
Det nationale ICS og DUBU superbrugerseminar 13
Hva er god klasseledelse ?
Tema 4: Værkstøjskasse med supplerende slides Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Tema 6 Samvær og fælles aktiviteter
Karin Hansen Lærer i Præstø siden 1998 Undervist 1. – 7. kl. Linjefag: dansk (musik) Klasselærer på 3. årgang Havde inkluderet elev sidste år Har inkluderet.
Indsæt foto: Klik på det lille fotoikon og vælg det ønskede foto i dialogboksen. Skift eksisterende foto: Klik på foto og brug derefter slettetasten til.
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Anne Mette Rosendahl Rasmussen
Hvad vil det sige, at man har ADHD? Det vil sige, at man har problemer med at: være opmærksom opfatte fortolke huske planlægge orientere sig kunne styre.
Læreren som læringsleder
Eksamen Fokus på mundtlig eksamen, men siger lidt om skriftlig også…Dagen før, eksamensdagen, roller skr. Eksamen.
Hvordan man bekæmper mobning
Hvad kan vi gøre for at hjælpe søskende??
Inklusion for alle – Illusion eller virkelighed?
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Projekt ”Unge med psykiske vanskeligheder – overgang fra barn til voksen” Vingsted den 18.marts 2015.
Sociale historier – et pædagogisk værktøj
Praktikvejlederuddannelsen Fjernundervisning. Hvad er fjernundervisning? ”Fjernundervisning betegnes som undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter,
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer er du være med til at sætte rammerne for, at der skabes.
Læring gennem registrering og indberetning
Lektion 2 Formålet med denne lektion er at støtte eleverne i at skabe en god klassekultur. Som lærer kan du være med til at sætte rammerne for, at der.
Velkommen Pårørendekursus Livet med demens i eget hjem
Begynderrejsen – et redskab til rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer i kano- og kajakklubber Klub Dato Konsulent navn.
Præsentationens transcript:

At rumme børn med særlige behov Mål: Forståelse, indsigt og en målrettet pædagogik Helle Overballe Mogensen 2012

Pædagogisk syn på diagnoserne Aspherger Tourette OCD Spiseforstyrrelser GUA Autisme NLD ADHD Fysiske handicaps Sanseforstyrrelser

Situationsfornemmelse Under overfladen Forestillingsevne Erfaringsdannelse Situationsfornemmelse Kommunikation Opmærksomhed Hukommelse Social adfærd Empati Sprog

Forestillingsevnen Tid, være klar Give og få gaver Opføre sig pænt Synge sange Dejlig mad Kage Lege sammen Må ikke Må gerne Slik Is Slut og hjem

Svag forestillingsevne Hjem? Nej!! Forventes på plads hos skolebørn = Grundlæggende skoleparathed Usynlig og overset faktor i samspillet Forveksles med dårlig opdragelse Forventes at kunne læres uden direkte undervisning

Kommunikation og sprog Vi er sjældent tydelige og konkrete i det vi siger: At være opmærksom, at lytte, at være klar, at overholde aftaler, at gå roligt, at arbejde selvstændigt, at opføre sig ordentligt, at komme til tiden, at høre efter, at tale pænt....   At være klar: Er det at sidde klar, til at springe op af stolen? Er det at tage tingene op af tasken? Er det at komme ind til tiden, hænge jakken op, tage stolen ned, sætte sig, åbne tasken, finde den bog der passer til faget, og finde blyant og viskelæder? Er det at huske hvad der skal ske nu og forberede det? Er det, det samme, at være klar til at tage på tur og klar til at have time? Kræver dét at være klar, at jeg lytter, for at modtage besked om hvad der skal ske? HUSK! At barnet ikke nødvendigvis kender de usagte budskaber, i din forventning til, hvad det vil sige, at være klar. Du skal altså vise, hvad du mener, og hvilken type af det ”at være klar” du forventer, at han skal kunne leve op til.

Opmærksomhed/hukommelse Selvkontrol, selvstyring, ledelse og regulering Procedurer, processer, sanser og fokus Energi og kropsregulering Hjernens systemer: Basale funktioner Sanser, sortering og strategier Disciplin, motivation og opførsel

Hukommelse Arbejdshukommelsen bruges til: At opbevare informationer At fastholde mål At huske den række af handlinger/de enkelte led der er nødvendige, for at nå målet. Elever med svag arbejdshukommelse kan ikke fastholde alle disse led på samme tid og glemmer derfor: - hvad det er de skal - hvilke metoder de skal bruge - hvordan de skal opføre sig hensigtsmæssigt for at udføre opgaven.

Den uopmærksomme dreng: At leve her og nu, uden at forbinde fortid med fremtid

NB! Eleven med særlige behov kan muligvis ikke, på egen hånd: Planlægge forløb og indhold af opgaver Se hjemmearbejde som en relevant del af fritiden Arbejde stabilt, og færdiggøre opgaver Arbejde i grupper, uden en veldefineret arbejdsfordeling Overholde tiden Huske aftaler over flere dage Huske informationer, der ikke visualiseres eller skrives ned Tage ansvar for/overskue eksempelvis duksepligter Styre sociale relationer uden guidning Give udtryk for egne behov på en hensigtsmæssig måde Tage hensyn til andres behov; egne behov fylder og skal tilfredsstilles her og nu Undlade at handle impulsivt i en given situation Se årsag => virknings sammenhænge Se egen rolle i konflikter Se eller forstå eget handicap og acceptere konsekvenserne

Forudsætninger De grundlæggende forudsætninger for, at rumme en elev med særlige behov er:   RELATIONEN =75 % Teamets samlede specialpædagogiske viden Klassens homogenitet og kultur Graden af elevens særlige behov Antal og typer af elever med særlige behov i klassen Støttemuligheder – tydelig afklaring af støttens rolle Kvaliteten af samarbejde mellem elevens nære voksne Løbende evaluering af elevens udvikling og behov Det fysiske rum Diagnosernes pædagogiske anvendelighed Hjælpen, der ikke automatisk kommer efter udredning

Fysiske forhold - støtte

Særlige behov er alles ansvar! Samfundet kulturen Familien Skolen De professionelle Gruppen Eleven

Harmoni: Procedurer Sanser Følelser Affektion Kognition Tanker

Rolleafklaring / støttelæreren Hvilken rolle har støttelæreren? Hvem gør hvad? Klare aftaler om mål? Fokus: Det faglige, det sociale eller det kognitive (tanker og verdensanskuelser)? En ting ad gangen!? Spørgeskema til afklaring: www.5-15.org/pdf/515_da-DK.pdf Socialt fokus Kognitivt fokus Fagligt fokus

Spørgeskema til afklaring: www.5-15.org/pdf/515_da-DK.pdf Eksempel på spørgsmål: Impulsivitet; Barnets impulsivitet eller tendens til at blive alt for aktivt: 27. Er konstant i bevægelse på den ene eller anden måde (vender og vrider sig, trommer med fingrene, piller ved noget etc.). 28. Har svært ved at sidde stille på stolen i situationer, hvor det forventes (vender og vrider sig, rejser sig og går). 29. Løber ofte omkring, kravler og klatrer mere, end hvad der passer sig i situationen. Der svares med: Passer ikke; Passer til en vis grad eller nogle gange; Passer godt

Rollefordeling Den almindelige lærer der skaber de overordnede, fælles rammer, som eleverne selv skal fylde ud => Den almindelige praksis. Den lejlighedsvise støtteperson/klasselærer der skaber særlige pædagogiske vejledninger, som giver overblik over opgaverne og tydelige arbejdsrammer. => Den visuelle praksis, anvendt til enkeltelever. Den tætte, daglige støtteperson der fremstiller særlige pædagogiske redskaber til specielle situationer, tilpasset individuelt og i samarbejde med elev og forældre. => Den særlige praksis, med særlig individuel vejledning.

Inklusion over tid Væsentlige skift, fra o. til 1. klasse, fra 3. til 4. klasse og fra 6. – 7. klasse. Trinvis øgning af krav til abstrakt tænkning (kognition) => konsekvenser? Realistiske forældreforventninger Klasser der vender sig mod inkluderede elever – fra myter til konkret viden Inkluderede elever, der ikke vil modtage synlig støtte Ledelse der presser på for at beholde elever Hvornår er det ikke længere forsvarligt?

Kikkert og lup Først kikkert Så lup! Kikkerten sikrer at du ikke drukner i problemer, men fokuserer på ét enkelt frustrationspunkt, ad gangen. Så lup! Luppen minder dig om, at du skal analysere den valgte frustration grundigt, før du kan tilpasse et redskab

Kikkert / Lup / handleplan Vælg hvad det er, eleven skal have hjælp til Analyser, hvad der skal til for at hjælpe Vurdér elevens behov for støtte Udform et konkret redskab Husk at sætte mål for redskabets læringspotentiale Akut Delmål Mål

Kikkert / Lup / handleplan Akut Delmål Mål

Alene /ude af fællesskabet Farvekoder Rød Gul Grøn Skal Vent Må Forbudt Måske Kan Alene /ude af fællesskabet På sidelinjen Fri

Visuelle regler Røde regler er absolutte, og kan ikke overskrides uden alvorlig konsekvens

Huskekort

Elevens bord set oppefra - arbejdssystem Simpel farvekodning Elevens bord set oppefra - arbejdssystem

Visuelle huskesedler

Timeout eller Plan B! At have en aftalt Plan B betyder: At der findes en udvej på dårlige dage At man føler sig respekteret, når man har det svært At man kan forlade klassen, uden at tabe ansigt At man ikke er i tvivl om en udvej, og dermed ikke så let bliver vred Gå ud af klassen Sidde et stille sted Høre musik 10 minutter Gå ind i klassen

                        Mark inddrages i beslutningen om en plan B og skal være medbestemmende om kassens indhold Mark og en voksen

Plan B 4 kort der ligger ved læreren Plan B 4 kort der ligger ved læreren. Eleven går op, lægger et kort og går selv til den viste aktivitet. Eleven er på mellemtrinnet og kan sidde selv.

Bed om lov til at sidde et andet sted/arbejde selv Plan B Lyde Generer Bed læreren om ro Brug høretelefoner Bed om lov til at sidde et andet sted/arbejde selv Gå ud fra klassen, få ro i 5 minutter Har det for varmt Tag trøjen af Åben vinduet Gå udenfor i 10 minutter

Smileyordning Smileysystem: Efter pausen, ved ankomst eller anden start. Børnene vælger en af de tre fra en kasse, sætter sig til samling og registreres alt efter hvilken kategori de har valgt. En voksen går kortvarigt ud sammen med de ”røde” børn, én ad gangen. Herefter høres de ”gule børn” på samme måde. Effekt: Samlinger holder fokus på nødvendige informationer - vrede og frustration smitter ikke og konflikter kan klares af de involverede bagefter.

Vulkanen - samtalebillede Rasende Gal Vred Frustreret Urolig Usikker Rolig Plan B !

Social historie indskoling: Jeg hedder Bjarke og jeg går i anden klasse. Hver tirsdag klokken 12.15 har jeg idræt. Når jeg har idræt er det sådan her: Jeg skal skifte til idræts tøj Jeg skal lave opvarmning i det lille omklædningsrum i 10 minutter Jeg skal lære om forskellige slags idræt. En sport skifter efter 4 uger. Hanne giver mig besked, før vi starter en ny sport I denne uge har vi om: ______________ Efter idræt skal jeg i bad. Jeg skal følge reglerne i idræt Jeg må bade, for mig selv, i det lille rum. Det er Anne og Knud der bestemmer reglerne Hvis Idræt er svært for mig en dag, skal jeg bruge min plan B

Social historie, mellemtrin Lasse og computeren Hvad gør vi, når computeren skal slukkes? De voksne skal: sige til mig at der er 5 minutter tilbage vise det på ur eller mobil sige at der er 1 minut tilbage sige, at nu er tiden gået og at det er slut Når jeg skal slukke computeren skal jeg: acceptere at der er 5 minutter tilbage se på ur eller mobil sammen med en voksen acceptere at der er 1 minut tilbage acceptere når det er slut slukke computeren Dato og underskrift:

Visuelle elevsamtaler Fag Eleven: Farve Klassen / lærerne Dansk Ok, men træt når det er sidst på dagen Matematik Ok Engelsk Vil dog gerne have jeg tager ham ud til snak i dette fag, da det er svært. Historie Idræt Faget ok. Bliver let sur i forbindelse med badet. Dette skal undersøges nærmere Billedkunst Natur / teknik Skriftlige opgaver Svinger lidt Emner Gruppearbejde kan være svært. Bliver let afledt Frikvarter Nogle af drengene synes det er sjovt at gøre ham vred. Mobning? Skal undersøges. Hans taktik er at gå hjem. Plan B Fungerer godt Kan altid gå ud for at få lidt luft. Fast aftale som han er glad for. Vrede Skubber, når ikke at tænke, kan ikke selv styre det, vil bare væk/ud. Er ked af det. Vil meget gerne hjælpes. Er han først vred, er det meget svært at komme ud af det igen, og det sker lettere resten af dagen. Sanser Varme og lyde forstyrrer ham. Kan blive vred hvis det er for meget. Har svært ved mange lyde og afbrydelser. Skal vi snakke mere om. Skal måske være vores udgangspunkt, før vi begynder på vreden, der muligvis kommer herfra => plan B

Ugens forløb Hjemkundskab Per Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8 – 9 Dansk Hjemkundskab Klassens tid Dansk + Støtte 9 – 10 Engelsk 10 - 11 Matematik Ingen støtte Engelsk + støtte Historie Matematik + støtte 11 – 12 Matematik + 12 – 13 Natur og teknik + støtte Kristendom 13 - 14 idræt 14 - 15

Ugens forløb - ny Hjemkundskab Per Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8 – 9 Dansk Hjemkundskab Klassens tid Dansk + Støtte 9 – 10 Engelsk 10 – 11 Matematik Ingen støtte Engelsk + støtte Historie Matematik + støtte 11 – 12 Matematik + 12 – 13 Natur og teknik + støtte Fri Fritaget/ Kristendom 13 – 14 Fritaget/ idræt 14 - 15 Fra 10 røde til 3 røde

Litteraturliste til kurset: At rumme børn med særlige behov Adler, Bjørn og Holmgren, Hanna (2003): Neuropædagogik, Lund, Sverige, Gyldendals bogklubber Adolfson, Helen og Öhrskog, Maria Elmfeldt (2008): Børn og adfærd Stockholm, Dansk Psykologisk Forlag Attwood, Tony (2005): Èn fod ude – Èn fod inde, Aspergers syndrom Virum, Dansk psykologisk Forlag Dam, Dorthe (2006): Eksekutive funktioner, Virum,Dansk psykologisk Forlag Dieltiens, Kristien og Klompmaker, Marijke (2006): Der er en løve inde i mig Århus, Turbineforlaget Erenbjerg, Ane-Marie (2009): At leve med ADHD – Da Rita flyttede ind Fredens, Kjeld: Mennesket i hjernen (2004): En grundbog i neuropædagogik København, Systime Akademisk Frith, Uta (2005): Autisme – En gådes afklaring København, Hans Reitzels forlag Gade, Anders (2006): Hjerneprocesser, Kognition og Neurovidenskab København, Frydenlund Gathercole, Susan og Packiam Alloway, Trac (2009): Børn, læring og arbejdshukommelse Greene, Ross w. (2009) Fortabt i skolen Sønderborg, Pressto Haddon, Mark (2009): Den mystiske sag om hunden i natten København, Rosinante Hallas-Møller, Anne-Merete (2006): Styr dig lige – urolige børn og unge i skole og hjem, Hart, Susan (2006): Hjerne, samhørighed, personlighed København, Hans Reitzels Forlag Illeris, Knud (2006): Læring Roskilde, Roskilde Universitetsforlag, 2. udgave

Kutscher, Martin L. (2008): Love, Joshua (2010): Børn med blandingsdiagnoser Joshua lærer - at få styr på sin verden Virum, Dansk psykologisk Forlag Virum, Videnscenter for Autisme   Kutcher Martin L. og Marcella Moran (2010): Løvstad, Kate Nordborg- (2008) Børn med organiseringsvanskeligheder GUA – sammenhæng og virkelighed Købernhavn, Frydenlund Kutscher, Martin L. (2009): Lyck Andreasen, Ingelise ADHD – Et liv uden bremser og Houmøller, Karin (2004): en praktisk guide Børn med semantisk-pragmatiske vanskeligheder,  Levine, Mel (2004): Maul, John J. (2007): Hjernen bag lysten til at lære Mennesket i specialpædagogikken – om mod og fornuft i specialundervisningen, Herning, Specialpædagogisk forlag Levine, Mel (2006): Med Barnet I Centrum Merland, John og Fleicher, Anne Vibeke (2007): Eksekutive vanskeligheder hos børn Lorentzen, Per (2008): Fra tilskuer til deltager Aalborg, Materialecentret, www.matchen.dk

Peeters, Theo (2002): Autisme, København, Videnscenter for Autisme Rasmussen, Eskild (2005): I periferiens centrum- voksne med Aspergers syndrom Dansk psykologisk Forlag Sachs, Bo (1996): En antropolog på Mars København, Spektrum Sandstrak, Pelle (2009): Mr. Tourette og mig København, Det Schønbergske Forlag Simonsen, Renée Toft (2007): Wilbur, en møgunge Odense, ADHD-foreningen Stallard, Paul (2006): Gode tanker gode følelser Tetchner et al. (2003): Barns språk Oslo, Gyldendal Norsk Forlag Trillingsgaard, Anegen (1994): Blind for andres sjæleliv – Århus Universitet, Nordisk Psykologi Trillingsgaard, Anegen, Dalby, Mogens og Østergaard, John R. (2005): Børn der er anderledes Vermulen, Peter (2001): Jeg er noget helt særligt Vestergaard, Anja og Eriksen, Mette Elmose (2002): Det kommer ikke af sig selv Århus Amt, Langagerskolen Wing, Lorna (1973): Autistiske børn Valby, Borgens Forlag (udsolgt) Wing, Lorna (1997): Det autistiske spektrum: en vejledning for forældre og fagfolk. Hans Reitzels Forlag,

Helle: helle@boernsvanskeligheder.dk www.boernsvanskeligheder.dk www.dpf.dk

Links: www.autisme.dk www.hvasko.dk www.autismeforlaget.dk   www.hvasko.dk www.autismeforlaget.dk www.matchen.dk www.autismeportalen.dk www.nld-gruppen.dk www.dpf.dk www.specialpaedagogik.dk www.boernsvanskeligheder.dk www.Sundhedsguiden.dk www.handicstore.dk www.boerneneuropsykologisk selskab.dk